Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Forældre — Vær gode eksempler for jeres børn

Forældre — Vær gode eksempler for jeres børn

 Forældre — Vær gode eksempler for jeres børn

„PSYKOLOGER kan godt standse deres århundredlange søgen efter den bedste metode til at opdrage et . . . barn — ikke fordi de har fundet den, men fordi den ikke eksisterer.“ Sådan sagde bladet Time i en anmeldelse af en bog om børneopdragelse. Bogen hævder at børn hovedsagelig får deres værdinormer fra deres kammerater, ikke fra deres forældre.

Ingen vil benægte at gruppepres fra jævnaldrende har stor indflydelse. (Ordsprogene 13:20; 1 Korinther 15:33) Spalteredaktør William Brown har skrevet: „Hvis der findes en speciel, verdslig gud for teenagere, må det være ensretningens gud. . . . Noget der for en teenager er værre end døden, er dét at være anderledes.“ Hvis forældre ikke formår at gøre hjemmet til et varmt og trygt sted, eller ikke tilbringer nok tid sammen med deres børn — hvilket ofte sker i vores fortravlede verden — giver de faktisk rum for kammeraternes nedbrydende påvirkning.

Desuden er familieordningen i disse „sidste dage“ udsat for et stort pres, for som Bibelen har forudsagt, er folk meget optaget af penge, fornøjelser og sig selv. Det skulle derfor ikke overraske os at børn er „ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed“. — 2 Timoteus 3:1-3.

Når Bibelen bruger udtrykket „naturlig hengivenhed“, menes der den kærlighed der er mellem familiens medlemmer. Denne kærlighed er et naturligt bånd som får forældre til at tage sig af deres børn og børn til at knytte sig til forældrene. Men hvis forældrene ikke føler denne naturlige hengivenhed eller nære tilknytning til deres børn, vil børnene gå andre steder hen for at få deres følelsesmæssige behov dækket — for det meste til deres kammerater — og højst sandsynligt antager de deres værdinormer og meninger. Denne situation kan dog ofte undgås hvis forældrene lader Bibelens principper være normen i familien. — Ordsprogene 3:5, 6.

Familieordningen er indstiftet af Gud

Efter at Adam og Eva var blevet ført sammen som mand og hustru, gav Gud dem denne befaling: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.“ Derefter trådte familieordningen med far, mor og børn i kraft. (1 Mosebog 1:28; 5:3, 4; Efeserne 3:14, 15) Som en hjælp til at opdrage børn gav Gud menneskene en instinktiv fornemmelse af hvordan de skulle tage sig af deres afkom. Men i modsætning til dyrene har menneskene brug for yderligere hjælp. Gud gav dem derfor nogle skriftlige retningslinjer. Det var anvisninger om moralske og åndelige anliggender, og om hvordan man på en passende måde kunne vejlede sine børn. — Ordsprogene 4:1-4.

Gud henvendte sig især til fædre da han sagde: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag  skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7; Ordsprogene 1:8, 9) Læg mærke til at forældrene først selv skulle have Guds lov i hjertet. Hvorfor var det vigtigt? Fordi en undervisning som virkelig motiverer andre, ikke kommer fra munden, men fra hjertet. Hvis forældrenes undervisning skal nå børnenes hjerte, må den komme fra hjertet. Forældre der underviser på denne måde, er gode eksempler for deres børn, som er hurtige til at opdage hykleri. — Romerne 2:21.

Kristne forældre opfordres til at undervise deres børn fra den spæde barndom af og give dem „den oplæring og tilrettevisning der hører med til en kristen opdragelse“. (Efeserne 6:4, New English Bible; 2 Timoteus 3:15) Fra den spæde barndom af? Ja, netop! En mor skrev: „Somme tider har vi forældre ikke nok tiltro til vores børn. Vi undervurderer deres evner. Potentialet er der. Vi skal blot gøre brug af det.“ Ja, børn elsker at lære, og når de bliver oplært af forældre der elsker Gud, vil de efterligne denne kærlighed. Sådanne børn føler sig sikre og trygge inden for de grænser der bliver sat for dem. Gode forældre prøver derfor at være nære venner med deres børn, at kommunikere med dem, at være tålmodige men faste lærere. På denne måde skaber de sunde omgivelser hvor deres børn kan trives. *

Beskyt jeres børn

En bekymret skoleinspektør i Tyskland skrev følgende i et brev til forældrene: „Vi vil gerne opmuntre jer forældre til at I selv aktivt tager del i opdragelsen af jeres børn og ikke overlader til fjernsynet eller til gaden hvad der i realiteten er jeres del af [ansvaret for] udviklingen af børnenes personlighed.“

At overlade sit barn til fjernsynet eller til gaden er faktisk det samme som at lade verdens ånd få indflydelse på barnets opdragelse. (Efeserne 2:1, 2) Denne verdens ånd er i modstrid med Guds ånd. Og ligesom en stærk vind spreder frø vidt omkring, spreder verdens ånd en ’jordisk, sjælelig og dæmonisk’ tankegang og lader den spire i sindet og hjertet hos den uerfarne eller tankeløse. (Jakob 3:15) Den form for tankegang der er skadelig som ukrudt, kan efterhånden fordærve hjertet. Jesus illustrerede hvordan det der bliver sået i hjertet, kan påvirke et menneske. Han sagde: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode forråd, men et ondt menneske kommer frem med noget ondt fra sit onde forråd; for af hjertets overflod taler munden.“ (Lukas 6:45) Bibelen giver os derfor denne tilskyndelse: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes, for derfra udspringer livet.“ — Ordsprogene 4:23.

Børn er naturligvis børn, og nogle har en tilbøjelighed til at være stædige og på tværs. (1 Mosebog 8:21) Hvad kan forældrene gøre? Bibelen siger: „Dårskab er knyttet til drengens hjerte; tugtens kæp vil fjerne den fra ham.“ (Ordsprogene 22:15) Nogle opfatter dette som en hård og gammeldags opdragelse. Men Bibelen er imod vold og mishandling af enhver art. ’Kæppen’ repræsenterer den myndighed  forældre har, en myndighed der må administreres på en fast, men kærlig og passende måde, idet man tænker på barnets evige vel. — Hebræerne 12:7-11.

Hyg jer sammen med børnene

Det er almindeligt kendt at børn har brug for leg og adspredelse for at udvikle sig på rette måde. Kloge forældre udnytter derfor hver en lejlighed til at styrke båndene til deres børn ved at foretage sig nogle ting sammen med dem når som helst det er muligt. På denne måde kan forældre ikke blot hjælpe deres børn til at vælge den rette adspredelse, men de viser også børnene at de kan lide at være sammen med dem.

En far der er et af Jehovas Vidner, fortæller at han ofte spillede bold sammen med sin søn efter arbejdstid. En mor mindes hvordan hendes børn elskede at familien spillede brætspil. En kvinde husker at de i hendes familie holdt meget af at cykle sammen. Alle disse børn er nu voksne, men deres kærlighed til deres forældre — og til Jehova — er stadig stærk, ja, måske stærkere end nogen sinde.

Når forældre i ord og handling viser at de elsker deres børn og ønsker at være sammen med dem, gør det et dybt indtryk på børnene. De vil aldrig glemme det deres forældre har gjort for dem. For eksempel fortalte flere af eleverne fra én af klasserne på Vagttårnets Bibelskole Gilead at det var deres forældres tilskyndelser og eksempel der gav dem lyst til at være heltidsforkyndere. Hvilken vidunderlig arv at give sine børn, og hvilken glæde for forældrene! Ikke alle børn har dog mulighed for at blive heltidsforkyndere når de bliver voksne, men alle vil helt bestemt glæde sig over at have gudfrygtige forældre som de kan efterligne, og som ofte bliver deres nærmeste venner. — Ordsprogene 22:6; Efeserne 6:2, 3.

Det kan også lykkes for eneforældre

I dag vokser mange børn op hos den ene af forældrene. Det er naturligvis en større udfordring at opdrage et barn når man er alene om det, men det kan lykkes. Eneforældre kan blive opmuntret af eksemplet med Eunike, en jødisk kristen fra det første århundrede som omtales i Bibelen. Hun var gift med en mand der ikke var kristen, og hun fik sikkert ikke åndelig støtte fra ham. Alligevel gjorde hun alt hvad hun kunne, for at undervise sin søn Timoteus. Den gode indflydelse som hans mor og hans mormor, Lois, havde på ham lige fra han var spæd, viste sig at være stærkere end enhver skadelig påvirkning som hans jævnaldrende eventuelt har udsat ham for. — Apostelgerninger 16:1, 2; 2 Timoteus 1:5; 3:15.

Mange af de unge der i dag er vokset op i en eneforsørgerfamilie, eller som kommer fra et hjem hvor den ene af forældrene ikke er et af Jehovas Vidner, viser nogle af de samme egenskaber som den unge Timoteus havde. Tag for eksempel Ryan, der er 22 år og heltidsforkynder. Hans mor var alene med ham og hans storebror og storesøster. Deres far var alkoholiker, og han forlod familien da Ryan var fire. „Mor  var besluttet på at vores familie fortsat skulle tjene Jehova,“ fortæller Ryan, „og denne beslutning levede hun op til af hele sit hjerte.“

Ryan fortsætter: „Mor sørgede altid for at vi børn kun havde kammerater der påvirkede os positivt. Hun tillod os aldrig at komme sammen med dem som Bibelen kalder dårligt selskab, hverken uden for eller inden for menigheden. Hun lærte os også at have det rette syn på uddannelse.“ Ryans mor havde ofte travlt og var træt på grund af sit arbejde, men det forhindrede hende ikke i at vise sine børn kærlig interesse. „Hun havde altid lyst til at være sammen med os og tale med os,“ fortæller Ryan. „Når hun underviste os, var hun tålmodig, men alligevel bestemt, og hun gjorde sit bedste for at vi som familie havde et regelmæssigt bibelstudium. I forbindelse med de bibelske principper kendte hun ikke til begrebet kompromis.“

Når Ryan ser tilbage, erkender han at den person som har haft størst indflydelse på hans og hans ældre søskendes liv, har været hans mor, som havde stor kærlighed til Gud og elskede sine børn. Hvis du er far eller mor — gift eller alene, med eller uden en troende ægtefælle — så giv ikke op på grund af modløshed eller midlertidige nederlag i dine bestræbelser for at undervise dine børn. Det sker af og til at unge, ligesom den fortabte søn, forlader sandhedens vej. Men når de ser hvor overfladisk og kold denne verden virkelig er, vender de måske tilbage til sandhedens vej. Ja, „den retfærdige vandrer i sin uangribelighed. Lykkelige er hans sønner efter ham!“ — Ordsprogene 20:7; 23:24, 25; Lukas 15:11-24.

[Fodnote]

^ par. 9 En mere detaljeret behandling af emnet findes i bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv på side 55-59. Bogen er udgivet af Jehovas Vidner.

[Ramme/illustrationer på side 11]

Jesu forældre valgt af Gud

Da Jehova sendte sin søn til jorden for at blive født som menneske, udvalgte han Jesu forældre med stor omhu. Interessant nok valgte han et ydmygt og gudfrygtigt par som ikke forkælede Jesus, men underviste ham i Guds ord og værdien af flid og ansvarlighed. (Ordsprogene 29:21; Klagesangene 3:27) Josef lærte Jesus tømrerfaget, og der er ingen tvivl om at Josef og Maria bad Jesus, som var den ældste, om at hjælpe dem med at tage sig af de seks søskende han mindst må have haft. — Markus 6:3.

Du kan sikkert forestille dig hvordan Josefs familie ved påsketid samarbejdede om at forberede den årlige rejse til Jerusalem — en tur der i alt var på 200 kilometer og foregik med den tids begrænsede transportmidler. Det er helt sikkert at alt måtte organiseres godt når en familie på ni eller flere skulle ud på så lang en rejse. (Lukas 2:39, 41) På trods af udfordringerne er der ingen tvivl om at Josef og Maria har sat stor pris på disse rejser. Måske har de udnyttet rejsetiden til at undervise deres børn ved at fortælle dem om fortidens bibelske begivenheder.

Efterhånden som Jesus voksede op, „fortsatte [han] med at underordne sig“ sine forældre, og han gjorde hele tiden „fremskridt i visdom og legemlig vækst og i gunst hos Gud og mennesker“. Ja, Josef og Maria viste sig værdige til Jehovas tillid, og de er gode eksempler for forældre i dag. — Salme 127:3.