Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Det eneste der kan ophæve døden!

Det eneste der kan ophæve døden!

 Det eneste der kan ophæve døden!

EN MAND ved navn Lazarus og hans søstre, Marta og Maria, bor i Betania, en by cirka tre kilometer uden for Jerusalem. En dag da deres ven Jesus er borte, bliver Lazarus alvorligt syg. Hans søstre er meget bekymrede for ham og sender bud efter Jesus. Et par dage efter at Jesus har fået meddelelsen, tager han af sted for at se til Lazarus. På vej dertil fortæller Jesus sine disciple at han tager hen for at vække Lazarus af søvnen. I første omgang misforstår disciplene ham, men så forklarer Jesus hvad han mener, ved at sige: „Lazarus er død.“ — Johannes 11:1-14.

Da Jesus ankommer til Lazarus’ grav, befaler han at stenen foran indgangen skal tages væk. Efter at have bedt højt siger han: „Lazarus, kom ud!“ Og Lazarus kommer ud. Den mand der har været død i fire dage, er blevet oprejst. — Johannes 11:38-44.

Denne beretning om Lazarus viser at opstandelsen med sikkerhed kan ophæve døden. Men er Lazarus’ mirakuløse opstandelse noget der virkelig har fundet sted? Bibelen omtaler den som en kendsgerning. Læs beretningen i Johannes 11:1-44, og læg mærke til de mange levende detaljer. Hvis man ikke tror på at denne opstandelse har fundet sted, vil man måske også sætte spørgsmålstegn ved alle de andre mirakler der omtales i Bibelen, deriblandt Jesu Kristi opstandelse. „Og hvis Kristus ikke er blevet oprejst, så er [ens] tro forgæves,“ siger Bibelen. (1 Korinther 15:17) Opstandelsen er en af Bibelens grundlærdomme. (Hebræerne 6:1, 2) Men hvad betyder ordet „opstandelse“?

Hvad menes der med „opstandelse“?

Ordet „opstandelse“ forekommer over 40 gange i De Kristne Græske Skrifter. Det er oversat fra et græsk ord der bogstaveligt betyder „genopståen“. Det tilsvarende udtryk på hebraisk betyder „genoplivelse af de døde“. Når et menneske dør, hvad er det så der bliver oprejst? Det kan ikke være legemet, for det går i forrådnelse og vender tilbage til jordens støv. Det der oprejses, er ikke det samme legeme, men den samme person som døde. Opstandelsen indbefatter genskabelsen af personens livsmønster — hans karaktertræk, livshistorie og alt andet der var kendetegnende for ham.

For Jehova Gud, der har en fuldkommen hukommelse, er det ikke noget problem at huske den dødes livsmønster. (Esajas 40:26) Eftersom Jehova er livets Skaber, kan han nemt give den samme person livet igen i et nyt legeme. (Salme 36:9) Bibelen siger desuden at Jehova Gud „længes efter“ — det vil sige har et inderligt ønske om og en stærk higen efter — at oprejse de døde. (Job 14:14, 15) Hvor kan vi være glade for at Jehova ikke alene er i stand til at give de døde livet igen, men også længes efter at gøre det!

Også Jesus Kristus har stor betydning i forbindelse med opstandelsen af de døde. Lidt over et år efter at Jesus havde påbegyndt sin tjeneste, sagde han: „Ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende som han vil.“ (Johannes 5:21) Viser beretningen om Lazarus ikke at Jesus både har magt og vilje til at oprejse de døde?

 Hvad så med tanken om at noget inden i os lever videre når vi dør? Læren om opstandelsen er faktisk uforenelig med læren om sjælens eller åndens udødelighed. Hvis noget inden i os lever videre efter døden, hvad brug er der så for en opstandelse? Lazarus’ søster Marta troede ikke på at hendes afdøde bror levede videre i en åndeverden. Hun troede på opstandelsen. Da Jesus gav hende denne forsikring: „Din broder skal opstå,“ sagde hun: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.“ (Johannes 11:23, 24) Og da Lazarus var blevet oprejst, sagde han ikke noget om at han havde levet videre et andet sted. Han havde været død. „De døde ved slet ingenting,“ siger Bibelen. „Der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol [menneskehedens fælles grav] hvor du går hen.“ — Prædikeren 9:5, 10.

Ifølge Bibelen er opstandelsen altså det eneste der kan ophæve døden. Men hvem af de utallige døde vil blive oprejst, og vil de blive oprejst til liv i himmelen eller på jorden?

Hvem bliver oprejst?

„Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [Jesu] røst og komme ud,“ sagde Jesus. (Johannes 5:28, 29) Ifølge dette løfte vil de der er i mindegravene — de som er i Jehovas erindring — blive oprejst. Spørgsmålet er så: Hvem af alle de mennesker der er døde op gennem tiden, er i Guds erindring?

Hebræerbrevet, kapitel 11, omtaler nogle trofaste mænd og kvinder ved navn. De vil, sammen med loyale Guds tjenere som er døde i de senere år, være blandt de opstandne. Hvad med dem der ikke har levet op til Guds retfærdige normer, måske på grund af manglende kundskab? Er de også i Guds erindring? Ja, mange af dem er, for Bibelen lover: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apostelgerninger 24:15.

Men det er ikke alle der vil få en opstandelse. Bibelen siger: „Hvis vi med vilje øver synd efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden, er der ikke  længere noget slagtoffer for synder tilbage, men en frygtelig forventning om dom.“ (Hebræerne 10:26, 27) Nogle har begået synder der ikke findes tilgivelse for. De befinder sig ikke i Hades (menneskehedens fælles grav), men i Gehenna, et symbol på evig tilintetgørelse. (Mattæus 23:33) Vi må dog passe på at vi ikke gør os nogen spekulationer angående hvem der bliver oprejst, og hvem der ikke bliver det. Det er en dom som kun Gud kan afsige. Han ved hvem der er i Hades, og hvem der er i Gehenna. For vores eget vedkommende bør vi gøre hvad vi kan for at leve i overensstemmelse med Guds vilje.

Hvem bliver oprejst til liv i himmelen?

Jesu opstandelse er den mest bemærkelsesværdige opstandelse der har fundet sted. Han „blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden“. (1 Peter 3:18) Indtil da havde intet menneske fået en sådan opstandelse. Jesus sagde selv: „Ingen [er] steget op til himmelen undtagen han som steg ned fra himmelen, Menneskesønnen.“ (Johannes 3:13) Ja, Menneskesønnen var den første der blev oprejst som en åndeskabning. (Apostelgerninger 26:23) Efter ham ville andre få en lignende opstandelse. Bibelen siger: „Hver i sit hold: førstegrøden Kristus, derefter, under Messias’ nærværelse, de der tilhører ham.“ — 1 Korinther 15:23.

En lille gruppe mennesker — ’de der tilhører Messias’ — oprejses til liv i himmelen i en særlig hensigt. (Romerne 6:5) Sammen med Kristus skal de herske som „konger over jorden“. (Åbenbaringen 5:9, 10) De skal desuden tjene som præster i den forstand at de vil være med til at fjerne syndens virkninger som menneskene har arvet fra det første menneske, Adam. (Romerne 5:12) De der skal herske som konger og præster sammen med Kristus, udgør 144.000. (Åbenbaringen 14:1, 3) Hvilken slags legeme får de når de bliver oprejst? „Et åndeligt legeme,“ siger Bibelen. Det vil gøre det muligt for dem at leve i himmelen. — 1 Korinther 15:35, 38, 42-45.

Hvornår skulle den himmelske opstandelse finde sted? „Under Messias’ nærværelse,“ siges der i Første Korintherbrev 15:23. Verdensbegivenhederne siden 1914 viser at både Messias’ nærværelse og „afslutningen på tingenes ordning“ begyndte i det år. (Mattæus 24:3-7) Der er derfor grund til at slutte at trofaste kristnes opstandelse til himmelen allerede er begyndt, men det foregår naturligvis usynligt for det menneskelige øje. Det betyder at apostlene og de første kristne er blevet oprejst til himmelsk liv. Hvad med de nulevende kristne som har det sikre håb fra Gud om at de skal herske med Kristus i himmelen? Når de dør, vil de blive oprejst „i et øjeblik“, altså med det samme. (1 Korinther 15:52) Eftersom opstandelsen af denne lille gruppe på 144.000 foregår før opstandelsen af de mange som vil blive oprejst til liv på jorden, bliver den kaldt „den tidlige opstandelse“ og „den første opstandelse“. — Filipperne 3:11; Åbenbaringen 20:6.

Hvem bliver oprejst til liv på jorden?

Ifølge Bibelen vil de allerfleste af de døde få livet igen her på jorden. (Salme 37:29; Mattæus 6:10) Apostelen Johannes fik et betagende syn af nogle der havde fået en opstandelse, og han beskrev det han så, med ordene: „Havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage, og de blev dømt hver især efter deres gerninger. Og døden og Hades blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død, ildsøen.“ (Åbenbaringen 20:11-14) De der er i Hades, eller Sheol — menneskehedens fælles grav — er i Guds erindring. Hver eneste af dem vil blive befriet fra dødens greb. (Salme 16:10; Apostelgerninger 2:31) Og de vil alle blive dømt efter de gerninger de gør efter deres opstandelse. Hvad vil der så ske med døden  og Hades? De vil blive kastet i „ildsøen“. Det betyder at døden som menneskene har arvet fra Adam, ikke længere vil have nogen magt over dem.

Tænk engang på det lykkelige håb som løftet om en opstandelse giver dem der har mistet en af deres kære i døden! Da Jesus i byen Nain oprejste en enkes eneste søn, må det have glædet hende usigelig meget. (Lukas 7:11-17) Og om forældrene til en 12-årig pige som Jesus gav livet igen, fortæller Bibelen: „De blev straks ude af sig selv af stor henrykkelse.“ (Markus 5:21-24, 35-42; Lukas 8:40-42, 49-56) I Guds lovede nye verden vil det være en stor glæde at byde de døde velkommen tilbage til livet.

Hvilken betydning kan det at kende sandheden om opstandelsen have for os nu? „De fleste frygter døden og prøver at undgå at tænke på den,“ siger opslagsværket The World Book Encyclopedia. Hvorfor? Fordi mange betragter døden som et mysterium — noget ukendt som de frygter. Når vi kender sandheden om de dødes tilstand og har opstandelseshåbet, kan det indgyde os mod hvis vi skulle komme til at stå ansigt til ansigt med ’den sidste fjende, døden’. (1 Korinther 15:26) Denne viden gør det også lettere for os at udholde den smerte vi føler når vi mister en nær ven eller et familiemedlem.

Hvornår vil den jordiske opstandelse begynde? I dag er jorden fyldt med vold, strid, blodsudgydelse og forurening. Hvis de døde fik livet igen under disse forhold, ville deres lykke kun være kortvarig. Skaberen har imidlertid lovet at han inden længe vil gøre ende på denne verden, som styres af Satan. (Ordsprogene 2:21, 22; Daniel 2:44; 1 Johannes 5:19) Guds hensigt med jorden vil snart blive opfyldt. I den fredfyldte nye verden som Gud vil indføre, vil milliarder der i dag sover i døden, igen åbne deres øjne.

[Illustration på side 7]

De fleste af de døde vil blive oprejst til liv på jorden