Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Lad os vandre med Gud og høste noget godt

Lad os vandre med Gud og høste noget godt

 Lad os vandre med Gud og høste noget godt

„Vind sår de, og storm skal de høste.“ — HOSEAS 8:7.

1. Hvordan kan vi vandre med Jehova?

HVIS du skulle igennem et farligt område, ville du så ikke føle dig mest sikker med en erfaren fører til at lede dig? Det ville være klogt at følge en sådan fører i stedet for at gå dine egne veje. I nogle henseender illustrerer dette den situation vi befinder os i. Jehova har i virkeligheden tilbudt at lede os gennem den nuværende onde verdens ørken. Vi gør klogt i at vandre med ham i stedet for selv at prøve at styre vore skridt. Hvordan kan vi vandre med Gud? Ved at følge den vejledning han giver i sit ord.

2. Hvad vil vi komme ind på i denne artikel?

2 Den foregående artikel behandlede det symbolske drama i kapitel 1 til 5 i Hoseas’ Bog. Som vi har set, kan vi lære noget af dette drama som kan hjælpe os til at vandre med Gud. Lad os nu se på nogle af hovedpunkterne i kapitel 6 til 9. Det vil være en god idé først at få et overblik over disse fire kapitler.

Et kort overblik

3. Gengiv kort indholdet af kapitel 6 til 9 i Hoseas’ Bog.

3 Hoseas skulle på Jehovas befaling hovedsagelig profetere for Israels tistammerige i nord. Denne nation, der også blev kaldt Efraim efter navnet på den mest fremtrædende stamme, havde vendt sig bort fra Gud. Kapitel 6 til 9 i Hoseas’ Bog viser at folket var illoyalt ved at overtræde Jehovas pagt og handle ugudeligt. (Hoseas 6:7) Israelitterne satte deres lid til verdslige alliancer i stedet for at vende tilbage til Jehova. Fordi de blev ved med at så noget dårligt, ville de også høste noget dårligt. De ville med andre ord ikke kunne undslippe en ugunstig dom. Men Hoseas’ profeti indeholder også et opmuntrende budskab. Israelitterne blev forsikret om at de kunne vende tilbage til Jehova og blive vist barmhjertighed hvis de oprigtigt ændrede sind.

4. Hvilke praktiske belæringer i Hoseas’ profeti vil vi se nærmere på?

4 Disse fire kapitler i Hoseas’ profeti giver os yderligere vejledning som vil hjælpe os til at vandre med Gud. Lad os se på fire praktiske belæringer: (1) Ægte sindsændring kommer til udtryk i gerninger, ikke kun i ord; (2) vi behager ikke Jehova blot ved at bringe ofre; (3) det bedrøver Jehova hver gang nogen af hans tilbedere vender sig bort fra ham; og (4) for at høste noget godt må vi så noget godt.

Hvordan ægte sindsændring kommer til udtryk

5. Gengiv hovedtanken i Hoseas 6:1-3.

5 Hoseas’ profeti lærer os meget om sindsændring og barmhjertighed. Vi læser følgende i Hoseas 6:1-3: „Kom, og lad os vende tilbage til Jehova, for det er ham der har sønderrevet — han vil også helbrede os. Han slog — han vil også forbinde os. Han vil gøre os levende efter to dage. På den tredje dag vil han oprejse os, og vi skal leve for hans ansigt. Og vi vil kende, vi vil jage efter at kende Jehova. Hans frembrud er så sikkert som daggryet, og han kommer til os som skylregn, som forårsregn der gennemvæder jorden.“

6-8. Hvad var problemet med Israels sindsændring?

 6 Hvem er det der taler i disse vers? Nogle lægger ordene i munden på de frafaldne israelitter og tolker dem sådan at det ulydige folk trak veksler på Guds barmhjertighed ved at foregive at have ændret sind. Andre mener imidlertid at det var profeten Hoseas der talte, og at han bønfaldt folket om at vende tilbage til Jehova. Men uanset hvem der udtalte ordene, er det afgørende spørgsmål: Vendte tistammeriget Israel som folk betragtet tilbage til Jehova ved at vise ægte sindsændring? Svaret er nej. Jehova siger gennem Hoseas: „Hvad skal jeg gøre ved dig, Efraim? Hvad skal jeg gøre ved dig, Juda, når jeres loyale hengivenhed er som morgenskyer og som dug der tidligt forsvinder?“ (Hoseas 6:4) Det var en rammende beskrivelse af den sørgelige åndelige tilstand Guds folk befandt sig i! Loyal hengivenhed var næsten forsvundet — ligesom morgentågen der hurtigt forsvinder når solen står op. Folket foregav at ændre sind, men Jehova fandt ikke noget grundlag for at vise barmhjertighed. Hvad var problemet?

7 Israels sindsændring kom ikke fra hjertet. Hoseas 7:14 siger følgende om Jehovas mishag med sit folk: „De råbte ikke til mig af hjertet, skønt de lå og hylede på deres senge.“ Vers 16 tilføjer: „De vendte sig, dog ikke opad“ — hvilket ifølge fodnoten vil sige „ikke til en ophøjet form for tilbedelse“. Folket var ikke villigt til at vende sig til Jehovas ophøjede tilbedelse ved at gøre de forandringer som var nødvendige for at genoprette deres forhold til ham. Nej, de ønskede ikke virkelig at vandre med Gud.

8 Der var også et andet problem med Israels sindsændring. Israelitterne øvede fortsat synd — ja, en lang række synder som bedrag, mord, tyveri og afgudsdyrkelse. De var endda så tåbelige at de sluttede forbund med andre nationer. I Hoseas 7:4 sammenlignes de med „en ovn“, sandsynligvis fordi ugudelige ønsker brændte i dem. Fortjente folket at blive vist barmhjertighed i betragtning af at det befandt sig i en så sørgelig åndelig forfatning? Bestemt ikke! Hoseas fortæller det oprørske folk at Jehova vil „huske deres brøde“ og „gøre op med deres synder“. (Hoseas 9:9) De skulle ikke regne med hans barmhjertighed!

9. Hvad lærer Hoseas’ ord os om sindsændring og barmhjertighed?

9 Hvad lærer vi om sindsændring og barmhjertighed ved at læse Hoseas’ ord? De troløse israelitters advarende eksempel lærer os at vi for at nyde gavn af Jehovas barmhjertighed må vise ægte sindsændring. Hvordan kommer en sådan sindsændring til udtryk?  Jehova lader sig ikke narre af tårer eller tomme ord. Nej, ægte sindsændring kommer til udtryk i handling. For at blive vist barmhjertighed må en synder fuldstændig forlade sin syndige levevis og bringe sit liv i overensstemmelse med de høje normer for tilbedelsen af Jehova.

Ofre alene behager ikke Jehova

10, 11. Hvorfor behager ofre alene ikke Jehova, som illustreret i tilfældet med Israel?

10 Lad os nu se på en anden belæring der kan hjælpe os til at vandre med Jehova, nemlig at vi ikke behager ham blot ved at bringe ofre. I Hoseas 6:6 siger Jehova: „Det er loyal hengivenhed jeg har behag i, og ikke slagtoffer, ja kundskab om Gud, snarere end brændofre.“ Læg mærke til at Jehova har behag i loyal hengivenhed — en egenskab der udspringer fra hjertet — og i at man tilegner sig kundskab om ham. Men du tænker måske: ’Hvorfor siger dette vers at Jehova ikke har behag i „slagtoffer“ og „brændofre“? Var dette ikke noget der var påbudt i Moseloven?

11 Slagtofre og brændofre var påbudt under Loven, men der var et alvorligt problem blandt Hoseas’ samtidige. Sandsynligvis foregav nogle israelitter at de var gudfrygtige ved pligtskyldigt at bringe ofre. Men samtidig øvede de synd. Ved deres syndige handlemåde viste de at deres hjerter var blottet for loyal hengivenhed. De viste også at de havde afvist kundskaben om Gud, for de levede ikke i harmoni med den. Hvilken værdi havde deres ofre hvis de ikke havde den rette hjertetilstand og ikke fulgte den rette levemåde? Jehova Gud fandt deres ofre frastødende.

12. Hvilken advarsel indeholder Hoseas 6:6 til os der lever i dag?

12 Hoseas’ ord indeholder en advarsel til mange kirkegængere i dag. De bringer ofre til Gud ved at overholde religiøse skikke. Men deres tilbedelse har kun lidt, om overhovedet nogen, indflydelse på deres daglige færden. Behager sådanne mennesker virkelig Gud hvis deres hjerte ikke motiverer dem til at tilegne sig nøjagtig kundskab om ham og anvende denne kundskab ved at ophøre med en syndig handlemåde? Lad ingen tro at religiøse handlinger i sig selv behager Gud. Jehova finder intet behag i mennesker der prøver at opnå hans gunst ved at lade deres tilbedelse være en formssag i stedet for virkelig at leve efter hans ord. — 2 Timoteus 3:5.

13. Hvilken slags ofre bringer vi, men hvad skulle vi have i tanke angående deres værdi?

13 Som sande kristne holder vi os for øje at vi ikke kan behage Jehova blot ved at bringe ofre. Det er sandt at vi ikke bringer dyreofre til Jehova. Men vi bringer Gud et „lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn“. (Hebræerne 13:15) Det er af altafgørende betydning at vi ikke bliver ligesom de syndige israelitter i Hoseas’ dage og mener at vi kan kompensere for forkerte handlinger ved at bringe sådanne åndelige ofre til Gud. Tænk over eksemplet med en ung pige som begik umoralitet i det skjulte. Hun indrømmede senere: „Jeg gik mere i tjenesten, for jeg forestillede mig at det på en eller anden måde ville kompensere for  mine overtrædelser.“ Dette svarede til det som de egensindige israelitter prøvede at gøre. Men vores lovprisningsoffer er kun acceptabelt for Jehova hvis vi bringer det med det rette motiv, og hvis vi har en gudfrygtig adfærd.

Jehova bliver bedrøvet når hans tilbedere svigter ham

14. Hvad viser Hoseas’ profeti om Guds følelser?

14 En tredje lære vi kan uddrage af kapitel 6 til 9 i Hoseas’ Bog, har at gøre med hvordan det påvirker Jehova når nogle af hans tilbedere vender sig bort fra ham. Gud har både stærke og ømme følelser. Han glæder sig inderligt når hans tjenere angrer deres synder, og han viser dem medfølelse. Men når hans folk ikke ændrer sind, skrider han ind. Fordi Gud nærer inderlig omsorg for os, glæder han sig når vi vandrer trofast med ham. Salme 149:4 siger ifølge den danske autoriserede oversættelse: „Herren glæder sig over sit folk.“ Men hvilke følelser fremkalder det hos Jehova når hans tjenere er troløse?

15. Hvordan handlede nogle israelitter ifølge Hoseas 6:7?

15 Om de utro israelitter siger Jehova: „De har, som det jordiske menneske, overtrådt pagten. Dér har de handlet troløst mod mig.“ (Hoseas 6:7) Det hebraiske ord der gengives med ’at handle troløst’, betyder også „at handle forræderisk“. I Malakias 2:10-16 bruges det samme hebraiske ord til at beskrive visse israelitiske mænds troløshed og illoyalitet over for deres ægtefælle. Om brugen af dette udtryk i Hoseas 6:7 siger et opslagsværk at det er „et billede hentet fra ægteskabet som skal skildre de personlige følelser der er involveret . . . Der er tale om et personligt forhold hvor kærligheden er blevet krænket.“

16, 17. (a) Hvad gjorde Israel i forbindelse med Guds pagt med nationen? (b) Hvad må vi huske på i forbindelse med vore handlinger?

16 Jehova betragtede Israel som sin symbolske hustru på grund af sin pagt med nationen. Når hans folk overtrådte denne pagts betingelser, var det derfor som om det begik ægteskabsbrud. Gud var som en trofast ægtemand, men hans folk forlod ham!

 17 Hvad med os? Det har betydning for Gud om vi vandrer med ham eller ej. Vi gør vel i at huske at „Gud er kærlighed“, og at vore handlinger berører ham. (1 Johannes 4:16) Hvis vi følger en forkert kurs, kan vi bedrøve Jehova, og vi vil helt sikkert vække hans mishag. At vi har det i tanke, kan være et stærkt værn mod at give efter for fristelser.

Hvordan vi kan høste noget godt

18, 19. Hvilket princip finder vi i Hoseas 8:7, og hvordan gjaldt dette princip i forbindelse med israelitterne?

18 Lad os se på en fjerde ting vi kan lære af Hoseas’ profeti, nemlig hvordan vi kan høste noget godt. I forbindelse med israelitterne og det tåbelige og tomme i deres troløse kurs skriver Hoseas: „Vind sår de, og storm skal de høste.“ (Hoseas 8:7) Her finder vi et princip som det er godt at have i tanke: Der er en direkte forbindelse mellem det vi gør nu, og hvordan det går os senere. Hvordan gjaldt dette princip de troløse israelitter?

19 Ved at øve synd såede disse israelitter noget dårligt. Ville de kunne fortsætte med at gøre det uden at høste dårlige konsekvenser? Nej, de ville umuligt kunne flygte fra den ugunstige dom. I Hoseas 8:13 siges der om Jehova at han vil „huske deres brøde og gøre op med deres synder“. Og i Hoseas 9:17 læser vi: „Min Gud vil forkaste dem, for de har ikke hørt på ham, og de skal blive flygtninge blandt nationerne.“ Jehova ville kræve israelitterne til regnskab for deres synder. Fordi de såede noget dårligt, ville de høste noget dårligt. Guds dom over dem blev fuldbyrdet i 740 f.v.t., da assyrerne omstyrtede tistammeriget Israel og førte dets indbyggere i fangenskab.

20. Hvad lærer israelitternes erfaring os?

20 Disse israelitters erfaring lærer os en grundlæggende sandhed: Man høster hvad man sår. Guds ord advarer os: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Galaterne 6:7) Hvis vi sår noget dårligt, vil vi høste noget dårligt. For eksempel vil de der lever et umoralsk liv, høste nogle bitre konsekvenser. Udfaldet vil være ulykkeligt for en synder der ikke ændrer sind.

21. Hvordan kan vi høste noget godt?

21 Hvordan kan vi da høste noget godt? Det spørgsmål kan besvares med en enkel illustration. Hvis en landmand gerne vil høste hvede, ville han da så byg? Selvfølgelig ikke! Han vil så det han ønsker at høste. Det samme gælder os: Hvis vi ønsker at høste noget godt, må vi så noget godt. Vil du gerne blive ved med at høste noget godt — et tilfredsstillende liv nu med udsigt til evigt liv i Guds nye verden? Hvis det er tilfældet, må du fortsætte med at så noget godt ved at vandre med Gud og leve i overensstemmelse med hans retfærdige normer.

22. Hvilke belæringer har vi fået fra kapitel 6 til 9 i Hoseas’ Bog?

22 På grundlag af kapitel 6 til 9 i Hoseas’ Bog har vi lært fire ting som kan hjælpe os til at vandre med Gud: (1) Ægte sindsændring kommer til udtryk i gerninger; (2) vi behager ikke Jehova blot ved at bringe ofre; (3) det bedrøver Jehova hver gang nogen af hans tilbedere vender sig bort fra ham; og (4) for at høste noget godt må vi så noget godt. Hvordan kan de fem sidste kapitler i denne bibelbog hjælpe os til at vandre med Gud?

Hvad vil du svare?

• Hvordan kommer ægte sindsændring til udtryk?

• Hvorfor behager vi ikke vor himmelske Fader blot ved at bringe ofre?

• Hvilke følelser vækker det hos Gud når hans tilbedere forlader ham?

• Hvad må vi så hvis vi skal høste noget godt?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 23]

Israels loyale kærlighed forsvandt som morgenskyer

[Illustration på side 23]

Israelitternes ugudelige ønsker brændte som en ovn

[Illustration på side 24]

Hvorfor afviste Jehova sit folks ofre?

[Illustration på side 25]

For at kunne høste noget godt må vi så noget godt