Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Har du en veloplært samvittighed?

Har du en veloplært samvittighed?

 Har du en veloplært samvittighed?

MÅSKE har du nogle gange sagt: „Jeg ved inderst inde at det ikke er rigtigt,“ eller „Jeg kan ikke gøre det du beder mig om, for noget i mig siger at det er forkert.“ Det er samvittighedens „stemme“, den indre bevidsthed, eller fornemmelse af hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, som enten undskylder eller anklager én. Ja, samvittigheden er en medfødt egenskab.

Selvom mennesket er blevet fremmed over for Gud, ejer det i en vis forstand stadig evnen til at skelne mellem ret og uret. Det skyldes at vi mennesker er skabt i Guds billede så vi til en vis grad afspejler Guds visdom og retfærdighed. (1 Mosebog 1:26, 27) I denne forbindelse skrev apostelen Paulus under guddommelig inspiration: „Når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.“ * — Romerne 2:14, 15.

Denne moralske bevidsthed, som er nedarvet fra det første menneske, Adam, virker som en „lov“, eller en rettesnor, for den enkelte, uanset race eller nationalitet. Samvittigheden er evnen til at betragte sig selv og afsige en dom over sig selv. (Romerne 9:1) At Adam og Eva havde en samvittighed, viste sig ved at de skjulte sig lige så snart de havde overtrådt Guds lov. (1 Mosebog 3:7, 8) Et andet eksempel på hvordan samvittigheden virker, ses af kong Davids reaktion da han erkendte at han havde syndet ved at holde folketælling. Bibelen siger at „Davids hjerte slog ham“. — 2 Samuel 24:1-10.

Evnen til at se tilbage og bedømme sin moralske adfærd kan udvirke noget meget positivt, nemlig oprigtig anger. David skrev: „Da jeg tav stille, hensmuldrede mine knogler ved min stønnen dagen lang. Min synd gav jeg omsider til kende for dig, og min misgerning dækkede jeg ikke over. Jeg sagde: ’Jeg bekender mine overtrædelser for Jehova.’ Og du tilgav min syndeskyld.“ (Salme 32:3, 5) En velfungerende samvittighed kan altså føre synderen tilbage til Gud og hjælpe ham til at erkende behovet for at få Guds tilgivelse og følge hans veje. — Salme 51:1-4, 9, 13-15.

Samvittigheden kan også advare og vejlede os når vi skal træffe et valg eller en moralsk beslutning. Det var denne funktion ved samvittigheden der hjalp Josef til at forstå at det ville være forkert og ondt — en synd mod Gud — at indlede et forhold til en gift kvinde. En specifik lov vedrørende ægteskabsbrud blev senere indbefattet i De Ti Bud der blev givet til Israel. (1 Mosebog 39:1-9; 2 Mosebog 20:14) Vi har tydeligvis langt større gavn af en samvittighed der  er oplært til at vejlede os frem for blot at fordømme os. Virker din samvittighed på denne måde?

Oplær samvittigheden til at træffe rette afgørelser

Vi er altså født med en samvittighed, men desværre har den fået en brist. Skønt menneskeheden fik en fuldkommen begyndelse, „har [alle] syndet og mangler Guds herlighed“. (Romerne 3:23) På grund af den nedarvede synd og ufuldkommenhed har vores samvittighed fået slagside og fungerer ikke længere fuldt ud efter hensigten. (Romerne 7:18-23) Desuden kan ydre omstændigheder påvirke samvittigheden. Den kan være præget af ens opvækst, miljø, lokal skik og brug samt religiøse og ideologiske holdninger. Og verdens dårlige moral og holdninger kan bestemt ikke være normgivende for en kristen samvittighed.

En kristen har derfor brug for de retfærdige og uforanderlige normer der findes i Guds ord, Bibelen. De kan være vejledende for samvittigheden så den kan bedømme tingene rigtigt og reformere os. (2 Timoteus 3:16) Når vores samvittighed er oplært efter Guds normer, kan den bedre virke som en moralsk sikkerhedsforanstaltning, der hjælper os „til at skelne mellem ret og uret“. (Hebræerne 5:14) Uden Guds normer er det ikke sikkert at samvittigheden vil advare os når vi kommer på afveje. „Der er en vej der synes ret for en mand — dens ende er dog dødens veje,“ siger Bibelen. — Ordsprogene 16:25; 17:20.

På nogle områder giver Guds ord meget præcise retningslinjer og anvisninger, og det vil gavne os at følge dem. I mange situationer er der derimod ingen specifik vejledning i Bibelen. Det gælder eksempelvis valg af arbejde, sygdomsbehandling, adspredelse, påklædning, frisure og meget andet. Det er ikke let at træffe den rette afgørelse i hvert enkelt tilfælde. Vi må derfor have den samme indstilling som David, der bad: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud.“ (Salme 25:4, 5) Jo bedre vi bliver kendt med Guds bestemmelser og hans veje, jo bedre kan vi vurdere vore omstændigheder korrekt og træffe afgørelser der giver os en ren samvittighed.

Når vi stilles over for et spørgsmål eller skal træffe en beslutning, må vi derfor først tænke over hvilke bibelske principper der berører sagen. Det kunne være principper som: at respektere ledelse (Kolossenserne  3:18, 20); at være ærlig i alle ting (Hebræerne 13:18); at hade det onde (Salme 97:10); at jage efter det der skaber fred (Romerne 14:19); at adlyde landets myndigheder (Mattæus 22:21; Romerne 13:1-7); at vise Gud udelt hengivenhed (Mattæus 4:10); ikke at være en del af verden (Johannes 17:14); at undgå dårligt selskab (1 Korinther 15:33); at være fordringsløs med hensyn til klædedragt og frisure (1 Timoteus 2:9, 10); og ikke at bringe andre til snublen og fald (Filipperne 1:10). Det styrker vores samvittighed at kende de relevante bibelske principper, og det hjælper os til at træffe den rette beslutning.

Lyt til din samvittighed

Hvis vi skal have gavn af samvittigheden, må vi følge den. Det indebærer at vi straks reagerer på de signaler vores bibeloplærte samvittighed giver os. Man kan sammenligne en veloplært samvittighed med de advarselslamper der findes på instrumentbrættet i en bil. Lad os sige at olielampen begynder at lyse for at advare om at oliestanden er for lav. Hvad vil der ske hvis du ikke straks reagerer, men kører videre? Det kan forvolde stor skade på motoren. På samme måde kan samvittigheden, vores indre stemme, advare os om at en bestemt kurs eller handling er forkert. Idet den viser forskellen mellem vore bibelske normer og værdier og den kurs vi har valgt eller lagt planer om, udsender den en advarsel ligesom olielampen der lyser på instrumentbrættet. Hvis vi lader os advare, vil vi ikke alene undgå de dårlige konsekvenser der følger med den forkerte handling, men også bevare en sundt virkende samvittighed.

Hvad vil der ske hvis vi vælger at ignorere advarselen? Så kan samvittigheden med tiden blive ufølsom. Virkningen af bestandig at ignorere eller undertrykke samvittigheden kan sammenlignes med det at blive brændt med et brændejern. Arvævet over det brændte kød bliver følelsesløst. (1 Timoteus 4:2) En samvittighed der er blevet ufølsom, vil ikke længere nage os når vi begår en synd, og vil heller ikke advare os mod at gentage synden. En brændemærket samvittighed ignorerer Bibelens normer for ret og uret og er derfor mangelfuld. Samvittigheden er blevet besmittet; dens ejer har „mistet al moralsk sans“ og har fjernet sig fra Gud. (Efeserne 4:17-19; Titus 1:15) Hvor tragisk!

„Bevar en god samvittighed“

Det kræver en vedvarende indsats at bevare en god samvittighed. Apostelen Paulus  sagde: „Derfor øver jeg mig netop altid i at have bevidstheden om ikke at støde an hos Gud og mennesker.“ (Apostelgerninger 24:16) Til Paulus’ kristne liv hørte at han hyppigt ransagede og korrigerede sin handlemåde for at sikre sig at han ikke stødte an hos Gud. Paulus vidste at det i sidste ende er Gud der bedømmer om vore handlinger er rigtige eller forkerte. (Romerne 14:10-12; 1 Korinther 4:4) Paulus sagde: „Alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“ — Hebræerne 4:13.

Paulus nævnte også at han ikke ønskede at støde an hos mennesker. Et eksempel herpå ses i hans advarsel til de kristne i Korinth med hensyn til „at spise det der har været ofret til afguder“. Han understreger her at selvom en given adfærd ifølge Guds ord måske ikke er anstødelig, er det vigtigt at tage hensyn til andres samvittighed. Gør man ikke det, kan det føre til ’undergang for vores broder for hvis skyld Kristus er død’. Vi kunne også ødelægge vores forhold til Gud. — 1 Korinther 8:4, 11-13; 10:23, 24.

Bliv da ved med at opøve og bevare en god samvittighed. Søg Guds ledelse når du skal træffe beslutninger. (Jakob 1:5) Studér Guds ord, og lad principperne få indvirkning på dit sind og hjerte. (Ordsprogene 2:3-5) Når der opstår alvorlige spørgsmål, så rådfør dig med modne kristne for at sikre dig at du har en korrekt forståelse af de bibelske principper der er involveret. (Ordsprogene 12:15; Romerne 14:1; Galaterne 6:5) Tænk over hvordan din afgørelse vil berøre din samvittighed, hvordan den vil berøre andres og, vigtigere endnu, hvordan den vil berøre dit forhold til Jehova. — 1 Timoteus 1:5, 18, 19.

Samvittigheden er en enestående gave fra vor kærlige himmelske Fader, Jehova Gud. Ved at bruge den i harmoni med giverens vilje får vi et nærmere forhold til Skaberen. Når vi bestræber os for at ’bevare en god samvittighed’ i alt hvad vi gør, vil det fremgå endnu tydeligere af vores livsførelse at vi er skabt i Guds billede. — 1 Peter 3:16; Kolossenserne 3:10.

[Fodnote]

^ par. 3 Det græske ord for samvittighed der bruges her, betyder „den indre evne til at foretage en moralsk bedømmelse“ (The Analytical Greek Lexicon Revised af Harold K. Moulton); „at skelne mellem hvad der er moralsk godt og ondt“. — Greek-English Lexicon af J.H. Thayer.

[Illustrationer på side 13]

Er din samvittighed oplært til at vejlede dig frem for blot at fordømme dig?

[Illustration på side 14]

Man får en veloplært samvittighed ved at sætte sig ind i Bibelens principper og anvende dem

[Illustrationer på side 15]

Når din samvittighed advarer dig, så ignorér den ikke