Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kristne genspejler Jehovas herlighed

Kristne genspejler Jehovas herlighed

 Kristne genspejler Jehovas herlighed

„Lykkelige er jeres øjne fordi de ser, og jeres ører fordi de hører.“ — MATTÆUS 13:16.

1. Hvilket spørgsmål melder sig i forbindelse med israelitternes reaktion over for Moses ved Sinaj Bjerg?

ISRAELITTERNE der var forsamlede ved Sinaj Bjerg, havde mange gode grunde til at komme nær til Jehova. Han havde udfriet dem fra Ægypten med stærk hånd. Han dækkede deres behov ved at sørge for mad og vand i ørkenen. Og han havde givet dem sejren over en hær af angribende amalekitter. (2 Mosebog 14:26-31; 16:2–17:13) Mens israelitterne lå lejrede i ørkenen ved Sinaj Bjerg, blev de så skræmt af torden og lyn at de skælvede. Senere så folket Moses stige ned fra Sinaj Bjerg, og hans ansigt genspejlede Jehovas herlighed. Men i stedet for at blive grebet af forundring og anerkende Jehovas herlighed trak de sig tilbage. „De var bange for at gå hen til [Moses].“ (2 Mosebog 19:10-19; 34:30) Hvorfor var de bange for at se en genspejling af Jehovas herlighed, af den der havde gjort så meget for dem?

2. Hvad kunne have været en grund til at israelitterne var bange for at se Guds herlighed som Moses genspejlede?

2 En stor del af israelitternes frygt ved denne lejlighed skyldtes sikkert noget som var sket tidligere. Da de med fuldt overlæg var ulydige mod Jehova ved at lave en guldkalv, tugtede han dem. (2 Mosebog  32:4, 35) Lærte de noget af Jehovas tugt, og værdsatte de den? Nej, de fleste gjorde ikke. Hen imod slutningen af sit liv tænkte Moses tilbage på episoden med guldkalven og på andre tilfælde hvor israelitterne havde været ulydige, og han sagde til folket: „[I satte] jer op imod Jehova jeres Guds befaling, og I troede ikke på ham og adlød ikke hans røst. I har sat jer op imod Jehova så længe jeg har kendt jer.“ — 5 Mosebog 9:15-24.

3. På hvilke tidspunkter tildækkede Moses sit ansigt?

3 Lad os se på hvordan Moses reagerede på israelitternes frygt. Beretningen siger: „Da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et dække over sit ansigt. Og når Moses gik ind [i teltboligen] foran Jehovas ansigt for at tale med ham, tog han dækket bort indtil han gik ud. Og dét han fik påbud om, gik han ud og sagde til Israels sønner. Og Israels sønner så Moses’ ansigt og at Moses’ ansigtshud strålede; og Moses lagde igen dækket over sit ansigt indtil han gik ind for at tale med [Jehova].“ (2 Mosebog 34:33-35) Hvorfor tildækkede Moses indimellem sit ansigt? Hvad kan vi lære af det? Svarene på disse spørgsmål kan hjælpe os til at vurdere vores eget forhold til Jehova.

Forspildte muligheder

4. Hvad var ifølge apostelen Paulus grunden til at Moses lagde et dække over sit ansigt?

4 Apostelen Paulus forklarede at Moses lagde et dække over sit ansigt på grund af israelitternes sinds- og hjerteindstilling. Paulus skrev at „Israels sønner ikke kunne se ufravendt på Moses’ ansigt på grund af hans ansigts herlighed . . . Deres forstand blev . . . sløvet.“ (2 Korinther 3:7, 14) Hvilken sørgelig situation! Israelitterne var Jehovas udvalgte folk, og han ønskede at de skulle komme nær til ham. (2 Mosebog 19:4-6) Alligevel havde de ikke lyst til ufravendt at se genspejlingen af Guds herlighed. Frem for at vende deres hjerte og sind mod Jehova i kærlig hengivenhed vendte de sig i virkeligheden væk fra ham.

5, 6. (a) Hvilken parallel var der mellem jøderne i det første århundrede og deres forfædre på Moses’ tid? (b) Hvilken kontrast var der mellem dem der lyttede til Jesus, og dem der ikke gjorde?

5 Vi finder en parallel til dette i det første århundrede. På det tidspunkt hvor Paulus blev omvendt til kristendommen, var Lovpagten blevet erstattet af den nye pagt, som Jesus Kristus, den større Moses, var mellemmand for. Både i ord og gerning genspejlede Jesus til fuldkommenhed Jehovas herlighed. Paulus skrev om den opstandne Jesus: „Han er [Guds] herligheds genskær og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen.“ (Hebræerne 1:3) Tænk hvilken fantastisk mulighed jøderne havde! De kunne høre Guds egen søn fortælle om et evigt liv! Men de fleste af dem Jesus forkyndte for, lyttede sørgeligt nok ikke. Jesus citerede en profeti Jehova havde givet gennem Esajas, og møntede ordene på disse mennesker: „Dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.“ — Mattæus 13:15; Esajas 6:9, 10.

6 Der var en skarp kontrast mellem jøderne og Jesu disciple, om hvem Jesus sagde: „Lykkelige er jeres øjne fordi de ser, og jeres ører fordi de hører.“ (Mattæus 13:16) Sande kristne længes efter at kende Jehova og tjene ham. De glæder sig over at udføre hans vilje som den åbenbares i Bibelen. Som den nye pagts tjenere genspejler de salvede kristne således Jehovas herlighed, og det samme gør de andre får. — 2 Korinther 3:6, 18.

 Hvorfor den gode nyhed er tildækket

7. Hvorfor er det ikke overraskende at de fleste afviser den gode nyhed?

7 Som vi har set, afviste de fleste israelitter på både Jesu og Moses’ tid den enestående mulighed der stod åben for dem. I dag sker der noget lignende. De fleste afviser den gode nyhed vi forkynder. Men det overrasker os ikke. Paulus skrev: „Hvis nu den gode nyhed som vi forkynder, virkelig er tildækket, er den tildækket blandt dem som går til grunde, blandt hvem denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikketroendes forstand.“ (2 Korinther 4:3, 4) Ud over at Satan gør hvad han kan for at skjule den gode nyhed, er der mange mennesker som selv tildækker deres ansigt fordi de ikke ønsker at se.

8. Hvordan er mange blevet forblindet på grund af uvidenhed, og hvordan kan vi undgå at blive det?

8 Mange er blevet forblindet på grund af uvidenhed. Bibelen siger om nationerne at de er „mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed som er i dem“. (Efeserne 4:18) Skønt Paulus var velbevandret i Loven inden han blev kristen, var han så forblindet som følge af uvidenhed at han forfulgte Guds menighed. (1 Korinther 15:9) Ikke desto mindre åbenbarede Jehova sandheden for ham. Paulus forklarer: „Grunden til at der blev vist mig barmhjertighed var at Kristus Jesus på mig som det førende tilfælde kunne vise al sin langmodighed, som et mønster for dem som vil få tro på ham til evigt liv.“ (1 Timoteus 1:16) Også i dag er der mange der, ligesom Paulus, tidligere har modstået sandheden, men som nu tjener Jehova. Det er en god grund til at fortsætte med at aflægge vidnesbyrd selv for dem der modstår os. Når vi regelmæssigt studerer Guds ord og forstår betydningen af det, bliver vi desuden beskyttet mod at handle i uvidenhed og gøre noget der mishager Jehova.

9, 10. (a) Hvordan viste jøderne i det første århundrede at de var stivsindede og uvillige til at lære? (b) Er der en parallel til kristenheden i dag? Forklar.

9 For manges vedkommende svækkes deres åndelige syn af at de er stivsindede og uvillige til at lære. Mange jøder afviste Jesus og hans lære fordi de stædigt holdt fast ved Moseloven. Naturligvis var der også undtagelser. Efter at Jesus var blevet oprejst, var der for eksempel „en stor skare præster [som] begyndte at adlyde troen“. (Apostelgerninger 6:7) Men om de fleste af jøderne skrev Paulus: „Frem til i dag ligger der, når som helst Moses oplæses, et dække over deres hjerte.“ (2 Korinther 3:15) Paulus vidste sandsynligvis hvad Jesus tidligere havde sagt til de religiøse ledere: „I ransager Skrifterne, fordi I mener at I ved hjælp af dem vil  have evigt liv; og det er netop dem som vidner om mig.“ (Johannes 5:39) Skrifterne, som de så omhyggeligt ransagede, skulle have hjulpet dem til at erkende at Jesus var Messias. Men jøderne havde deres egne forestillinger, og ikke engang det at de så Guds søn gøre mirakler, kunne overbevise dem om noget andet.

10 Det samme gælder mange i kristenheden i dag. Ligesom jøderne i det første århundrede „har [de] nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab“. (Romerne 10:2) Nogle studerer Bibelen, men ønsker ikke at tro på det den siger. De nægter at anerkende at Jehova underviser sit folk gennem den trofaste og kloge træl, som består af salvede kristne. (Mattæus 24:45) Vi forstår imidlertid at Jehova underviser sit folk, og at forståelsen af Guds sandhed altid har været fremadskridende. (Ordsprogene 4:18) Når vi lader os undervise af Jehova, velsignes vi med kundskab om hans vilje og hensigt.

11. Hvordan er sandheden blevet skjult for nogle der kun tror på det de selv ønsker at tro på?

11 Andre er forblindede fordi de kun tror på det de selv ønsker at tro på. Det er blevet forudsagt at nogle ville latterliggøre Guds folk og det budskab de forkynder om Jesu nærværelse. Apostelen Peter skrev: „I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette . . . deres opmærksomhed,“ nemlig at Gud bragte en vandflod over verden i Noas dage. (2 Peter 3:3-6) Der er også mange af dem som hævder at være kristne, der uden videre anerkender at Jehova er barmhjertig, god og tilgivende; men de ser bort fra eller afviser den kendsgerning at han ikke fritager for straf. (2 Mosebog 34:6, 7) Sande kristne gør en oprigtig indsats for at forstå hvad det er Bibelen virkelig lærer.

12. Hvordan er folk blevet forblindet af traditioner og overleveringer?

12 Mange kirkegængere er forblindet af traditioner og overleveringer. Til de religiøse ledere på sin tid sagde Jesus: „I [har] gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres overlevering.“ (Mattæus 15:6) Jøderne genoprettede nidkært den sande tilbedelse efter at de var vendt tilbage fra fangenskabet i Babylon, men præsterne blev stolte og selvretfærdige. De religiøse højtider blev formalistiske og blottet for sand hengivenhed for Gud. (Malakias 1:6-8) På Jesu tid havde de skriftlærde og farisæerne føjet utallige overleveringer til Moseloven. Jesus afslørede disse mænd som hyklere fordi de havde glemt de retfærdige principper Loven var bygget på. (Mattæus 23:23, 24) Sande kristne må vogte sig for at lade menneskeskabte religiøse traditioner og overleveringer føre dem ud på et sidespor, bort fra sand tilbedelse.

„Som så han den usynlige“

13. På hvilke to måder så Moses noget af Guds herlighed?

13 Moses bad om at måtte se Guds herlighed på bjerget, og han fik lov at se efterglansen af Jehovas herlighed. Når han gik ind i teltboligen, dækkede han ikke sit ansigt til. Moses havde en stærk tro og ønskede inderligt at gøre Guds vilje. Han blev velsignet med at se noget af Jehovas herlighed i et  syn, men i en vis forstand havde han allerede set Gud med troens øjne. Bibelen siger at Moses „holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:27; 2 Mosebog 34:5-7) Og han genspejlede Guds herlighed, ikke kun ved at hans ansigtshud strålede for en tid, men også ved at han hjalp israelitterne til at lære Jehova at kende og tjene ham.

14. Hvordan så Jesus Guds herlighed, og hvad glædede han sig over?

14 I himmelen så Jesus Guds herlighed direkte i uanede tidsaldre, allerede inden universet blev skabt. (Ordsprogene 8:22, 30) I løbet af denne lange tid udviklede der sig et stærkt og kærligt forhold mellem Jehova og Jesus. Jehova viste denne førstefødte af alle skabninger inderlig kærlighed og hengivenhed. Jesus gengældte den dybe kærlighed og hengivenhed som hans Gud og Livgiver viste ham. (Johannes 14:31; 17:24) Den kærlighed der var imellem dem, var en fuldkommen kærlighed mellem Fader og søn. Jesus glædede sig ligesom Moses over at genspejle Jehovas herlighed når han underviste andre.

15. På hvilken måde ser kristne Guds herlighed?

15 Guds vidner i dag er ligesom Moses og Jesus ivrige efter at betragte Jehovas herlighed. De har ikke vendt sig bort fra den herlige gode nyhed. Apostelen Paulus skrev: „Når der er en tilbagevenden til Jehova [for at gøre hans vilje], tages dækket bort.“ (2 Korinther 3:16) Vi studerer Skrifterne fordi vi ønsker at gøre Guds vilje. Vi beundrer den herlighed der genspejles af Jesus Kristus, Jehovas søn og udnævnte konge, og vi efterligner hans eksempel. Ligesom Moses og Jesus er vi blevet velsignet med en tjeneste hvor vi kan undervise andre om den herlige Gud vi tilbeder.

16. Hvorfor er det en velsignelse at kende sandheden?

16 I en bøn til Jehova sagde Jesus: „Jeg priser dig offentligt, Fader, . . . fordi du har skjult disse ting for de vise og intellektuelle og åbenbaret dem for spædbørn.“ (Mattæus 11:25) Jehova lader dem der er oprigtige og ydmyge af hjertet, forstå hans hensigt og lære hans personlighed at kende. (1 Korinther 1:26-28) Vi er kommet under hans beskyttende omsorg, og han lærer os hvordan  vi gavner os selv og får det mest mulige ud af livet. Lad os benytte enhver anledning til at komme nær til Jehova, og lad os være taknemmelige for de mange muligheder han giver os for at lære ham nærmere at kende.

17. Hvordan bliver vi bedre kendt med Jehovas egenskaber?

17 Paulus skrev til de salvede kristne: „Vi der med utildækket ansigt genspejler Jehovas herlighed, forvandles til det samme billede fra herlighed til herlighed.“ (2 Korinther 3:18) Uanset om vi har et himmelsk eller et jordisk håb, gælder det at jo bedre vi lærer Jehova at kende — hans egenskaber og hans personlighed som åbenbares i Bibelen — jo mere vil vi blive ligesom ham. Hvis vi med taknemmelighed grunder over Jesu Kristi liv, tjeneste og undervisning, vil vi kunne genspejle Jehovas egenskaber mere fuldstændigt. Hvilken glæde er det ikke at vide at vi ærer vor Gud, hvis herlighed vi søger at genspejle!

Husker du?

• Hvorfor var israelitterne bange for at se Guds herlighed som Moses genspejlede?

• På hvilke måder var den gode nyhed „tildækket“ i det første århundrede? Hvordan sker det samme i dag?

• Hvordan genspejler vi Guds herlighed?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 19]

Israelitterne kunne ikke se på Moses’ ansigt

[Illustrationer på side 21]

I dag er der mange der, ligesom Paulus, tidligere har modstået sandheden, men som nu tjener Jehova

[Illustrationer på side 23]

Jehovas tjenere glæder sig over at genspejle Guds herlighed