Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hovedpunkter fra Første Kongebog

Hovedpunkter fra Første Kongebog

 Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Første Kongebog

„NÅR der er mange retfærdige, fryder folket sig; men når den ugudelige hersker, sukker folket.“ (Ordsprogene 29:2) Første Kongebog viser meget klart hvor sandt dette ordsprog er. Bogen beretter om Salomons liv og skildrer hvordan fortidens Israel under hans herredømme blev en tryg og velstående nation. Første Kongebog fortæller også om nationens deling efter Salomons død og om 14 konger som efterfulgte ham i henholdsvis Israel og Juda. Kun to af disse konger forblev trofaste mod Jehova. Ydermere beretter bogen om seks profeter, deriblandt Elias.

Denne historiske beretning er skrevet i Jerusalem og Juda af profeten Jeremias, og den spænder over en periode på cirka 129 år — fra 1040-911 f.v.t. Mens Jeremias udarbejdede bogen, har han åbenbart undersøgt gamle optegnelser, blandt andet „bogen med Salomons historie“. Disse separate optegnelser eksisterer ikke længere. — 1 Kongebog 11:41; 14:19; 15:7.

EN VÍS KONGE SØRGER FOR FRED OG VELSTAND

(1 Kongebog 1:1–11:43)

Første Kongebog indleder med at berette om hvordan kong Davids søn Adonija prøver at tilrive sig tronen. Men profeten Natans hurtige indgriben forpurrer hans plan, og Davids søn Salomon bliver udråbt til konge. Jehova finder behag i den anmodning som den nylig indsatte konge kommer med, og giver Salomon „et víst og forstandigt hjerte“ foruden „rigdom og ære“. (1 Kongebog 3:12, 13) Kongens visdom er uden lige, og ingen kan konkurrere med hans rigdom. Israel nyder en periode med fred og velstand.

Blandt de byggeprojekter som Salomon fuldfører, er Jehovas tempel og forskellige regeringsbygninger. Jehova forsikrer Salomon: „[Jeg] vil rejse dit kongedømmes trone over Israel evindelig.“ Forudsætningen er dog at kongen forbliver lydig. (1 Kongebog 9:4, 5) Den sande Gud advarer ham også om konsekvenserne af ulydighed. Det ender med at Salomon tager sig mange fremmede hustruer. Under deres indflydelse vender han sig til falsk tilbedelse på sine gamle dage. Jehova forudsiger at riget vil blive delt. I 997 f.v.t. dør Salomon, og hans 40 år lange regeringstid slutter. Hans søn Rehabeam kommer på tronen.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

1:5 — Hvorfor prøvede Adonija at tilrive sig kongemagten mens David stadig levede? Det siger Bibelen ikke noget om. Men eftersom Adonijas ældre brødre Amnon og Absalom allerede var døde, og sikkert også Davids søn Kil’ab, har Adonija højst tænkeligt ment at han havde retten til tronen, da han var den ældste af Davids sønner som stadig var i live. (2 Samuel 3:2-4; 13:28, 29; 18:14-17) Adonija har sikkert været overbevist om at hans forsøg på at tilrane sig tronen ville lykkes, for han havde fået støtte af den magtfulde hærfører Joab og den indflydelsesrige ypperstepræst Ebjatar. Bibelen fortæller ikke om Adonija havde kendskab til Davids planer om at Salomon skulle arve tronen. Men da Adonija afholdt „en ofring“, indbød han hverken Salomon eller andre der loyalt havde støttet David. (1 Kongebog  1:9, 10) Dette vidner om at han betragtede Salomon som sin rival.

1:49-53; 2:13-25 — Hvorfor lod kong Salomon Adonija dræbe når han tidligere havde benådet ham? Batseba forstod ikke Adonijas bagtanker da han bad hende sige til Salomon at han skulle give ham Abisjag til hustru. Men Salomon vidste hvad der lå bag denne anmodning. Sandt nok havde David ikke haft omgang med den smukke Abisjag, men hun blev betragtet som Davids medhustru. Ifølge datidens skik og brug kunne hun kun komme til at tilhøre Davids lovlige efterfølger. Adonija har måske tænkt at han ved at gøre Abisjag til sin hustru kunne gøre krav på tronen. Salomon sluttede at Adonijas anmodning var en klar tilkendegivelse af hans ambitioner om at blive konge, så han trak benådningen tilbage.

6:37–8:2 — Hvornår blev templet indviet? Byggearbejdet i forbindelse med templet blev afsluttet i den 8. måned i 1027 f.v.t. i det 11. år af Salomons regeringstid. Det ser ud til at der er gået 11 måneder med at sætte redskaberne på plads og bringe alt i orden. Indvielsen af templet må derfor have fundet sted i den 7. måned år 1026 f.v.t. Der berettes om andre byggeprojekter efter templets færdiggørelse, men inden dets indvielse, muligvis for at afrunde og fuldende beretningerne om byggeprojekterne. — 2 Krønikebog 5:1-3.

9:10-13 — Brød Salomon Moseloven da han gav kong Hiram af Tyrus 20 byer i Galilæa? Loven, som den er omtalt i Tredje Mosebog 25:23, 24, kunne forstås sådan at den kun gjaldt de områder hvor der boede israelitter. Det er muligt at de byer som Salomon gav kong Hiram, var beboet af ikkeisraelitter, selvom byerne lå inden for grænserne af det forjættede land. (2 Mosebog 23:31) Salomons handling kunne også være en tilkendegivelse af at han ikke helt fulgte Guds lov, som da han ’skaffede sig mange heste’ og tog sig mange hustruer. (5 Mosebog 17:16, 17) Hvordan det nu end forholder sig, står en ting dog fast — Hiram var utilfreds med gaven. Måske var det fordi de hedenske indbyggere ikke havde vedligeholdt byerne, eller fordi beliggenheden ikke var særlig god.

11:4 — Var det på grund af senilitet at Salomon handlede ulydigt på sine gamle dage? Det synes ikke at være tilfældet. Salomon var ret ung da han kom på tronen, så selvom han regerede i 40 år, nåede han ikke en høj alder. Beretningen siger ikke at Salomon holdt helt op med at tjene Jehova. Han forsøgte åbenbart at praktisere en form for religionsblanding.

Hvad vi kan lære:

2:26, 27, 35Når Jehova forudsiger noget, går det altid i opfyldelse. Da Ebjatar, en efterkommer af Eli, blev fjernet fra sit embede,  gik „det ord som Jehova havde talt mod Elis hus“ i opfyldelse. Ved at erstatte Ebjatar med Zadok, der nedstammede fra Pinehas, opfyldtes ordene i Fjerde Mosebog 25:10-13. — 2 Mosebog 6:25; 1 Samuel 2:31; 3:12; 1 Krønikebog 24:3.

2:37, 41-46Det er farligt at tro at man ustraffet kan overskride de grænser Jehova sætter for os. De der med fuldt overlæg afviger fra at følge ’den trange vej som fører til livet’, må lide under konsekvenserne af en sådan uklog beslutning. — Mattæus 7:14.

3:9, 12-14Jehova besvarer sine tjeneres inderlige bønner om visdom, forstand og ledelse for at de kan udføre hans gerning. — Jakob 1:5.

8:22-53Salomon udtrykker sin dybe værdsættelse af Jehova — en Gud der viser loyal hengivenhed, den der opfylder sine løfter og lytter til bøn. Når vi grunder over ordene i Salomons bøn i forbindelse med indvielsen af templet, fyldes vi med taknemmelighed når vi bliver opmærksomme på disse og andre aspekter af Jehovas personlighed.

11:9-14, 23, 26Da Salomon i sin alderdom blev ulydig, oprejste Jehova modstandere. Apostelen Peter siger: „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ — 1 Peter 5:5.

11:30-40Kong Salomon forsøgte at slå Jeroboam ihjel på grund af Ahijas’ profeti vedrørende Jeroboam. Salomons måde at reagere på var helt anderledes end cirka 40 år tidligere. Dengang ville han ikke engang hævne sig på Adonija og andre sammensvorne. (1 Kongebog 1:50-53) At han senere ændrede indstilling, skyldtes at han havde vendt sig fra Jehova.

RIGET DELES

(1 Kongebog 12:1–22:53)

Jeroboam går sammen med folket til kong Rehabeam og anmoder ham om at lette alle de byrder som hans far, kong Salomon, havde lagt på dem. Rehabeam opfylder imidlertid ikke deres ønske, men truer med at gøre byrderne endnu tungere. Ti stammer gør oprør og udråber Jeroboam til deres konge; og riget er nu delt. Rehabeam hersker over det sydlige rige, som udgør Judas og Benjamins stamme, og Jeroboam hersker over Israels nordlige tistammerige.

Jeroboam søger at hindre folket i at rejse til Jerusalem for at tilbede ved at opstille to guldkalve — den ene i Dan og den anden i Betel. Nogle af de konger som regerer i Israel efter Jeroboam, er Nadab, Basja, Ela, Zimri, Tibni, Omri, Akab og Ahazja. I Juda rige bliver Rehabeam efterfulgt af Abijam, Asa, Josafat og Joram. De profeter som virker under disse konger, er Ahija, Sjemaja, Jehu, Elias og Mikaja samt en unavngiven Guds mand.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

18:21 — Hvorfor forholdt folket sig tavst da Elias bad dem afgøre om det var Jehova eller Ba’al de ville følge? Det kunne tænkes at israelitterne erkendte at de havde undladt  at vise Jehova den udelte hengivenhed som han kræver, og derfor følte sig skyldige. Eller måske var deres samvittighed blevet så sløvet at de ikke kunne se noget forkert i at tilbede Ba’al samtidig med at de hævdede at de tilbad Jehova. Det var først efter at Jehova havde demonstreret sin magt at folket sagde: „Jehova er den sande Gud! Jehova er den sande Gud!“ — 1 Kongebog 18:39.

20:34 — Hvorfor skånede Akab aramæerkongen Ben-Hadad efter at Jehova havde givet Akab sejren? I stedet for at dræbe Ben-Hadad sluttede Akab en pagt med ham hvorved Akab fik overdraget gader i den aramaiske hovedstad, Damaskus, åbenbart for at etablere basarer eller markeder. Tidligere havde Ben-Hadads far taget sig gader i Samaria af kommercielle årsager. Ben-Hadad blev derfor frigivet så Akab kunne drive handel i Damaskus.

Hvad vi kan lære:

12:13, 14Når vi skal tage nogle vigtige afgørelser i vores liv, er det klogt at rådføre sig med modne brødre som har god bibelkundskab og stor respekt for Bibelens principper.

13:11-24Råd eller forslag som virker tvivlsomme, selvom de kommer fra en velmenende trosfælle, bør vurderes i lyset af Guds ords sunde vejledning. — 1 Johannes 4:1.

14:13Jehova ransager os for at finde det gode i os, og uanset hvor lidt dette end måtte være, kan han få det til at vokse så længe vi gør vort bedste for at tjene ham.

15:10-13Vi må modigt afvise frafald og i stedet fremme den sande tilbedelse.

17:10-16Enken i Zarepta anerkendte Elias som profet og modtog ham som sådan, og Jehova velsignede hende fordi hun handlede i tro. I dag lægger Jehova også mærke til det vi gør som følge af tro, og han belønner dem der på forskellige måder støtter Rigets arbejde. — Mattæus 6:33; 10:41, 42; Hebræerne 6:10.

19:1-8Når vi er udsat for stærk forfølgelse, kan vi være sikre på at Jehova hjælper os. — 2 Korinther 4:7-9.

19:10, 14, 18Sande tilbedere er aldrig alene. De har Jehova og det verdensomspændende brodersamfund.

19:11-13Jehova er ikke en naturgud eller blot personificerede naturkræfter.

20:11Da Ben-Hadad pralede med at han ville ødelægge Samaria, svarede Israels konge: „Lad ikke den der spænder bæltet [på sin rustning inden han går i kamp], prale som den der løsner det,“ når han er vendt sejrrig hjem fra slaget. Når vi står over for en ny opgave, må vi undgå at prale og være alt for selvsikre. — Ordsprogene 27:1; Jakob 4:13-16.

Af stor værdi for os

Da Moses mindede Israels sønner om hvordan de fik Loven på Sinaj Bjerg, sagde han til dem: „Se, jeg forelægger jer i dag velsignelse og forbandelse: velsignelsen, forudsat I adlyder Jehova jeres Guds bud som jeg pålægger jer i dag; og forbandelsen, hvis I ikke adlyder Jehova jeres Guds bud men vender jer bort fra den vej som jeg giver jer påbud om i dag.“ — 5 Mosebog 11:26-28.

Første Kongebog viser meget klart vigtigheden af denne sandhed. Som vi har set, lærer denne bog os også andre ting som er gavnlige. Dens budskab er virkelig levende og magtfuldt. — Hebræerne 4:12.

[Illustration på side 29]

Templet og andre bygninger som blev bygget af Salomon

[Illustration på side 30]

Efter at Jehova havde demonstreret sin magt, udbrød folket: „Jehova er den sande Gud!“