Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Den åndelige vækst fortsætter hvor urkristendommen blomstrede

Den åndelige vækst fortsætter hvor urkristendommen blomstrede

 Den åndelige vækst fortsætter hvor urkristendommen blomstrede

ITALIEN, den støvleformede halvø i Middelhavet, har været skueplads for religiøse og kulturelle begivenheder som har haft indflydelse på verdenshistorien. Landet tiltrækker millioner af turister, der sætter pris på det smukke, varierede landskab, de berømte kunstværker og den lækre mad. Det er også et land hvor der foregår en intensiv bibelundervisning.

Muligvis blev den sande kristendom første gang forkyndt i Rom — den daværende verdensmagts hovedstad — da jøder og proselytter som var blevet kristne i pinsen år 33, vendte hjem fra Jerusalem. Omkring år 59 besøgte apostelen Paulus Italien for første gang. I havnebyen Puteoli fandt han brødre i troen. — Apostelgerninger 2:5-11; 28:11-16.

Som forudsagt af Jesus og apostlene skete der et frafald fra den sande kristendom allerede før udløbet af det første århundrede. Men inden afslutningen på denne onde tingenes ordning har Jesu sande disciple ført an i forkyndelsen af den gode nyhed i hele verden, også i Italien. — Mattæus 13:36-43; Apostelgerninger 20:29, 30; 2 Thessaloniker 2:3-8; 2 Peter 2:1-3.

En alt andet end lovende begyndelse

I 1891 besøgte Charles Taze Russell, der ledede bibelstudenternes (Jehovas Vidners) verdensomspændende forkyndelsesarbejde, for første gang nogle italienske byer. Han måtte erkende at resultatet af hans anstrengelser ikke just var lovende: „Vi fandt . . . intet der kunne opmuntre os til at håbe på en høst i Italien.“ I foråret 1910 besøgte broder Russell endnu en gang Italien og holdt et bibelsk foredrag i en idrætshal i Roms centrum. Hvordan gik det? „I det store og hele var mødet noget af en skuffelse,“ skrev han.

I flere årtier gik det kun langsomt frem med forkyndelsen af den gode nyhed i Italien, til dels fordi Jehovas Vidner blev forfulgt af det fascistiske diktatur. I den periode var der ikke mere end 150 Jehovas Vidner i landet, og de fleste af dem havde lært den bibelske sandhed at kende gennem slægtninge eller venner i udlandet.

En bemærkelsesværdig vækst

Efter den anden verdenskrig blev der sendt en hel del missionærer til Italien. Det fremgår imidlertid af korrespondance i statsarkiverne at højtstående personer i Vatikanets hierarki opfordrede regeringen til at udvise missionærerne. På få undtagelser nær blev alle missionærer derfor tvunget til at forlade landet.

Trods modstanden begyndte store skarer i Italien at strømme til „Jehovas bjerg“ for at tilbede ham. (Esajas 2:2-4) Væksten i  antallet af forkyndere har været imponerende. I 2004 var der et højdepunkt på 233.527 forkyndere af den gode nyhed, én for hver 248 indbyggere i landet, og højtiden til minde om Kristi død blev overværet af 433.242. Der var 3049 menigheder af Jehovas Vidner som mødtes i bekvemme rigssale. I de senere år har der især været stor vækst inden for bestemte befolkningsgrupper.

Forkyndelse på mange sprog

Mange indvandrere fra Afrika, Asien og Østeuropa kommer til Italien for at finde et arbejde eller en bedre tilværelse, og i nogle tilfælde for at flygte fra tragiske forhold. Hvordan kan man yde åndelig hjælp til disse millioner af indvandrere?

Mange forkyndere i Italien har påtaget sig den vanskelige opgave at lære et fremmed sprog som for eksempel albansk, amharisk, arabisk, bengali, kinesisk, punjabi, singalesisk eller tagalog. Fra og med 2001 blev der holdt sprogkurser for at lære disse villige forkyndere at aflægge vidnesbyrd på fremmede sprog. Gennem de sidste tre år har 3711 forkyndere deltaget i 79 kurser i 17 forskellige sprog. Det har gjort det muligt at oprette og styrke 146 menigheder og 274 grupper der taler 25 forskellige sprog. Mange sandhedssøgende mennesker har på den måde hørt den gode nyhed og er begyndt at studere Bibelen. Resultaterne er ofte bemærkelsesværdige.

Et af Jehovas Vidner fortalte George, en malayalam-talende mand fra Indien, om Bibelen. Han tog med glæde imod et bibelstudium selvom han havde store arbejdsmæssige problemer. Få dage senere kom Georges ven Gil, en punjabi-talende mand fra Indien, med i rigssalen, og der blev oprettet et bibelstudium med ham. Gil præsenterede inderen David, der taler telugu, for Jehovas Vidner, og inden længe studerede også han Bibelen. To andre indere, Sonny og Shubash, der boede i samme hus som David, begyndte begge at deltage i studiet.

Nogle uger senere blev forkynderne ringet op af Dalip, en marathi-talende mand. Han sagde: „Jeg er Georges ven. Kan I lære mig noget om Bibelen?“ Derefter kom Sumit, der taler tamil. Senere ringede endnu en af Georges venner og bad om et studium. Og så tog George en ung mand der hed Max, med i rigssalen, og han bad også om et studium. Der ledes nu seks bibelstudier, og fire mere er på vej. De holdes på engelsk, men forkynderne bruger også publikationer på hindi, malayalam, marathi, punjabi, tamil, telugu og urdu.

De døve „hører“ den gode nyhed

Der er over 90.000 døve i Italien. I midten af 1970’erne begyndte Jehovas Vidner at overveje hvordan de kunne hjælpe dem til at lære den bibelske sandhed at kende. Først blev nogle villige forkyndere oplært i italiensk tegnsprog (ISL) af døve Jehovas Vidner så der kunne blive forkyndt blandt denne del af befolkningen. Resultatet blev at flere og flere døve begyndte at vise interesse for Bibelen. I dag overværes de kristne møder af flere end 1400 der kommunikerer ved hjælp af ISL. Femten menigheder og 52 grupper holder møder på ISL.

 Til at begynde med afhang forkyndelsen for de døve først og fremmest af de enkelte forkynderes eget initiativ, men i 1978 begyndte det italienske afdelingskontor at arrangere stævner for døve. I maj det år blev det meddelt at der ved det kommende internationale stævne i Milano ville være programafsnit for døve. Det første kredsstævne for døve blev holdt i stævnehallen i Milano i februar 1979.

Afdelingskontoret har siden været meget opmærksomt på at give de døve åndelig føde ved at tilskynde et voksende antal forkyndere til at dygtiggøre sig i tegnsprog. Siden 1995 er specialpionerer (heltidsforkyndere) blevet sendt ud til døvegrupper for at organisere kristne møder og oplære forkynderne. I tre stævnehaller er der installeret topmoderne videoanlæg der gør det lettere at se programmet. Desuden findes der videobånd med kristne publikationer som indeholder åndelig føde til døve.

Det er ikke gået ubemærket hen at Jehovas Vidner gør meget for at dække de døves åndelige behov. P@role & Segni, et blad der udgives af det italienske døvesamfund, citerede et brev sendt af en katolsk præst der skrev: „Det er vanskeligt at være døv fordi døve har brug for konstant opmærksomhed. Det er let nok for dem at komme til kirken, men for at forstå alt hvad der læses, siges og synges under selve gudstjenesten, har de brug for en tolk.“ Bladet fortsatte med at sige at præsten „mener at kirken desværre endnu ikke er klar til at tage sig af folk med dette handicap, og han påpeger at mange døve møder større omsorg i Jehovas Vidners rigssale end i den lokale kirke.“

Den gode nyhed forkyndes for fanger

Er det muligt at være fri selvom man sidder i fængsel? Ja, for Guds ord har kraft til at  „frigøre“ dem der tager imod det og anvender det i deres liv. Det budskab Jesus forkyndte „for fanger“, var at de ville blive frigjort fra synd og falsk religion. (Johannes 8:32; Lukas 4:16-19) I Italien har forkynderne haft virkelig gode resultater ved at forkynde i fængsler. Næsten 400 Jehovas Vidner har fået statens tilladelse til at besøge fanger for at yde dem åndelig hjælp. Jehovas Vidner var den første ikkekatolske organisation der anmodede om og fik en sådan tilladelse.

Bibelens budskab kan spredes på uforudsigelige måder. Nogle fanger hører om Jehovas Vidners bibelundervisning gennem andre indsatte og beder derfor om at få besøg af en forkynder fra Jehovas Vidner. Det sker også at slægtninge der er begyndt at studere Bibelen, tilskynder fangerne til at bede om at få besøg af Jehovas Vidner. Nogle fanger der afsoner livstidsstraffe for mord eller andre alvorlige forbrydelser, har ændret sind og foretaget store forandringer i deres liv. De er derfor godt på vej til at indvi sig til Jehova Gud og blive døbt.

I flere fængsler har man holdt foredrag om bibelske emner, afholdt højtiden til minde om Jesu død og vist bibelske videofilm fremstillet af Jehovas Vidner. Disse møder bliver ofte overværet af et stort antal fanger.

For at hjælpe de indsatte rent praktisk har Jehovas Vidner uddelt talrige blade om emner som de kan have gavn af. Et af disse blade var Vågn op! for 8. maj 2001, der behandlede spørgsmålet „Kan fængsler forbedre de indsatte?“ Et andet var nummeret for 8. april 2003, der handlede om emnet „Stofmisbrug i familien — Hvad kan man stille op?“ Tusinder af eksemplarer er blevet uddelt til fangerne. Det har resulteret i at der nu ledes flere hundrede bibelstudier. Også nogle fængselsbetjente har vist interesse for Bibelens budskab.

En fange ved navn Constantino fik en særlig tilladelse fra myndighederne til at blive døbt i en rigssal i San Remo. Dåben blev overværet af 138 lokale forkyndere. „Jeg følte mig badet i kærlighed,“ sagde en synligt bevæget Constantino bagefter. En lokal avis citerede fængselsinspektøren for disse ord: „Det var med stor glæde . . . at vi gav denne tilladelse. Alt hvad der kan fremme en fanges sociale, personlige og åndelige rehabilitering, bør tages i betragtning.“ Det gjorde dybt indtryk på Constantinos kone og datter at se hvordan den nøjagtige kundskab om Bibelen indvirkede på hans liv: „Vi er stolte af ham på grund af de forandringer han har foretaget. Han er blevet fredelig, og han får større og større omsorg for os. Vi har igen fået tillid til ham og er igen begyndt at respektere ham.“ Hans kone og datter er også begyndt at studere Bibelen og overvære de kristne møder.

Sergio er dømt for tyveri, væbnet røveri, narkotikasmugling og mord og har fået en dom der lyder på fængsel frem til 2024. Efter at have undersøgt Bibelen gennem tre år og foretaget store forandringer i sit liv besluttede han at lade sig døbe. Han var den 15. fange i Porto Azzurro-fængselet på øen Elba der blev døbt som et af Jehovas Vidner. Hans  dåb foregik i et transportabelt bassin på fængselets sportsplads og blev overværet af adskillige andre indsatte.

Leonardo, der afsoner en 20 års fængselsstraf, fik en særlig tilladelse til at blive døbt i en rigssal i Parma. Da han blev interviewet af en lokal avis, sagde han at han gerne ville „understrege at når han havde besluttet at blive et af Jehovas Vidner, var det ikke for at finde en vej ud af fængselets mørke, men for at få dækket et dybtfølt åndeligt behov“. Leonardo sagde: „Mit liv har været fyldt med fejltrin, men det har jeg ladt bag mig. Jeg har forandret mig, men ikke fra den ene dag til den anden. Jeg må fortsætte med at være retlinet.“

Salvatore er dømt for mord og sidder i det strengt bevogtede Spoleto-fængsel. Hans dåb, der foregik inden for fængselets mure, gjorde indtryk på mange. Fængselsinspektøren sagde: „Man bør støtte ethvert valg der resulterer i en bedre adfærd og dermed er af social betydning, for det gavner både fængselsmiljøet og samfundet.“ Som følge af de forandringer Salvatore har foretaget, overværer hans kone og en datter nu Jehovas Vidners møder. En indsat som Salvatore har forkyndt for, er blevet døbt som en indviet tjener for Jehova.

En del af kristendommens vækst i det første århundrede foregik i Italien. (Apostelgerninger 2:10; Romerne 1:7) I den høsttid vi nu lever i, er der stadig åndelig vækst i de områder hvor også Paulus og hans medarbejdere forkyndte den gode nyhed med stor iver. — Apostelgerninger 23:11; 28:14-16.

[Illustration på side 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ITALIEN

Rom

[Illustrationer på side 15]

Stævnehallen i Bitonto og en italiensk tegnsprogsmenighed i Rom

[Illustration på side 16]

Fanger ’frigøres’ af sandheden fra Bibelen

[Illustrationer på side 17]

Den åndelige vækst fortsætter hvor urkristendommen blomstrede