Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Rigtigt og forkert — Hvordan afgør man det?

Rigtigt og forkert — Hvordan afgør man det?

 Rigtigt og forkert — Hvordan afgør man det?

HVEM har retten til at opstille normer for hvad der er rigtigt og forkert? Dette spørgsmål blev rejst meget tidligt i menneskehedens historie. Ifølge Første Mosebog i Bibelen udpegede Gud et træ der voksede i Edens Have, og kaldte det „træet til kundskab om godt og ondt“. (1 Mosebog 2:9) Gud gav de to første mennesker påbud om at de ikke måtte spise af frugten på dette træ. Men Guds fjende, Satan Djævelen, sagde at hvis de spiste af træet, ville ’deres øjne blive åbnet’, og de ville „blive som Gud og kende godt og ondt“. — 1 Mosebog 2:16, 17; 3:1, 5; Åbenbaringen 12:9.

Adam og Eva måtte træffe en beslutning — skulle de anerkende Guds normer for godt og ondt, eller skulle de følge deres egne? (1 Mosebog 3:6) De valgte at være ulydige mod Gud og spiste af træet.  Hvad lå der i denne enkle handling? Da de nægtede at respektere de grænser Gud havde sat for dem, hævdede de egentlig at de og deres efterkommere ville være bedre tjent med selv at sætte normerne for hvad der er rigtigt og forkert. Hvad er der kommet ud af menneskenes forsøg på at tiltage sig en magt som kun tilkommer Gud?

Forskellige meninger

Encyclopædia Britannica beskriver en række fremtrædende tænkeres læresætninger gennem tiden. Det nævnes i den forbindelse at der lige fra den græske filosof Sokrates’ tid og til det tyvende århundrede har været „gentagne diskussioner om hvordan man helt nøjagtigt definerer godhed og normerne for rigtigt og forkert“.

Som eksempel kan nævnes sofisterne, der var en fremherskende gruppe af græske lærde i det femte århundrede f.v.t. De hævdede at normerne for hvad der er rigtigt og forkert, bestemmes af den almindeligt udbredte holdning. En af disse lærde sagde: „Det der synes ret og godt for en by, er ret og godt for den by, så længe den mener det.“ Efter denne målestok skulle Jodie, som er nævnt i foregående artikel, beholde pengene, eftersom det var hvad flertallet i hans „by“ sandsynligvis ville gøre.

Immanuel Kant, en berømt filosof der levede i det 18. århundrede, havde en anden mening. Bladet Issues in Ethics siger: „Immanuel Kant og hans ligesindede . . . fokuserede på den enkeltes ret til selv at træffe afgørelser.“ Ifølge Kants filosofi var det op til Jodie selv at afgøre hvad han ville gøre, så længe det ikke krænkede andres ret. Han skulle ikke lade flertallets mening være afgørende for hvilke normer han skulle have.

Hvordan kom Jodie ud af sit dilemma? Han valgte en tredje mulighed. Han fulgte de etiske normer Jesus Kristus har opstillet, og som er blevet lovprist af kristne såvel som af ikkekristne. Jesus sagde: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Jodie videregav de 82.000 dollars til sin klient, som blev meget overrasket. Da Jodie blev spurgt hvorfor han ikke havde beholdt dem, nævnte han at han var et af Jehovas Vidner, og fortsatte: „Jeg kan ikke beholde penge der ikke tilhører mig.“ Jodie tog Jesu ord i Mattæus 19:18 alvorligt: „Du må ikke stjæle.“

Er den almindelige mening en troværdig vejleder?

Nogle ville sikkert mene at det var tåbeligt af Jodie at være ærlig. Men den almindelige mening er ikke nogen pålidelig vejleder. Hvis du for eksempel havde levet i et samfund hvor flertallet accepterede børneofringer, som nogle folkestammer førhen praktiserede, ville det så have været rigtigt? (2 Kongebog 16:3) Hvad nu hvis du var blevet født et sted hvor man betragtede kannibalisme som etisk rigtigt? Ville det så betyde at der ikke var noget forkert i at spise menneskekød? At en praksis er almindelig, betyder ikke at den er rigtig. Bibelen har for længe siden  advaret mod denne faldgrube og sagt: „Du må ikke følge mængden i slette forehavender.“ — 2 Mosebog 23:2.

Jesus Kristus pegede på endnu en grund til at være forsigtig med at antage en udbredt holdning som retningslinje for hvad der er rigtigt og forkert. Han afslørede Satan som „verdens hersker“. (Johannes 14:30; Lukas 4:6) Satan bruger sin stilling til at vildlede „hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9) Hvis du derfor opstiller dine egne normer for hvad der er rigtigt og forkert efter hvad der er populært, kunne du antage Satans syn på moral, og det ville selvsagt være katastrofalt.

Kan du stole på din egen dømmekraft?

Er det da den enkelte som selv skal afgøre hvad der er rigtigt og forkert? Bibelen siger: „Støt dig ikke til din egen forstand.“ (Ordsprogene 3:5) Hvorfor ikke? Fordi alle mennesker har arvet en fundamental fejl som kan fordreje deres dømmekraft. Da Adam og Eva gjorde oprør mod Gud, antog de Satans selviske normer og valgte ham, en forræder, som deres åndelige fader. De gav således en karakterbrist i arv til deres efterkommere — et forræderisk hjerte som godt nok sætter dem i stand til at se hvad der er rigtigt, men ofte får dem til at handle forkert. — 1 Mosebog 6:5; Romerne 5:12; 7:21-24.

Angående emnet etik skriver Encyclopædia Britannica: „Det er ikke forbavsende at folk selvom de ved hvad de moralsk set burde gøre, i stedet fortsætter med at gøre hvad der tjener deres egne interesser. Det har været et stort problem for etikere i Vesten at give sådanne mennesker gode argumenter for at gøre det der er rigtigt.“ Bibelen siger med rette: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det?“ (Jeremias 17:9) Ville du stole på en der er kendt for at være både forræderisk og desperat?

Det skal indrømmes at også de der ikke tror på Gud, kan opføre sig moralsk rigtigt og tillægge sig nogle hæderlige etiske normer der er til gavn for dem. Og ofte er de ædle principper de har medtaget i deres normer, i virkeligheden en afspejling af Bibelens etiske principper. Sådanne mennesker benægter muligvis Guds eksistens, men deres etiske normer viser at de har potentiale i sig til at genspejle Guds personlighed. Det beviser, som Bibelen siger, at menneskene blev skabt „i Guds billede“. (1 Mosebog 1:27; Apostelgerninger 17:26-28) Apostelen Paulus udtalte: „De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter.“ — Romerne 2:15.

Et er selvfølgelig at vide hvad der er rigtigt; noget andet er at have den moralske styrke til at gøre det der er rigtigt. Hvordan får man den nødvendige moralske styrke? Eftersom handlinger udspringer fra hjertet, kan vi ved at opdyrke kærlighed til Bibelens Forfatter, Jehova Gud, udvikle denne styrke. — Salme 25:4, 5.

Find styrken til at gøre det gode

Det første skridt på vejen til at få kærlighed til Gud er at erfare hvor rimelige og gavnlige hans bud er. „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige,“ skriver apostelen Johannes, „at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ (1 Johannes 5:3) Bibelen indeholder for eksempel gode råd som kan hjælpe unge til at afgøre hvad der er rigtigt eller forkert når de føler sig fristet til at drikke sig fulde, tage stoffer eller have seksuelle forhold inden de er gift. Bibelen kan hjælpe ægtepar til at finde ud af hvordan de kan løse uoverensstemmelser, og den giver forældre retningslinjer  de kan bruge i børneopdragelsen. * Bibelens moralnormer kan, hvis de anvendes, gavne unge såvel som ældre uanset deres sociale, uddannelsesmæssige eller kulturelle baggrund.

Ligesom man får styrke til at arbejde ved at spise nærende mad, får man styrke til at leve efter Guds normer ved at læse hans ord. Jesus sammenlignede Guds udtalelser med livsopretholdende brød. (Mattæus 4:4) Jesus sagde også: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig.“ (Johannes 4:34) Det der satte Jesus i stand til at afslå fristelser og træffe kloge beslutninger, var at han lod sig nære af Guds ord. — Lukas 4:1-13.

I begyndelsen synes du måske at det er vanskeligt at nære sindet med Guds ord og antage hans normer. Men som barn har du sikkert heller ikke kunnet lide den mad der var bedst for dig. For at vokse dig stærk måtte du lære at kunne lide sund mad. På samme måde kan det tage tid for dig at få smag for Guds normer. Hvis du er udholdende, vil du komme til at elske dem og blive åndeligt stærk. (Salme 34:8; 2 Timoteus 3:15-17) Du vil lære at stole på Jehova og være motiveret til at ’gøre det gode’. — Salme 37:3.

Det er ikke sikkert at du kommer til at stå i samme situation som Jodie. Men du må hver dag træffe moralske beslutninger, både små og store. Bibelen giver dig derfor denne tilskyndelse: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Lær at stole på Jehova og at adlyde ham. Det vil ikke blot gavne dig nu, men vil give dig mulighed for at leve evigt, for det er lydighed mod Gud der er vejen til livet. — Mattæus 7:13, 14.

[Fodnote]

^ par. 18 Nyttig vejledning fra Bibelen angående disse og andre vigtige emner findes i bøgerne Unge spørger — Svar der duer og Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv, udgivet af Jehovas Vidner.

[Tekstcitat på side 6]

Den almindelig udbredte mening kan være påvirket af usynlige kræfter

[Illustrationer på side 5]

Tænkere har gennem tiderne diskuteret spørgsmålet om hvad der er rigtigt og forkert

SOKRATES

KANT

KONFUCIUS

[Kildeangivelser]

Kant: Fra bogen The Historian’s History of the World; Sokrates: Fra bogen A General History for Colleges and High Schools; Konfucius: Sung Kyun Kwan-universitetet, Seoul, Korea

[Illustration på side 7]

Bibelen hjælper os ikke alene til at afgøre hvad der er rigtigt og forkert, den motiverer os også til at gøre det rette