Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

 Spørgsmål fra læserne

Da apostelen Johannes skrev at „den fuldkomne kærlighed driver frygten ud“, hvad mente han da med udtrykket „den fuldkomne kærlighed“, og hvilken „frygt“ driver den ud?

Apostelen Johannes skrev: „Der er ikke frygt i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud, for frygten virker hæmmende. Ja, den der frygter, er ikke blevet gjort fuldkommen i kærligheden.“ — 1 Johannes 4:18.

Sammenhængen viser at Johannes her talte om frimodighed — især den forbindelse der er mellem vores kærlighed til Gud og vores frimodighed når vi træder frem for ham. Det fremgår af vers 17, hvor der siges: „På denne måde er kærligheden blevet gjort fuldkommen hos os, for at vi kan have frimodighed på dommens dag.“ Om en kristen har frimodighed eller ej når han nærmer sig Gud i bøn, afhænger af i hvor høj grad han elsker Gud og føler at Gud har kærlighed til ham.

Udtrykket „den fuldkomne kærlighed“ har stor betydning. Når Bibelen bruger ordet „fuldkommen“, vil det ikke altid sige fuldkommen i absolut forstand, fuldkommen til det yderste, men ofte betyder det i relativ forstand. For eksempel siger Jesus i sin bjergprædiken: „I må altså være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.“ Jesus sagde til sine disciple at deres kærlighed var utilstrækkelig, ufuldstændig eller mangelfuld hvis de blot elskede dem der gengældte deres kærlighed. De skulle gøre deres kærlighed fuldkommen, eller lade den udvikle sig fuldt ud, ved endog at elske deres fjender. Da Johannes skrev om „den fuldkomne kærlighed“, talte han ligeledes om en kærlighed til Gud som er helhjertet, fuldt udviklet, og som omfatter alle sider af ens liv. — Mattæus 5:46-48; 19:20, 21.

Når en kristen henvender sig til Gud i bøn, er han fuldt ud klar over at han er syndig og ufuldkommen. Men hvis hans kærlighed til Gud er fuldt udviklet, og han mærker at Gud elsker ham, er han ikke hæmmet af frygt for at blive fordømt eller forkastet. Han glæder sig tværtimod over at han frimodigt kan give udtryk for sine inderste følelser og kan bede om tilgivelse på grundlag at det genløsningsoffer som Jehova kærligt har tilvejebragt gennem Jesus Kristus. Han er overbevist om at Gud vil lytte til hans bønner.

Hvordan kan man blive „gjort fuldkommen i kærlighed“ så man derved „driver frygten ud“, frygten for at blive fordømt eller forkastet? Apostelen Johannes skrev: „Den der overholder hans [Guds] ord, i denne er kærligheden til Gud virkelig gjort fuldkommen.“ (1 Johannes 2:5) Tænk over dette: Hvis Gud elskede os mens vi endnu var syndere, vil han så ikke elske os endnu mere hvis vi oprigtigt angrer og nøje „overholder hans ord“? (Romerne 5:8; 1 Johannes 4:10) Jo, så længe vi forbliver trofaste, kan vi have den samme forvisning som apostelen Paulus havde da han sagde om Gud: „Han som end ikke skånede sin egen søn men overgav ham for os alle, hvorfor skulle han ikke også, med ham, i sin godhed give os alt andet?“ — Romerne 8:32.