Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et brev fra Alejandra

Et brev fra Alejandra

 Nyt fra Rigets arbejdsmark

Et brev fra Alejandra

BREVSKRIVNING har længe været en effektiv måde at aflægge vidnesbyrd på. Man ved ikke altid hvad der kommer ud af det, men det har vist sig at de der fortsætter med at bruge denne metode, er blevet rigt velsignet. De husker Bibelens kloge råd: „Så din sæd om morgenen og lad ikke din hånd hvile før aften; for du ved ikke hvor det lønner sig, her eller der, eller om begge dele er lige gode.“ — Prædikeren 11:6.

Alejandra, en ung kvinde som havde tjent på Jehovas Vidners afdelingskontor i Mexico i cirka ti år, blev på grund af kræft behandlet med kemoterapi. Hendes tilstand forværredes, og hun blev for svag til at kunne klare den daglige rutine. Hun ønskede dog ikke at forsømme sin tjeneste, så hun besluttede sig for at skrive breve. I sine breve forklarede hun at det var muligt at få et gratis bibelkursus, og hun opgav sin mors telefonnummer. Hun gav brevene til sin mor som tog dem med i forkyndelsen og postede dem der hvor der ikke var nogen hjemme.

I mellemtiden arbejdede en ung pige fra Guatemala ved navn Diojany som tjenestepige i Cancún i Mexico. Her kom hun i kontakt med Jehovas Vidner, som hun havde gode bibelske samtaler med. Senere besluttede det ægtepar hun arbejdede for, at flytte til Mexico City, og de ville gerne have hende med. Diojany var betænkelig ved at flytte, for det ville betyde at hun mistede kontakten til Jehovas Vidner.

„Du behøver ikke at være bekymret,“ sagde hendes arbejdsgivere til hende, „Jehovas Vidner findes overalt. Vi vil finde frem til dem så snart vi er flyttet.“ Det fik Diojany til at indvillige i at rejse med. Efter at de var flyttet til Mexico City, begyndte Diojanys arbejdsgivere at lede efter Jehovas Vidner. Af en eller anden grund kunne de ikke finde dem, selvom der er over 41.000 Jehovas Vidner og 730 menigheder i byen.

Diojany var efterhånden ved at blive nedslået fordi hun ikke kunne finde Jehovas Vidner så hun kunne fortsætte sine bibelske samtaler med dem. Men en dag kom hendes frue og sagde til hende: „Jeg har en overraskelse til dig! Din Gud har hørt dine bønner.“ Hun rakte hende et brev og sagde: „Vidnerne har efterladt dette brev til dig.“ Det var et brev fra Alejandra.

Diojany fik kontakt med Alejandras mor og søster og tog imod et bibelstudium. Efter nogle uger mødte hun endelig Alejandra, og det var til stor opmuntring for dem begge. Alejandra opmuntrede hende til at fortsætte med at studere Bibelen så hun kunne gøre åndelige fremskridt.

Et par måneder senere, i juli 2003, døde Alejandra. Hun var et godt eksempel i tro og mod for sine medtroende. Ved begravelsen var mange meget bevægede over at møde Diojany og høre hende sige: „Alejandra og hendes familie har været et utrolig godt eksempel for mig. Jeg er besluttet på at tjene Jehova og snart at lade mig døbe. Jeg længes efter at se Alejandra igen i det kommende paradis!“

Ja, et brev er måske blot en lille ting. Men det kan have en positiv og vedvarende virkning!