Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad bør man give sine børn i arv?

Hvad bør man give sine børn i arv?

Hvad bør man give sine børn i arv?

PAVLOS, der er fra Sydeuropa, tilbringer ikke meget tid sammen med sin kone og deres tre børn — to døtre på henholdsvis 13 og 11 år samt en dreng på 7. Hver af ugens syv dage arbejder han nemlig mange timer for at tjene nok penge til at kunne gøre det han drømmer om. Han vil gerne købe en lejlighed til hver af sine døtre, og han vil gerne starte et lille firma til sin søn. Hans kone, Sofia, arbejder hårdt for at få samlet nok duge, sengelinned, køkkenudstyr, porcelæn og bestik til børnenes fremtidige hjem. Når parret bliver spurgt om hvorfor de arbejder så hårdt, svarer de enigt: „For vores børns skyld!“

I hele verden er der mange forældre der ligesom Pavlos og Sofia vil gøre alt for at deres børn kan få en god start i livet. Nogle sparer penge op som børnene kan få når de bliver voksne. Andre sikrer sig at deres børn får en god uddannelse og lærer nogle færdigheder som kan komme dem til gavn senere i livet. De fleste forældre gør alt dette af kærlighed til deres børn og fordi de føler at de skylder dem det. Det er dog ofte et stort pres for forældrene at skulle leve op til de forventninger som slægtninge, venner og samfundet har til dem. Det er derfor helt naturligt at kærlige forældre stiller spørgsmålet: ’Hvor meget skylder vi egentlig vores børn?’

Hvordan man sikrer sine børns fremtid

At kristne forældre sørger for deres børn, er både naturligt og bibelsk set rigtigt. Apostelen Paulus sagde til de kristne der levede på hans tid: „Forældre bør sørge for deres børn, ikke børn for deres forældre.“ (2 Korinther 12:14, The New English Bible) Og han forklarede videre at det ansvar forældre har for at sørge for deres børn, bør tages meget alvorligt. Han skrev: „Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Timoteus 5:8) Ud fra mange af Bibelens beretninger kan man se at spørgsmålet om arv var af stor betydning for Guds tjenere i fortiden. — Rut 2:19, 20; 3:9-13; 4:1-22; Job 42:15.

Men hvorfor bliver nogle forældre fuldstændig opslugt af at skaffe deres børn en stor arv? Manolis, en familiefar som flyttede fra Sydeuropa til USA, peger på en af grundene: „De forældre som led under Den Anden Verdenskrigs ødelæggelser, sult og fattigdom, var fast besluttede på at ville give deres børn et bedre liv.“ Han tilføjer: „På grund af deres overdrevne ansvarsfølelse og et ønske om at give deres børn den bedst tænkelige start i livet, skader nogle forældre sig selv.“ De under ikke sig selv de vigtigste fornødenheder og lever yderst spartansk, så de kan spare sammen til deres børn. Men er det en fornuftig handlemåde?

„Tomhed og meget ulykkeligt“

Salomon, som var konge i fortidens Israel, kom med en advarsel i forbindelse med arv: „Jeg hadede al den møje som jeg havde haft under solen, alt hvad jeg skulle efterlade til det menneske der ville komme efter mig. Og hvem ved om det bliver en vismand eller en tåbe? Men han får myndighed over frugten af al den møje som jeg har haft og som jeg har lagt min visdom i under solen. Også dette er tomhed. . . . For her er der et menneske hvis møje har været forbundet med visdom og med kundskab og med lønsomhed, og så giver man dets del til et menneske som ikke har haft møje dermed. Også dette er tomhed og meget ulykkeligt.“ — Prædikeren 2:18-21.

Som Salomon forklarer, vil arvingerne måske ikke fuldt ud værdsætte det de har fået, eftersom de ikke selv har arbejdet for det. Resultatet kan være at de tager let på hvordan de bruger det som deres forældre møjsommeligt har samlet til dem. Og det kan endda være at de ødsler den hårdt tjente arv bort. (Lukas 15:11-16) Det må siges at være „tomhed og meget ulykkeligt“!

Arv og begærlighed

I kulturer hvor arv og medgift betragtes som noget meget vigtigt, kan forældre også overveje om børnene måske er blevet begærlige og forlanger en arv eller en medgift som er langt større end det med rimelighed kan forventes. Loukas, en familiefar fra Grækenland, siger halvt i sjov: „Stakkels den far som har to eller tre døtre.“ Han fortsætter: „Nogle døtre giver sig til at sammenligne det deres egen far er i stand til at give dem, med det andre forældre ’rundhåndet’ samler sammen til deres børn. De gør opmærksom på at deres chancer for at blive gift formindskes hvis de ikke kan komme med en medgift der er stor nok.“

Manolis, som er nævnt tidligere, siger: „En ung mand kan finde på at trække forlovelsen i langdrag indtil pigens far lover at give ham noget, som regel fast ejendom eller en betydelig sum penge, for at tage hende til ægte. Det kan gå hen og blive til en slags pengeafpresning.“

Bibelen advarer mod enhver form for begærlighed. Salomon skrev: „Først får man en arv ved begærlighed, men den velsignes ikke til sidst.“ (Ordsprogene 20:21) Og apostelen Paulus understregede at „kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt“. — 1 Timoteus 6:10; Efeserne 5:5.

„Visdom sammen med en arv“

En arv har selvfølgelig en vis værdi, men visdom er af langt større værdi end materielle ting. Kong Salomon skrev: „Visdom sammen med en arv er et gode, ja, en fordel . . . For visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.“ (Prædikeren 7:11, 12; Ordsprogene 2:7; 3:21) Penge kan udgøre en form for beskyttelse som gør det muligt for én at skaffe det fornødne, men man kan miste dem igen. Men visdom — evnen til at bruge kundskab og forståelse på rette måde til at løse problemer eller nå nogle mål — kan beskytte én mod at gøre noget tåbeligt. Når denne visdom baseres på en sund frygt for Gud, kan den føre til evigt liv i Guds nye verden som snart vil komme — i sandhed en værdifuld arv! — 2 Peter 3:13.

Kristne forældre kan lægge visdom for dagen ved at prioritere rigtigt i forbindelse med sig selv og deres børn. (Filipperne 1:10) At samle materielle ting til ens børn, må aldrig blive vigtigere end åndelige anliggender. Jesus sagde til sine disciple: „Bliv da ved med først at søge [Guds rige] og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Mattæus 6:33) Når kristne forældre sætter åndelige mål for deres familie, kan de være sikre på at blive rigt belønnet. Den vise kong Salomon skrev: „Den retfærdiges fader kan visselig juble; den der bliver fader til en vismand, ja, han fryder sig over ham. Din fader og din moder vil fryde sig, ja, hun som fødte dig vil juble.“ — Ordsprogene 23:24, 25.

En varig arv

For fortidens israelitter var spørgsmål der angik deres arvelod af stor betydning. (1 Kongebog 21:2-6) Men Jehova gav dem denne påmindelse: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Og til kristne forældre siges der: „Bliv ved med at opdrage [jeres børn] i Jehovas tugt og formaning.“ — Efeserne 6:4.

Åndeligsindede forældre forstår at det at sørge for deres børn indebærer at de underviser dem i Bibelen. Andreas, som er far til tre, siger: „Hvis børnene kan lære at bruge de bibelske principper i deres liv, vil de være bedre rustet til fremtiden.“ En sådan åndelig arv indbefatter også at man hjælper børnene til at opdyrke et personligt forhold til Skaberen. — 1 Timoteus 6:19.

Har du tænkt på hvordan du kan sørge for at det fremover går godt for dit barn i åndelig henseende? Hvad kan forældre for eksempel gøre hvis deres barn ønsker at begynde i heltidstjenesten? Selvom en heltidstjener hverken vil kræve eller forvente økonomisk støtte, kan kærlige forældre ikke desto mindre beslutte sig for at ’dele med ham, alt efter hans behov’ og derved hjælpe ham til at forblive i heltidstjenesten. (Romerne 12:13; 1 Samuel 2:18, 19; Filipperne 4:14-18) En sådan gavmild indstilling vil helt sikkert behage Jehova.

Hvad bør man altså give sine børn i arv? Ud over at sørge for dem rent materielt, må kristne forældre sikre sig at deres børn får en åndelig arv som kan gavne dem i al evighed. Så vil ordene i Salme 37:18 gå i opfyldelse på dem: „Jehova kender de uangribeliges dage, og deres arv forbliver evindelig.“

[Illustrationer på side 26]

Hvilken fremtid ønsker du for dine børn?