Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

De indfødte i Mexico hører den gode nyhed

De indfødte i Mexico hører den gode nyhed

 De indfødte i Mexico hører den gode nyhed

EN GRUPPE mixtekere, folk der stammer fra et af Mexicos oprindelige folkeslag, var den 10. november 2002 samlet i San Miguel, Quetzaltepec. Det er en by som ligger i den smukke sydlige provins Oaxaca. Gruppen overværede et af Jehovas Vidners områdestævner. Denne morgen var højdepunktet det bibelske skuespil.

Da de første ord i skuespillet lød gennem højttalerne, blev publikum helt forbløffede. De begyndte at klappe, og mange af dem havde tårer i øjnene. Som en stor overraskelse var skuespillet nemlig på mixtekisk! Da det var færdigt gav mange udtryk for værdsættelse. En sagde: „For første gang kunne jeg forstå skuespillet. Det rørte mit hjerte.“ En anden udbrød: „Hvis jeg skulle dø nu, dør jeg lykkelig, for Jehova har ladet mig høre skuespillet på mit eget sprog.“

Oplevelsen den morgen var et udslag af den enorme indsats Jehovas Vidner i Mexico i den senere tid har gjort for at viderebringe den gode nyhed om Riget til de indfødte. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.

Jehova lytter til bønner

Ud af Mexicos befolkning er over 6.000.000 indfødte — det er nok til at kunne udgøre et helt lands befolkning, en multikulturel nation med over 62 forskellige sprog. Femten af disse sprog tales hver af over 100.000 mennesker. Over 1.000.000 indfødte taler ikke spansk, Mexicos officielle sprog. Og mange af de indfødte som kan tale spansk, har lettere ved at lære Bibelens sandheder at kende på deres eget sprog. (Apostelgerninger 2:6; 22:2) Nogle har i årevis studeret Bibelen og trofast overværet møderne, men det har været begrænset hvor meget de forstod. Derfor har de i længere tid bedt Jehova om at få sandhedens budskab på deres eget sprog.

For at gøre dette muligt, begyndte Jehovas Vidners afdelingskontor i Mexico i 1999 at træffe foranstaltninger til at menighedsmøderne kunne holdes på flere af de oprindelige sprog. Der blev også dannet nogle oversætterhold. I år 2000 blev skuespillet ved områdestævnet opført på maya og mange andre sprog.

Det næste skridt var at få oversat nogle af Jehovas Vidners bibelske publikationer. Først blev brochuren Evigt liv på jorden oversat til huave, maya, mazatekisk, totonakisk, tzeltal og tzotzil. Derefter fulgte andre publikationer, deriblandt en regelmæssig udgave af Rigets Tjeneste på maya. Visse publikationer er også blevet indtalt på kassettebånd. For at de indfødte kan lære at læse og skrive på deres eget sprog, har man også tilpasset brochuren Apply Yourself to Reading and Writing så den kan bruges lokalt. Der udgives nu bibelsk læsestof på 15 af de lokale sprog, og der er flere publikationer på vej.

 „De strækker sig til det yderste“

Oversættelsesarbejdet har ikke været let. Der findes næsten ingen litteratur på Mexicos forskellige oprindelige sprog. Det har ofte været svært at finde ordbøger. Så er der også de mange dialekter som nogle af sprogene har. Tag for eksempel zapotekisk som tales på mindst fem forskellige måder. Disse dialekter er så forskelligartede at zapotekere fra forskellige dele af landet ikke kan forstå hinanden.

Til tider må oversætterne selv udforme nogle regler for sprog hvor disse ikke er fastlagt. Det kræver en masse efterforskning, og at man har samråd. Det er ikke så mærkeligt at mange oversættere til at begynde med har det ligesom Élida fra huave-oversætterholdet! Hun genkalder sig: „Da jeg blev inviteret til at komme og arbejde som oversætter på Jehovas Vidners afdelingskontor i Mexico, var jeg glad, men også lidt bekymret.“

Oversætterne må også lære at bruge en computer, de må vide hvordan man følger en tidsplan, og de skal kende til de forskellige oversættelsesmetoder. Det har været en temmelig stor udfordring for dem. Hvad synes de så om det? Gloria fra mayaholdet svarer: „Ord kan ikke beskrive den glæde vi føler ved at være med til at oversætte de bibelske publikationer til maya, vores eget sprog.“ Og en tilsynsmand for oversættelsesafdelingen siger om oversætterne: „Ønsket om at få de bibelske publikationer på deres eget sprog er så stærkt at de strækker sig til det yderste for at klare opgaven.“ Har det været anstrengelserne værd?

„Tak, Jehova!“

Der er ingen tvivl om at Jehova har velsignet arbejdet med at hjælpe de indfødte i Mexico. Antallet af tilstedeværende ved de kristne møder og stævner er vokset. En gruppe på 223 mixtekisk-talende Jehovas Vidner mødtes i 2001 for at fejre mindet om Kristi død, men det samlede tilhørertal nåede op på 1674 — syv og en halv gang så mange som antallet af forkyndere!

Nogle af dem der tager imod sandheden, kan nu fra første færd fuldt ud forstå det de hører. Mirna husker hvordan det var for hende inden møderne begyndte at blive holdt på maya. Hun siger: „Jeg blev døbt efter at have studeret Bibelen i tre måneder. Jeg vidste at det var rigtigt at lade mig døbe, men jeg må indrømme at min forståelse af de bibelske sandheder ikke var så god som den burde have været. Jeg tror det er fordi mit modersmål er maya, og jeg forstod ikke særlig meget spansk. Der gik nogen tid før jeg rigtig forstod sandheden.“ Hun og hendes mand er i dag glade for at være på maya-oversætterholdet.

Alle i de forskellige menigheder glæder sig over at få publikationerne på deres eget sprog. For nylig blev brochuren Evigt liv på jorden oversat til tzotzil, og da den blev udgivet, greb en kvinde som lige var begyndt at overvære møderne, en brochure og udbrød: „Tak, Jehova!“ Rapporter viser at mange af dem der  studerer Bibelen, nu gør hurtigere fremskridt hen imod dåb, at uvirksomme forkyndere er blevet aktive igen, og at mange brødre nu føler sig bedre kvalificeret til at skuldre et større ansvar i menigheden. Folk i distriktet er mere villige til at tage imod og studere bibelske publikationer på deres eget sprog.

En søster besøgte for eksempel en dame som hun studerer Bibelen med, men damen var ikke hjemme. Da manden kom til døren, tilbød forkynderen at læse noget fra en brochure for ham. „Jeg vil ikke have noget,“ sagde manden. På totonakisk forklarede søsteren at brochuren ellers var på deres eget sprog. Da manden hørte det, trak han en bænk hen for at sætte sig på den. Mens søsteren læste op for ham, blev han ved med at sige „det er sandt. Ja, det er sandt.“ Han overværer nu de kristne møder.

I Yucatán var en mand der er gift med et af Jehovas Vidner, modstander af sandheden, og nogle gange slog han sin kone når hun kom hjem fra møderne. Da møderne begyndte at blive afholdt på maya, besluttede søsteren sig for at invitere ham med. Manden kom, og han syntes vældig godt om det. Han overværer nu regelmæssigt møderne, studerer Bibelen og slår selvfølgelig ikke længere sin kone.

En totonakisk-talende mand fortalte to forkyndere at han aldrig bad fordi den katolske præst havde sagt at Gud kun lytter til bønner på spansk. Han måtte faktisk betale præsten så han kunne bede for totonakkerne. Forkynderne  forklarede manden at Gud lytter til bønner på alle sprog, og de forærede ham en brochure på totonakisk, som han med stor glæde tog imod. — 2 Krønikebog 6:32, 33; Salme 65:2.

„Kualtsin Tajtoua“

Mange forkyndere er begejstrede over alt det der er sket, og de har sat sig for at ville lære et af de lokale sprog eller at blive bedre til at tale et. Det er netop hvad en kredstilsynsmand som betjener fem nahuatl-talende menigheder i det nordlige Puebla, er i gang med. Han beretter: „De børn som plejede at falde i søvn under møderne, er nu meget vågne og lytter opmærksomt når jeg taler nahuatl. Efter et møde kom en fireårig dreng hen til mig og sagde ’Kualtsin tajtoua’ (du taler fint). Det fik mig til at føle at det var alle anstrengelserne værd.“

Ja, markerne blandt de indfødte er i sandhed „hvide til høst“, og enhver som tager del i høsten føler sig meget opmuntret. (Johannes 4:35) Roberto som har været med til at organisere oversætterholdene, opsummerer det på denne måde: „Det har været en uforglemmelig oplevelse at se glædestårer trille ned af kinderne på brødre og søstre når de lytter til sandheden på deres modersmål og virkelig får fat i meningen. Når jeg tænker på det, giver det mig en klump i halsen.“ Det glæder helt sikkert også Jehovas hjerte at disse oprigtige mennesker hjælpes til at tage standpunkt for Riget. — Ordsprogene 27:11.

[Ramme på side 10, 11]

Nogle oversættere fortæller om sig selv

● „Mine forældre har så langt tilbage jeg kan huske, undervist mig i sandheden. Men sørgeligt nok forlod min far den kristne menighed da jeg var 11 år, og to år senere forlod min mor os. Da jeg var den ældste af fem børn, måtte jeg overtage nogle af min mors pligter, selvom jeg stadig gik i skole.

Vi fik kærlig støtte af vores åndelige brødre og søstre, men livet var hårdt. Jeg tænkte nogle gange ’hvorfor skal det her overgå mig? Jeg er så ung!’ Det var kun med Jehovas hjælp at jeg klarede det. Efter gymnasiet begyndte jeg i heltidstjenesten, og det hjalp mig meget. Da man dannede nahuatl-oversætterholdet, blev jeg indbudt til at være med.

Min far er igen tilbage i menigheden, og mine yngre brødre og søstre tjener Jehova. Det har været alle anstrengelserne værd at forblive trofast mod Jehova. Han har virkelig velsignet min familie.“ — Alicia.

● „En klassekammerat som var et af Jehovas Vidner, holdt et indlæg om livets opståen. Jeg var der ikke i den time, og jeg var bekymret for om nogle af oplysningerne skulle bruges til eksamen. Jeg spurgte hende derfor om hun ville forklare emnet for mig. Jeg havde altid spekuleret over hvorfor folk dør. Og da hun tilbød mig ’Skabelsesbogen’ * og et bibelstudium, tog jeg imod det. Jeg blev meget rørt over at lære om Skaberens hensigt og kærlighed.

Da jeg var færdig med skolen, havde jeg mulighed for at blive tosproget lærer, fordi jeg både talte spansk og tzotzil. Men det ville betyde at jeg skulle flytte langt væk, undervise i weekenden og gå glip af de kristne møder. Derfor valgte jeg i stedet at arbejde som murer. Min far, som ikke er et af Jehovas Vidner, var absolut ikke glad for min beslutning. Mens jeg senere virkede som pioner, var man i gang med at samle et hold som kunne oversætte de bibelske publikationer til tzotzil. Det havde jeg lyst til at være med til.

Jeg kan se at når brødrene og søstrene får publikationerne på deres eget sprog, føler de sig værdsat og behandlet med værdighed. Det er yderst tilfredsstillende. Jeg føler mig meget privilegeret over at have fået denne opgave.“ — Humberto.

● „Min mor forlod os da jeg var seks år gammel. Da jeg var teenager, begyndte min far at studere med Jehovas Vidner. En dag tilbød en søster mig et bibelstudium, som også ville inkludere vejledning specielt til unge. Som teenager uden en mor følte jeg at det lige var det jeg havde brug for. Jeg blev døbt da jeg var 15.

I 1999 blev min far slået ihjel fordi nogle ondskabsfulde mennesker ville have hans jord. Jeg var sønderknust. Jeg blev dybt deprimeret og følte ikke at jeg kunne klare det mere. Men jeg blev ved med at bede Jehova om styrke. Kredstilsynsmanden og hans kone opmuntrede mig meget. Og det varede ikke længe før jeg blev pioner.

Jeg hørte engang om nogle der havde vandret i seks timer blot for at høre et 20-minutters foredrag på totonakisk, og det til trods for at den resterende del af mødet havde været på spansk, som de ikke forstod. Jeg blev derfor utrolig glad da jeg blev indbudt til at hjælpe med at oversætte de bibelske publikationer til totanakisk.

Jeg plejede at fortælle min far at jeg drømte om at tjene på Jehovas Vidners afdelingskontor. Han fortalte mig at det nok ikke var sandsynligt at en enlig pige på min alder ville blive indbudt til Betel. Hvor vil han blive glad når han i opstandelsen finder ud af at jeg faktisk kom på Betel og var med til oversætte bibelske publikationer til vores eget sprog!“ — Edith.

[Fodnote]

^ par. 28 Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? udgivet af Jehovas Vidner i 1985.

[Illustration på side 9]

Nogle fra tzotzil-oversætterholdet drøfter et ord der er vanskeligt at oversætte