Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jehova åbenbarer sin herlighed for de ydmyge

Jehova åbenbarer sin herlighed for de ydmyge

 Jehova åbenbarer sin herlighed for de ydmyge

„Lønnen for ydmyghed og frygt for Jehova er rigdom og ære og liv.“ — ORDSPROGENE 22:4.

1, 2. (a) Hvordan viser bogen Apostelgerninger at Stefanus var „fuld af tro og hellig ånd“? (b) Hvad vidner om at Stefanus var en ydmyg mand?

STEFANUS var en mand der var „fuld af tro og hellig ånd“. Han var også „meget vindende og fuld af kraft“. Som en af de første disciple af Jesus gjorde han store tegn og undere blandt folket. Ved en lejlighed stod nogle mænd frem for at diskutere med ham, „men de kunne ikke stå sig imod den visdom og ånd hvormed han talte“. (Apostelgerninger 6:5, 8-10) Det fremgår af beretningen om ham at han flittigt studerede Guds ord, og vi ser at han forsvarede det mesterligt over for sin tids religiøse ledere. Hans detaljerede vidnesbyrd, som vi kan læse i Apostelgerninger, kapitel 7, vidner om hans dybe interesse for hvordan Jehovas hensigt lidt efter lidt blev åbenbaret.

Til forskel fra de religiøse ledere, hvis stilling og kundskab fik dem til at føle sig hævet over det jævne folk, var Stefanus en ydmyg mand. (Mattæus 23:2-7; Johannes 7:49) Selvom han var godt kendt med Skrifterne, var han meget tilfreds med at få til opgave „at tjene ved bordene“ så apostlene helt kunne hellige sig „bønnen og ordets tjeneste“. Stefanus var kendt og vellidt blandt brødrene og blev derfor valgt som en af de syv med et godt vidnesbyrd der kunne tage sig af den daglige uddeling af mad. Denne opgave tog han ydmygt imod. — Apostelgerninger 6:1-6.

3. Hvilket storslået bevis på Guds ufortjente godhed fik Stefanus?

3 Stefanus’ ydmyge indstilling i forening med hans åndelighed og uangribelighed forblev ikke ubemærket af Jehova. Da han aflagde vidnesbyrd for de fjendtligt indstillede religiøse ledere i Sanhedrinet, så hans modstandere at „hans ansigt var som en engels ansigt“. (Apostelgerninger 6:15) Det vil sige at hans ansigtsudtryk var som ansigtsudtrykket hos et sendebud fra Gud, præget af den fred der stammer fra herlighedens Gud, Jehova. Efter at han modigt havde aflagt vidnesbyrd for medlemmerne af Sanhedrinet, fik han et storslået bevis på Guds ufortjente godhed. „Fuld af hellig ånd stirrede han ind i himmelen og så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre hånd.“ (Apostelgerninger 7:55) Dette ærefrygtindgydende syn var for Stefanus en bekræftelse på at Jesus var Guds søn og Messias. Det gav denne ydmyge mand en indre kraft og forsikrede ham om at han havde Jehovas gunst.

4. Hvem åbenbarer Jehova sin herlighed for?

4 Som det fremgår af det syn Stefanus fik, åbenbarer Jehova sin herlighed og sin hensigt for gudfrygtige og ydmyge mennesker der værdsætter deres forhold til ham. „Lønnen for ydmyghed og frygt for Jehova er rigdom og ære [eller: herlighed] og liv.“ (Ordsprogene 22:4) Det er derfor vigtigt at vi forstår hvad sand ydmyghed er, hvordan  vi kan få denne vigtige egenskab i større mål, og hvordan det vil gavne os at vise ydmyghed på alle livets områder.

Ydmyghed — en egenskab hos Gud

5, 6. (a) Hvad er ydmyghed? (b) Hvordan har Jehova vist ydmyghed? (c) Hvordan skulle Jehovas ydmyghed indvirke på os?

5 Det vil måske overraske nogle at Jehova Gud, som er den højeste i universet og omgivet af den største herlighed, er det ypperste eksempel med hensyn til at vise ydmyghed. Henvendt til Jehova sagde kong David: „Da giver du mig dit frelsesskjold, ja, din højre vil holde mig oppe, og din ydmyghed vil gøre mig stor.“ (Salme 18:35) Det hebraiske ord for „ydmyghed“ som David her brugte om en egenskab hos Jehova, kommer af et rodord der betyder „at være nedbøjet [eller: bøjet ned]“. Et synonym hertil er „sagtmodighed“, og „det at nedlade sig“ er et beslægtet begreb. Jehova viste altså ydmyghed da han ’nedlod sig’ til at beskæftige sig med den ufuldkomne David og indsatte ham som sin repræsentative konge. Som overskriften til Salme 18 viser, beskyttede Jehova David og udfriede ham „af alle hans fjenders hånd og af Sauls hånd“. David på sin side vidste at enhver storhed og ære han måtte opnå som konge, skyldtes Jehova, der i ydmyghed nedlod sig til at gribe ind til gavn for ham. Erkendelsen heraf hjalp David til at forblive ydmyg.

6 Hvad med os? Det har behaget Jehova at gøre os bekendt med sandheden, og han har måske også skænket os særlige tjenesteprivilegier gennem sin organisation eller brugt os på en eller anden måde til at gøre noget som er hans vilje. Hvordan bør vi se på det? Skulle vi ikke føle os ydmyge? Skulle vi ikke være taknemmelige for Jehovas ydmyghed og undgå at ophøje os selv, da dette med sikkerhed ville føre til ulykke for os? — Ordsprogene 16:18; 29:23.

7, 8. (a) Hvordan sås Jehovas ydmyghed i Manasses tilfælde? (b) Hvordan er såvel Jehova som Manasse et eksempel for os med hensyn til at vise ydmyghed?

7 Jehova har ikke alene vist stor ydmyghed ved at have med ufuldkomne mennesker at gøre, men han har også vist at han er villig til at udstrække sin barmhjertighed til dem som er ringe stillet, og endog rejser dem op som ydmyger sig. (Salme 113:4-7) Vi kan som eksempel tage kong Manasse af Juda. Han misbrugte sin privilegerede stilling som konge til at fremme afgudsdyrkelsen i landet og gjorde i det hele taget „meget der var ondt i Jehovas øjne og krænkede  ham således“. (2 Krønikebog 33:6) Til sidst straffede Jehova ham ved at tillade at Assyriens konge fjernede ham fra tronen. Da han befandt sig som fange i Babylon, søgte han „at stemme sin Gud Jehova mildere og ydmygede sig meget over for sine forfædres Gud“. Det førte til at Jehova lod ham vende tilbage til Jerusalem og indsatte ham på tronen igen, og „således kom Manasse til at erkende at Jehova er den sande Gud“. (2 Krønikebog 33:11-13) Ja, i sidste ende behagede Manasses ydmyge indstilling Jehova, som til gengæld viste ydmyghed ved at tilgive ham og give ham tronen tilbage.

8 Jehovas villighed til at tilgive og Manasses angrende indstilling er noget vi kan lære af. Vi må altid huske at den måde vi behandler dem på som har krænket os, og den indstilling vi har når vi selv har syndet, kan berøre den måde Jehova behandler os på. Hvis vi villigt tilgiver andres overtrædelser og ydmygt indrømmer vore egne fejl, kan vi forvente at Jehova vil vise os barmhjertighed. — Mattæus 5:23, 24; 6:12.

Guds herlighed åbenbares for de ydmyge

9. Er ydmyghed et tegn på svaghed? Forklar nærmere.

9 Ydmyghed og lignende egenskaber bør ikke fejlagtigt opfattes som tegn på svaghed eller en tilbøjelighed til at se gennem fingre med noget der er forkert. Som Bibelen siger, er Jehova ydmyg, men alligevel viser han retfærdig harme og udfolder en frygtindgydende magt når det er påkrævet. På grund af sin ydmyghed har Jehova øje for dem som er ydmyge, og viser dem særlig opmærksomhed, mens han holder afstand til dem som er stolte. (Salme 138:6) Hvordan har Jehova vist sine ydmyge tjenere særlig opmærksomhed?

10. Hvad åbenbarer Jehova for de ydmyge, som det ses af Første Korintherbrev 2:6-10?

10 For dem som er ydmyge, har Jehova til sin egen fastsatte tid og gennem sin udvalgte meddelelseskanal åbenbaret nærmere enkeltheder om hvordan han vil gennemføre sin hensigt. Disse storslåede sandheder er forblevet skjult for dem der på grund af stolthed eller stædighed holder fast ved menneskelig visdom og tankegang. (1 Korinther 2:6-10) Men de ydmyge bliver begunstiget med en nøjagtig forståelse af Jehovas hensigt. De føler sig tilskyndet til at ophøje Jehova fordi de har fået større indblik i den herlighed der omgiver ham.

11. Hvordan viste nogle i det første århundrede mangel på ydmyghed, og hvordan var det til skade for dem?

11 I det første århundrede var der mange — også nogle som hævdede at de var kristne — som manglede ydmyghed og derfor tog anstød af det apostelen Paulus fortalte dem angående Guds hensigt. Han blev ’en apostel for nationerne’, ikke på grund af sin afstamning, uddannelse, alder eller mange gode gerninger. (Romerne 11:13) Det er sådanne ting kødeligsindede ofte betragter som afgørende for hvem Jehova skulle gøre brug af. (1 Korinther 1:26-29; 3:1; Kolossenserne 2:18) Nej, Paulus var udvalgt af Jehova i overensstemmelse med hans ufortjente godhed og retfærdige hensigt. (1 Korinther 15:8-10) De der af Paulus blev betegnet som „overmåde store apostle“, samt andre modstandere, anerkendte ikke Paulus og hans måde at ræsonnere  på ud fra Skrifterne. Deres mangel på ydmyghed hindrede dem i at opnå kundskab om og forståelse af hvordan Jehova opfylder sin storslåede hensigt. Måtte vi aldrig undervurdere eller på forhånd dømme dem som Jehova vælger at bruge til at gennemføre sin vilje. — 2 Korinther 11:4-6.

12. Hvordan ses det i Moses’ tilfælde at Jehova begunstiger de ydmyge?

12 På den anden side er der mange bibelske eksempler på at nogle der er ydmyge, er blevet begunstiget med at få et glimt af Guds herlighed. Moses, der var „langt den sagtmodigste af alle“, fik således Guds herlighed at se og opnåede et nært og fortroligt forhold til ham. (4 Mosebog 12:3) I 40 år var han blot en simpel hyrde og tilbragte sikkert en stor del af tiden på Den Arabiske Halvø, men han blev på mange måder begunstiget af Gud. (2 Mosebog 6:12, 30) Han blev, med Jehovas støtte, israelitternes talsmand og den der organiserede dem som en nation. Han talte med Jehova „mund til mund“, og han så i et syn „Jehovas skikkelse“. (4 Mosebog 12:7, 8; 2 Mosebog 24:10, 11) De der anerkendte denne ydmyge tjener, som optrådte på Guds vegne, blev også begunstiget. Det samme vil ske for os hvis vi anerkender og adlyder den profet der er større end Moses, nemlig Jesus Kristus, og „den trofaste og kloge træl“, der er indsat af ham. — Mattæus 24:45, 46; Apostelgerninger 3:22.

13. Hvordan blev Jehovas herlighed åbenbaret for ydmyge hyrder i det første århundrede?

13 Og hvem oplevede at Jehovas herlighed strålede om dem da en engel forkyndte den gode nyhed om at en frelser var født? Det var ikke de hovmodige religiøse ledere eller mænd i høje stillinger, men de ydmyge hyrder som „levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten“. (Lukas 2:8-11) Det var ikke mænd som var højt ansete på grund af deres stilling og embede. Men de havde Jehovas bevågenhed, og det var dem han begunstigede med at være de første der blev gjort bekendt med Messias’ fødsel. Ja, Jehova åbenbarer sin herlighed for de ydmyge og gudfrygtige.

14. Hvordan velsigner Gud de ydmyge?

14 Hvad lærer vi af disse eksempler? At Jehova velsigner de ydmyge ved at gøre dem bekendt med sin hensigt og give dem forståelse af den. Det er ikke sikkert at de lever op til visse menneskelige forventninger, men han bruger dem alligevel til at gøre sin storslåede hensigt kendt. Det bør tilskynde os til stadig at se hen til Jehova, hans profetiske ord og hans organisation efter vejledning og ledelse. Vi kan være sikre på at Jehova fortsat vil holde sine ydmyge tjenere underrettet om hvad der er hans vilje og hensigt. Profeten Amos sagde: „Den suveræne Herre Jehova gør . . . intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne.“ — Amos 3:7.

Opdyrk ydmyghed og få Guds gunst

15. Hvorfor må vi arbejde på at forblive ydmyge, og hvordan ses det af det der skete med kong Saul?

15 For til stadighed at have Guds gunst må vi forblive ydmyge. „Én gang ydmyg“ er ikke ensbetydende med „altid ydmyg“. Man kan bukke under for stolthed og ønsket om at ville fremhæve sig selv — en indstilling der fører til overmod og ulykke. Det erfarede Saul, den første der blev salvet til konge over Israel. Da han blev udvalgt, følte han sig „ubetydelig i egne øjne“. (1 Samuel 15:17) Men efter at have regeret i blot to år blev han overmodig og handlede formasteligt. Han tilsidesatte Jehovas ordning for frembæring af ofre gennem profeten Samuel, og han fandt på undskyldninger for at have taget sagen i sin egen hånd. (1 Samuel 13:1, 8-14) Det var begyndelsen til en række begivenheder der umiskendeligt viste at han manglede ydmyghed. Resultatet var at han mistede Guds ånd og velsignelse, hvilket til sidst førte til hans vanærende død. (1 Samuel 15:3-19, 26; 28:6; 31:4) Hvad vi kan lære af det, er tydeligt: Vi må  arbejde på at forblive ydmyge og lydige og undertrykke ethvert ønske om at ville hævde sig selv. På den måde kan man undgå overmod, der vil føre til at man mister Guds gunst.

16. Hvordan kan vi opdyrke ydmyghed ved at tænke nærmere over vort forhold til Jehova og vor næste?

16 Selvom ydmyghed ikke nævnes som en del af Guds ånds frugt, er det en egenskab Gud ejer, og som vi må stræbe efter at opnå. (Galaterne 5:22, 23; Kolossenserne 3:10, 12) Den har forbindelse med en bestemt indstilling hos os — nemlig vores syn på os selv og andre — og derfor skal der en bevidst indsats til for at opdyrke den. At tænke dybt og alvorligt over vort forhold til Jehova og vor næste kan hjælpe os til at forblive ydmyge. I Guds øjne er alt ufuldkomment kød som grønt græs der vokser for en tid, men så tørrer ind og visner. Menneskene er som græshopper på marken. (Esajas 40:6, 7, 22) Har et græsstrå grund til at prale blot fordi det er lidt længere end andre græsstrå? Har en græshoppe grund til at prale af at den kan hoppe lidt længere end andre græshopper? Hvilken absurd tanke! Apostelen Paulus sagde til nogle af sine kristne brødre: „Hvem gør dig til noget særligt? Ja, hvad har du som du ikke har fået? Og hvis du virkelig har fået det, hvorfor roser du dig da som om du ikke havde fået det?“ (1 Korinther 4:7) At tænke nærmere over skriftsteder som de ovennævnte kan hjælpe os til at opdyrke og vise ydmyghed.

17. Hvad hjalp profeten Daniel til at opdyrke ydmyghed, og kan vi følge hans eksempel?

17 Profeten Daniel blev af Gud betragtet som ’højt skattet’ fordi han ydmygede sig for Gud. (Daniel 10:11, 12) Hvad hjalp Daniel til at opdyrke ydmyghed? Først og fremmest havde han en urokkelig tillid til Jehova og vendte sig regelmæssigt til ham i bøn. (Daniel 6:10, 11) Desuden læste han flittigt i Guds ord og gjorde det med det rette motiv, og det hjalp ham til at holde sig Guds storslåede hensigt for øje. Han erkendte også villigt sine egne fejl  og mangler, ikke blot folkets. Og han var oprigtigt interesseret i Guds retfærdighed, ikke blot i sin egen. (Daniel 9:2, 5, 7) Kunne vi ikke lære af Daniels eksempel når vi bestræber os for at opdyrke og vise ydmyghed på alle livets områder?

18. Hvilken ære og herlighed venter der dem som viser ydmyghed i dag?

18 „Lønnen for ydmyghed og frygt for Jehova er rigdom og ære og liv,“ hedder det i Ordsprogene 22:4. Ja, Jehova ser med velvilje på dem der er ydmyge, og lønnen for at være i besiddelse af denne egenskab er ære og liv. Asaf, som har skrevet Salme 73, var lige ved at opgive tjenesten for Gud, men efter at være bragt på bedre tanker af Jehova siger han ydmygt: „Med dit råd fører du mig, og senere henter du mig til herlighed.“ (Salme 73:24) Hvad med os i dag? Hvilken herlighed, eller ære, venter dem der viser ydmyghed? Ud over at være begunstiget med et nært og fortroligt forhold til Jehova nu kan de se frem til opfyldelsen af kong Davids inspirerede ord: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ I sandhed en herlig fremtid! — Salme 37:11.

Husker du?

● Hvordan er Stefanus et eksempel på en der var ydmyg, og som Jehova åbenbarede sin herlighed for?

● På hvilke måder har Jehova Gud vist ydmyghed?

● Hvilke eksempler viser at Jehova åbenbarer sin herlighed for de ydmyge?

● Hvordan kan Daniels eksempel hjælpe os til at opdyrke ydmyghed?

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 12]

En ydmyg mand med en stærk overbevisning

Ved stævnet i Cedar Point, Ohio, i 1919 gik den 50-årige Joseph F. Rutherford, Vagttårnsselskabets daværende præsident, med glæde til hånde som en anden piccolo. På hotellet viste han stævnedeltagerne op til deres værelser og bar deres kufferter. Ved stævnet opflammede han på den sidste dag de 7000 stævnedeltagere med ordene: ’I er ambassadører for kongers Konge og herrers Herre og skal forkynde vor Herres og Mesters herlige rige.’ Skønt broder Rutherford var en mand med en stærk overbevisning og var kendt for at tale kraftfuldt og kompromisløst om det han anså for at være sandheden, var han også oprigtigt ydmyg over for Gud, noget som kunne mærkes på hans bønner ved morgenbordet på Betel.

[Illustration på side 9]

Stefanus, som var godt kendt med Skrifterne, delte ydmygt mad ud

[Illustration på side 10]

Manasses ydmyge indstilling behagede Jehova

[Illustration på side 12]

Hvad gjorde Daniel til ’en højt skattet mand’?