Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gud har virkelig omsorg for dig

Gud har virkelig omsorg for dig

 Gud har virkelig omsorg for dig

DET er kun naturligt at trygle Gud om hjælp når vi er i en fortvivlet situation. Vi ved jo at han „er stor og vældig i kraft; hans forstand rækker uden for det der kan tælles“. (Salme 147:5) Han har de bedste forudsætninger for at hjælpe os med at klare vores problemer. Desuden opfordrer Bibelen os til at ’udøse vort hjerte’ for ham. (Salme 62:8) Når det forholder sig sådan, hvorfor føler mange så at Gud ikke besvarer deres bønner? Betyder det at Gud er ligeglad med os?

Nogle er hurtige til at bebrejde Gud at han tilsyneladende forholder sig passiv og ikke besvarer alle deres bønner. Men prøv at tænke tilbage på dengang du var barn. Når dine forældre ikke altid opfyldte alle dine ønsker, skete det måske at du beskyldte dem for ikke at elske dig — sådan ræsonnerer børn jo indimellem. Men nu, efter at du er blevet voksen, véd du at kærlighed kan komme til udtryk på mange måder, og at det i virkeligheden ikke er forbundet med kærlighed at opfylde ethvert ønske et barn måtte have.

Jehova besvarer heller ikke altid vore bønner på en måde vi synes om, men det er ikke nogen målestok for om han har kærlighed til os. I virkeligheden viser Gud på mange måder at han har omsorg for os.

„Ved ham lever vi“

Først og fremmest er det på grund af Gud at ’vi lever og bevæger os og er til’. (Apostelgerninger 17:28) At han har givet os livet, er i sig selv et udtryk for hans kærlige omsorg for os.

Ydermere giver Gud os hvad der skal til for at vi kan opretholde livet. Vi læser: „Han lader grønt græs spire frem til dyrene, og planter til menneskenes tjeneste, så han frembringer brød af jorden.“ (Salme 104:14) Skaberen gør mere end blot at forsyne os med livets mest basale fornødenheder. Han giver os gavmildt ’regn fra himmelen og frugtbare tider, og han mætter vore hjerter med føde og glæde’. — Apostelgerninger 14:17.

Alligevel tænker nogle måske: ’Hvis Gud elsker os så højt, hvorfor tillader han så at vi lider?’ Kender du svaret?

Er det Guds skyld?

En stor del af menneskehedens lidelser er selvforskyldte. Det er for eksempel velkendt at der er en vis risiko forbundet med bestemte handlinger. Men alligevel er der nogle som begår kønslig umoralitet, misbruger alkohol og stoffer, bruger tobak, deltager i ekstremsport, kører for stærkt og så videre. Hvis en så risikabel adfærd fører til lidelser, hvem har så skylden? Er det Gud, eller er det den der har handlet uklogt? Guds inspirerede ord siger: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ — Galaterne 6:7.

Desuden skader mennesker ofte hinanden. Når en nation erklærer krig, kan man bestemt ikke bebrejde Gud for de sørgelige følger. Når en forbryder overfalder en medborger, er det så Guds skyld hvis vedkommende bliver lemlæstet eller dør? Naturligvis ikke! Når en diktator undertrykker, torterer eller myrder sine undersåtter, skulle vi så give Gud skylden? Det ville være helt urimeligt. — Prædikeren 8:9.

Hvad så med de millioner der lever i håbløs fattigdom, og som sulter? Er det Guds skyld? Nej, bestemt ikke! Jorden frembringer mere end nok til at kunne brødføde os alle. (Salme 10:2, 3; 145:16) Det er den ulige fordeling af de goder som Gud gavmildt har givet os, der  har ført til omfattende sult og fattigdom. Så det er menneskets selviskhed der er skyld i at problemerne ikke kan løses.

Den grundlæggende årsag

Hvem er så skyld i at nogle bliver syge eller dør på grund af alder? Måske mener du at det også er Guds skyld, men det er ikke tilfældet. Da Gud skabte menneskene, var det ikke hans hensigt at de skulle ældes og dø.

Da det første menneskepar, Adam og Eva, blev sat i Edens Have, gav Jehova dem mulighed for at leve evigt i et jordisk paradis. Imidlertid var det hans udtrykkelige ønske at jorden skulle bebos af mennesker som ville værdsatte det de havde fået. Derfor skulle de opfylde visse betingelser for fortsat at kunne leve. Adam og Eva kunne kun bo i paradiset så længe de adlød deres kærlige Skaber. — 1 Mosebog 2:17; 3:2, 3, 17-23.

Sørgeligt nok gjorde Adam og Eva oprør. Eva valgte at lytte til Satan Djævelen. Han løj over for hende og sagde i realiteten at Gud forholdt hende noget godt. Hun begyndte derfor at følge en uafhængig kurs og forsøgte at „blive som Gud og kende godt og ondt“. Adam sluttede sig til hende i oprøret. — 1 Mosebog 3:5, 6.

Da Adam og Eva begik denne synd, viste de sig uværdige til at leve evigt. De kom til at mærke syndens katastrofale følger. Deres styrke og vitalitet blev mindre og mindre, og til sidst døde de. (1 Mosebog 5:5) Oprøret havde dog langt alvorligere konsekvenser. Vi lider stadig under virkningerne af Adams og Evas synd. Apostelen Paulus skrev: ’Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.’ (Romerne 5:12) Ja, på grund af Adams og Evas oprør trængte døden igennem til hele menneskeslægten som en ondartet sygdom.

Det stærkeste bevis på at Gud har omsorg for os

Var menneskene nu uden fremtidshåb? Nej, afgjort ikke; og her har vi det stærkeste bevis på at Gud har omsorg for os. Selvom det var forbundet med  store omkostninger for Jehova selv, sørgede han for at tilvejebringe det der skulle til for at løskøbe menneskeslægten fra synd og død. Løsesummen var Jesu fuldkomne liv, som villigt blev givet for vores skyld. (Romerne 3:24) Apostelen Johannes skrev derfor: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) På grund af denne enestående kærlighedshandling har menneskene atter mulighed for at kunne leve evigt. Paulus skrev til romerne: „Ligesom følgen for mennesker af alle slags, ved én overtrædelse, blev at de fordømtes, således er også følgen for mennesker af alle slags, ved én retfærdiggørelseshandling, blevet at de erklæres retfærdige til liv.“ — Romerne 5:18.

Vi kan være sikre på at når Guds tid er inde, vil lidelser og død forsvinde fra jorden. I stedet vil de forhold som er forudsagt i Åbenbaringens Bog, være en realitet: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:3, 4) Måske siger du: ’Det bliver ikke i min tid.’ Men sandheden er at det kunne ske i din tid. Og selvom du skulle dø inden Gud griber ind, kan han oprejse dig fra de døde. (Johannes 5:28, 29) Det er hvad Gud har til hensigt med os, og det er hvad der vil ske. Derfor er det forkert at påstå at Gud ikke har omsorg for os.

„Kom nær til Gud“

Det er trøstende at vide at Gud har taget initiativ til en langsigtet, varig løsning på alle de problemer der plager menneskene. Men hvad så her og nu? Hvad kan vi gøre hvis vi mister en af vore kære, eller hvis et af vores børn bliver syge? Guds tid er endnu ikke inde til at fjerne sygdom og død. Bibelen viser at vi må vente lidt endnu inden det sker. Gud har dog ikke ladt os i stikken. Disciplen Jakob siger: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jakob 4:8) Ja, Skaberen tilskynder os til at få et nært, personligt forhold til ham, og de der opnår det, vil aldrig komme til at mangle hans hjælp og støtte, selv ikke i de sværeste situationer.

Hvordan kan vi komme nær til Gud? Kong David stillede et lignende spørgsmål for omkring tre tusind år siden. Han sagde: „Jehova, . . . hvem kan bo på dit hellige bjerg?“ (Salme 15:1) David besvarede selv spørgsmålet da han fortsatte: „Den som vandrer uangribeligt og øver retfærdighed og taler sandhed i sit hjerte. Han har ikke bagtalt med sin tunge. Han har ikke gjort sin næste noget ondt.“ (Salme 15:2, 3) Jehova tager med andre ord imod alle der følger den vej som Adam og Eva vragede. Han er nær hos dem der gør hans vilje. — 5 Mosebog 6:24, 25; 1 Johannes 5:3.

Hvordan kan vi gøre Guds vilje? Vi må lære hvad der er „smukt og velbehageligt i Guds, vor Frelsers, øjne“, og så bestemme os for at handle efter det. (1 Timoteus 2:3) Det betyder at vi må tilegne os nøjagtig kundskab om Guds ord, Bibelen. (Johannes 17:3; 2 Timoteus 3:16, 17) Det kræver mere end blot overfladisk bibellæsning. Vi må gøre ligesom fortidens jøder i Berøa da de lyttede til det Paulus forkyndte. Om dem står der: „De tog imod ordet med den største iver og undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således.“ — Apostelgerninger 17:11.

På samme måde er det i dag. En grundig undersøgelse af Bibelen styrker vores tro på Gud og hjælper os til at opbygge et nært forhold til ham. (Hebræerne 11:6) Samtidig giver det os en klar forståelse af hvordan Jehova tager sig af menneskene — ikke kun med hensyn til noget de har gavn af på kort sigt, men især hvad angår det som på længere sigt kan gavne alle der har det rette sindelag.

Hør nogle enkelte udtalelser fra kristne der har et nært forhold til Gud: „Jeg elsker Jehova  højt, og jeg har så meget at takke ham for,“ siger 16-årige Danielle. „Han har givet mig nogle kærlige forældre der har stor kærlighed til Jehova, og de har undervist mig ud fra hans ord.“ En kristen i Uruguay skriver: „Mit hjerte strømmer over af taknemmelighed, og jeg føler trang til at takke Jehova for hans ufortjente godhed og for hans venskab.“ Gud ønsker også at børn skal komme nær til ham. Gabriela på syv år siger: „Jeg elsker Gud mere end noget andet i hele verden! Jeg har min egen bibel, og jeg elsker at lære om Gud og Jesus.“

I dag er der millioner som af hele deres hjerte siger ligesom salmisten: „Det bedste [er] at søge nær til Gud.“ (Salme 73:28) De har fået hjælp til at klare de problemer de står over for, og har et sikkert håb om et evigt liv på en paradisisk jord. (1 Timoteus 4:8) Hvorfor ikke sætte sig som mål at ’komme nær til Gud’? Vi bliver forsikret om at „han ikke er langt borte fra en eneste af os“. (Apostelgerninger 17:27) Ja, Gud har virkelig omsorg for os.

[Illustrationer på side 5]

Jehovas omsorg for os kommer til udtryk på mange måder

[Illustration på side 7]

Selv små børn kan komme nær til Gud

[Illustrationer på side 7]

Jehova hjælper os til at holde ud. Til sin tid vil han fjerne sygdom og død