Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

De der priser og herliggør Gud, velsignes

De der priser og herliggør Gud, velsignes

 De der priser og herliggør Gud, velsignes

„De vil bøje sig for dig, Jehova, og herliggøre dit navn.“ — Salme 86:9.

1. Hvorfor er vi langt bedre i stand til at prise Gud end det livløse skaberværk er?

JEHOVA er værdig til pris fra alle sine skabninger. Mens hans livløse skaberværk priser ham uden ord, har vi fået evnen til at ræsonnere, at forstå, at vise taknemmelighed og at tilbede. Det er derfor til os salmisten siger: „Bryd ud i hyldest til Gud, hele jorden. Syng og spil til pris for hans navns herlighed. Gør hans lovsang herlig.“ — Salme 66:1, 2.

2. Hvem har reageret på befalingen om at herliggøre Guds navn, og hvorfor?

2 De fleste nægter at anerkende Gud og priser ham heller ikke, og mange tror slet ikke at han eksisterer. Men i 235 lande findes der over seks millioner Jehovas Vidner som viser at de kan se Guds „usynlige egenskaber“ i det han har skabt, og ’høre’ skaberværket prise ham uden ord. (Romerne 1:20; Salme 19:2, 3) Ved at studere Bibelen har de desuden lært Jehova at kende og er kommet til at elske ham. I Salme 86:9, 10 forudsiges det: „Alle nationerne som du har frembragt, vil komme, og de vil bøje sig for dig, Jehova, og herliggøre dit navn. For du er stor og gør undere; du er Gud, du alene.“

3. Hvordan yder ’den store skare’ „hellig tjeneste dag og nat“?

3 I Åbenbaringen 7:9, 15 omtales der ligeledes „en stor skare“ af tilbedere som „yder [Gud] hellig tjeneste dag og nat i hans tempel“. Gud forlanger naturligvis ikke at hans tjenere priser ham uden ophør, men hans tilbedere udgør en verdensomspændende organisation, og når det er nat i nogle lande, er forkyndere på den anden side af kloden travlt optaget af at forkynde. Derfor kan man sige at solen aldrig går ned over dem der priser Jehova. Snart vil „alt hvad der ånder“, lovsynge Jehova. (Salme 150:6) Men indtil det sker, hvad kan vi da hver især gøre for at prise Gud? Hvilke udfordringer kan vi komme ud  for? Og hvilke velsignelser kan de der priser og herliggør Gud, forvente at få? Lad os finde svaret ved at betragte den bibelske beretning om Gads stamme.

En udfordring i fortiden

4. Hvilke udfordringer kom Gads stamme ud for?

4 Før israelitterne drog ind i det forjættede land, bad medlemmerne af Gads stamme om at de måtte bosætte sig i området øst for Jordan, som var velegnet til kvægavl. (4 Mosebog 32:1-5) Det ville indebære nogle store udfordringer at bo der. Stammerne mod vest ville være beskyttet af Jordandalen, der dannede en naturlig barriere mod indtrængende hære. (Josua 3:13-17) Men om egnene øst for Jordan siges der i bogen The Historical Geography of the Holy Land (Det hellige lands historiske geografi) af George Adam Smith: „Alle [disse områder] glider næsten uden barrierer over i det store arabiske plateau. Som følge deraf har de til alle tider været åbne for invasioner af sultne nomader, hvoraf nogle hvert år kaster sig over dem for at erobre græsgangene.“

5. Hvordan tilskyndede Jakob Gads efterkommere til at reagere når de var under angreb?

5 Hvordan ville Gads stamme klare sig under dette stadige pres? Flere hundrede år tidligere havde deres forfader Jakob forudsagt på sit dødsleje: „Gad, ham vil en røverbande trænge ind på, men han vil trænge ind på den bagerste bagtrop.“ (1 Mosebog 49:19) Disse ord lyder måske umiddelbart ildevarslende, men i virkeligheden indebar de en befaling til gaditterne om at forsvare sig og kæmpe. Jakob forsikrede dem om at hvis de gjorde det, ville de jage røverne på en ydmygende flugt og forfølge deres bagerste bagtrop.

Udfordringer vi møder i dag

6, 7. Hvordan svarer de kristnes situation i dag til den situation Gads stamme var i?

6 Ligesom Gads stamme blev angrebet, bliver kristne i dag udsat for modstand og vanskeligheder fra Satans ordning; det bliver vi ikke mirakuløst beskyttet imod. (Job 1:10-12) For mange af os er det et pres at gå i skole, at tjene til livets ophold og at opdrage børn. Dertil kommer problemer af mere personlig art. Nogle må leve med „en torn i kødet“ i form af et handicap eller en alvorlig sygdom. (2 Korinther 12:7-10) Andre plages af mindreværdskomplekser. Og alderdommens „dårlige dage“ kan hindre ældre kristne i at tjene Jehova med den energi de førhen havde. — Prædikeren 12:1.

7 Apostelen Paulus minder os desuden om  at vi må kæmpe „imod ondskabens åndemagter i det himmelske“. (Efeserne 6:12) Vi bliver konstant påvirket af „verdens ånd“, den oprørske og moralsk fordærvede indstilling som Satan og hans dæmoner står bag. (1 Korinther 2:12; Efeserne 2:2, 3) Ligesom den gudfrygtige Lot føler vi os måske plaget af de umoralske ting folk omkring os siger og gør. (2 Peter 2:7) Vi bliver også udsat for direkte angreb fra Satans side. Han fører krig mod resten af de salvede, „som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. (Åbenbaringen 12:17) Også Jesu „andre får“ mærker Satans angreb i form af forbud og forfølgelse. — Johannes 10:16.

Skal vi give efter eller kæmpe?

8. Hvordan skal vi reagere på Satans angreb, og hvorfor?

8 Hvordan skal vi reagere på Satans angreb? Ligesom Gads stamme i fortiden må vi være åndeligt stærke og forsvare os i overensstemmelse med Guds anvisninger. Sørgeligt nok er nogle begyndt at give efter for livets pres og forsømme deres åndelige forpligtelser. (Mattæus 13:20-22) Da en forkynder blev spurgt om hvorfor mødedeltagelsen i hans menighed var så lav, svarede han: „Brødrene er simpelt hen ved at blive trætte. De er alle sammen meget stressede.“ Det skal indrømmes at der er mange grunde til at være træt i dag. Derfor kan man let komme til at betragte tilbedelsen af Gud som endnu en byrdefuld pligt der presser os. Men er det en sund — eller rigtig — opfattelse?

9. Hvordan kan det give ny styrke at tage imod Kristi åg?

9 Tænk på hvad Jesus sagde til datidens folkeskarer, der også følte sig tyngede af tilværelsens pres: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ Mente Jesus at de skulle finde ny styrke ved at skære ned på deres tjeneste for Gud? Nej. Jesus sagde tværtimod: „Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ Et åg er en stang eller en ramme af træ eller metal som gør det lettere for et menneske eller et dyr at bære en tung byrde. Hvorfor skulle vi tage sådan et åg på os? Er vi ikke tilstrækkelig „tyngede“ i forvejen? Jo, men den græske tekst kunne også gengives: „Stil jer under mit åg sammen med mig.“ Tænk engang: Jesus tilbyder at hjælpe os med at bære byrderne! Vi behøver ikke at bære dem alene. — Mattæus 9:36; 11:28, 29, fodnote; 2 Korinther 4:7.

10. Hvad vil resultatet blive hvis vi anstrenger os for at prise Gud?

10 Når vi tager det åg på os at være Jesu disciple, kæmper vi imod Satan. „Stå Djævelen imod, og han vil flygte fra jer,“ loves der i Jakob 4:7. Det vil ikke sige at det er let. Det kræver store anstrengelser at tjene Gud. (Lukas 13:24) Men i Salme 126:5 får vi dette løfte: „De der sår med tårer skal høste med glædesråb.“ Det er ikke en utaknemmelig Gud vi tilbeder. Han „belønner dem som ivrigt søger ham“, og han velsigner dem der priser ham. — Hebræerne 11:6.

Pris Gud som forkyndere af Riget

11. Hvorfor virker forkyndelsen som et forsvar mod Satans angreb?

11 Jesus gav denne befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ Det er først og fremmest gennem forkyndelsen vi kan bringe Gud et „lovprisningsoffer“. (Mattæus 28:19; Hebræerne 13:15) „Fredens gode nyhed som sko på [vore] fødder“ er en uundværlig del af „den fulde rustning fra Gud“ — vores forsvar mod Satans angreb. (Efeserne 6:11-15) Det styrker desuden vores tro at lovprise Gud i forkyndelsen fra hus til hus. (2 Korinther 4:13) Det hjælper os til at afvise negative tanker. (Filipperne 4:8) Og når vi deltager i forkyndelsen, kan vi glæde os over det opbyggende samvær med vore trosfæller.

12, 13. Hvordan er det til gavn for familier at deltage regelmæssigt i forkyndelsen? Nævn et eksempel.

 12 Det er også godt at arbejde sammen i forkyndelsen som familie. Børn har naturligvis brug for sunde adspredelser, men det behøver ikke at være kedeligt at gå i forkyndelsen. Forældre kan gøre det mere spændende for børnene hvis de underviser dem så de bliver dygtigere til at forkynde. Er det ikke rigtigt at børn som regel nyder at gøre det de er gode til? Hvis forældrene desuden er ligevægtige og ikke kræver mere af børnene end de kan klare, kan de hjælpe deres børn til at finde glæde ved forkyndelsen. — 1 Mosebog 33:13, 14.

13 Hertil kommer at en familie der sammen priser Gud, knyttes tæt sammen. En søster blev for eksempel forladt af sin ikketroende mand og stod tilbage med fem børn. Nu måtte hun arbejde for at forsørge børnene, og det var en stor udfordring for hende. Men blev hun så stresset at hun ignorerede sine børns åndelige sundhed? Nej. Hun fortæller: „Jeg studerede flittigt Bibelen og de bibelske bøger og blade, og jeg forsøgte at anvende det jeg lærte. Jeg tog børnene med til møderne og sørgede for at de regelmæssigt kom ud i forkyndelsen. Hvad blev resultatet af mine anstrengelser? Alle fem børn er nu døbt.“ En helhjertet andel i forkyndelsen kan også hjælpe dig i dine bestræbelser for at opdrage dine børn „i Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.

14. (a) Hvordan kan unge prise Gud i skolen? (b) Hvad kan hjælpe unge så de ikke ’skammer sig over den gode nyhed’?

14 I børn, priser I Gud ved at forkynde i skolen, eller får menneskefrygt jer til at tie stille? (Ordsprogene 29:25) En 13-årig forkynder i Puerto Rico skriver: „Jeg har aldrig været flov over at forkynde i skolen, for jeg ved at det er sandheden. I klassen rækker jeg altid hånden op og fortæller hvad jeg har lært ud fra Bibelen. Hvis jeg har en fritime, går jeg ind i biblioteket og læser i bogen ’Unge spørger’.“ * Har Jehova velsignet hende? Hun fortæller: „Somme tider stiller mine klassekammerater mig spørgsmål, eller de beder endda om en bog.“ Hvis du har holdt dig tilbage fra at forkynde, har du måske brug for at forvisse dig om „hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“, ved at gøre mere ud af dit personlige studium. (Romerne 12:2) Når du er blevet overbevist om at det du har lært, er sandheden, vil du aldrig ’skamme dig over den gode nyhed’. — Romerne 1:16.

En ’åben dør’ til virksomhed

15, 16. Hvilken „stor dør ind til virksomhed“ er nogle kristne gået ind ad, og hvordan er de blevet velsignet?

15 Apostelen Paulus skrev at „en stor dør ind til virksomhed“ stod åben for ham. (1 Korinther 16:9) Har du mulighed for at gå ind ad en dør til større virksomhed? Som hjælpepioner eller almindelig pioner skal man for eksempel bruge henholdsvis 50 og 70 timer i forkyndelsen om måneden. Pionererne er meget værdsatte på grund af deres trofaste tjeneste, men de føler sig ikke hævet over deres brødre og søstre fordi de bruger mere tid i forkyndelsen. De opdyrker derimod den  indstilling som Jesus tilskyndede sine disciple til at have: „Vi er uduelige trælle. Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre.“ — Lukas 17:10.

16 Pionertjenesten kræver selvdisciplin, personlig planlægning og villighed til at bringe ofre, men velsignelserne er det hele værd. „At være i stand til at behandle Guds sandhedsord på rette måde er en stor velsignelse,“ siger en ung pioner ved navn Tamika. „Som pioner bruger man Bibelen rigtig meget. Når jeg går fra hus til hus nu, kan jeg finde skriftsteder der passer til de forskellige mennesker jeg træffer.“ (2 Timoteus 2:15) En pioner der hedder Mica, siger: „En anden fantastisk velsignelse er at se hvordan sandheden virker på folks liv.“ En ung mand ved navn Matthew nævner også glæden ved „at se andre komme i sandheden. Det giver større glæde end noget som helst andet.“

17. Hvordan overvandt en kristen søster sine negative følelser over for pionertjenesten?

17 Har du overvejet at begynde som pioner? Måske har du lyst til det, men føler dig utilstrækkelig. „Jeg havde negative følelser over for pionertjenesten,“ indrømmer en ung søster ved navn Kenyatte. „Jeg følte ikke at jeg kunne klare det. Jeg kunne ikke finde ud af at forberede indledninger eller at bruge Bibelen i forkyndelsen.“ Men så gav de ældste en moden pionersøster den opgave at samarbejde med Kenyatte. „Det var sjovt at arbejde sammen med hende,“ fortæller Kenyatte. „Det gav mig lyst til at blive pioner.“ Måske kan nogle tilskyndelser og lidt oplæring også give dig lyst til at blive pioner.

18. Hvilke velsignelser får de der tager missionærtjenesten op?

18 Pionertjenesten kan også åbne døren til andre tjenesteprivilegier. Nogle ægtepar kan for eksempel blive oplært til missionærtjenesten og derefter blive sendt ud til et fremmed land. Missionærerne skal vænne sig til et nyt land, måske et nyt sprog, en ny kultur og nye spisevaner. Men velsignelserne får disse besværligheder til at virke helt ubetydelige. Mildred, der gennem mange år har været missionær i Mexico, siger: „Jeg har aldrig fortrudt  at jeg blev missionær. Det er noget jeg har ønsket lige siden jeg var en lille pige.“ Hvilke velsignelser har hun fået? „Der hvor jeg kommer fra, var det svært at finde et bibelstudium. Men her har jeg været ude for at op til fire af mine bibelstudieelever er begyndt i forkyndelsen på samme tid!“

19, 20. Hvilke velsignelser har mange opnået i beteltjenesten, som internationale byggearbejdere og ved at gennemgå Skolen for Udnævnte Tjenere?

19 De der tjener på Jehovas Vidners afdelingskontorer, opnår også store velsignelser. Sven, en ung broder der er på Betel i Tyskland, siger om sit arbejde: „Jeg føler at jeg udretter noget af varig værdi. Jeg kunne godt have brugt mine færdigheder ude i verden. Men det ville være ligesom at sætte sine penge i en bank der er ved at gå fallit.“ Det indebærer ganske vist nogle ofre at arbejde frivilligt og uden løn. Men som Sven siger: „Når man går hjem, ved man at alt hvad man har lavet den dag, var for Jehova. Og det er en skøn fornemmelse.“

20 Nogle brødre har haft den velsignelse at tjene som internationale byggearbejdere og har været med til at opføre afdelingskontorer i udlandet. Et par der har arbejdet i otte forskellige lande, skrev: „Brødrene her er helt vidunderlige. Det bliver med blødende hjerter vi rejser herfra — og så er det ottende gang vores hjerter bliver knust. Men vi har haft nogle fantastiske oplevelser!“ Der er også Skolen for Udnævnte Tjenere. Den giver åndelig oplæring til ugifte, kvalificerede brødre. En broder der har gennemgået skolen, skrev: „Det er svært for mig at finde en måde at takke jer på for denne dejlige skole. Hvilken anden organisation ville gøre så stor en indsats for at oplære andre?“

21. Hvilken udfordring står alle kristne over for i forbindelse med tjenesten for Gud?

21 Ja, der står mange døre åbne til større virksomhed. Det er ganske vist de færreste af os der er i stand til at tjene på Betel eller i et andet land. Jesus erkendte også at kristne ville frembringe forskellige mængder „frugt“ på grund af deres forskellige omstændigheder. (Mattæus 13:23) Den udfordring vi har som kristne, er derfor at få så meget som muligt ud af vores situation — at være så meget med i tjenesten for Jehova som vore omstændigheder tillader. Hvis vi er det, ærer og herliggør vi Jehova, og vi kan være helt sikre på at vi også glæder ham. Tænk for eksempel på Ethel, en ældre søster der bor på et plejehjem. Hun forkynder regelmæssigt for de andre på hjemmet og deltager også i telefonforkyndelse. Trods sine begrænsninger er hun helhjertet i sin tjeneste. — Mattæus 22:37.

22. (a) På hvilke måder kan vi herliggøre Gud? (b) Hvilken storslået fremtid venter os?

22 Vi må imidlertid huske at forkyndelsen blot er én måde at prise Jehova på. Hvis vi har en eksemplarisk adfærd og sørger for at være pæne og velsoignerede både når vi er på arbejde, i skole og hjemme, glæder vi Jehovas hjerte. (Ordsprogene 27:11) I Ordsprogene 28:20 finder vi dette løfte: „En mand der er trofast i sine gerninger får mange velsignelser.“ Vi bør derfor ’så rigeligt’ i tjenesten for Gud i bevidstheden om at vi vil høste rigelige velsignelser. (2 Korinther 9:6) Når vi gør det, vil vi få den forret at leve når „alt hvad der ånder“, giver Jehova den pris han i så høj grad fortjener! — Salme 150:6.

[Fodnote]

^ par. 14 Bogen Unge spørger — Svar der duer er udgivet af Jehovas Vidner.

Repetition

● I hvilken forstand tjener Guds folk Jehova „dag og nat“?

● Hvilken udfordring stod Gads stamme over for, og hvad kan kristne i dag lære af det?

● Hvordan er forkyndelsen en beskyttelse mod Satans angreb?

● Hvilken ’åben dør’ er nogle gået ind ad, og hvordan er de blevet velsignet?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 15]

Ligesom Gads stamme kæmpede mod røverbander, må kristne forsvare sig mod Satans angreb

[Illustration på side 17]

Vi nyder et opbyggende samvær med hinanden i forkyndelsen

[Illustrationer på side 18]

Pionertjenesten kan åbne døren til andre tjenesteprivilegier, som for eksempel:

1. Internationalt byggearbejde

2. Beteltjeneste

3. Missionærtjeneste