Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Uformel forkyndelse i Mexicos engelsksprogede distrikt

Uformel forkyndelse i Mexicos engelsksprogede distrikt

 Uformel forkyndelse i Mexicos engelsksprogede distrikt

MENS apostelen Paulus ventede på sine rejsefæller i Athen, brugte han tiden til at forkynde uformelt. Bibelen siger at han „hver dag på torvet“ ræsonnerede „med dem som tilfældigvis var til stede“. (Apostelgerninger 17:17) På sin rejse fra Judæa til Galilæa forkyndte Jesus uformelt for en samaritansk kvinde ved en brønd. (Johannes 4:3-26) Benytter du dig af enhver mulighed for at tale om den gode nyhed om Guds rige?

I det engelsksprogede distrikt i Mexico gør man i vid udstrækning brug af uformel forkyndelse. Turister besøger badebyerne, universitetsstuderende kommer og går, og udlændinge der lever deres pensionisttilværelse i Mexico, besøger parkerne og går på restaurant. Mange Jehovas Vidner der taler engelsk, er blevet dygtige til at indlede samtaler med alle disse mennesker. Faktisk er de meget opmærksomme på at tale med alle der ligner udlændinge, eller som taler engelsk. Lad os se hvordan de bærer sig ad.

Ofte henvender de udenlandske forkyndere der arbejder i det engelsksprogede distrikt, sig ganske enkelt til folk der tydeligvis er udlændinge, og spørger dem hvor de kommer fra. Derefter er det meget almindeligt at forkynderne bliver spurgt hvad de laver i Mexico, og det giver dem mulighed for at fortælle om deres kristne tro. Gloria, der forkynder i det engelske distrikt i Oaxaca, hvor der er stort behov, synes at det er let at få samtaler på den måde. En dag da hun var på vej hjem efter at have forkyndt uformelt på byens torv, blev hun standset af et ægtepar fra England. Kvinden udbrød: „Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne. En sort kvinde her i Oaxaca!“ Gloria blev ikke fornærmet. Hun lo blot, og de begyndte at snakke om hvorfor hun var i Mexico. Kvinden ville invitere Gloria hjem til en kop kaffe, og efter at de havde aftalt et tidspunkt, tilbød Gloria hende bladene Vagttårnet og Vågn op! Men det afslog hun og forklarede at hun var ateist. Gloria sagde at hun godt kunne lide at tale med ateister og gerne ville høre hendes mening om artiklen „Har vi brug for religiøse bygninger?“ Kvinden tog imod bladet med ordene: „Hvis du kan få mig overbevist, har du virkelig udrettet noget.“ Der fulgte flere interessante besøg hvor de snakkede over en kop kaffe. Senere rejste ægteparret tilbage til England, men drøftelserne fortsatte via e-mail.

Gloria fik også kontakt med Saron, en studerende fra Washington, D.C., der  som et led i sin universitetsuddannelse arbejdede som frivillig blandt indfødte kvinder i Oaxaca. Efter at Gloria havde rost Saron for det arbejde hun udførte, fortalte hun hvorfor hun selv var i Mexico. Det resulterede i en god samtale om Bibelen og om hvad Gud vil gøre, ikke kun for de fattige, men for alle mennesker. Saron nævnte at det var lidt underligt at en af de første hun mødte i Mexico, var et af Jehovas Vidner, for hun havde aldrig talt med dem i USA. Saron sagde ja tak til et bibelstudium og begyndte med det samme at overvære de kristne møder.

Mange udlændinge er flyttet til badesteder i Mexico i deres søgen efter en form for paradis. Det benytter Laurel sig af når hun forsøger at komme i snak med folk i Acapulco. Hun spørger dem hvad de synes om stedet, og om det minder mere om et paradis end der hvor de kommer fra. Derefter forklarer hun at hele jorden inden længe vil blive et virkeligt paradis. På den måde påbegyndte hun et bibelstudium med en kvinde fra Canada som hun traf hos en dyrlæge. Kan du bruge en lignende metode der hvor du bor?

På torve og gader

Ofte indleder forkynderne en samtale på torve og gader med at spørge folk: „Taler du engelsk?“ Det er der mange mexicanere der gør, enten på grund af deres profession eller fordi de har boet i USA.

Et ægtepar der er Jehovas Vidner, henvendte sig til en ældre dame der sad i kørestol, og som var ledsaget af en sygeplejerske. De spurgte damen om hun talte engelsk. Det gjorde hun, for i mange år havde hun boet i USA. Hun tog imod Vagttårnet og Vågn op! som hun aldrig før havde læst. Hun gav dem også sin adresse og fortalte at hun hed Consuelo. Da de fire dage senere opsøgte adressen, var det et plejehjem der blev drevet af katolske nonner. Først var det vanskeligt at få lov til at besøge Consuelo, for nonnerne var mistænksomme og sagde at Consuelo ikke kunne tage imod dem. Men ægteparret insisterede på at Consuelo skulle have at vide at de var kommet og gerne ville hilse på hende. Hun inviterede dem med det samme indenfor. Siden da har den 86-årige kvinde glædet sig over et regelmæssigt bibelstudium, selv om nonnerne kommer med negative kommentarer. Hun har også overværet nogle kristne møder.

I Ordsprogene 1:20 står der: „Den sande visdom råber højt på gaden. På torvene lader den sin røst lyde.“ Læg mærke til hvad der skete på torvet i San Miguel de Allende. En tidlig morgen henvendte Ralph sig til en midaldrende mand der sad på en bænk. Manden blev meget overrasket da han fik tilbudt Vagttårnet og Vågn op!, og fortalte Ralph sin historie.

Han havde været med i Vietnamkrigen, og på grund af den følelsesmæssige belastning han blev udsat for ved at se så megen død og ødelæggelse, havde han under sin militærtjeneste fået et nervesammenbrud. Han var blevet sendt væk fra fronten til en militærlejr  hvor han fik til opgave at vaske ligene af soldater før de skulle sendes tilbage til USA. I dag, 30 år efter, lider han af konstante mareridt og angstanfald. Mens han sad på torvet denne morgen, havde han stille bedt Gud om hjælp.

Den tidligere soldat tog imod bladene og en invitation til et møde i rigssalen. Efter de to timer i rigssalen fortalte han at han her for første gang i 30 år havde oplevet fred. Han opholdt sig kun i San Miguel de Allende et par uger, men glædede sig over at han flere gange i løbet af denne periode fik undervisning i Bibelen. Han overværede desuden alle møderne indtil han skulle rejse. Der blev sørget for at studiet kunne fortsætte efter at han var kommet hjem.

Uformel forkyndelse på arbejdspladsen og i skolen

Er du kendt som et af Jehovas Vidner på din arbejdsplads? Det er Adrián, der sælger ferielejligheder i Cape San Lucas. Hans kollega Judy fortæller: „Hvis du for bare tre år siden havde sagt at jeg ville blive et af Jehovas Vidner, ville jeg have svaret: ’Aldrig i livet!’ Men jeg besluttede mig for at læse Bibelen. ’Hvor svært kan det være?’ tænkte jeg, for jeg elsker at læse. Men jeg tror ikke at jeg fik læst mere end fem-seks sider før det gik op for mig at jeg behøvede hjælp. Den eneste jeg kunne komme i tanke om som kunne hjælpe mig, var en kollega som hed Adrián. Jeg kunne godt lide at snakke med ham, for han var den eneste på min arbejdsplads som jeg respekterede.“ Adrián tilbød straks at besøge Judy sammen med sin forlovede, Katie, og besvare alle hendes spørgsmål. Katie begyndte at undervise Judy i Bibelen, og der gik ikke lang tid før hun blev et døbt Jehovas vidne.

Man kan også forkynde uformelt i skolen. To Jehovas Vidner læste spansk på universitetet, men en dag tog de fri fordi de skulle overvære et kristent stævne. Da de mødte på universitetet igen, blev de bedt om på spansk at fortælle hvad de havde oplevet. De greb muligheden, og så godt de nu kunne på spansk, aflagde de et vidnesbyrd. Deres lærer, Silvia, var meget interesseret i Bibelens profetier. Hun ville gerne studere Bibelen sammen med dem på engelsk og er i dag en forkynder af den gode nyhed. Flere i hendes familie studerer også Bibelen. Silvia fortæller: „Jeg har fundet det jeg har ledt efter hele livet.“ Ja, det er tydeligt at uformel forkyndelse kan give rigtig gode resultater.

Andre muligheder

Man kan også få mulighed for at forkynde ved at være gæstfri. Det oplevede Jim og Gail, der forkynder i San Carlos i Sonora. En kvinde der var ude at lufte sine hunde klokken 6 om morgenen, standsede for at beundre ægteparrets have. Jim og Gail inviterede hende ind på kaffe. For første gang i 60 år  hørte hun nu om Jehova og om at man kan opnå evigt liv. Der blev påbegyndt et bibelstudium.

Også Adrienne er venlig over for fremmede. Da hun en dag var på restaurant i Cancún, kom en dreng hen til hende og spurgte om hun var fra Canada. Da hun bekræftede dette, fortalte han at han og hans mor forsøgte at hjælpe hans søster med en skoleopgave hun skulle lave om canadiere. Moderen der talte engelsk, kom hen til dem, og efter tålmodigt at have besvaret hendes spørgsmål om canadiere sagde Adrienne: „Der er en meget vigtig grund til at jeg er flyttet hertil fra Canada. Jeg er kommet for at hjælpe folk til at lære Bibelen at kende. Er det noget for jer?“ Det var det. Kvinden havde meldt sig ud af kirken for ti år siden og havde forsøgt at læse og forstå Bibelen på egen hånd. Hun gav Adrienne sin adresse og sit telefonnummer, og der blev påbegyndt et spændende bibelstudium.

’Kast dit brød på vandet’

Når man taler om Bibelen ved hver en lejlighed, resulterer det ofte i at man får aflagt et vidnesbyrd for folk som måske sjældent eller aldrig har haft mulighed for at høre om Guds rige. På en travl café i havnebyen Zihuatanejo inviterede en forkynder to udlændinge til at sætte sig ved hendes bord, da alle de andre borde i caféen var optaget. Parret havde sejlet fra sted til sted i syv år. De fortalte at de havde et negativt syn på Jehovas Vidner, men efter mødet i caféen besøgte forkynderen parret på deres båd og inviterede dem hjem til sig. De tog imod 20 blade og 5 bøger og lovede at opsøge Jehovas Vidner i den næste havn de anløb.

Ved et spisested i et butikscenter i Cancún lagde Jeff og Deb mærke til en familie med en køn lille pige. Da de kom med nogle rosende bemærkninger om babyen, bød forældrene dem på pizza. Det viste sig at familien var fra Indien. De havde aldrig før hørt om Jehovas Vidner og havde heller aldrig set vores bøger eller blade. De forlod butikscentret med noget bibelsk litteratur.

Noget lignende skete på en ø ud for Yucatáns kyst. Et nygift kinesisk par bad Jeff om at tage nogle billeder af dem, og det gjorde han med glæde. Han fandt ud af at selv om de i de sidste 12 år havde boet i USA, havde de aldrig før mødt eller hørt om Jehovas Vidner! Der fulgte en behagelig samtale hvor Jeff opfordrede dem til at opsøge Jehovas Vidner når de kom hjem.

Særlige begivenheder kan også give mulighed for at forkynde uformelt. Da USA’s præsident kom for at besøge Mexicos præsident på hans ranch i nærheden af Guanajuato, dækkede journalister fra hele verden begivenheden. En familie der er Jehovas Vidner, mødte en positiv reaktion da de besluttede at bruge lejligheden til at forkynde på engelsk. De talte for eksempel med en journalist der havde dækket flere krige, blandt andet krigene i Kosovo og Kuwait. Han havde oplevet en kollega der var blevet skudt af en snigskytte, dø i sine arme. Da journalisten hørte om opstandelsen, takkede han med tårer i øjnene Gud for at han havde ladet ham forstå at der er en mening med livet. Han sagde at selv om han ikke ville få ægteparret at se igen, ville han altid gemme denne gode nyhed fra Bibelen i sit hjerte.

Som det fremgår af disse beretninger, ved man aldrig hvad uformel forkyndelse kan føre til. Den vise kong Salomon sagde: „Send dit brød ud på vandet, for efter mange dages forløb vil du finde det igen.“ Han sagde også: „Så din sæd om morgenen og lad ikke din hånd hvile før aften; for du ved ikke hvor det lønner sig, her eller der, eller om begge dele er lige gode.“ (Prædikeren 11:1, 6) Send derfor nidkært „dit brød“ ud på mange vande, og så gavmildt „din sæd“ ligesom Paulus og Jesus gjorde og som mange Jehovas Vidner gør i Mexicos engelsksprogede distrikt.