Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Rebekka — en åndeligsindet og beslutsom kvinde

Rebekka — en åndeligsindet og beslutsom kvinde

 Rebekka — en åndeligsindet og beslutsom kvinde

FORESTIL dig at du kunne håndplukke en hustru til din søn. Hvordan skulle hun være? Hvilke egenskaber skulle hun have? Ville du lede efter en der var smuk, intelligent, god og flittig? Eller er der andet du ville anse som vigtigere?

Abraham stod i en sådan situation. Jehova havde lovet at Abrahams efterkommere ville opnå rige velsignelser gennem sønnen Isak. Vi vil nu følge beretningen. Abraham er godt oppe i årene, og hans søn er endnu ugift. (1 Mosebog 12:1-3, 7; 17:19; 22:17, 18; 24:1) Eftersom Isaks fremtidige hustru og deres eventuelle børn vil få del i velsignelserne, sørger Abraham for at der bliver fundet en passende hustru til Isak. Frem for alt må hun tjene Jehova. Det gør ingen af kvinderne i Kana’an hvor Abraham bor, så hun må findes et andet sted. Det ender med at valget falder på Rebekka. Hvordan fandt man frem til hende? Er hun en åndeligsindet kvinde? Er hun en vi kan lære noget af?

En søgen efter den rette

Abraham sender den ældste af sine tjenere, sandsynligvis Eliezer, helt til Mesopotamien for at han blandt Abrahams slægtninge, som også tilbeder Jehova, kan finde en hustru til Isak. Opgaven er så alvorlig at Eliezer må sværge på at han ikke vil tage en kana’anæisk hustru til Isak. Det er værd at lægge mærke til at Abraham insisterer på dette. — 1 Mosebog 24:2-10.

Da Eliezer når frem til byen hvor Abrahams slægtninge bor, fører han sine ti kameler hen til en brønd. Forestil dig situationen! Det er aften,  og Eliezer siger i en bøn: „Her står jeg ved en vandkilde, og døtrene af byens mænd kommer ud for at trække vand op. Det der må ske er at den unge kvinde som jeg siger til: ’Jeg beder dig, sænk din vandkrukke, så jeg kan drikke,’ og som dertil siger: ’Drik, og jeg vil også vande dine kameler,’ hende er det du bestemmer for din tjener, for Isak.“ — 1 Mosebog 24:11-14.

Som enhver lokal kvinde uden tvivl vidste, kan en tørstig kamel drikke utrolig meget vand, helt op til 100 liter. Hvis man tilbyder at vande ti kameler, må man derfor være forberedt på hårdt arbejde. En kvinde der villigt gør dette, mens andre bare ser på uden at tilbyde hjælp, beviser at hun ikke alene er energisk, tålmodig og ydmyg, men også betænksom over for både mennesker og dyr.

Her følger det videre forløb: „Før han var færdig med at tale, se, da kom Rebekka, som var blevet født Betuel, der var søn af Milka, Abrahams broder Nakors hustru, gående ud, og hun havde sin vandkrukke på skulderen. Og den unge kvinde var meget tiltrækkende af udseende, hun var jomfru, . . . hun gik nu ned til kilden og gav sig til at fylde sin vandkrukke og kom derpå op. Straks løb tjeneren hende i møde og sagde: „Jeg beder dig, giv mig en lille tår vand fra din krukke.“ Hertil sagde hun: „Drik, min herre.“ Derpå løftede hun hurtigt sin krukke ned på sin hånd og gav ham noget at drikke.“ — 1 Mosebog 24:15-18.

Er Rebekka den rette?

Rebekka er Abrahams grandniece, og hun er både smuk og ærbar. Hun holder sig ikke tilbage fra at tale med en fremmed, men er samtidig ikke for familiær. Da Eliezer beder Rebekka om noget at drikke, giver hun ham vand. Det er kun hvad man kunne forvente, det hører med til almindelig høflighed. Hvad  så med den næste del af Eliezers bøn?

Rebekka siger: „Drik, min herre,“ men ikke nok med det. Hun fortsætter: „Jeg vil også trække vand op til dine kameler, indtil de er færdige med at drikke.“ Her tilbyder hun at gøre mere end hvad man normalt kunne forvente. Beredvilligt „tømte hun hurtigt sin krukke i drikketruget og løb igen hen til brønden for at trække vand op, og hun trak vand op til alle hans kameler“. Hun løb energisk omkring, og beretningen siger at „imens betragtede manden hende med undren“. — 1 Mosebog 24:19-21.

Da Eliezer finder ud af at den unge kvinde er i familie med Abraham, kaster han sig ned for at takke Jehova. Han forhører sig om der er plads til at han og de der er med ham, kan overnatte i Rebekkas fars hus. Det mener hun bestemt at der er, og hun løber hjem for at fortælle sin familie om de besøgende. — 1 Mosebog 24:22-28.

Rebekkas bror, Laban, og hendes far, Betuel, hører på hvad Eliezer har at sige, og de indser at Gud står bag begivenhederne. Det er tydeligt at Rebekka er tiltænkt Isak. „Tag hende og gå og lad hende blive hustru for din herres søn, sådan som Jehova har udtalt,“ siger de. Hvad er Rebekkas mening om det? Da hun bliver spurgt om hun er villig til at rejse med det samme, svarer hun med et enkelt hebraisk ord der betyder „jeg vil rejse“. Hun er ikke forpligtet til at acceptere ægteskabstilbuddet. Abraham havde givet udtryk for at det forholdt sig sådan da han havde sagt at Eliezer ville være løst fra edsforpligtelsen ’hvis kvinden ikke var villig til at følge med’. Men også Rebekka ser Guds ledelse i tingene.  Uden tøven forlader hun derfor sin familie for at gifte sig med en mand hun aldrig har mødt. Det er en modig beslutning som viser at hun har en stærk tro. Der er ingen tvivl om at Rebekka er den rette! — 1 Mosebog 24:29-59.

Da Rebekka møder Isak, tildækker hun sit ansigt som et udtryk for at hun underordner sig. Isak tager hende til ægte og kommer til at elske hende, uden tvivl på grund af hendes gode egenskaber. — 1 Mosebog 24:62-67.

Tvillingesønner

Rebekka er barnløs i omkring 19 år. Da hun endelig bliver gravid med tvillinger, er det en svær graviditet, for børnene i hende kæmper, og det får hende til at råbe til Gud om hjælp. Det kan vi også gøre når vi gennem livet kommer ud for svære tider. Jehova hører Rebekkas bøn og beroliger hende. Hun vil blive mor til to nationer, og „den ældste skal tjene den yngste“. — 1 Mosebog 25:20-26.

Disse ord er sandsynligvis ikke den eneste grund til at Rebekka har størst kærlighed til sin yngste søn, Jakob. Drengene er meget forskellige. Jakob er „uangribelig“, men Esau har så ligegyldig en indstilling til åndelige ting at han for et enkelt måltid sælger sin førstefødselsret, retten til at arve Guds løfter, til Jakob. At han er ligeglad med — eller ligefrem har foragt for — åndelige ting, ses også da han til stor sorg for sine forældre gifter sig med to hetitiske kvinder. — 1 Mosebog 25:27-34; 26:34, 35.

Ved en ihærdig indsats får Jakob velsignelsen

Bibelen nævner ikke om Isak er klar over at Esau vil komme til at tjene Jakob. Men under alle omstændigheder er både Rebekka og Jakob klar over at velsignelsen tilhører ham. Rebekka er hurtig til at handle da hun hører at Isak har i sinde at velsigne Esau når han kommer for at servere en ret vildt for ham. Hun er lige så beslutsom og nidkær som da hun var yngre. Hun giver Jakob „påbud“ om at hente to gedekid. Hun vil tilberede den ret som hendes mand godt kan lide. Derefter må Jakob lade som om han er Esau så han kan få velsignelsen. Jakob indvender at hans far helt sikkert vil opdage deres list og forbande ham. Men Rebekka insisterer. „Lad forbandelsen der var tiltænkt dig, komme over mig, min søn,“ siger hun. Så laver hun retten, forklæder Jakob og sender ham ind til sin mand. — 1 Mosebog 27:1-17.

Det berettes ikke hvorfor Rebekka handler som hun gør. Mange fordømmer hendes handlemåde, men det gør Bibelen ikke, og Isak gør det heller ikke da han finder ud af at Jakob har fået velsignelsen. Tværtimod føjer Isak mere til velsignelsen. (1 Mosebog 27:29; 28:3, 4) Rebekka ved hvad Jehova har forudsagt om hendes sønner. Hun handler derfor for at sikre sig at Jakob får den velsignelse der rettelig tilkommer ham. Dette er helt klart i overensstemmelse med Jehovas vilje. — Romerne 9:6-13.

Jakob sendes til Karan

Rebekka forpurrer nu Esaus planer ved at tilskynde Jakob til at flygte indtil broderens vrede har lagt sig. Hun sikrer sig at Isak indvilliger i planen, men undgår taktfuldt at nævne Esaus vrede. I stedet appellerer hun til sin mand ved at udtrykke bekymring for at Jakob måske en dag vil gifte sig med en kana’anæisk kvinde. Blot tanken om dette er nok til at Isak beder Jakob om ikke at indgå et sådant ægteskab og sender ham til Rebekkas familie for dér at finde en gudfrygtig hustru. Der siges ikke noget om at Rebekka nogen sinde får Jakob at se igen, men hendes handlinger viser sig at være til stor gavn for den fremtidige nation Israel. — 1 Mosebog 27:43–28:2.

Det vi ved om Rebekka, får os til at beundre hende. Hun var meget smuk af udseende, men hendes egentlige skønhed var hendes gudhengivenhed. Hun var hvad Abraham havde ønsket sig af en svigerdatter. Højst sandsynligt oversteg Rebekkas gode egenskaber Abrahams forventninger. Hun viste at hun havde tro og mod ved at følge Jehovas ledelse, og hun var nidkær, beskeden, gavmild og gæstfri, alt sammen egenskaber som alle kristne kvinder gør vel i at efterligne. Set med Jehovas øjne er det disse egenskaber der betyder noget.