Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gileadmissionærerne opfordret til at tale om „Guds storslåede gerninger“

Gileadmissionærerne opfordret til at tale om „Guds storslåede gerninger“

 Gileadmissionærerne opfordret til at tale om „Guds storslåede gerninger“

DEN 13. september 2003 overværede hele 6635 fra 52 lande afslutningshøjtideligheden for den 115. klasse fra Vagttårnets Bibelskole Gilead.

De tilstedeværende hørte at de 48 elever blev opfordret til at fortælle andre om „Guds storslåede gerninger“ i de 17 lande de ville blive sendt ud til. (Apostelgerninger 2:11) Her vil missionærerne udføre deres forkyndergerning.

I sine indledende bemærkninger gav ordstyreren, Stephen Lett, der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, eleverne denne påmindelse: „Når I tager ud til jeres distrikter, uanset hvor I rejser hen, og hvilke forhold I kommer til at virke under, så husk at der er flere med jer, end der er imod jer.“ Med henvisning til Anden Kongebog, kapitel 6, mindede broder Lett eleverne om at de kan regne med at Jehova Gud og myriader af engle vil støtte dem når de gør „Guds storslåede gerninger“ kendt. (2 Kongebog 6:15, 16) De kristne i det første århundrede oplevede modstand og ligegyldighed når de forkyndte og underviste, og i dag oplever kristne missionærer det samme. Men de kan altid have tillid til at de vil modtage støtte fra himmelen og fra Jehovas jordiske organisation. — Salme 34:7; Mattæus 24:45.

Tal om „Guds storslåede gerninger“

Efter ordstyrerens indledende bemærkninger talte Harold Corkern fra afdelingskontorets udvalg i USA over temaet „Realistiske forventninger — nøglen til en glædesfyldt og vellykket tjeneste“. Broder Corkern pegede på at forventninger der ikke indfries, kan føre til skuffelse, som det fremgår af Ordsprogene 13:12. Men skuffelser er ofte et resultat af urealistiske forventninger som ikke bliver indfriet. Eleverne blev opfordret til at have et ligevægtigt og realistisk syn på sig selv og andre. De må forvente at komme til at begå nogle fejl, men det bør ikke gøre dem alt for nedslåede i deres arbejde med at hjælpe andre til at forstå „Guds storslåede gerninger“. Broder Corkern opmuntrede de nye missionærer til at stole på Jehova, der „belønner dem som ivrigt søger ham“. — Hebræerne 11:6.

Den næste taler på programmet var Daniel Sydlik, medlem af Det Styrende Råd, der talte over temaet „Hvad er det kristne håb?“ Han sagde: „Håb er en af de kristne dyder. Følger vi de kristne dyder, som er normer for hvad der er ret, opnår vi et godkendt forhold til Gud. Det er umuligt for ikkekristne at håbe på samme måde som vi gør.“ Broder Sydlik fortsatte med at beskrive forskellige sider af det kristne håb som hjælper os til at bevare optimismen på trods af livets genvordigheder. „Håbet gør at vi sejrssikkert kan fortsætte tilværelsen med øget energi.“ De kristnes  håb hjælper dem til at se at Jehova er en Gud der har en hensigt, og til at glæde sig over at tjene ham. — Romerne 12:12.

Wallace Liverance, Gileadskolens registrator, gav missionærerne følgende tilskyndelse: „Bliv ved med at vandre ved ånd.“ (Galaterne 5:16) Han viste hvordan Jeremias’ sekretær, Baruk, var lige ved at ophøre med at vandre ved ånd. På et tidspunkt blev Baruk træt og begyndte at søge sig store ting. (Jeremias 45:3, 5) Broder Liverance understregede dernæst at nogle holdt op med at følge Jesus og forkastede den åndelige sandhed der er nødvendig for frelse. Det skyldtes at de ikke forstod hans lære, og at de var skuffede over ikke at få opfyldt deres fysiske ønsker på daværende tidspunkt. (Johannes 6:26, 27, 51, 66) Hvad kan missionærerne, der har til opgave at undervise andre om Skaberen og hans hensigt, lære af disse beretninger? Eleverne blev tilskyndet til ikke at gå op i at have en bestemt status, at opnå menneskers anerkendelse eller at bruge en teokratisk opgave til at opnå personlig vinding.

„Vil du blive en der giver, eller en der modtager?“ var det spørgsmål som gileadlæreren Mark Noumair stillede. Han byggede sit foredrag over Dommerbogen 5:2, hvor der siges at  nogle israelitter blev rost fordi de uselvisk og frivilligt havde meldt sig til at tjene i Baraks hær. Gileadeleverne blev rost fordi de havde reageret positivt på opfordringen fra den større Barak, Jesus Kristus, om at lade sig engagere endnu dybere i den åndelige krigsførelse. Kristi soldater bør være interesserede i at opnå Kristi godkendelse eftersom han har hvervet dem. Broder Noumair sagde til eleverne: „Når vi begynder at koncentrere os om at behage os selv, ophører vi med at kæmpe mod fjenden. . . . Missionærtjenesten handler ikke om dig. Den handler om Jehova, om hans suverænitet og om at hans vilje bliver gennemført. Vi tjener ikke som missionærer fordi vi ønsker at Jehova skal gøre os lykkelige. Vi tjener ham fordi vi elsker ham.“ — 2 Timoteus 2:4.

Gileadlæreren Lawrence Bowen var dernæst ordstyrer i indlægget „Hellige dem ved hjælp af sandheden“. (Johannes 17:17) Han bemærkede at eleverne i den 115. klasse er helligede ordets tjenere. Som et led i undervisningen deltog de i forkyndelsen og søgte efter retsindige mennesker der elsker sandheden. Ligesom Jesus og hans første disciple talte eleverne ikke „af egen tilskyndelse“. (Johannes 12:49, 50) De fremholdt nidkært sandhedens inspirerede og livgivende ord. I nogle situationsspil viste eleverne hvilken stærk virkning Bibelens ord havde haft på dem de havde kontaktet.

Opmuntret af andres råd og erfaring

Anthony Pérez og Anthony Griffin fra tjenesteafdelingen i USA interviewede udvalgsmedlemmer fra forskellige afdelingskontorer. De fortalte om de udfordringer som nye missionærer møder, og gav dem nogle praktiske råd bygget på deres personlige erfaringer. Udfordringen kan blandt andet bestå i kulturelle forskelle, et tropisk klima året rundt eller et religiøst eller politisk klima der adskiller sig fra det som missionærerne har været vant til. Hvad kan hjælpe nye missionærer til at klare deres nye omgivelser? Det kan kærlighed til Jehova, kærlighed til mennesker og det at man ikke ser sig tilbage eller foretager sig noget overilet. En broder sagde: „Der har boet mennesker i vores distrikt hundreder af år før os. Derfor vil vi også helt sikkert kunne bo der og tilpasse os. Hver gang vi løb ind i vanskeligheder, betragtede vi det som noget der kunne lutre vores personlighed. Man søger hjælp i bønnen og stoler på Jehovas ånd. Så oplever man sandheden i Jesu ord: ’Jeg er med jer.’“ — Mattæus 28:20.

Samuel Herd, der er medlem af Det Styrende Råd, holdt hovedtalen „Bliv ved med at tale om Guds storslåede gerninger“. Da den hellige ånd blev udgydt på pinsedagen i år 33, gav det Jesu disciple fornyet kraft til at tale om „Guds storslåede gerninger“. Hvad kan hjælpe nye missionærer i dag til at tale om Guds rige med samme nidkærhed? Den hellige ånd. Broder Herd tilskyndede missionærerne til at være „brændende i ånden“, at være begejstrede for deres tildelte distrikt og aldrig glemme den værdifulde oplæring de har modtaget. (Romerne 12:11) „En af Guds storslåede gerninger er at han har givet os Bibelen,“ sagde broder Herd. „Undervurder aldrig dens værdi. Dens budskab er levende. Den trænger ind til hjertet. Brug den til at løse problemer i jeres liv. Lad den forandre jeres måde at tænke på. Værn om jeres dømmekraft ved at læse og studere Bibelen og tænke over det I læser . . . Sæt jer det mål at bruge jeres gileaduddannelse til at blive ved med at tale om ’Guds storslåede gerninger’.“

Efter at der var blevet bragt hilsener fra hele kloden, og missionærerne havde fået deres diplomer, oplæste en af missionærerne et brev fra hele klassen der gav udtryk for taknemmelighed over den oplæring de havde modtaget. Dernæst afsluttede broder Lett den glædelige begivenhed med at henvise til Anden Krønikebog 32:7 og Femte Mosebog 20:1, 4. Han knyttede sine afsluttende kommentarer sammen med indledningen ved at sige: „Husk, kære missionærer, at når I nu drager ud i den åndelige kamp i jeres nye distrikter, så drager Jehova med jer i kampen. Glem aldrig at der er flere med jer, end der er imod jer.“

[Ramme på side 25]

PORTRÆT AF KLASSEN

Lande repræsenteret: 7

Lande udsendt til: 17

Antal elever: 48

Gennemsnitsalder: 33,7

Gennemsnitligt antal år i sandheden: 17,8

Gennemsnitligt antal år i heltidstjenesten: 13,5

[Illustration på side 26]

Vagttårnets Bibelskole Gilead, 115. klasse

Fra venstre til højre, begyndende med forreste række.

(1) T. Brown; C. Goller; A. Hoffman; J. Bruzzese; S. Trahan. (2) N. Smart; F. Cashman; K. Garcia; M. Lojan; S. Seyfert; K. Gray. (3) M. Beckett; S. Nichols; K. Smith; A. Gugliara; A. Rappenecker. (4) S. Gray; K. Vacek; M. Fleming; L. Bethel; T. Hermansson; P. Hermansson. (5) G. Rappenecker; D. Lojan; S. Dickey; C. Kim; A. Trahan; A. Washington; S. Smart. (6) L. Goller; T. Burghoffer; D. Gugliara; R. Nichols; S. Washington; J. Kim. (7) M. Beckett; J. Dickey; R. Smith; R. Garcia; A. Hoffman; R. Seyfert; H. Brown. (8) S. Fleming; P. Bruzzese; W. Burghoffer; T. Bethel; J. Cashman; K. Vacek.