Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Årvågenhed vigtigere end nogen sinde før

Årvågenhed vigtigere end nogen sinde før

 Årvågenhed vigtigere end nogen sinde før

„Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ — MATTÆUS 24:42.

1, 2. Hvad viser at vi lever ved afslutningen af den nuværende tingenes ordning?

„DET tyvende århundrede var frem for alt præget af krig,“ siger forfatteren Bill Emmott. Han erkender at alle perioder i menneskets historie har måttet bære krigens og voldens tunge byrde, men tilføjer: „Det tyvende århundrede adskilte sig ikke fra tidligere århundreder hvad krige og vold angår. Men voldshandlingerne antog helt nye dimensioner. Det var det første århundrede hvor man oplevede en virkelig verdensomspændende konflikt . . . Og situationens alvor blev understreget af at man ikke kun oplevede én, men to konflikter af den art.“

2 Jesus Kristus forudsagde at der ville komme krige hvor ’nation ville rejse sig mod nation og rige mod rige’. Men krige skulle kun udgøre en del af ’tegnet på Jesu nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’. I denne store profeti nævnte Jesus også hungersnød, pest og jordskælv. (Mattæus 24:3, 7, 8; Lukas 21:6, 7, 10, 11) I mange henseender er sådanne katastrofer taget til i omfang og voldsomhed. Mennesker bliver mere og mere fordærvede, som det ses af deres holdning til Gud og næsten. Moralens sammenbrud og stigningen i kriminalitet og vold er åbenbar. Folk har større kærlighed til penge end til Gud og lader sig ofte helt opsluge af fornøjelser. Alt dette vidner om at vi lever i „kritiske tider“. — 2 Timoteus 3:1-5.

3. Hvordan skulle det påvirke os at betragte „tidernes tegn“?

3 Hvad tænker du når du ser at forholdene i verden bliver stadig værre? Mange er ligeglade med de ulykkelige begivenheder der finder sted, og bliver måske ikke særlig følelsesmæssigt berørt af dem. Verdens indflydelsesrige og intellektuelle forstår ikke „tidernes tegn“, og de religiøse ledere har heller ikke kunnet give folk den rette forklaring på hvad disse tegn betyder. (Mattæus 16:1-3) Men Jesus gav sine disciple denne befaling: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ (Mattæus 24:42) Jesus tilskynder os her til at ’holde os vågne’. For at det skal kunne lykkes, må vi forblive agtpågivende og årvågne. Der skal mere til end blot at tro at vi lever i de sidste dage, og erkende at tiderne er vanskelige. Vi må være helt overbeviste om at „alle tings ende er kommet nær“. (1 Peter 4:7) Kun da vil vi kunne bevare fornemmelsen af tidens alvor. Det spørgsmål vi må overveje, er derfor: ’Hvad kan styrke vores overbevisning om at enden er nær?’

4, 5. (a) Hvad vil styrke vores overbevisning om at den onde verdensordning nærmer sig sin afslutning, og hvorfor? (b) Hvad er en af lighederne mellem Noas dage og Menneskesønnens nærværelse?

4 Tænk på hvordan forholdene var på Noas tid, før Vandfloden kom over jorden. Menneskene var så onde at Jehova „følte sig såret i sit hjerte“. Han erklærede: „Jeg vil feje menneskene som jeg har skabt, bort fra jordens flade.“ (1 Mosebog 6:6, 7) Og det var præcis hvad han gjorde. Jesus drog en parallel mellem Noas tid og vor tid da han sagde: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:37.

 5 Det er logisk at antage at Jehova nærer de samme følelser i forbindelse med den nuværende verdensordning som han nærede i forbindelse med den verden der eksisterede før Vandfloden. Eftersom han bragte den ugudelige verden på Noas tid til ophør, vil han afgjort også ødelægge vore dages onde verden. Hvis vi har en klar forståelse af hvilke ligheder der er mellem Noas tid og vore dage, vil det styrke vores overbevisning om at enden på den nuværende verden er nær. Men hvilke lighedspunkter er der? Der er mindst fem, og det første er at der gives en utvetydig advarsel om den kommende ødelæggelse.

Advaret om „ting som man endnu ikke så“

6. Hvad besluttede Jehova at gøre i Noas dage?

6 På Noas tid erklærede Jehova: „Min ånd skal ikke virke for stedse på mennesket eftersom det også er kød. Derfor skal dets dage være et hundrede og tyve år.“ (1 Mosebog 6:3) Da Gud fremsatte denne erklæring i 2490 f.v.t., markerede det begyndelsen til enden for den daværende ugudelige verden. Tænk over hvad det betød for dem der levede dengang! Kun 120 år mere og Jehova ville bringe „vandfloden med dens vande over jorden for at ødelægge alt kød under himmelen, alt hvad der har livets kraft i sig“. — 1 Mosebog 6:17.

7. (a) Hvordan reagerede Noa på advarselen om en vandflod? (b) Hvordan bør vi reagere på advarslerne om afslutningen på denne tingenes ordning?

7 Noa blev flere årtier i forvejen advaret om den kommende katastrofe, og han brugte tiden klogt ved at træffe forberedelser til at overleve. Apostelen Paulus skriver: ’Efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, byggede Noa gudfrygtigt en ark til redning for sin husstand.’ (Hebræerne 11:7) Hvad med os? Der er gået næsten 90 år siden de sidste dage for denne tingenes ordning begyndte i 1914. Der hersker ingen tvivl om at vi befinder os i „endens tid“. (Daniel 12:4) Hvordan bør vi reagere på de advarsler vi har fået? „Den der gør Guds vilje forbliver for evigt,“ siger Bibelen. (1 Johannes 2:17) Derfor er det tiden til at udføre Jehovas vilje og gøre sig helt klart at den tid der er tilbage, er begrænset, og at arbejdet haster.

8, 9. Hvilke advarsler er blevet givet i vor tid, og hvordan bliver de forkyndt?

8 I nyere tid er oprigtige mennesker der har studeret Bibelens inspirerede skrifter, blevet klar over at denne tingenes ordning er dømt til ødelæggelse. Tror vi fuldt og fast på det? Læg mærke til Jesu utvetydige ord: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ (Mattæus 24:21) Jesus sagde også at han vil komme som Guds udnævnte dommer og skille folk fra hinanden som en hyrde skiller fårene fra gederne. De der får en ugunstig dom, vil „gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv“. — Mattæus 25:31-33, 46.

 9 Jehova har henledt sit folks opmærksomhed på disse advarsler gennem den betimelige åndelige føde som „den trofaste og kloge træl“ tilvejebringer. (Mattæus 24:45-47) Desuden opfordres hver nation og stamme og hvert tungemål og folk til at ’frygte Gud og give ham ære, for hans doms time er kommet’. (Åbenbaringen 14:6, 7) En væsentlig del af det budskab om Riget som Jehovas Vidner forkynder over hele jorden, er advarselen om at Guds rige snart vil fjerne menneskenes styre. (Daniel 2:44) Denne advarsel skal man ikke tage let på. Den almægtige Gud holder altid sit ord. (Esajas 55:10, 11) Det gjorde han i Noas dage, og det vil han også gøre i vor tid. — 2 Peter 3:3-7.

Det seksuelle fordærv griber om sig

10. Hvad kan der siges om det seksuelle fordærv på Noas tid?

10 Også på et andet område svarer vor tid til Noas dage. Jehova havde befalet den første mand og kvinde at anvende deres gudgivne forplantningsevne ærefuldt inden for ægteskabsordningen for at ’fylde jorden’ med menneskeafkom. (1 Mosebog 1:28) Men i Noas dage besmittede ulydige engle menneskeheden med unaturlige seksuelle handlinger. De kom ned til jorden, materialiserede sig i menneskelegemer og levede sammen med smukke kvinder. Det resulterede i et bastardafkom der var halvt mennesker, halvt dæmoner — de såkaldte nefilim. (1 Mosebog 6:2, 4) De lidenskabelige engles synd sammenlignes med de perverse handlinger der fandt sted i Sodoma og Gomorra. (Judas 6, 7) Det er tydeligt at det seksuelle fordærv var meget udbredt dengang.

11. Hvilket moralsk klima gør at vor tid ligner Noas dage?

11 Hvordan er det moralske klima i dag? For mange drejer livet sig kun om sex. Paulus beskriver rammende sådanne mennesker som nogle der „har mistet al moralsk sans“; mange har givet sig selv hen „til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed“. (Efeserne 4:19) Pornografi, sex før ægteskabet, seksuelt misbrug af børn og homoseksualitet er blevet hverdagskost. Nogle har allerede ’pådraget sig den fulde løn’ i form af seksuelt overførte sygdomme, et ødelagt familieliv og andre sociale problemer. — Romerne 1:26, 27.

12. Hvorfor skal vi opdyrke had til det onde?

12 I Noas dage lod Jehova en stor vandflod udslette datidens sexgale verden. Vi må aldrig glemme at den tid vi lever på, svarer nøjagtig til Noas dage. Den kommende ’store trængsel’ vil rense jorden for ’utugtige, ægteskabsbrydere, mænd der bruges til unaturlige formål, og mænd som ligger hos mænd’. (Mattæus 24:21; 1 Korinther 6:9, 10; Åbenbaringen 21:8) Det er derfor af allerstørste betydning at vi opdyrker had til alt hvad der er ondt, og holder os langt væk fra situationer der kunne føre til umoralitet! — Salme 97:10; 1 Korinther 6:18.

Jorden bliver „fyldt med vold“

13. Hvorfor blev jorden „fuld af vold“ på Noas tid?

13 Bibelen peger også på noget andet der var karakteristisk for Noas dage, idet den siger:  „Jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold.“ (1 Mosebog 6:11) Vold var ikke et nyt fænomen. For eksempel myrdede Adams søn Kain sin retfærdige bror. (1 Mosebog 4:8) Og den voldelige indstilling der var fremherskende på Lemeks tid, afspejles i et digt som Lemek pralende fremsagde efter at have dræbt en ung mand, angiveligt i selvforsvar. (1 Mosebog 4:23, 24) Det der var nyt på Noas tid, var voldens omfang. Da ulydige gudssønner giftede sig med kvinder på jorden og fik afkom — nefilim — blev volden udbredt som aldrig før. Disse voldelige kæmper blev kaldt „omhuggerne“ — „de som bringer til fald“. (1 Mosebog 6:4, fodnote) På grund af dem blev jorden „fuld af vold“. (1 Mosebog 6:13) Forestil dig de problemer Noa må have stået over for da han skulle opdrage sine børn i dette miljø! Men Noa viste sig at være ’retfærdig for Jehovas ansigt i den generation’. — 1 Mosebog 7:1.

14. Hvordan er verden i dag „fuld af vold“?

14 Menneskeheden har til alle tider været plaget af vold. Men som i Noas dage har vi i dag været vidne til at volden har nået et hidtil uhørt omfang. Vi hører jævnlig om vold i hjemmet, terrorhandlinger, folkedrab og meningsløse massemord. Dertil kommer al den blodsudgydelse som forårsages af krige. Jorden er atter blevet fuld af vold. Hvorfor? Hvad har bidraget til den øgede vold? I svaret finder vi endnu et lighedspunkt med Noas dage.

15. (a) Hvad har bidraget til at volden er eskaleret her i de sidste dage? (b) Hvad vil udfaldet blive?

15 Da Guds messianske rige blev oprettet i himmelen i 1914, gjorde den indsatte konge, Jesus Kristus, noget epokegørende. Satan Djævelen og hans dæmoner blev kastet ud af himmelen, ned til jordens nærhed. (Åbenbaringen 12:9-12) Før Vandfloden forlod ulydige engle frivilligt himmelen; men her i vor tid er de blevet kastet ud af himmelen med magt. Desuden kan de ikke længere iføre sig fysiske legemer på jorden for at have unaturlige seksuelle forhold med menneskene. I frustration, vrede og frygt for den kommende dom påvirker de derfor mennesker og organisationer til at foretage umenneskelige forbrydelser og voldshandlinger i et endnu større omfang end på Noas tid. Jehova udslettede den verden der var før Vandfloden, fordi ulydige engle og deres afkom havde fyldt den med ondskab. Vi kan være sikre på at han vil gøre det samme i dag! (Salme 37:10) Men de  der holder sig vågne, véd at deres udfrielse er nær.

Budskabet forkyndes

16, 17. Hvad er det fjerde lighedspunkt mellem Noas dage og vor tid?

16 Det fjerde lighedspunkt mellem vor tid og verden før Vandfloden drejer sig om det arbejde Noa fik befaling til at udføre. Noa byggede en kæmpemæssig ark og var også „en forkynder“. (2 Peter 2:5) Hvilket budskab forkyndte Noa? Han opfordrede folk til at ændre sind og advarede dem om den kommende ødelæggelse. Men Jesus sagde at menneskene i Noas dage „ikke [gav] agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“. — Mattæus 24:38, 39.

17 Jehovas Vidner forkynder også flittigt, og derved når budskabet om Guds rige ud i hele verden. I næsten ethvert område på jorden kan folk høre budskabet om Riget og læse om det på deres eget sprog. Bladet Vagttårnet, der forkynder Jehovas rige, bliver trykt i et oplag på 25.000.000 eksemplarer på mere end 140 sprog. Ja, den gode nyhed om Guds rige bliver virkelig forkyndt „på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. Når dette arbejde er blevet udført til Guds tilfredshed, vil enden med sikkerhed komme. — Mattæus 24:14.

18. Hvordan reagerede folk på forkyndelsen i Noas dage, og hvordan er det i dag?

18 Når man tænker på det åndelige og moralske sammenbrud i tiden før Vandfloden, er det ikke vanskeligt at forestille sig at Noas familie er blevet spottet, hånet og latterliggjort af vantro mennesker. Men enden kom. I de sidste dage er der også mange „som angriber med latterliggørelse“. „Dog vil Jehovas dag komme som en tyv,“ erklærer Bibelen. (2 Peter 3:3, 4, 10) Den vil komme til den fastsatte tid, og den vil ikke være forsinket. (Habakkuk 2:3) Det vil derfor være klogt af os at holde os vågne!

Kun få vil overleve

19, 20. Hvilken parallel kan vi drage mellem Vandfloden og ødelæggelsen af den nuværende tingenes ordning?

19 Parallellen mellem Noas dage og vor tid gælder ikke kun menneskers ondskab og deres tilintetgørelse. Ligesom der var nogle der overlevede Vandfloden, vil der være nogle der overlever afslutningen på den nuværende tingenes ordning. De der overlevede Vandfloden, var ydmyge mennesker der ikke levede på samme måde som alle andre. De lyttede til Guds advarsel og holdt sig adskilt fra datidens onde verden. Bibelen siger at „Noa fandt yndest i Jehovas øjne“ og var „uangribelig blandt sine samtidige“. (1 Mosebog 6:8, 9) Ud af hele menneskeslægten blev én familie, „nogle få, det vil sige otte sjæle, bragt sikkert igennem vandet“. (1 Peter 3:20) Og Jehova Gud gav dem der overlevede, følgende befaling: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.“ — 1 Mosebog 9:1.

20 Guds ord forsikrer os om at „en stor skare“ vil ’komme ud af den store trængsel’. (Åbenbaringen 7:9, 14) Hvor stor vil denne skare være? Jesus sagde: „Snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Mattæus 7:13, 14) I sammenligning med de milliarder der lever på jorden i dag, vil det kun være få der overlever den kommende store trængsel. Men det kan meget vel være at de vil få den samme forret som de der overlevede Vandfloden, fik. I en periode vil de måske kunne sætte børn i verden,  som vil blive en del af jordens nye menneskesamfund. — Esajas 65:23.

’Hold jer vågne’

21, 22. (a) Hvilken gavn har du haft af denne gennemgang af vandflodsberetningen? (b) Hvad er årsteksten for 2004, og hvorfor må vi følge den opfordring der gives?

21 For os der lever i dag, kan Vandfloden måske forekomme at være noget som blot er sket i en fjern fortid, men den tjener som en advarsel vi ikke må ignorere. (Romerne 15:4) Lighederne mellem Noas dage og vor tid skulle få os til at holde os vågne og være stadig mere opmærksomme på betydningen af det der sker, i bevidstheden om at Jesus vil komme som en tyv og fælde dom over de ugudelige.

22 I dag leder Jesus Kristus et kolossalt åndeligt byggearbejde. Der findes et åndeligt paradis der er som en ark, hvori Guds sande tilbedere kan søge i sikkerhed og overleve. (2 Korinther 12:3, 4) For at blive bevaret gennem den store trængsel må vi blive i dette paradis. Det åndelige paradis er omgivet af Satans verden, som er klar til at opsluge enhver der er blevet åndeligt døsig. Det er bydende nødvendigt at vi ’holder os vågne’ og viser at vi er parate til Jehovas dag. — Mattæus 24:42, 44.

Husker du?

• Hvad opfordrede Jesus os til i forbindelse med sit komme?

• Hvad sammenligner Jesus tiden for sin nærværelse med?

• Hvordan svarer vor tid til Noas dage?

• Hvordan bør det at tænke over lighederne mellem Noas dage og vor tid påvirke os?

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 18]

Årsteksten for 2004 er: ’Hold jer vågne, . . . vis jer parate.’ — Mattæus 24:42, 44.

[Illustration på side 15]

Noa lyttede til Guds advarsel. Gør vi også det?

[Illustrationer på side 16, 17]

„Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være“