Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Stol på Jehova

Stol på Jehova

 Stol på Jehova

„Du er mit håb, suveræne Herre Jehova, den jeg har stolet på fra min ungdom.“ — SALME 71:5.

1. Hvilken udfordring tog hyrdedrengen David imod?

GOLIAT var en kæmpe på næsten tre meter. Det var derfor ikke så underligt at alle soldaterne i Israels hær var skrækslagne for at møde ham! Hver eneste morgen og aften i flere uger hånede filisterkæmpen Goliat Israels slagrækker, og han søgte at provokere dem til at udvælge en mand til at kæmpe imod ham. Til sidst var der en der tog imod udfordringen. Det var ikke en soldat, men en ganske ung mand, nemlig hyrdedrengen David. Han var en ren dværg i forhold til sin modstander. Måske vejede han ikke engang så meget som Goliats rustning og våben! Alligevel stillede han op imod kæmpen og blev derved et varigt symbol på mod. — 1 Samuel 17:1-51.

2, 3. (a) Hvorfor kunne David så fortrøstningsfuldt gå Goliat i møde? (b) Hvilke to skridt som er nødvendige for at gøre Jehova til vores tillid, vil vi se nærmere på?

2 Hvor fik David sit mod fra? Det fremgår af følgende ord som han sandsynligvis nedskrev i sin alderdom: „Du er mit håb, suveræne Herre Jehova, den jeg har stolet på fra min ungdom.“ (Salme 71:5) Ja, som ung havde David stolet ubetinget på Jehova. Han havde konfronteret Goliat med ordene: „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd, men jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du har smædet.“ (1 Samuel 17:45) Mens Goliat stolede på sin store styrke og sine mægtige våben, stolede David på Jehova. Og med universets suveræne Herre ved sin side havde David ingen grund til at bukke under for menneskefrygt, uanset hvor stort og svært bevæbnet et menneske han stod over for.

3 Får beretningen om David dig til at ønske at din egen tillid til Jehova var stærkere? Det gælder  sikkert for mange af os. Lad os derfor se på to skridt vi kan tage for at gøre Jehova til vores tillid. For det første må vi overvinde noget der hindrer mange i at have en sådan tillid. Og for det andet må vi finde ud af hvad det helt præcist indebærer at stole på Jehova.

En almindelig hindring for tillid til Jehova

4, 5. Hvorfor har mange svært ved at stole på Gud?

4 Hvad hindrer folk i at stole på Gud? Jo, mange føler sig i vildrede med hensyn til hvorfor der sker så meget ondt, og mange lærer at det er Gud der er ansvarlig for lidelser. Når en tragedie rammer, siger nogle præster måske at Gud ’har taget ofrene hjem til sig i himmelen’. Desuden prædiker mange religiøse ledere at Gud for længe siden har forudbestemt alt hvad der sker — deriblandt alle de tragedier og onde handlinger der finder sted i verden. Det ville være svært at sætte sin lid til en så hårdhjertet Gud. Satan, der forblinder de ikketroendes forstand, er stærkt opsat på at fremme alle sådanne lærdomme som dæmonerne står bag. — 1 Timoteus 4:1; 2 Korinther 4:4.

Satan ønsker at folk skal miste tilliden til Jehova. Som fjende af Gud prøver han at dække over den virkelige årsag til at mennesker lider. Og hvis vi én gang har lært hvad Bibelen siger om dette spørgsmål, vil Satan gerne have os til at glemme det igen. Derfor er det godt for os fra tid til anden at tænke over tre grundlæggende årsager til at der findes lidelser i verden. Det vil berolige vores hjerte og forvisse os om at Jehova ikke er ansvarlig for de problemer vi udsættes for. — Filipperne 1:9, 10.

6. Hvad nævnes i Første Petersbrev 5:8 som en årsag til de lidelser kristne udsættes for?

6 En af årsagerne til menneskenes lidelser er at Satan ønsker at bryde Jehovas trofaste tjeneres integritet. Han prøvede at bryde Jobs integritet, og selv om det ikke lykkedes for ham dengang, har han ikke givet op. Som denne verdens hersker søger han at „opsluge“ Jehovas trofaste tjenere. (1 Peter 5:8) Hver enkelt af os er derfor i farezonen! Satans mål er at få os til at holde op med at tjene Jehova. Derfor ophidser han ofte vore modstandere til at forfølge os. Men hvor smertefuldt dette end er, har vi god grund til at holde ud. Når vi på den måde er med til at bevise at Satan er en løgner, vil vi nemlig glæde Jehovas hjerte. (Job 2:4; Ordsprogene 27:11) Når Jehova styrker os til at udholde forfølgelse, vokser vores tillid til ham. — Salme 9:9, 10.

7. Hvilken årsag til lidelser hjælper Galaterne 6:7 os til at se?

7 En anden årsag til lidelser fremgår af dette princip: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Galaterne 6:7) Nogle gange sår folk noget dårligt ved at træffe forkerte valg og høster som følge deraf mange smerter. De vælger måske at køre hasarderet så det ender med en ulykke. Mange vælger at ryge og bliver ramt af hjertesygdomme eller lungekræft. Og de der vælger at begå kønslig umoralitet, mærker måske de smertelige konsekvenser i form af en ødelagt familie, tab af selvrespekt, seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. Nogle giver måske Gud skylden for det de udsættes for, men i virkeligheden høster de jo blot følgerne af deres egne dårlige valg. — Ordsprogene 19:3.

8. Hvilken årsag til lidelser nævnes i Prædikeren 9:11?

8 En tredje årsag til lidelser fremgår af Prædikeren 9:11: „Jeg vendte tilbage og så under solen at løbet ikke tilhører de hurtige, og at kampen ikke tilhører de vældige krigere, og at brødet heller ikke tilhører de vise, eller rigdommen de forstandige, eller yndesten dem der har kundskab; for tid og tilfælde berører dem alle.“ Nogle gange befinder man sig simpelt hen på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Uanset hvem vi er, og hvilke evner vi har, kan vi pludselig blive indhentet af lidelse og død. På Jesu tid var der for eksempel 18 mennesker i Jerusalem der blev dræbt da et tårn styrtede sammen over dem. Jesus pegede på at det ikke var en straf fra Gud for nogle synder de tidligere  havde begået. (Lukas 13:4) Nej, man kan ikke give Jehova skylden for sådanne lidelser.

9. Hvad forstår mange ikke med hensyn til lidelser?

9 Dette er nogle af årsagerne til at der findes lidelser, og det er vigtigt for os at kende dem. Men der er endnu en side af sagen som mange har svært ved at forstå, nemlig hvorfor Jehova Gud tillader lidelser.

Hvorfor tillader Jehova lidelser?

10, 11. (a) Hvad skete der ifølge Romerne 8:19-22 med „hele skabningen“? (b) Hvordan kan vi finde ud af hvem det var der underlagde skabningen frugtesløshed?

10 En passage i apostelen Paulus’ brev til romerne kaster lys over dette vigtige emne. Paulus skrev: „Skabningen venter jo med spændt forventning på at Guds sønner skal åbenbares. Skabningen blev nemlig underlagt frugtesløshed, ikke af egen vilje, men gennem ham som lagde den derunder, på grundlag af håb om at også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed. For vi ved at hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“ — Romerne 8:19-22.

11 For at forstå disse vers må vi først have svar på nogle vigtige spørgsmål. Blandt andet: Hvem var det der underlagde skabningen frugtesløshed? Nogle har peget på at det var Satan; andre at det var Adam. Men det kan umuligt have været nogen af dem. Hvorfor det? Fordi den der underlægger skabningen frugtesløshed, gør det „på grundlag af håb“. Ja, han giver troende mennesker håb om at de til sidst vil blive „frigjort fra trældom under fordærv“. Hverken Adam eller Satan kunne give et sådant håb. Det kunne kun Jehova. Derfor var det tydeligvis ham der underlagde skabningen frugtesløshed.

12. Hvilke forkerte opfattelser er der med hensyn til hvem „hele skabningen“ er, og hvordan kan spørgsmålet afklares?

12 Men hvad er så „hele skabningen“ der omtales i denne passage? Nogle mener at det er hele naturens verden, derunder dyr og planter. Men har dyr og planter håb om at opnå „Guds børns herlige frihed“? Nej. (2 Peter 2:12) Udtrykket „hele skabningen“ kan derfor kun referere til menneskeheden. Det er den skabning der er berørt af synd og død på grund af oprøret i Eden, og som har et desperat behov for håb. — Romerne 5:12.

13. Hvilke følger fik oprøret i Eden for menneskene?

13 Hvad betød dette oprør helt konkret for menneskeheden? Paulus beskriver det med et  enkelt ord: frugtesløshed. * At noget er ’frugtesløst’, vil sige at det er resultatløst eller nytteløst. Ifølge et opslagsværk beskriver ordet noget der er „nytteløst ligesom et redskab der ikke fungerer sådan som det er beregnet til“. Menneskene blev skabt til at leve evigt og som en fuldkommen og forenet familie, der skulle tage sig af en paradisisk jord. Men i stedet fik de en kort, smertefuld og ofte frustrerende tilværelse. Som Job udtrykte det: „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro.“ (Job 14:1) Det må siges at være en frugtesløs tilværelse!

14, 15. (a) Hvordan vidner Jehovas dom over menneskeheden om hans retfærdighed? (b) Hvorfor sagde Paulus at skabningen ’ikke af egen vilje’ blev underlagt frugtesløshed?

14 Nu kommer vi til hovedspørgsmålet: Hvorfor har Jehova, „den der dømmer hele jorden“, underlagt menneskeheden denne smertefulde, frustrerende tilværelse? (1 Mosebog 18:25) Var det retfærdigt af ham? Ja, for husk på hvad det var vore første forældre havde gjort. Ved at gøre oprør mod Gud havde de taget parti for Satan, som havde anfægtet Jehovas suverænitet. I handling støttede de påstanden om at det er bedst for mennesket at styre uafhængigt af Jehova og under ledelse af en oprørsk åndeskabning. I sin dom over oprørerne gav Jehova dem i virkeligheden det de bad om. Han gav mennesket lov til selv at bestemme under indflydelse af Satan. Hvilken beslutning kunne under disse omstændigheder have været mere retfærdig end at underlægge menneskene frugtesløshed, men samtidig give dem et håb?

15 Dette var selvfølgelig ikke skabningens „egen vilje“. Vi er født som trælle under synd og fordærv uden at have noget valg. Men i sin barmhjertighed lod Jehova Adam og Eva leve deres liv til ende og sætte afkom i verden. Skønt vi som deres efterkommere er underlagt syndens og dødens frugtesløshed, har vi mulighed for at gøre det Adam og Eva forsømte at gøre. Vi kan høre efter Jehovas røst og selv erfare at han udøver sin suverænitet på en retfærdig og fuldkommen måde, og at et menneskeligt styre der lader Jehova ude af betragtning, kun fører til smerte, frustration og frugtesløshed. (Jeremias 10:23; Åbenbaringen 4:11) Og Satans indflydelse gør sagen endnu værre. Menneskenes historie bevidner disse sandheder ud over enhver tvivl. — Prædikeren 8:9.

16. (a) Hvordan kan vi være sikre på at Jehova ikke er ansvarlig for den lidelse vi ser i verden i dag? (b) Hvilket håb har Jehova i sin kærlighed givet troende og trofaste mennesker?

16 Det var altså helt retfærdigt af Jehova at underlægge menneskeheden frugtesløshed. Men vil det så sige at Jehova er årsagen til den frugtesløshed og lidelse vi plages af i dag? Lad os belyse det med et eksempel. Tænk på en dommer der afsiger en dom over en forbryder. Den straffede lider måske meget under afsoningen af sin straf, men vil han med rette kunne sige at det er dommeren der er årsagen til hans kval? Nej, bestemt ikke! I øvrigt er Jehova aldrig ophavet til nogen form for ondskab. Jakob 1:13 siger: „Med ondt kan Gud . . . ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ Vi må også huske på at Jehova udtalte denne dom „på grundlag af håb“. Han har kærligt sørget for at troende og trofaste efterkommere af Adam og Eva vil komme til at se en ende på frugtesløsheden og kunne glæde sig over „Guds børns herlige frihed“. Aldrig mere skal trofaste mennesker frygte at hele skabningen igen vil synke ned i en smertelig tilstand af frugtesløshed. Jehovas retfærdige måde at håndtere situationen på vil i al evighed have bevist at han med rette er den suveræne Hersker. — Esajas 25:8.

17. Hvordan skulle det berøre os at tænke over årsagerne til at der findes lidelser?

17 Når vi ser på disse årsager til menneskers lidelser, har vi så nogen som helst grund til at  give Jehova skylden for ondskaben eller til at miste tilliden til ham? Nej tværtimod, et sådant studium giver os grund til at sige som Moses: „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ (5 Mosebog 32:4) Lad os fra tid til anden genopfriske disse tanker ved at meditere over dem. Så vil vi, når vi kommer ud for prøvelser, kunne modvirke Satans forsøg på at så tvivl i vores sind. Men hvad med det andet punkt der blev nævnt i indledningen? Hvad vil det sige at stole på Jehova?

Hvad vil det sige at stole på Jehova?

18, 19. Med hvilke ord opmuntrer Bibelen os til at stole på Jehova, men hvilke fejlagtige opfattelser har nogle i den forbindelse?

18 Guds ord giver os denne tilskyndelse: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Det er smukke og trøstende ord. Ingen i hele universet er mere pålidelig end vor kærlige himmelske Fader. Men ikke desto mindre er det langt nemmere at læse disse ord i Ordsprogenes Bog end at leve efter dem i dagligdagen.

19 Mange har en forkert opfattelse af hvad det vil sige at stole på Jehova. Nogle mener at det blot er en følelse der fylder ens hjerte. Og andre mener at tillid til Gud betyder at vi kan forvente at han vil skærme os mod alle vanskeligheder og løse ethvert problem vi kommer ud for i hverdagen — og det lige med det samme! Men sådanne opfattelser savner ethvert grundlag. Tillid er mere end blot en følelse, og den er ikke tåget og abstrakt. For voksne indebærer tillid at man træffer nogle bevidste, velovervejede beslutninger.

20, 21. Hvad vil det sige at stole på Jehova, og hvordan kan det illustreres?

20 Tænk igen over Ordsprogene 3:5. Her stilles det at stole på Jehova op som en kontrast til det at støtte sig til sin egen forstand. Det viser at man ikke kan gøre begge dele. Betyder det så at vi ikke må gøre brug af vore forstandsevner? Nej, for det er Jehova der har givet os disse evner, og han forventer at vi bruger dem i tjenesten for ham. (Romerne 12:1) Men hvad støtter vi os til når vi træffer beslutninger? Hvis vores tankegang ikke harmonerer med Jehovas, ser vi så hans visdom som det den er — uendeligt højere end vores? (Esajas 55:8, 9) At stole på Jehova indebærer at vi lader vores tankegang forme efter hans.

21 Det kan illustreres på følgende måde: Forestil dig en familie der er på biltur. Den lille søn sidder på bagsædet, forældrene på forsædet, og det er faderen der kører. Når der i løbet af køreturen opstår forskellige vanskeligheder — måske besvær med at finde vej eller problemer på grund af vejret eller vejforholdene — hvordan reagerer en lydig, tillidsfuld søn da? Råber han til sin far omme fra bagsædet og fortæller ham hvordan han skal styre bilen? Protesterer han mod sine forældres beslutninger, og bliver han sur når de siger han skal beholde sikkerhedsselen på? Nej, helt naturligt stoler barnet på at hans forældre ved hvad der er bedst i sådanne situationer, selv om de jo er ufuldkomne. Jehova er vor fuldkomne Fader. Bør vi ikke stole uforbeholdent på ham, især når vi kommer ud for prøvende omstændigheder? — Esajas 30:21.

22, 23. (a) Hvorfor bør vi sætte vores lid til Jehova når vi kommer ud for problemer, og hvordan kan vi gøre det? (b) Hvad vil den næste artikel komme ind på?

 22 Ordsprogene 3:6 peger imidlertid på at vi skal ’tage Jehova i betragtning på alle vore veje’, ikke kun når vi kommer ud for vanskeligheder. De beslutninger vi træffer i det daglige, bør derfor afspejle vores tillid til Jehova. Når der opstår problemer, skal vi ikke fortvivle, gå i panik eller vende ryggen til Jehovas vejledning, der viser os den bedste måde at håndtere situationen på. Vi må betragte prøvelser som noget der giver os mulighed for at støtte Jehovas suverænitet, for at bevise at Satan er en løgner, og for at opdyrke lydighed og andre egenskaber der glæder Jehova. — Hebræerne 5:7, 8.

23 Vi kan vise at vi stoler på Jehova uanset hvilke hindringer der måtte komme. Det kan vi gøre i vore bønner og ved at se hen til Jehovas ord og hans menighed efter vejledning. Men hvordan kan vi i specifikke situationer stole på Jehova? Det vil den næste artikel belyse.

[Fodnote]

^ par. 13 Det græske ord Paulus her brugte, og som er oversat med „frugtesløshed“, er det samme som det der anvendes i den græske Septuaginta-oversættelse i den vending Salomon gentagne gange brugte i Prædikerens Bog, for eksempel i udtrykket „alt er tomhed!“ — Prædikeren 1:2, 14; 2:11, 17; 3:19; 12:8.

Hvad vil du svare?

• Hvordan viste David at han stolede på Jehova?

• Nævn tre årsager til at mennesker i dag udsættes for lidelser. Hvorfor er det godt at tænke over disse fra tid til anden?

• Hvilken dom udtalte Jehova over menneskene, og hvorfor var det en retfærdig dom?

• Hvad vil det sige at stole på Jehova?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 8]

David stolede på Jehova

[Illustration på side 10]

Jesus pegede på at det ikke var Jehova der var ansvarlig for at et tårn i Jerusalem styrtede sammen