Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Lær kunsten at være taktfuld

Lær kunsten at være taktfuld

 Lær kunsten at være taktfuld

PEGGY hørte den ene af sine drenge tale hårdt til sin lillebror. Det fik hende til at spørge den store: „Synes du at det var pænt af dig at tale sådan til din bror? Se hvor ked af det han er!“ Hvad ville hun opnå? Hun ville lære drengen den kunst at være taktfuld og tage hensyn til andres følelser.

Apostelen Paulus tilskyndede sin yngre medarbejder Timoteus til at være „taktfuld imod alle“ og ikke såre andres følelser. (2 Timoteus 2:24, fodnote) Hvad er takt? Hvordan bliver vi mere taktfulde? Og hvordan kan vi lære andre at vise takt?

Hvad er takt?

En ordbog definerer takt som „en god fornemmelse for hvordan man skal opføre sig for ikke at såre eller støde an“. Det er afledt af et latinsk ord der kan oversættes med „berøring“ eller „følesans“. Ligesom følsomme fingerspidser kan mærke om noget er klistret, blødt, glat, varmt eller loddent, kan den taktfulde fornemme andres følelser og vurdere hvordan bestemte ord og handlinger vil berøre dem. Takt er ikke noget indstuderet — takt udspringer af oprigtigt hensyn.

Bibelen omtaler en episode hvor Elisas tjener, Gehazi, var taktløs. En kvinde fra Sjunem hvis søn netop var død i hendes arme, opsøgte Elisa for at høre trøstende ord. Da han gennem Gehazi spurgte om hun og hendes familie havde det godt, svarede hun: „Det står godt til.“ Idet hun trådte hen til Elisa, ’nærmede Gehazi sig for at skubbe hende bort’. Det fik Elisa til at sige: „Lad hende være, for hendes sjæl i hende er bitter.“ — 2 Kongebog 4:17-20, 25-27.

Hvorfor var Gehazi så tankeløs og taktløs? Sandt nok havde kvinden ikke røbet sine følelser da hun blev spurgt; men det er jo heller ikke naturligt at røbe sine følelser for alle og enhver. Alligevel har man sikkert kunne se på hende at hun var forpint. Elisa fornemmede hendes stemning, hvorimod Gehazi enten overså eller ignorerede den. Her ser vi en hyppig årsag til taktløshed. Hvis man går for højt op i sit arbejde, kan man let overse eller tilsidesætte behovene hos dem man har med at gøre. Man risikerer at blive som den buschauffør der var så opsat på at overholde køreplanen at han ikke standsede for at tage passagerer med.

Hvis vi modsat Gehazi vil være taktfulde, må vi være venlige, for vi kan ikke på forhånd vide hvordan andre virkelig har det. Vi bør altid være opmærksomme på andres signaler og være klar med en venlig bemærkning eller gestus. Hvordan bliver man god til det?

Forstå andres følelser

Jesus var eminent til at sætte sig ind i andres følelser og bedømme hvordan han kunne vise mest mulig venlighed. Engang hvor han spiste hos farisæeren Simon, blev han opsøgt af „en kvinde som i byen var kendt for at være en synder“. Heller ikke hun sagde noget, men hendes handlinger  talte deres tydelige sprog. „Hun kom med en alabastkrukke med vellugtende olie, og hun stillede sig bag [Jesus], ved hans fødder, og græd og begyndte med sine tårer at væde hans fødder, og med sit hoveds hår tørrede hun dem. Og hun kyssede ømt hans fødder og indgned dem med den vellugtende olie.“ Jesus opfattede hvad det betød. Han vidste også at Simon sagde til sig selv: „Hvis denne mand var en profet, ville han vide hvem og hvad den kvinde er som rører ved ham, at hun er en synder.“ — Lukas 7:37-39.

Det er let at se hvor negativt det havde virket hvis Jesus havde skubbet kvinden bort, eller hvis han havde sagt til Simon: „Hvor er du tungnem! Kan du ikke se at hun fortryder sine synder?“ I stedet fortalte Jesus taktfuldt Simon en lignelse om en der eftergav én mand en stor gæld og en anden en langt mindre gæld. „Hvem af dem vil nu elske ham mest?“ spurgte Jesus. På den måde fordømte han ikke Simon, men skabte anledning til at rose ham for hans korrekte svar. Derpå gjorde han venligt Simon opmærksom på alt det der røbede kvindens sande følelser og hendes sindsændring. Så vendte Jesus sig om mod kvinden og viste venligt at han forstod hvad hun følte. Han sagde at hendes synder var tilgivet, og han sluttede: „Din tro har frelst dig; gå blot med fred.“ De taktfulde ord må have styrket kvinden i hendes beslutning om at gøre det rette. (Lukas 7:40-50) Jesus var taktfuld fordi han lagde mærke til andres stemning og var medfølende.

Ligesom Jesus underviste Simon, sådan kan vi lære os selv og andre at opfatte kropssproget, alt det usagte der viser noget om hvad vores medmennesker føler. Erfarne forkyndere kan nu og da undervise nye forkyndere i at vise takt. Efter et besøg kan de sammen analysere de signaler der viste hvordan den besøgte havde det. Viste vedkommende tegn på frygt, skepsis, irritation eller travlhed? Hvordan kunne man bedst have fået vedkommende til at føle sig godt tilpas? Og ældste kan gøre noget for brødre og søstre der taktløst har forurettet hinanden. Ræsonnér med begge parter så de lever sig ind i hinandens følelser og finder ud af om modparten føler sig fornærmet, overset eller misforstået. Drøft hvordan venlighed kan få den anden til at føle sig bedre tilpas.

Det er klogt af forældre at lære deres børn medfølelse, som vil motivere dem til at være taktfulde. Storebroderen som blev omtalt i indledningen, lagde mærke til at hans lillebror var rød i hovedet, surmulede og havde tårer i øjnene, og forstod nu hvor ondt det gjorde. Som Peggy havde håbet, fortrød han det han havde sagt, og besluttede sig for at være hensynsfuld. Begge drengene var lærvillige og blev siden dygtige forkyndere og ældste.

Vis forståelse

Takt er især vigtig når man har et udestående med en anden, for det er så let at komme til at nedværdige andre. Det er altid på sin plads at sige noget anerkendende om den anden. Kritisér ikke modparten — tal kun om problemet. Beskriv hvordan den andens handlemåde berører dig, og fortæl præcist hvad du kunne tænke dig at han lavede om på. Lyt derefter villigt. Måske har du misforstået ham.

 Det er altid velgørende for andre at mærke at vi forstår deres holdninger, uanset om vi er enige med dem eller ej. Jesus viste taktfuldt at han forstod Martas bekymring ved at sige: „Marta, Marta, du er bekymret og urolig over mange ting.“ (Lukas 10:41) Når en anden letter sit hjerte, kan vi vise takt ved ikke at buse ud med en løsning inden den anden har talt færdig. Vi bør taktfuldt lytte og vise vores forståelse ved med egne ord at gengive hans opfattelse af problemet. Det er et udtryk for empati.

Hvad man ikke skal sige

Da dronning Ester ville anmode sin gemal om at forpurre Hamans morderiske komplot mod jøderne, ventede hun taktfuldt med at bringe det følsomme emne på bane til kongen var i godt humør. Det er også lærerigt at lægge mærke til hvad hun ikke sagde. Taktfuldt undlod hun at omtale kongens medansvar for sammensværgelsen. — Ester 5:1-8; 7:1, 2; 8:5.

På samme måde kan vi vise hensyn til en kristen søsters mand som ikke er et af Jehovas Vidner. I stedet for at tage Bibelen frem når vi besøger hjemmet, hvorfor så ikke skabe en god stemning ved taktfuldt at spørge til hans interesser? Når en fremmed møder op i rigssalen i fritidstøj, eller når en broder eller søster kommer til møde for første gang i lang tid, er det godt at byde vedkommende hjerteligt velkommen uden at sige noget om påklædningen eller fraværet. Og når en nyinteresseret siger noget der ikke er rigtigt, så er det måske bedst ikke straks at korrigere ham. (Johannes 16:12) Takt indbefatter at man hensynsfuldt tænker på hvad man ikke skal sige.

Ord der virker lægende

Hvis man lærer at udtrykke sig taktfuldt, kan man glæde sig over et venligt forhold til andre, selv når de misforstår én og bærer nag. Dengang Efraims mænd ’hårdnakket søgte strid med’ Gideon, svarede han taktfuldt og fortalte omhyggeligt hvad der virkelig var foregået. Desuden udtrykte han sin oprigtige beundring for det som Efraims mænd havde udrettet. Gideon viste takt ved at tage årsagen til deres vrede i betragtning, og hans beskedenhed hjalp på deres humør. — Dommerne 8:1-3; Ordsprogene 16:24.

Forsøg derfor altid at tænke på hvordan dine ord vil påvirke andre. Den der er taktfuld, vil erfare den glæde der omtales i Ordsprogene 15:23: „En mand fryder sig over sin munds svar, og hvor er det godt med et ord i rette tid!“

[Illustration på side 31]

Forældre kan lære deres børn at tage hensyn til andres følelser

[Illustration på side 31]

Erfarne forkyndere kan lære nye forkyndere at være taktfulde