Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Vær ikke bange eller skrækslagne“

„Vær ikke bange eller skrækslagne“

 „Vær ikke bange eller skrækslagne“

„Vær ikke bange eller skrækslagne. . . . Jehova vil være med jer.“ — 2 KRØNIKEBOG 20:17.

1. Hvordan påvirker terrorismen folk, og hvorfor er deres frygt forståelig?

TERRORISME! Alene ordet kan fremkalde frygt og få folk til at føle sig utrygge og hjælpeløse. Det kan fremkalde følelser af både skræk, sorg og vrede og beskriver noget som mange frygter vil forpeste samfundet i årene der kommer. Den begrænsede succes nogle lande i årtiernes løb har haft med at bekæmpe terrorisme, giver kun yderligere grund til frygt.

2. Hvordan reagerer Jehovas Vidner på terrorproblemet, og hvilke spørgsmål afføder det?

2 Der er ikke desto mindre al mulig grund til at se fremtiden trygt i møde. Jehovas Vidner, der forkynder i 234 lande og områder på jorden, er bemærkelsesværdigt optimistiske. I stedet for at frygte at man aldrig vil komme terrorismen til livs, er de overbeviste om at den snart vil være et overstået kapitel. Er det realistisk at dele deres optimisme? Hvem vil nogen sinde kunne befri verden for denne plage, og hvordan vil det kunne lade sig gøre? Eftersom vi sikkert alle på en eller anden måde er blevet berørt  af vold, vil det være godt at undersøge hvorfor nogen kan være så optimistiske.

3. Hvad skaber frygt, og hvad er der blevet forudsagt om vor tid?

3 Der er mange grunde til at folk i dag kan være bange, ja måske ligefrem skrækslagne. Tænk på alle dem der ikke længere er i stand til at klare sig selv på grund af høj alder, dem der sygner hen som følge af uhelbredelig sygdom, og alle de familier der må kæmpe for at få økonomien til at hænge sammen. Livet i sig selv er usikkert. Nogle føler det måske som om ulykker og katastrofer lurer om hvert hjørne for at sprede død og ødelæggelse, ja, udslette alt hvad de sætter pris på. Al denne frygt og disse bekymringer, samt de personlige konflikter og skuffelser vi oplever, har apostelen Paulus beskrevet meget præcist med ordene: „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, . . . uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode.“ — 2 Timoteus 3:1-3.

4. Hvad positivt er der ved det dystre billede i Andet Timoteusbrev 3:1-3?

4 Dette skriftsted tegner ganske vist et dystert billede, men peger også på at der er håb forude. Læg mærke til at disse kritiske forhold ville kendetegne „de sidste dage“ af Satans nuværende onde tingenes ordning. Det betyder at hjælpen er nær, og at den onde verden vi oplever, snart vil blive erstattet af Guds riges styre, det rige som Jesus lærte sine disciple at bede om. (Mattæus 6:9, 10) Dette fuldkomne rige er Guds himmelske regering, som „aldrig vil blive ødelagt“. Det vil ifølge profeten Daniel „knuse og gøre ende på alle disse [menneskeskabte] riger, men selv bestå evindelig“. — Daniel 2:44.

Terrorisme kontra kristen neutralitet

5. Hvordan har nationerne i den senere tid reageret på terrortruslen?

5 I årtier har terrorisme kostet tusinder af mennesker livet. Men efter angrebene i New York og Washington den 11. september 2001 blev verden pludselig mere opmærksom på farerne ved terrorisme. Som følge af terrorismens globale omfang var verdens nationer hurtige til at slutte sig sammen om at bekæmpe den. Medierne oplyste at „udenrigsministre fra 55 europæiske, nordamerikanske og centralasiatiske lande [den 4. december 2001] enstemmigt vedtog en plan“ der skulle koordinere indsatsen. En højtstående amerikansk embedsmand roste initiativet og sagde at det tilførte kampen mod terrorismen „ny energi“. Pludselig var hundreder af millioner fanget i det som The New York Times Magazine kaldte „begyndelsen på en historisk krig“. Hvor store resultater denne indsats vil medføre, må tiden vise. Eftervirkningerne af krigen mod terror har skabt frygt og angst hos mange, men ikke hos dem der stoler på Jehova.

6. (a) Hvorfor har nogle til tider svært ved at forstå Jehovas Vidners kristne neutralitet? (b) Hvilket eksempel var Jesus for sine disciple i forbindelse med politik?

 6 Det er velkendt at Jehovas Vidner forholder sig neutrale i politik. Det har de fleste heller ikke noget imod i fredstid, men mange bliver mindre tolerante når situationen tilspidses. Den frygt og usikkerhed der følger med krig, medfører ofte en stærk nationalisme. Ikkevidner vil derfor ofte have svært ved at forstå hvorfor nogen undlader at støtte nationale tiltag der har bred opbakning i befolkningen. Men sande kristne ved at det er vigtigt at adlyde Jesu befaling om ’ikke at være en del af verden’. (Johannes 15:19; 17:14-16; 18:36; Jakob 4:4) Det kræver at de er neutrale i politiske og samfundsmæssige anliggender. Jesus har vist hvordan vi skal forholde os. I betragtning af sin fuldkomne visdom og sine enestående evner kunne han have ydet et væsentligt bidrag til datidens samfund. Men han undlod at lade sig involvere i politik. I begyndelsen af sin tjeneste afslog han uden tøven det tilbud han fik af Satan, om at blive hersker over verdens riger. Senere afslog han desuden konsekvent at modtage et politisk embede. — Mattæus 4:8-10; Johannes 6:14, 15.

7, 8. (a) Hvad betyder Jehovas Vidners politiske neutralitet ikke, og hvorfor? (b) Hvorfor udelukker det der siges i Romerbrevet 13:1, 2, at sande kristne kan deltage i voldelige aktiviteter mod verdens regeringer?

7 Man må ikke tage Jehovas Vidners neutralitet som et udtryk for at de støtter eller ser gennem fingre med voldshandlinger. Det ville ikke være i harmoni med at de hævder at tjene „kærlighedens og fredens Gud“. (2 Korinther 13:11) De har lært hvordan Jehova betragter vold. Salmisten skrev: „Jehova ransager såvel den retfærdige som den ugudelige, og den der elsker vold, ham hader Hans sjæl.“ (Salme 11:5) De er også opmærksomme på det Jesus sagde til apostelen Peter: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ — Mattæus 26:52.

8 Historien viser at falske kristne ofte har ’grebet til sværd’, men det gælder ikke Jehovas Vidner. De afholder sig fra alle former for vold. Desuden adlyder de trofast påbuddet i Romerbrevet 13:1, 2: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder [verdslige herskere], for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger. Derfor, den der modstår myndigheden, står Guds ordning imod; de som står den imod, vil pådrage sig dom.“

9. På hvilke to måder bekæmper Jehovas Vidner terrorisme?

9 Men når nu terrorisme er så ondt, bør Jehovas Vidner så ikke være med til at bekæmpe den? Jo, det bør de, og det gør de. For det første vil de aldrig selv deltage i terrorhandlinger. For det andet underviser de folk i kristne principper. * Hvis alle levede efter disse principper, ville enhver form for vold ophøre. Sidste år brugte Jehovas Vidner 1.202.381.302 timer på at undervise folk i den kristne livsform. Denne tid var ikke spildt, for som følge af deres forkyndelse blev 265.469 personer døbt som vidner for Jehova, og dermed viste de at de kategorisk afviser vold.

10. Hvilke udsigter er der til at volden i verden vil blive bragt til ophør?

10 Desuden erkender Jehovas Vidner at de aldrig vil kunne fjerne ondskaben i verden. Det er grunden til at de ubetinget sætter deres lid til den eneste der kan, nemlig Jehova Gud. (Salme 83:18) Trods menneskers oprigtige indsats vil de aldrig kunne bringe volden til ophør. En bibelskribent blev inspireret til at skrive følgende om „de sidste dage“  vi nu oplever: „Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild.“ (2 Timoteus 3:1, 13) I betragtning heraf er det ikke sandsynligt at mennesker nogen sinde vil kunne vinde kampen mod ondskaben. Vi kan derimod stole på at Jehova vil fjerne volden fuldstændigt og for altid. — Salme 37:1, 2, 9-11; Ordsprogene 24:19, 20; Esajas 60:18.

Frygtløse trods det forestående angreb

11. Hvad har Jehova allerede gjort for at fjerne volden?

11 Eftersom fredens Gud hader vold, er det ikke svært at forstå hvorfor han har taget skridt til at fjerne den egentlige årsag til volden, nemlig Satan Djævelen. Faktisk har han allerede ladet ærkeengelen Mikael — sin indsatte konge, Jesus Kristus — tilføje Satan et ydmygende nederlag. Bibelen beskriver det på denne måde: „Der udbrød krig i himmelen: Mikael og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ — Åbenbaringen 12:7-9.

12, 13. (a) Hvorfor var 1914 et bemærkelsesværdigt år? (b) Hvad forudsiger Ezekiels profeti om dem der støtter Guds rige?

12 Både Bibelens kronologi og verdensbegivenhederne peger på at denne krig i himmelen fandt sted i 1914. Siden da er verdensforholdene blevet værre og værre. Åbenbaringen 12:12 forklarer hvorfor med ordene: „Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“

13 Djævelen har hovedsagelig rettet sin vrede mod Guds salvede tjenere og deres medarbejdere, ’de andre får’. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 12:17) Denne modstand vil inden længe nå sit klimaks når Satan Djævelen, der i Ezekiel, kapitel 38, kaldes „Gog fra Magogs land“, retter et forbitret angreb mod alle der støtter Guds oprettede rige og sætter deres lid til det.

14. Hvilken beskyttelse har Jehovas Vidner hidtil oplevet, og vil denne beskyttelse vare ved?

14 Efter at Satan er blevet kastet ud af himmelen, er Guds folk nogle gange blevet beskyttet mod Satans angreb ved at politiske elementer har grebet ind og hjulpet dem. Det er beskrevet i symbolske vendinger i Åbenbaringen 12:15, 16. Men under Satans sidste angreb vil de jordiske organisationer ifølge Bibelen ikke gribe ind og hjælpe dem der sætter deres lid til Jehova. Skulle det gøre kristne bange eller skrækslagne? Nej, slet ikke.

15, 16. (a) Hvordan hjælper Jehovas trøstende ord til sit folk på Josafats tid kristne i dag til at bevare optimismen? (b) Hvordan er Josafat og Judas folk et forbillede for Guds tjenere i dag?

15 Gud vil støtte sit folk lige så sikkert  som han støttede sit folk på kong Josafats tid. Vi læser: „Giv agt, hele Juda og alle I Jerusalems indbyggere og kong Josafat! Således har Jehova sagt til jer: ’I skal ikke være bange eller skrækslagne for denne vældige folkemængde; for kampen er ikke jeres, men Guds. . . . I får ikke brug for at kæmpe i dette tilfælde. Stil jer op, bliv stående og se at Jehova frelser jer. Juda og Jerusalem, vær ikke bange eller skrækslagne. Drag i morgen ud imod dem, og Jehova vil være med jer.’“ — 2 Krønikebog 20:15-17.

16 Judas folk blev forsikret om at de ikke ville få brug for at kæmpe. Når Guds tjenere bliver angrebet af Gog fra Magog, vil de heller ikke gribe til våben i selvforsvar. Nej, de vil ’blive stående og se at Jehova frelser dem’. At de bliver stående, betyder naturligvis ikke at de vil forholde sig fuldstændig passive. På Josafats tid forholdt Guds folk sig heller ikke helt passive, for vi læser: „Da bøjede Josafat sig med ansigtet mod jorden, og hele Juda og alle Jerusalems indbyggere faldt ned for Jehovas ansigt for at tilbede Jehova. . . . Endvidere rådførte [Josafat] sig med folket og opstillede sangere for Jehova og nogle til at lovsynge i hellig prydelse, idet de drog ud foran de væbnede mænd og sagde: ’Pris Jehova, for hans loyale hengivenhed varer evindelig.’“ (2 Krønikebog 20:18-21) Ja, selv da folket stod lige over for fjenden og hvert øjeblik kunne vente at blive angrebet, fortsatte de med aktivt at prise Jehova. Jehovas Vidner skal følge samme mønster når Gog retter sit angreb mod dem.

17, 18. (a) Hvilken positiv indstilling har Jehovas Vidner i dag trods Gogs forestående angreb? (b) Hvilken påmindelse har unge kristne for nylig fået?

17 Lige indtil Gog retter sit angreb mod Guds folk, ja, selv under hans angreb, vil Jehovas Vidner vise at de støtter Guds rige. De vil fortsætte med at hente styrke og beskyttelse i de mere end 94.600 menigheder der findes rundt om i verden. (Esajas 26:20) Tiden er derfor inde til modigt at prise Jehova! Guds folk lever i forventningen om Gogs snarlige angreb, men det får dem ikke til frygtsomt at unddrage sig. Det ansporer dem tværtimod til at øge deres lovprisningsoffer i det omfang det er muligt. — Salme 146:2.

 18 Denne positive indstilling kommer blandt andet til udtryk ved at tusinder af unge overalt i verden har valgt at begynde i heltidstjenesten. For at understrege at denne livsvej er langt den bedste, blev der ved områdestævnerne i 2002 udgivet en traktat med titlen Hvad vil du med dit liv? Både unge og ældre kristne er taknemmelige for en sådan aktuel påmindelse, eller formaning. — Salme 119:14, 24, 99, 119, 129, 146.

19, 20. (a) Hvorfor behøver kristne ikke at være bange eller skrækslagne? (b) Hvad skal vi se på i den næste studieartikel?

19 Kristne behøver ikke at være bange eller skrækslagne på grund af verdensforholdene. De ved at Jehovas rige inden længe én gang for alle vil fjerne volden i alle dens afskygninger. Det trøster dem desuden at vide at mange af dem der er døde som følge af vold, vil få livet tilbage i opstandelsen. Det vil betyde at nogle for første gang får mulighed for at lære om Jehova, mens det for andre vil betyde at de vil kunne fortsætte deres indviede tjeneste for ham. — Apostelgerninger 24:15.

20 Som sande kristne er vi fast besluttede på at forblive neutrale. Det er en storslået forret at kunne ’blive stående og se at Jehova frelser os’. Den næste artikel vil styrke vores tro ved at pege på begivenheder der, efterhånden som de indtræffer, vil øge vores forståelse af Bibelens profetier.

[Fodnote]

^ par. 9 Eksempler på nogle der er ophørt med at leve et voldeligt liv for at blive Jehovas Vidner, findes i Vågn op! for 22. marts 1990, side 21; 8. august 1991, side 18; og i Vagttårnet for 1. januar 1996, side 5, og 1. august 1998, side 5.

Spørgsmål til repetition

• Hvorfor er mange i dag pessimistiske?

• Hvorfor er Jehovas Vidner optimistiske når det gælder fremtiden?

• Hvad har Jehova allerede gjort i forbindelse med den der står bag al vold?

• Hvorfor har vi ingen grund til at frygte Gogs angreb?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 13]

Jesus har vist eksemplet i forbindelse med kristen neutralitet

[Illustrationer på side 16]

Tusinder af unge Jehovas Vidner er med glæde begyndt i heltidstjenesten

[Kildeangivelse på side 12]

UN PHOTO 186226/M. Grafman