Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Lær tilfredshedens hemmelighed

Lær tilfredshedens hemmelighed

 Lær tilfredshedens hemmelighed

I et opmuntrende brev til de kristne i Filippi skrev apostelen Paulus: „Jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har. . . . I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød.“ — Filipperne 4:11, 12.

Hvordan havde Paulus lært tilfredshedens hemmelighed? I betragtning af de høje leveomkostninger og den økonomiske ustabilitet vi oplever i dag, vil det i høj grad være gavnligt for sande kristne at lære denne hemmelighed så de kan koncentrere sig om deres tjeneste for Gud.

I SIT brev beskrev Paulus sin lovende karriere inden han blev kristen. Han sagde: „Hvis nogen anden mener at han kan sætte sin lid til kødet, kan jeg det endnu mere: omskåret på den ottende dag, af Israels slægt, af Benjamins stamme, hebræer født af hebræere; med hensyn til loven, farisæer; med hensyn til nidkærhed, forfølger af menigheden; med hensyn til retfærdighed — det vil sige ved lov — en der har vist sig udadlelig.“ (Filipperne 3:4-6) Hertil kom at Paulus, som nidkær jøde, havde fået stor bemyndigelse og støtte fra de øverste præster i Jerusalem. Alt dette kunne have givet ham magt og prestige — politisk, religiøst og uden tvivl også økonomisk — i den jødiske ordning. — Apostelgerninger 26:10, 12.

Men da Paulus blev en nidkær kristen tjener, ændrede situationen sig markant. For den gode nyheds skyld opgav han villigt sin lovende karriere og alt hvad han tidligere anså for at have betydning. (Filipperne 3:7, 8) Hvordan skulle han klare sig? Ville han få løn for sin tjeneste? Hvordan ville han få dækket sine behov?

Paulus udførte sin tjeneste uden nogen form for løn. Og for ikke at ligge sine trosfæller til byrde arbejdede han sammen med Akvila og Priskilla som teltmager mens han var i Korinth, og han påtog sig også andet arbejde for at klare sig selv. (Apostelgerninger 18:1-3; 1 Thessaloniker 2:9; 2 Thessaloniker 3:8-10) Paulus foretog tre omfattende missionsrejser og var også på farten for at besøge menigheder der havde særlige behov. Eftersom han var fuldt optaget af sin tjeneste for Gud, havde han ikke mange materielle ejendele. Sædvanligvis sørgede brødrene for det han behøvede. Men til tider var omstændighederne så ugunstige at han led nød og afsavn.  (2 Korinther 11:27; Filipperne 4:15-18) Selv under sådanne forhold klagede Paulus aldrig over sin lod i livet eller begærede det andre havde. Villig og glad arbejdede han hårdt til gavn for sine kristne trosfæller. Og det er fra Paulus vi har Jesu velkendte ord: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ Ja, Paulus er et godt eksempel for os. — Apostelgerninger 20:33-35.

Hvilken indstilling ligger bag?

Noget af det der i høj grad bidrog til Paulus’ lykke og tilfredshed, var hans syn på materielle ting. Hvordan kan vi efterligne ham? Kort sagt ved at være tilfredse med det nødvendige. I den forbindelse skrev Paulus til sin medarbejder Timoteus: „Ja, den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har. For vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ — 1 Timoteus 6:6-8.

Læg mærke til at viljen til at klare sig med hvad man har, ifølge Paulus er forbundet med gudhengivenhed. Han vidste at man kun kan opnå sand lykke ved at leve gudhengivent, det vil sige ved at lade tjenesten for Gud komme i første række frem for materielle ejendele eller rigdom. „Føde og klæder“ var blot noget der hjalp ham til fortsat at jage efter gudhengivenhed. For Paulus bestod tilfredshedens hemmelighed altså i at stole på Jehova, uanset omstændighederne.

Grunden til at mange i dag er bekymrede og ulykkelige er at de ikke kender denne hemmelighed eller ikke tager den alvorligt. De foretrækker at sætte deres lid til penge og det de kan købe for penge, i stedet for at være  tilfredse med det de har. Reklamebranchen og medierne får folk til at tro at de ikke kan være lykkelige medmindre de får det sidste nye, mest udsøgte og raffinerede — og helst her og nu. Som følge heraf lader mange sig lokke til at jage efter penge og materielle ting. Og i stedet for at finde lykke og tilfredshed „falder [de] i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse“. — 1 Timoteus 6:9, 10.

De har lært hemmeligheden

Som verden er i dag, er det da muligt at leve gudhengivent og fordringsløst og samtidig finde lykke og tilfredshed? Ja, det er det. Det har mange Jehovas Vidner erfaret. De har lært hemmeligheden ved at være tilfredse med de materielle ting de har. De har indviet sig til Gud og er optaget af at gøre hans vilje og lære andre om hans hensigt.

 Det er også værd at fremhæve dem som har ladet sig oplære for at blive sendt ud som missionærer og forkynde den gode nyhed om Guds rige i fremmede lande. (Mattæus 24:14) Ofte er levevilkårene i de lande de sendes ud til, ringere end i de lande de kommer fra. Da nogle missionærer i begyndelsen af 1947 ankom til et asiatisk land, led landet stadig under krigens efterveer, og kun de færreste boliger havde elektricitet. I mange lande erfarede missionærerne at tøjvask ikke foregik i en fuldautomatisk vaskemaskine, men stykke for stykke på et vaskebræt eller på stenene i en flod. Det væsentlige for dem var imidlertid den bibelundervisning de var kommet for at give, så de tilpassede sig de lokale forhold og gik op i deres forkyndelse.

Andre har taget heltidstjenesten op eller er flyttet til områder hvor der mangler forkyndere af den gode nyhed. Adulfo, der har virket som heltidsforkynder i mere end 50 år i forskellige dele af Mexico, siger: „Min kone og jeg har ligesom apostelen Paulus lært at tilpasse os omstændighederne. I et tilfælde var der ikke noget marked eller nogen by i nærheden af den menighed vi besøgte. Her bestod et måltid af en tortilla med en smule fedt og salt samt en kop kaffe. Det var alt hvad brødrene havde at spise, og de var tilfredse med tre tortillaer om dagen. Og vi lærte at leve ligesom dem. Jeg har i de 54 år hvor jeg har været i heltidstjenesten, gjort mange andre og lignende erfaringer.“

Florentino husker hvordan han og hans familie lærte at tilpasse sig trange kår. Han fortæller om sin barndom: „Min far var en velhavende købmand. Vi ejede en del jord. Jeg husker stadig disken i vores købmandsforretning som havde en skuffe på omkring 50 gange 20 centimeter med fire rum. Deri lagde vi det der kom ind i løbet af dagen. Når det blev fyraften, var den altid stopfyldt med mønter og pengesedler.

Pludselig vendte situationen sig, og fra at have overflod kom vi i nød. Vi mistede alt undtagen vores hjem. Derforuden kom en af mine brødre ud for en ulykke og blev lam i begge ben. Intet var som før. En tid tjente jeg penge ved at sælge frugt og kød. Jeg høstede også bomuld, druer og lucerne og hjalp med at vande markerne. Jeg arbejdede nærmest som altmuligmand. Min mor trøstede os ofte ved at minde os om at vi havde sandheden, en åndelig rigdom som kun få ejede. Jeg lærte altså at have rigeligt, men også at have lidt eller slet ingenting. Efter at have været heltidsforkynder i mere end 25 år kan jeg sige at jeg dag efter dag har erfaret velsignelsen ved at vide at jeg har valgt den bedste livsvej — at bruge al min tid i Jehovas tjeneste.“

Bibelen fortæller os udtrykkeligt at „denne verdens scene skifter“. Den tilskynder derfor ’dem der glæder sig, til at være som dem der ikke glæder sig, og dem der køber, som dem der ikke ejer noget, og dem der gør brug af verden, som dem der ikke bruger den fuldt ud’. — 1 Korinther 7:29-31.

Det er derfor tiden til at tage sit liv op til fornyet overvejelse. Hvis det er begrænset hvad du ejer, vær da på vagt over for at blive utilfreds, bitter eller endda misundelig. Og uanset hvad du har, vil det være víst at holde det på sin rette plads så det ikke bliver din herre. Paulus tilskyndede os til ’ikke at sætte vores håb til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem’. Hvis du gør det, så kan du også sige at du har lært tilfredshedens hemmelighed. — 1 Timoteus 6:17-19.

[Illustration på side 9]

Paulus arbejdede for ikke at ligge nogen til byrde

[Illustrationer på side 10]

Tusinder finder glæde og tilfredshed ved at leve gudhengivent