Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørger du: „Hvor er Jehova?“

Spørger du: „Hvor er Jehova?“

 Spørger du: „Hvor er Jehova?“

„De kom langt bort fra mig . . . Og de sagde ikke: ’Hvor er Jehova?’“ — JEREMIAS 2:5, 6.

1. Hvad har fået folk til at spørge: „Hvor er Gud?“

„HVOR er Gud?“ Det spørgsmål har mange stillet. Nogle har spurgt af nøgtern interesse for at vide hvor Gud befinder sig. Andre har spurgt sådan efter en omfattende katastrofe eller når de personligt var i knibe og ikke kunne forstå hvorfor Gud ikke greb ind. Og så er der dem der slet ikke spørger, men blot forkaster tanken om at Gud er til. — Salme 10:4.

2. Hvem har fundet Gud?

2 Naturligvis anerkender mange de overbevisende vidnesbyrd om at der findes en Gud. (Salme 19:1; 104:24) Nogle af dem er tilfredse med den religion de har. Men kærlighed til sandheden har motiveret millioner af andre over hele jorden til at søge efter den sande Gud. Og de har fundet ham, for ’han er ikke langt borte fra en eneste af os’. — Apostelgerninger 17:26-28.

3. (a) Hvor befinder Gud sig? (b) Hvad bør ifølge Bibelen være hensigten med at spørge: „Hvor er Jehova?“

3 At finde Jehova hænger sammen med at man erkender at „Gud er en ånd“, usynlig for det menneskelige øje. (Johannes 4:24) Jesus omtalte den sande Gud som ’sin himmelske Fader’. Hvad betyder det? At vor himmelske Fader i åndelig forstand er højt ophøjet, ligesom den bogstavelige himmel hvælver sig højt og strækker sig langt ud i rummet. (Mattæus 12:50; Esajas 63:15) Vi kan ikke se Gud bogstaveligt, men han gør det muligt for os at kende ham og få klarhed over hans hensigter. (2 Mosebog 33:20; 34:6, 7) Han besvarer de spørgsmål som oprigtige mennesker stiller i deres søgen efter livets mening. Desuden har han tydeligt udtrykt hvad han anser for rigtigt og forkert, og derved givet os klare retningslinjer så vi kan træffe afgørelser der er i harmoni med hans vilje. Han ønsker at vi omhyggeligt og seriøst bestræber os for at finde de rette svar. Da israelitterne lod Jehovas vilje ude af betragtning, irettesatte han dem gennem profeten Jeremias. De kendte Guds navn, men de spurgte ikke: „Hvor er Jehova?“ (Jeremias 2:6) Jehovas vilje var ikke det væsentligste for dem. De søgte ikke hans vejledning. Når du skal tage en beslutning — stor eller lille — spørger du da: „Hvor er Jehova?“

De søgte råd hos Gud

4. Hvordan kan vi efterligne Davids indstilling til at rådspørge Jehova?

4 Da David, Isajs søn, endnu var ung, opdyrkede han en stærk tro på Jehova. Han kendte Jehova som ’den levende Gud’. David havde personligt mærket Jehovas beskyttelse. Tilskyndet af tro og af kærlighed til Jehovas navn dræbte han den svært bevæbnede filisterkæmpe Goliat. (1 Samuel 17:26, 34-51) Men Davids medgang gjorde ham ikke selvsikker. Han tænkte ikke at Jehova fra nu af ville sørge for at alt lykkedes for ham, uanset hvad han foretog sig. I årene derefter rådspurgte David igen og igen Jehova når han skulle træffe en afgørelse. (1 Samuel 23:2; 30:8; 2 Samuel 2:1;  5:19) Han bad vedholdende: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud. Til dig har jeg sat mit håb dagen lang.“ (Salme 25:4, 5) Det er et godt eksempel for os!

5, 6. Hvordan søgte Josafat Jehova ved forskellige lejligheder?

5 Mens Josafat, den femte konge i Davids kongelige slægtslinje, regerede i Juda, rykkede tre landes forenede hære frem imod landet. I denne nødsituation „rettede [Josafat] sit ansigt mod at søge Jehova“. (2 Krønikebog 20:1-3) Det var ikke første gang han havde søgt Jehova. Kongen havde tidligere taget afstand fra den udbredte ba’alsdyrkelse som dominerede det frafaldne nordrige, Israel. Han havde valgt at vandre efter Jehovas bud. (2 Krønikebog 17:3, 4) Hvordan viste Josafat nu at han ’søgte Jehova’?

6 I en bøn som Josafat offentligt fremsagde i Jerusalem, gav han udtryk for at han havde husket Jehovas almagt. Han havde tænkt dybt over hvorfor Jehova havde drevet andre nationer bort og givet israelitterne deres land som arvelod. Kongen erkendte at han havde brug for Jehovas hjælp. (2 Krønikebog 20:6-12) Lod Jehova sig finde ved denne lejlighed? Ja. Gennem levitten Jahaziel gav Jehova udførlig vejledning om hvad judæerne skulle gøre, og dagen efter gav Han sit folk sejren. (2 Krønikebog 20:14-28) Hvordan kan vi forvisse os om at Jehova også vil lade sig finde af os når vi henvender os til ham for at få vejledning?

7. Hvilke bønner lytter Jehova til?

7 Jehova er ikke partisk. Han indbyder folk af alle nationer til at søge ham i bøn. (Salme 65:2; Apostelgerninger 10:34, 35) Han lægger mærke til motivet hos dem der beder til ham; og han forsikrer os om at han hører de retfærdiges bøn. (Ordsprogene 15:29) Han lader sig finde af nogle som ellers har ignoreret ham, men som nu ydmygt søger hans vejledning. (Esajas 65:1) Han bønhører endda dem der har tilsidesat hans lov, men derefter ydmygt ændrer sind. (Salme 32:5, 6; Apostelgerninger 3:19) Men når man ikke af hjertet adlyder Jehova, er ens bønner forgæves. (Markus 7:6, 7) Det fremgår af de følgende eksempler.

De blev ikke bønhørt

8. Hvorfor bønhørte Jehova ikke Saul?

8 Da profeten Samuel havde meddelt kong Saul at Gud havde vraget ham fordi han var ulydig, kastede Saul sig ned for Jehova. (1 Samuel 15:30, 31) Men han gjorde det kun for at tage sig godt ud. Hans motiv var ikke at adlyde Gud, men at blive æret i folkets påsyn. Da filistrene senere angreb Israel, rådspurgte Saul rent formelt Jehova. Men da han ikke fik noget svar, henvendte han sig til et åndemedium, skønt han vidste at Jehova havde forbudt det. (5 Mosebog 18:10-12; 1 Samuel 28:6, 7) Første Krønikebog 10:14 siger om Saul: „Han rådspurgte ikke Jehova.“ Hvorfor siges der sådan? Fordi han ikke havde ægte tro da han bad. Han  kunne derfor lige så godt have ladet være med at bede.

9. Hvad var der i vejen med Zedekias’ anmodning om Jehovas ledelse?

9 Noget lignende skete da afslutningen for Juda rige nærmede sig. Judæerne bad mange bønner til Jehova og rådførte sig med hans profeter. Men samtidig med at de udadtil viste ærefrygt for Jehova, gjorde de sig skyldige i afgudsdyrkelse. (Zefanias 1:4-6) Proforma spurgte de Gud til råds, men de var ikke oprigtigt indstillet på at underlægge sig hans vilje. Kong Zedekias bønfaldt Jeremias om at rådspørge Jehova på hans vegne. Jehova havde i forvejen meddelt kongen hvad han burde gøre; men som følge af menneskefrygt og mangel på tro undlod Zedekias at adlyde Jehova. Kongen fik ikke noget nyt svar der passede ham bedre. — Jeremias 21:1-12; 38:14-19.

10. Hvad gjorde Johanan forkert da han havde søgt Jehovas ledelse, og hvad kan vi lære af hans fejl?

10 Da Jerusalem var blevet ødelagt, og den babyloniske hær var draget af sted med de landflygtige judæere, planlagde øversten Johanan at føre de få tilbageblevne ned til Ægypten. Forinden anmodede de Jeremias om at bede Jehova vise hvad der var hans vilje. Men da de ikke fik det svar de ønskede, fulgte de deres eget hoved og gjorde som de havde planlagt. (Jeremias 41:16–43:7) Lærer det os ikke at når vi ’søger Jehovas ansigt’, må vi opfylde betingelserne for at han vil lade sig finde af os?

„Bliv ved med at forvisse jer om“ hvad Jehovas vilje er

11. Hvorfor er det vigtigt at følge rådet i Efeserbrevet 5:10?

11 At være en sand tilbeder af Jehova indebærer mere end at indvi sig, lade sig døbe, komme til menighedens møder og forkynde. Det berører alle sider af vores tilværelse. Hver dag bliver vi udsat for pres på mere eller mindre gennemskuelige måder, og det kunne få os til at afvige fra gudhengivenhedens vej. Hvordan reagerer vi på presset? Paulus gav følgende opfordring til de trofaste kristne i Efesus: „Bliv ved med at forvisse jer om hvad der er velbehageligt for Herren.“ (Efeserne 5:10) Mange episoder i Bibelen bekræfter at det er fornuftigt.

12. Hvad var det der mishagede Jehova da David søgte at føre pagtens ark til Jerusalem?

12 På kong Davids tid havde pagtens ark længe befundet sig i Kirjat-Jearim. David ønskede at føre arken til Jerusalem; men først rådslog han med folkets førere og sagde at han kun ville gøre det ’hvis det efter deres mening var godt og det havde Jehovas godkendelse’. Sørgeligt nok undlod han at forvisse sig om hvad Jehovas vilje var i den sag. Hvis han havde undersøgt sagen grundigt, havde han aldrig ladet arken køre på en vogn. Han ville have ladet levitterne af Kehats slægt bære den, sådan som Gud udtrykkeligt havde påbudt. David rådspurgte jo ellers altid Jehova, men forsømte ved denne lejlighed at sætte sig grundigt ind i hans anvisninger, og det fik tragiske  følger. David indrømmede senere: „Jehova vor Gud [brød] igennem mod os; for vi søgte ham ikke på rette måde.“ — 1 Krønikebog 13:1-3; 15:11-13; 4 Mosebog 4:4-6, 15; 7:1-9.

13. Hvilken formaning indgik i den sang der blev sunget da arken blev ført velbeholden til Jerusalem?

13 Da levitterne omsider bar arken fra Obed-Edoms hus til Jerusalem, sang optoget en sang som David havde skrevet. Den indeholdt denne indtrængende formaning: „Ty til Jehova og hans styrke. Søg til stadighed hans ansigt. Husk de undere som han har udført, hans mirakler og dommene fra hans mund.“ — 1 Krønikebog 16:11, 12.

14. Hvad kan vi lære af Salomons gode eksempel i ungdommen og hans fejl i alderdommen?

14 Kort før sin død formanede David sin søn Salomon: „Hvis du søger [Jehova], vil han lade sig finde af dig.“ (1 Krønikebog 28:9) Da Salomon havde besteget tronen, rejste han til Gibeon, hvor mødeteltet stod, og bragte Jehova ofre. Dér sagde Jehova imødekommende til Salomon: „Bed om noget jeg skal give dig.“ Som svar på Salomons anmodning gav Jehova ham gavmildt visdom og lærdom til at være dommer for Israel. I tilgift fik Salomon rigdom og ære. (2 Krønikebog 1:3-12) Ved hjælp af den plan Jehova havde givet David, opførte Salomon et prægtigt tempel. Men i forbindelse med sine ægteskaber forsømte Salomon at søge Jehova og giftede sig med kvinder der dyrkede afguder. I hans alderdom bøjede de hans hjerte så han ikke fulgte Jehova. (1 Kongebog 11:1-10) Uanset hvor fremtrædende eller forstandige vi ser ud til at være, er det vigtigt at vi ’bliver ved med at forvisse os om hvad der er velbehageligt for Herren’.

15. Hvorfor kunne Asa tillidsfuldt bede Jehova om at udfri Juda dengang ætiopieren Zera kom imod landet?

15 Hvor vigtigt det er, bliver understreget af tilfældet med kong Asa, Salomons oldesøn. Elleve år efter at Asa var blevet konge, kom ætiopieren Zera imod Juda med en millionhær. Ville Jehova udfri Juda? Over 500 år forinden havde Jehova tydeligt slået fast hvad hans tjenere kunne forvente hvis de lyttede til ham og overholdt hans bud, og hvad de kunne forvente hvis de var ulydige. (5 Mosebog 28:1, 7, 15, 25) I begyndelsen af sin regeringstid havde Asa fjernet de altre og støtter der blev brugt til afgudsdyrkelse, og han havde tilskyndet folket til at ’søge Jehova’. Asa havde ikke udsat dette til den dag han var i knibe. Med tro på Jehova kunne han bede Ham om at gribe ind til gavn for judæerne. Svaret kom i form af en overlegen sejr. — 2 Krønikebog 14:2-12.

16, 17. (a) Hvad gjorde Jehova den sejrrige Asa opmærksom på? (b) Hvilken hjælp fik Asa da han foretog sig noget uklogt, men hvordan reagerede han? (c) Hvad kan vi lære af Asas handlemåde?

16 Da Asa vendte tilbage fra sejren, sendte Jehova alligevel sin tjener Azarja hen for at møde kongen og sige: „Hør mig, Asa og hele Juda og Benjamin! Jehova er med jer så længe I er med ham; og hvis I søger ham, vil han lade sig finde af jer, men hvis I forlader ham, vil han forlade jer.“ (2 Krønikebog 15:2) Med fornyet nidkærhed fremmede Asa den sande tilbedelse. Men da han 24 år senere stod over for en ny krigstrussel, forsømte han at søge Jehova. Han rådførte sig ikke med Guds ord, og han så bort fra det Jehova havde gjort da den ætiopiske hær havde invaderet Juda. Tåbeligt allierede han sig med Aram. — 2 Krønikebog 16:1-6.

17 Det fik Jehova til at sende seeren Hanani hen for at irettesætte Asa. Kongen kunne stadig have taget imod Jehovas retledning; men i stedet blev han irriteret på Hanani og fik ham sat i huset med blokken. (2 Krønikebog 16:7-10) Hvor sørgeligt! Men hvad med os? Søger vi Gud, men ignorerer  hans vejledning? Når en bekymret ældste omsorgsfuldt vejleder os med Bibelens ord fordi vi er ved at komme ud på et skråplan, værdsætter vi så at han viser os „hvad der er velbehageligt for Herren“?

Glem ikke at spørge hvor Jehova er

18. Hvordan kan vi få gavn af Elihus ord til Job?

18 Under pres kan selv de der længe har tjent Jehova trofast, komme til at bære sig ufornuftigt ad. Da Job var blevet ramt af en frastødende sygdom, havde mistet sine børn og sine ejendele og var blevet bagtalt af sine såkaldte venner, blev han selvcentreret. Det fik Elihu til at konstatere: „Ingen vil sige: ’Hvor er Gud, den Mægtige som frembragte mig?’“ (Job 35:10) Job trængte til at få sin opmærksomhed henledt på Jehova og Hans bedømmelse af situationen. Ydmygt tog Job imod formaningen. Vi bør følge hans eksempel.

19. Hvad forsømte israelitterne i mange tilfælde?

19 Israelitterne vidste hvad Gud havde gjort for deres nation. Men det så de alt for ofte bort fra når de skulle træffe afgørelser i konkrete tilfælde. (Jeremias 2:5, 6, 8) Deres beslutninger bar præg af at de gik op i hvad de selv havde lyst til, så de spurgte ikke: „Hvor er Jehova?“ — Esajas 5:11, 12.

Bliv ved med at spørge: „Hvor er Jehova?“

20, 21. (a) Hvem har i dag ligesom Elisa søgt Jehovas vejledning? (b) Hvordan kan vi have gavn af at efterligne deres tro?

20 Da profeten Elias ved slutningen af sin gerning lod sin embedsklædning falde, tog hans tjener Elisa den, gik ned til Jordanfloden, slog på vandet og spurgte: „Hvor er Jehova, Elias’ Gud, ja, hvor er Han?“ (2 Kongebog 2:14) Svaret kom ved at Jehova viste at hans ånd nu hvilede på Elisa. Hvad kan vi lære af det?

 21 Noget tilsvarende er sket i nyere tid. Da nogle af Jehovas salvede tjenere afsluttede deres jordiske livsløb, granskede de der nu fik større ansvar, Bibelen og bad Jehova om vejledning. De forsømte ikke at spørge: „Hvor er Jehova?“ Som svar på deres bønner har Jehova vedvarende ledet sit folk og sørget for at alt er gået godt. Efterligner vi deres tro? (Hebræerne 13:7) I så fald vil vi holde os nær til Jehovas organisation, følge dens vejledning og af al kraft arbejde med i den gerning som organisationen udfører under Jesu Kristi ledelse. — Zakarias 8:23.

Hvad vil du svare?

• Med hvilket motiv bør vi spørge: „Hvor er Jehova?“

• Hvordan kan vi i dag få svar på spørgsmålet om ’hvor Jehova er’?

• Hvorfor bliver nogle bønner om Jehovas ledelse ikke besvaret?

• Hvilke bibelske eksempler viser hvor nødvendigt det er at ’blive ved med at forvisse sig om hvad der er velbehageligt for Herren’?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 9]

Hvordan søgte kong Josafat Jehova?

[Illustration på side 10]

Hvorfor rådspurgte Saul et åndemedium?

[Illustrationer på side 12]

Hvis vi skal forvisse os om ’hvor Jehova er’, må vi studere, bede og tænke over det vi læser