Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan kan man finde sande værdier?

Hvordan kan man finde sande værdier?

 Hvordan kan man finde sande værdier?

„HVIS du blot har din religion fordi der er tradition for den i familien, hvorfor så ikke vælge den keltiske religion dine forfædre havde for 2000 år siden?“ spørger Rodolphe med et strejf af ironi. Denne tanke kalder et smil frem hos hans unge tilhører.

„Mit gudsforhold er meget vigtigt for mig,“ siger Rodolphe. „Jeg er helt og holdent imod den tanke at jeg skal påtvinges en overleveret religiøs holdning fordi det tilfældigvis er den min familie i årtier eller århundreder har praktiseret.“ Rodolphe overvejede sagen omhyggeligt; han betragtede ikke dette vigtige anliggende som noget han blot skulle arve.

Selv om en religiøs overbevisning ikke som en selvfølge går i arv nu om dage, forbliver flertallet alligevel tilknyttet deres families religion. Men er det altid rigtigt at holde sig til sine forældres religion? Hvad siger Bibelen om det?

Da israelitterne havde vandret 40 år i ørkenen, stillede Josua, Moses’ efterfølger, dem over for et valg: „Hvis I ikke synes om at tjene Jehova, så vælg selv i dag hvem I vil tjene: enten de guder som jeres forfædre dyrkede på den anden side af Floden, eller amoritternes guder i hvis land I nu bor. Men jeg og mit hus, vi vil tjene Jehova.“ — Josua 24:15.

En af de forfædre Josua henviste til, var Tara, Abrahams far, der boede i byen Ur, som lå øst for Eufratfloden. Bibelen fortæller ikke meget om Tara, ud over at han dyrkede andre guder. (Josua 24:2) Hans søn Abraham, som ikke havde fuld kundskab om Guds hensigt, var villig til at forlade sin hjemby da Jehova befalede ham at gøre det. Ja, Abraham valgte en anden religion end den hans far havde. Af denne grund modtog Abraham den velsignelse Gud havde lovet ham, og han blev den person som mange religioner regner for at være „fader til alle som tror“. — Romerne 4:11.

Bibelens beretning om Rut, en stammoder til Jesus Kristus, skildres også i et positivt lys. Moabitterinden Rut, hvis mand var israelit, blev enke og stod over for et valg: Skulle hun blive i sit eget land eller tage med sin svigermor til Israel? Rut forstod at tilbedelsen af Jehova var langt mere ophøjet end den afgudsdyrkelse som hendes forfædre praktiserede, og sagde derfor til sin svigermor: „Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ — Rut 1:16, 17.

 I en begrundelse for at beretningen har plads i den bibelske kanon, forklarer Dictionnaire de la Bible at den viser „hvordan en kvinde af fremmed herkomst, født i et hedensk folk som var fjendtligt imod og hadet af Israel, . . . på grund af sin kærlighed til Jehovas nation og tilbedelsen af ham næsten med guddommelig ledelse bliver stammoder til den hellige kong David“. Rut tøvede ikke med at vælge en religion som var anderledes end hendes forældres, og på grund af den beslutning fik hun Guds velsignelse.

Beretningen om kristendommens begyndelse viser endnu tydeligere hvorfor Jesu disciple forlod deres forfædres religion. I en meget overbevisende tale tilskyndede Peter sine tilhørere til at lade sig „frelse fra denne forkvaklede generation“ ved at ændre sind og blive døbt i Jesu Kristi navn. (Apostelgerninger 2:37-41) Et af de mest bemærkelsesværdige eksempler er Saulus, en jøde der forfulgte de kristne. På vej til Damaskus viste Kristus sig for ham i et syn, hvorefter han blev kristen og blev kendt som apostelen Paulus. — Apostelgerninger 9:1-9.

Hovedparten af de kristne i det første århundrede fik dog ikke en så usædvanlig oplevelse. Alligevel forlod de alle jødedommen eller holdt op med at dyrke forskellige hedenske guder. De tog imod kristendommen i fuld forståelse af kendsgerningerne, tit efter en lang drøftelse angående Jesu rolle som Messias. (Apostelgerninger 8:26-40; 13:16-43; 17:22-34) Disse første kristne forstod helt og fuldt behovet for at foretage forandringer i deres liv. Indbydelsen gik ud til alle, både jøder og ikkejøder, og budskabet var det samme. For at få et godt forhold til Gud var det nødvendigt at tilbede på en ny måde, ved at blive kristne.

Det valg vi må træffe

Det krævede helt sikkert mod i det første århundrede at forlade familiens religiøse traditioner — jødedommen, kejserdyrkelsen, tilbedelse af hedenske guder — og at tilslutte sig en bevægelse der blev spottet af både jøder og romere. Dette valg førte hurtigt til hård forfølgelse. I dag kræver det også mod at nægte at „lade sig involvere og engagere i den atmosfære af ensretning der præger vor tid,“ som Hippolyte Simon, biskoppen af Clermont-Ferrand, beskriver det i sin bog Vers une France païenne? (Er Frankrig ved at blive hedensk?) Det kræver mod at tilslutte sig Jehovas Vidner, et religiøst mindretal der af og til kritiseres.

Paul, en ung mand fra Bastia på Korsika, var opvokset som katolik og var ved sjældne lejligheder med i kirkelige aktiviteter som at sælge kager for at skaffe penge til en katolsk velgørende institution. Da han ønskede at få større forståelse af Bibelen, sagde han ja tak til regelmæssige bibeldrøftelser med Jehovas Vidner. Med tiden kom han til at forstå at det han lærte, kunne blive ham til varig gavn. Som følge heraf fik Bibelen stor værdi for ham, og han blev et af Jehovas Vidner. Hans forældre respekterede hans valg, og det har ikke påvirket det nære forhold de har til hinanden.

Amélie bor i Sydfrankrig, og i hendes familie er der fire generationer af Jehovas Vidner. Hvorfor har hun valgt at have samme religiøse værdier som sine forældre? „Man bliver ikke et af Jehovas Vidner fordi ens forældre eller bedsteforældre er eller har været det,“ siger hun. „Men en dag siger man til sig selv:  ’Jeg har denne religion fordi det er min overbevisning.’“ Ligesom mange andre unge vidner for Jehova mener Amélie at hendes faste religiøse overbevisning giver hende en mening med livet og kan føre til varig lykke.

Hvorfor godtage Bibelens værdinormer?

Ordsprogenes Bog, kapitel 6, vers 20, indeholder en opfordring til dem der ønsker at have et godt forhold til Gud: „Min søn, hold din faders bud, og forlad ikke din moders lov.“ Denne vejledning anbefaler ikke blind lydighed, men tilskynder unge til at acceptere Guds normer ved at uddybe deres tro og selv tage standpunkt for Gud. Apostelen Paulus tilskyndede sine medkristne til at ’forvisse sig om alt’, undersøge om det de havde lært, stemte med Guds ord og hans vilje og derefter handle efter det. — 1 Thessaloniker 5:21.

Mere end seks millioner vidner for Jehova, unge som gamle, har taget en sådan beslutning, hvad enten de er opvokset i kristne familier eller ej. Gennem et omhyggeligt studium af Bibelen har de fundet troværdige svar på deres spørgsmål om hensigten med livet og fået en klar forståelse af Guds vilje med menneskene. Efter at have tilegnet sig denne kundskab er de begyndt at antage Guds normer, og de bestræber sig for at gøre Guds vilje.

Hvad enten du regelmæssigt læser dette blad eller ej, så tag imod Jehovas Vidners tilbud om at hjælpe dig til at få indblik i Bibelens skatkammer af værdier. På denne måde vil du kunne ’smage og se at Jehova er god’, og du vil tilegne dig en kundskab som, når den omsættes til handling, kan føre til evigt liv. — Salme 34:8; Johannes 17:3.

[Illustration på side 5]

Repræsentanter fra en fransk familie hvor fire generationer er Jehovas Vidner

[Illustration på side 7]

Rut valgte at tjene Jehova frem for sine forfædres guder