Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Før og efter — Hendes liv tog en vending

Før og efter — Hendes liv tog en vending

 „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer“

Før og efter — Hendes liv tog en vending

MATSEPANG fandt at hendes liv var blevet tomt og uden mening. Hun var vokset op i Lesotho i det sydlige Afrika og opdraget som katolik. Matsepang blev i mange år udnyttet af nonner som, i stedet for at hjælpe hende til at komme nær til Gud, lokkede hende til at deltage i umoralske handlinger for penge.

Det førte til at Matsepang blev skuffet over religion og ikke kunne forlige sig med troen på en kærlig Skaber der viser sine jordiske skabninger omsorg. Det at hun var blevet misbrugt og svigtet, havde efterladt hende med dybe følelsesmæssige ar og manglende selvværd. Hun blev efterhånden særdeles voldelig og aggressiv og kom ud i kriminalitet.

Matsepang blev med tiden medlem af en bande som stjal fra togrejsende. Hun blev arresteret og kom i fængsel i Sydafrika. Senere blev hun sendt tilbage til Lesotho, hvor hun fortsatte sit tidligere livsmønster med alkoholmisbrug, kriminalitet, vold og umoralitet.

På et tidspunkt hvor hun var langt nede, bad hun til Gud om hjælp og gav ham følgende løfte: „Kære Gud, hvis jeg overlever, vil jeg gøre hvad jeg kan for at tjene dig.“

Hun mødte kort efter to missionærer som var Jehovas Vidner, og de begyndte at studere Bibelen med hende. Studiet åbnede hendes øjne for at Gud ikke er ligeglad med os, men viser os omsorg. Hun erkendte at Satan, „løgnens fader“, ved hjælp af sin underfundighed og vildledende taktik kan få nogle til at føle at de er uden betydning, og tro at Gud aldrig vil kunne holde af dem. — Johannes 8:44; Efeserne 6:11.

Det opmuntrede Matsepang meget at lære at vi tværtimod kan have en sund selvrespekt hvis vi angrer vores tidligere syndige liv, søger Guds tilgivelse og bestræber os på at behage ham. Hun kom til at forstå at „Gud er større end vort hjerte“, og at han betragter os helt anderledes end vi måske selv gør. — 1 Johannes 3:19, 20.

Hun fandt stor trøst i følgende ord af salmisten David: „Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ (Salme 34:18) Eftersom hun selv var „knust i ånden“, forstod hun at Jehova ikke forlader sine tjenere, selv om nogle af dem bliver modløse og føler sig uden betydning.  Det varmede hende om hjertet at Gud har omsorg for alle der tjener ham, og holder dem oppe i svære tider. (Salme 55:22; 1 Peter 5:6, 7) Hun blev især meget bevæget over ordene: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ — Jakob 4:8.

Det blev hurtigt tydeligt hvilken kraft der er i Bibelen. Matsepang begyndte at overvære de kristne møder regelmæssigt og ophørte med sin ubibelske levevis. Hvordan er det gået hende? Hun føler sig ikke længere uværdig til Guds kærlighed og omsorg. Siden hun blev døbt som et af Jehovas Vidner, har hun brugt tusinder af timer på at undervise andre om Guds gode nyhed om Riget. Selv om hun er mærket af det liv hun har levet, har hun nu en glad og meningsfyldt tilværelse. Det er et vidnesbyrd om at Bibelen indeholder en kraft som kan forandre folk. — Hebræerne 4:12.

[Tekstcitat på side 9]

„Kære Gud, hvis jeg overlever, vil jeg gøre hvad jeg kan for at tjene dig“

[Ramme på side 9]

Bibelske principper der opbygger

Bibelske principper som har trøstet ofre for misbrug:

„Når der var mange foruroligende tanker i mit indre, var det al din trøst [Gud] der kærtegnede min sjæl.“ (Salme 94:19) Den trøst vi får fra Jehova i hans ord, er til stor opmuntring. At grunde over denne trøst i tanke og bøn mildner et foruroliget hjerte og opbygger tro på og tillid til at Gud er en forstående ven.

„Han [Jehova] helbreder dem der har et sønderbrudt hjerte, og han forbinder deres smertende sår.“ (Salme 147:3) Hvis vi værdsætter Jehovas barmhjertighed og det han har gjort for at slette vores synder ved hjælp af Jesu genløsningsoffer, kan vi tillidsfuldt henvende os til Gud uden længere at føle os skyldbetyngede. Det kan give os en enestående trøst og fred i sindet.

„Ingen kan komme til mig [Jesus Kristus], medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham; og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.“ (Johannes 6:44) Ved hjælp af sin hellige ånd og gennem forkyndelsen af Riget drager Jehova os til sin søn og giver os håb om evigt liv.