Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvilken betydning har Herrens aftensmåltid for dig?

Hvilken betydning har Herrens aftensmåltid for dig?

 Hvilken betydning har Herrens aftensmåltid for dig?

„Enhver som spiser Herrens brød eller drikker Herrens bæger uværdigt, [vil] være skyldig over for Herrens legeme og blod.“ — 1 KORINTHER 11:27.

1. Hvad er den vigtigste begivenhed der er planlagt for 2003, og hvornår og hvordan blev denne højtid indstiftet?

DEN vigtigste begivenhed der er planlagt for 2003, vil finde sted den 16. april efter solnedgang. På dette tidspunkt vil Jehovas Vidner mødes for at holde højtiden til minde om Jesu Kristi død. Som nævnt i den foregående artikel indstiftede Jesus denne højtid, der også kaldes Herrens aftensmåltid, efter at han og hans apostle den 14. nisan år 33 havde fejret den jødiske påske. Det usyrede brød og den røde vin der bruges ved mindehøjtiden, symboliserer Jesu syndfri legeme og hans udgydte blod — det eneste offer der kan genløse menneskene fra den nedarvede synd og død. — Romerne 5:12; 6:23.

2. Hvilken advarsel indeholder Første Korintherbrev 11:27?

2 De der nyder symbolerne, må ikke gøre det uværdigt. Apostelen Paulus gjorde dette klart da han skrev til de kristne i fortidens Korinth, hvor Herrens aftensmåltid ikke blev højtideligholdt på rette måde. (1 Korinther 11:20-22) Paulus skrev: „Enhver som spiser Herrens brød eller drikker Herrens bæger uværdigt, [vil] være skyldig over for Herrens legeme og blod.“ (1 Korinther 11:27) Hvad betyder disse ord?

Nogle der fejrede mindehøjtiden uværdigt

3. Hvordan opførte mange kristne i Korinth sig ved fejringen af mindehøjtiden?

3 Mange kristne i Korinth fejrede mindehøjtiden uværdigt. Der var splittelser iblandt dem, og en tid medbragte nogle deres aftensmad og spiste og drak ofte umådeholdent før eller under mødet. De var hverken mentalt eller åndeligt årvågne, og det gjorde dem ’skyldige over for Herrens legeme og blod’. Desuden var de  der ikke havde spist aftensmad, sultne og blev distraheret. Mange tog derfor af symbolerne uden at vise dem den rette respekt og uden at forstå den alvor der var knyttet til begivenheden. Intet under at de bragte dom over sig selv! — 1 Korinther 11:27-34.

4, 5. Hvorfor er det vigtigt at de der plejer at nyde symbolerne ved mindehøjtiden, ransager sig selv?

4 Hvert år når mindehøjtiden nærmer sig, er det vigtigt at alle der plejer at nyde symbolerne, foretager en selvransagelse. For at kunne deltage i dette fællesskabsmåltid på rette vis må de befinde sig i en åndeligt sund tilstand. Enhver der viser manglende respekt, eller måske endda foragt for Jesu offer, vil være i fare for at blive ’udryddet af Guds folk’, ligesom de israelitter der deltog i et fællesskabsmåltid i en uren tilstand. — 3 Mosebog 7:20; Hebræerne 10:28-31.

5 Paulus sammenlignede mindehøjtiden med et fællesskabsmåltid i fortidens Israel. Han omtalte dem der deltog i mindemåltidet, som nogle der havde fællesskab med Messias, og sagde derefter: „I kan ikke drikke Jehovas bæger og dæmoners bæger; I kan ikke have andel i ’Jehovas bord’ og i dæmoners bord.“ (1 Korinther 10:16-21) Hvis en der normalt nyder symbolerne ved  mindehøjtiden, begår en alvorlig overtrædelse, bør han bekende den for Jehova og desuden søge åndelig hjælp hos menighedens ældste. (Ordsprogene 28:13; Jakob 5:13-16) Hvis han angrer og frembringer frugter som stemmer med sindsændringen, vil han ikke nyde symbolerne uværdigt. — Lukas 3:8.

Respektfulde iagttagere ved mindehøjtiden

6. Hvem har Gud forbeholdt det privilegium at nyde symbolerne ved Herrens aftensmåltid?

6 Bør de der i dag gør godt mod resten af Kristi 144.000 brødre, spise af brødet og drikke af vinen ved Herrens aftensmåltid? (Mattæus 25:31-40; Åbenbaringen 14:1) Nej. Dette særlige privilegium har Gud forbeholdt dem han har salvet med hellig ånd til at være „Kristi medarvinger“. (Romerne 8:14-18; 1 Johannes 2:20) Hvordan skal de der har håb om evigt liv i et globalt paradis under Guds riges styre, forholde sig? (Lukas 23:43; Åbenbaringen 21:3, 4) Eftersom de ikke er Kristi medarvinger og ikke har et himmelsk håb, overværer de mindehøjtiden som respektfulde iagttagere. — Romerne 6:3-5.

7. Hvordan vidste de kristne i det første århundrede at de skulle deltage i mindemåltidet?

7 De sande kristne i det første århundrede blev salvet med hellig ånd. Mange af dem fik én eller flere af åndens mirakuløse gaver, for eksempel evnen til at tale i tunger. Derfor var det ikke vanskeligt for dem at vide at de var salvet med Guds ånd og skulle nyde symbolerne ved mindehøjtiden. I vor tid vil kristne kunne afgøre om de er salvet med hellig ånd, på baggrund af følgende inspirerede ord: „Alle som ledes af Guds ånd, de er Guds sønner. I modtog nemlig ikke en ånd der hører trældom til og igen vækker frygt, men I modtog en ånd der hører dem til der antages som sønner; ved den ånd råber vi: ’Abba, Fader!’“ — Romerne 8:14, 15.

8. Hvem er „hveden“ og „ukrudtet“ der er omtalt i Mattæus, kapitel 13?

8 I århundredernes løb voksede de ægte salvede som „hvede“ i en mark med meget „ukrudt“, falske kristne. (Mattæus 13:24-30, 36-43) Fra 1870’erne blev „hveden“ mere og mere synlig, og nogle år senere blev der sagt til de salvede kristne tilsynsmænd: „Menighedens Ældste . . . bør fremsætte Betingelserne og Vilkaarene for dem, der kommer sammen til Mindemaaltidet: 1) Tro paa Blodet [Jesu blod] og 2) Indvielse til Herren og til hans Tjeneste lige til Døden. De bør derpaa indbyde alle dem, der er saaledes sindede og saaledes har indviet sig, til at deltage i Maaltidet til Minde om Herrens Død.“ — Studier i Skriften, bind VI, Den nye Skabning, side 526. *

Indsamlingen af ’de andre får’

9. Hvordan blev det i 1935 klart hvem ’den store skare’ er, og hvordan berørte det nogle af dem der hidtil havde nydt symbolerne ved mindehøjtiden?

9 Med tiden begyndte Jehovas organisation at rette opmærksomheden mod andre foruden Jesu salvede disciple. I den forbindelse skete der noget bemærkelsesværdigt midt i 1930’erne. Før den tid betragtede Guds folk ’den store skare’ der er omtalt i Åbenbaringen 7:9, som en sekundær åndelig skare. Man antog at denne skare skulle være sammen med de 144.000 opstandne salvede i himmelen som Kristi bruds veninder eller brudepiger. (Salme 45:14, 15; Åbenbaringen 7:4; 21:2, 9) Men den 31. maj 1935 blev der i et foredrag ved Jehovas Vidners stævne i Washington, D.C., ud fra Bibelen forklaret at ’den store skare’ er identisk med ’de andre får’ der lever i endens tid. (Johannes 10:16) Efter dette stævne ophørte nogle med at nyde symbolerne ved mindehøjtiden fordi de nu indså at de ikke havde et himmelsk, men et jordisk håb.

10. Hvilket håb nærer de „andre får“, og hvilke ansvarsopgaver har de?

10 Siden 1935 har der især fundet en indsamling sted af dem der ville komme til at udgøre ’de andre får’. Det er nogle der har tro på  genløsningen, indvier sig til Gud og støtter den „lille hjord“ af salvede i arbejdet med at forkynde Riget. (Lukas 12:32) Disse „andre får“ har håb om at komme til at leve evigt på jorden, men på alle andre områder ligner de den rest af arvinger til Riget som er tilbage på jorden i dag. Ligesom „de fastboende udlændinge“ i Israel der tilbad Jehova og adlød Loven, påtager de andre får sig i dag ansvarsopgaver i den kristne menighed, såsom at forkynde den gode nyhed sammen med dem der tilhører det åndelige Israel. (Galaterne 6:16) Ingen fastboende udlænding kunne blive præst eller konge i Israel, og der er heller ingen af de andre får der kan blive konge eller præst i det himmelske rige. — 5 Mosebog 17:15.

11. Hvorfor kan tidspunktet for ens indvielse have betydning for hvilket håb man har?

11 I 1930’erne kom det til at stå klart at den himmelske skare stort set var blevet udvalgt. I flere årtier har man nu søgt efter ’andre får’ der har et jordisk håb. Hvis en salvet viser sig troløs, er det højst sandsynligt at en kristen der gennem længere tid har tjent Gud trofast som et af de andre får, vil blive kaldet til at udfylde den manglende plads blandt de 144.000.

Hvorfor nogle nærer fejlagtige forventninger

12. Under hvilke omstændigheder bør en der har nydt symbolerne ved mindehøjtiden, ophøre med det?

12 Salvede kristne er helt sikre på at de har det himmelske kald. Men hvad nu hvis nogle der ikke har det himmelske kald, har nydt symbolerne ved mindehøjtiden? Nu da de er blevet klar over at de aldrig har haft det himmelske håb, vil deres samvittighed ganske givet tvinge dem til at holde op med at drikke af vinen og spise af brødet. Gud vil ikke se med velvilje på nogen der giver sig ud for at være kaldet til himmelsk konge og præst, hvis vedkommende er klar over at det i virkeligheden ikke er tilfældet. (Romerne 9:16; Åbenbaringen 20:6) Jehova udslettede levitten Kora fordi han formasteligt søgte at opnå det aronitiske præsteembede. (2 Mosebog 28:1; 4 Mosebog 16:4-11, 31-35) Hvis en kristen indser at han eller hun uberettiget har taget af symbolerne ved mindehøjtiden, bør vedkommende ophøre hermed og ydmygt bede Jehova om tilgivelse. — Salme 19:13.

13, 14. Hvorfor kunne nogle fejlagtigt få den opfattelse at de har det himmelske kald?

13 Hvorfor kunne nogle fejlagtigt få den opfattelse at de har det himmelske kald? En ægtefælles død eller en anden tragedie kunne få dem til at miste interessen for livet på jorden. Det kunne også skyldes at man gerne vil have de samme fremtidsudsigter som en nær ven der bekender sig som en salvet kristen. Gud har naturligvis ikke givet noget menneske den opgave at tildele andre dette privilegium. Han salver heller ikke arvingerne til Riget ved at lade dem høre stemmer der fortæller dem at de har dette håb.

14 Den forkerte religiøse opfattelse at alle gode mennesker kommer i himmelen, kunne få nogle til at mene at de har det himmelske kald. Det er derfor nødvendigt at man ikke lader sig påvirke af forkerte læresætninger man tidligere har troet på, eller andre faktorer. Nogle kunne for eksempel spørge sig selv: ’Tager jeg medicin der påvirker mig følelsesmæssigt? Er jeg et følelsesladet menneske der kunne fejlbedømme de stærke følelser jeg nærer?’

15, 16. Hvad mere kunne få nogle til uden grund at tro at de er salvede?

15 Man kunne også spørge sig selv: ’Ønsker jeg at være fremtrædende? Er jeg ambitiøs efter at opnå magt nu eller som en af Kristi kommende medarvinger?’ Da arvingerne til Riget blev kaldet i det første århundrede, var det ikke dem alle der havde ansvarsposter i menigheden. De der har et himmelsk kald, søger heller ikke at være fremtrædende og praler ikke af at være salvede. De viser den ydmyghed man kan forvente af dem der har „Kristi sind“. — 1 Korinther 2:16.

 16 Nogle har måske sluttet at de har det himmelske kald fordi de har tilegnet sig betragtelig bibelkundskab. Men at være salvet med hellig ånd medfører ikke en ekstraordinær forståelse, for Paulus måtte belære og vejlede visse af datidens salvede. (1 Korinther 3:1-3; Hebræerne 5:11-14) Gud har en ordning hvorigennem han tilvejebringer åndelig føde til hele sit folk. (Mattæus 24:45-47) Derfor bør ingen mene at salvede kristne har større visdom end dem der har et jordisk håb. Salvelsen med ånd giver sig ikke udslag i at man er særlig dygtig til at besvare bibelske spørgsmål, forkynde eller holde bibelske foredrag. Kristne med et jordisk håb har også gode evner på disse områder.

17. Hvem og hvad afgør hvem der hører til de salvede?

17 Hvis en trosfælle har spørgsmål vedrørende det himmelske håb, kan en ældste eller en anden moden kristen drøfte dem med ham. Der er imidlertid ingen der kan træffe denne afgørelse for en anden. Den der virkelig har det himmelske kald, behøver ikke at spørge andre om han eller hun har dette håb. Salvede er „født på ny, ikke ved en forgængelig men ved en uforgængelig sæd, gennem den levende og blivende Guds ord“. (1 Peter 1:23) Ved sin ånd og sit ord indplanter Gud den „sæd“ i et menneske som gør det til en „ny skabning“ med håb om at skulle leve i himmelen. (2 Korinther 5:17) Det er Jehova der træffer dette valg. Salvelsen ’afhænger ikke af den der vil eller af den der løber, men af Gud’. (Romerne 9:16) Hvordan kan man være sikker på at man har det himmelske kald?

Hvorfor deres håb er sikkert

18. Hvordan vidner Guds ånd sammen med de salvedes ånd?

18 Guds ånds vidnesbyrd forvisser salvede kristne om at de har det håb at skulle leve i himmelen. Paulus skrev: „I modtog en ånd der hører dem til der antages som sønner; ved den ånd råber vi: ’Abba, Fader!’ Ånden selv vidner sammen med vor egen ånd om at vi er Guds børn. Og når vi er børn, er vi også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger, forudsat vi lider sammen med ham så vi også kan blive herliggjort sammen med ham.“ (Romerne 8:15-17) Under den hellige ånds indflydelse vil de salvedes ånd, eller fremherskende indstilling, tilskynde dem til at opfatte det Bibelen siger om Jehovas åndelige børn, som noget der gælder dem. (1 Johannes 3:2) Guds ånd  giver dem en følelse af at de har et sønneforhold til ham, og den fremkalder et særligt håb i dem. (Galaterne 4:6, 7) Et evigt liv på jorden som fuldkomne mennesker omgivet af familie og venner er et herligt håb, men Gud har givet dem et andet håb. Med sin ånd har Gud indgivet dem så stærkt et håb om liv i himmelen at de er villige til at give afkald på alle jordiske bånd og fremtidsudsigter. — 2 Korinther 5:1-5, 8; 2 Peter 1:13, 14.

19. Hvad udvirker den nye pagt i salvede kristnes liv?

19 Salvede kristne er sikre på at de har et himmelsk håb, og at de er parthavere i den nye pagt. Det omtalte Jesus da han indstiftede mindehøjtiden, for han sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ (Lukas 22:20) Parterne i den nye pagt er Gud og de salvede. (Jeremias 31:31-34; Hebræerne 12:22-24) Jesus er mellemmanden. Den nye pagt er sat i kraft ved Jesu udgydte blod, og det er ikke blot jøder, men også folk fra nationerne der er med i pagten, og som er blevet udtaget til at være et folk for Jehovas navn. Pagten har desuden gjort dem til en del af Abrahams „afkom“. (Galaterne 3:26-29; Apostelgerninger 15:14) Denne „evige pagt“ gør det muligt for alle åndelige israelitter at blive oprejst til udødeligt liv i himmelen. — Hebræerne 13:20.

20. Hvilken pagt med Kristus bliver de salvede taget med i?

20 De salvede kristne er forvissede om at de har et himmelsk håb. De er også blevet taget med i en anden pagt, nemlig pagten om Riget. Om deres fællesskab med Kristus i denne pagt sagde Jesus: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige.“ (Lukas 22:28-30) Denne pagt mellem Kristus og hans medkonger forbliver i kraft for evigt. — Åbenbaringen 22:5.

Mindehøjtiden — en glædelig tid på året

21. Hvordan kan vi gøre god brug af tiden omkring mindehøjtiden?

21 Der er mange velsignelser forbundet med den tid hvor mindehøjtiden fejres. Vi vil have gavn af at læse det bibelpensum der er planlagt for denne periode. Det er også en særlig velegnet tid til at grunde over Jesu jordiske liv og død, til at bede og til at deltage i forkyndelsen. (Salme 77:12; Filipperne 4:6, 7) Selve højtiden minder os om den kærlighed som Gud og Kristus har vist i forbindelse med Jesu genløsningsoffer. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Den giver os håb og trøst og bør styrke os i vores beslutning om at efterligne Kristus i vort liv. (2 Mosebog 34:6; Hebræerne 12:3) Mindehøjtiden bør desuden styrke os i vores beslutning om at leve op til vores indvielse som Guds tjenere og være loyale disciple af hans elskede søn.

22. Hvad er den største gave Gud har skænket menneskeheden, og hvordan kan man vise sin værdsættelse af den?

22 Jehova giver os mange gode gaver. (Jakob 1:17) Vi har vejledningen i hans ord, hjælpen fra hans ånd og håbet om evigt liv. Guds største gave er Jesu sonoffer for de synder som de salvede og alle andre troende begår. (1 Johannes 2:1, 2) Hvor meget betyder Jesu død for dig? Vil du være blandt dem der viser din taknemmelighed for hans offer ved at være til stede når mindehøjtiden fejres efter solnedgang den 16. april 2003?

[Fodnote]

^ par. 8 Udgivet af Jehovas Vidner, men ikke længere på lager.

Spørgsmål til repetition

• Hvem kan nyde symbolerne ved mindehøjtiden?

• Hvorfor overværer ’de andre får’ kun Herrens aftensmåltid som iagttagere?

• Hvordan ved de salvede kristne at de bør spise af brødet og drikke af vinen ved højtiden til minde om Jesu død?

• Hvad er der god anledning til i tiden omkring mindehøjtiden?

[Studiespørgsmål]

[Grafisk fremstilling/illustrationer på side 18]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Til stede ved mindehøjtiden

I MILLIONER

15,597,746

15

14

13,147,201

13

12

11

10

 9

 8

 7

 6

 5

4,925,643

 4

 3

 2

 1

878,303

63,146

1935 1955 1975 1995 2002

[Illustration på side 18]

Vil du være til stede ved Herrens aftensmåltid i år?

[Illustrationer på side 21]

Det er godt at forøge sin bibellæsning og forkyndelse i perioden omkring mindehøjtiden