Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan behandler vi sandhedens ord på rette måde?

Hvordan behandler vi sandhedens ord på rette måde?

 Hvordan behandler vi sandhedens ord på rette måde?

EN TEATERANMELDER skrev engang om en forestilling som ikke faldt i hans smag: „Hvis De tilfældigvis har lyst til banaliteter, så gå endelig ind og se stykket.“ I en annonce citerede arrangørerne dette uddrag af anmeldelsen: „Gå endelig ind og se stykket.“ Formelt var citatet korrekt, men det var taget ud af sammenhængen og fordrejede derfor anmelderens ord.

Eksemplet belyser hvor vigtig sammenhængen er. Hvis man udelader nogle ord, kan meningen let forvrænges. Tænk blot på hvordan Satan fordrejede betydningen af De Hellige Skrifter da han prøvede at få Jesus til at gøre noget forkert. (Mattæus 4:1-11) Hvis man derimod tager sammenhængen i betragtning, forstår man mere nøjagtigt hvad der menes. Det gælder også når man læser et skriftsted i Bibelen. Det er altid klogt at se på skriftstedets sammenhæng og baggrund, for så forstår man bedre hvad skribenten havde i tanke.

Guds ord bør behandles med omhu

Sammenhæng kan defineres som „de dele af en skriftlig eller mundtlig udtalelse der kommer før eller følger efter et bestemt ord eller en bestemt passage, og som i de fleste tilfælde har betydning for meningen eller virkningen“. Baggrunden for en tekst kan være „de omstændigheder eller forhold der har at gøre med en bestemt begivenhed, situation eller lignende“. Vigtigheden af at se et skriftsted i den sammenhæng det forekommer i, fremhæves i følgende ord fra Paulus til Timoteus: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ (2 Timoteus 2:15) At behandle Guds ord på rette måde indebærer at vi forstår det rigtigt og gengiver  meningen ærligt og nøjagtigt over for andre. Det vil respekten for Bibelens Forfatter, Jehova, motivere os til, og det betyder at vi må tage sammenhængen og baggrunden i betragtning.

Baggrunden for Andet Timoteusbrev

Med det i tanke vil vi se nærmere på Andet Timoteusbrev i Bibelen. * Lad os først sætte os ind i hvad der er baggrunden for brevet. Hvem skrev Andet Timoteusbrev? Hvornår? Under hvilke omstændigheder? Derefter kan vi spørge: Hvem var den Timoteus som brevet blev stilet til? Hvordan var hans situation? Hvorfor behøvede han de oplysninger som brevet indeholder? Svarene vil uddybe vores forståelse og værdsættelse af brevet og vise os hvordan vi der lever i dag, kan have gavn af det.

De indledende vers i Andet Timoteusbrev viser at det er skrevet af apostelen Paulus og stilet til Timoteus. Af andre vers fremgår det at Paulus var „i lænker“ på grund af den gode nyhed da han skrev brevet. Han følte sig svigtet af mange og fornemmede at hans død var nær. (2 Timoteus 1:15, 16; 2:8-10; 4:6-8) Han må derfor have skrevet brevet under sit andet fængselsophold i Rom, sandsynligvis omkring år 65. Det var øjensynlig kort derefter at Nero dømte ham til døden.

Det er baggrunden for Andet Timoteusbrev. Det er dog værd at bemærke at Paulus ikke skrev til Timoteus for at beklage sig. Han advarede derimod Timoteus om vanskelige tider forude og tilskyndede sin ven til ikke at lade noget føre ham bort fra troen, men at blive ved med at „hente kraft“. Desuden skulle Timoteus give Paulus’ vejledning videre til nogle som igen ville være tilstrækkelig egnede til at hjælpe andre. (2 Timoteus 2:1-7) Paulus er et enestående eksempel med hensyn til at vise uselvisk omsorg for andre, selv i vanskelige tider. Det er en vejledning vi også bør følge.

Paulus kalder Timoteus „et elsket barn“. (2 Timoteus 1:2) Den unge mand omtales ofte i De Kristne Græske Skrifter som en trofast medarbejder for Paulus. (Apostelgerninger 16:1-5; Romerne 16:21; 1 Korinther 4:17) Da Paulus skrev dette brev, var Timoteus antagelig i trediverne og blev derfor stadig regnet for ung. (1 Timoteus 4:12) Men han havde stået prøve ved trofast at ’trælle sammen med Paulus’ i måske 14 år. (Filipperne 2:19-22) Til trods for at Timoteus altså var forholdsvis ung, gav Paulus ham den opgave at pålægge andre ældste „ikke at skændes om ord“, men koncentrere sig om det væsentlige, for eksempel at styrke troen og holde ud. (2 Timoteus 2:14) Timoteus blev også bemyndiget til at udnævne ældste og menighedstjenere. (1 Timoteus 5:22) Men han har måske været lidt tøvende med at udøve sin myndighed. — 2 Timoteus 1:6, 7.

Den unge ældste stod over for nogle alvorlige udfordringer. For eksempel var to mænd ved navn Hymenæus og Filetus i færd med at ’ødelægge troen hos nogle’ idet de hævdede at ’opstandelsen allerede havde fundet sted’. (2 Timoteus 2:17, 18) De mente åbenbart at opstandelsen blot var af åndelig art, og at de kristne allerede havde erfaret den. Måske citerede de, uden hensyn til sammenhængen, Paulus’ ord om at kristne havde været døde i deres synder, men var blevet gjort levende ved hjælp af Guds ånd. (Efeserne 2:1-6) Paulus gjorde opmærksom på at et sådant frafald ville gribe om sig. Han skrev: „Der kommer en tid da de ikke vil finde sig i den sunde lære, . . . og de vil vende ørerne bort fra sandheden og vende sig til usande historier.“ (2 Timoteus 4:3, 4) Den betimelige advarsel fra Paulus viste at det var bydende nødvendigt at Timoteus fulgte apostelens vejledning.

 Brevets værdi i dag

Af det foregående fremgår det at Paulus skrev Andet Timoteusbrev af mindst tre grunde: (1) Han vidste at han snart skulle dø og ville af den grund forberede Timoteus på at klare sig uden hans støtte. (2) Han ville udruste Timoteus til at beskytte de menigheder der var i hans varetægt, imod frafald og anden skadelig påvirkning. (3) Han ønskede at opmuntre Timoteus til vedvarende at være travlt optaget af tjenesten for Jehova og til at stole på at han ved hjælp af nøjagtig kundskab om de inspirerede skrifter ville kunne gendrive falsk lære.

Denne baggrundsviden giver os en dybere forståelse af Andet Timoteusbrev. Også i vor tid findes der frafaldne der ligesom Hymenæus og Filetus udbreder deres personlige opfattelser i et forsøg på at ødelægge vores tro. Desuden ser vi nu opfyldelsen af Paulus’ profeti om „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Mange har erfaret at Paulus havde ret da han advarende skrev: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:1, 12) Hvordan kan vi stå fast? Ligesom Timoteus må vi følge vejledningen fra dem der i mange år har tjent Jehova. Og ved at studere personligt, bede og komme sammen med vores trosfæller kan vi ’blive ved med at hente kraft’ i Jehovas ufortjente godhed. Desuden kan vi med tillid til kraften i den nøjagtige kundskab følge Paulus’ opfordring til at ’bevare mønsteret af sunde ord’. — 2 Timoteus 1:13.

’Mønsteret af sunde ord’

Hvad er det for „sunde ord“ Paulus omtalte? Det er den sande kristne lære han taler om. I sit første brev til Timoteus havde han som noget grundlæggende nævnt „vor Herre Jesu Kristi sunde ord“. (1 Timoteus 6:3) Efterligner man mønsteret af sunde ord, vil man få et sundt sind og en kærlig indstilling og vise hensyn til andre. Og eftersom Jesu tjeneste og lære harmonerer med alt hvad der ellers står i Bibelen, kan udtrykket „sunde ord“ i videste forstand sigte til hele Bibelens lære.

For Timoteus såvel som for alle andre kristne ældste var mønsteret af sunde ord noget ’skønt der var blevet dem betroet’, noget der skulle vogtes. (2 Timoteus 1:13, 14) Timoteus skulle ’forkynde ordet, være på færde når tiden var gunstig og når tiden var ugunstig, retlede, irettesætte og tilskynde, med al langmodighed og undervisning’. (2 Timoteus 4:2) Når vi tænker på at frafaldne udbredte deres lære, forstår vi hvorfor Paulus fremhævede vigtigheden af at være på færde med at undervise ved hjælp af sunde ord. Vi forstår også at Timoteus skulle beskytte hjorden ved at ’retlede, irettesætte, tilskynde’ og være dygtig til at undervise.

Hvem skulle Timoteus forkynde ordet for? Af sammenhængen fremgår det at han som ældste skulle forkynde ordet inden for den kristne menighed. I betragtning af presset fra modstanderne måtte Timoteus bevare sin åndelige balance og frimodigt forkynde Guds ord, ikke filosofiske tanker, personlige opfattelser eller nytteløse spekulationer. Det kunne ganske vist medføre modstand fra nogle som havde en uret indstilling. (2 Timoteus 1:6-8; 2:1-3, 23-26; 3:14, 15) Men ved at følge Paulus’ vejledning ville Timoteus forblive et bolværk mod frafald, ligesom  Paulus havde været det. — Apostelgerninger 20:25-32.

Indebærer Paulus’ formaning om at forkynde ordet også at det skulle forkyndes uden for menigheden? Ja, det fremgår af sammenhængen. Paulus fortsætter nemlig: „Du, derimod, vær ædru i alle ting, lid ondt, gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste.“ (2 Timoteus 4:5) At forkynde evangeliet — den gode nyhed om frelse for ikketroende — er kernen i den kristne tjeneste. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Og ligesom Guds ord bliver forkyndt i menigheden selv „når tiden er ugunstig“, sådan bliver vi også ved med, selv under vanskelige forhold, at forkynde ordet for dem der ikke hører til menigheden. — 1 Thessaloniker 1:6.

Guds inspirerede ord er grundlaget for al vores forkyndelse og undervisning. Vi har uforbeholden tillid til Bibelen. Paulus skrev til Timoteus: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed.“ (2 Timoteus 3:16) Dette vers bliver med god grund ofte citeret for at vise at Bibelen er Guds inspirerede ord. Men i hvilken hensigt skrev Paulus det?

Paulus henvendte sig jo til en ældste, en der havde ansvar for at ’retlede, reformere og optugte i retfærdighed’ inden for menigheden. Formålet må derfor have været at minde Timoteus om at stole på visdommen i det inspirerede ord som han var blevet undervist i fra han var spæd. Ligesom Timoteus må ældste i dag nu og da retlede overtrædere. Når de gør det, bør de altid støtte sig til Bibelen. Og eftersom Bibelen er inspireret af Gud, er al retledning der bygger på den, i virkeligheden retledning fra Gud. Hvis man afviser bibelsk begrundet retledning, afviser man ikke menneskers synspunkter, men den inspirerede vejledning fra Jehova selv.

Ja, Andet Timoteusbrev indeholder en rigdom af visdom fra Gud! Og meningen og vejledningen fremtræder meget klarere når vi ser brevet i dets sammenhæng og kender baggrunden for at det blev skrevet. I denne artikel har vi kun behandlet nogle få af de enestående, inspirerede oplysninger der findes i brevet, men det er tilstrækkeligt til at vise hvor gavnligt det er at tage sammenhængen i betragtning og at have den nødvendige baggrundsviden når vi læser i Bibelen. Det er af stor betydning når vi vil være sikre på at vi „behandler sandhedens ord på rette måde“.

[Fodnote]

^ par. 7 Flere oplysninger findes i Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2, side 1008-1011. (Udgivet af Jehovas Vidner.)

[Illustration på side 27]

Paulus ønskede at udruste Timoteus så han kunne beskytte menighederne

[Illustration på side 30]

Paulus mindede Timoteus om at stole på visdommen i Guds inspirerede ord