Hendes udholdenhed blev belønnet

Retsindige mennesker ønsker at deres pårørende skal lære Guds hensigter at kende og derved opnå et lykkeligt liv. Når nogen indvier sig til Gud, er andres gode adfærd, unges såvel som ældres, ofte medvirkende til at de har truffet denne kloge beslutning. Det var også tilfældet i den beretning som Jearim, en ung teenagepige fra Mexico, fortæller. Ved en af Jehovas Vidners særlige stævnedage, afleverede hun følgende lille brev til de ansvarshavende brødre:

„Jeg vil gerne dele min glæde med jer. Lad mig forklare hvorfor. For atten år siden — før jeg blev født — lærte mine forældre sandheden at kende. Min mor gjorde fremskridt, og senere gjorde min bror og jeg det samme. Sammen bad vi til Jehova om at min far også måtte slå ind på livets vej. Der er nu gået atten år, og i dag er det en ganske særlig dag for os. Min far skal nemlig døbes. Jeg takker Jehova for at han ikke har ladet enden komme før dette længe ventede øjeblik. Tak Jehova!“

I årenes løb har den unge piges familie helt sikkert haft principperne fra den inspirerede vejledning i Første Petersbrev 3:1, 2 i tanke: „I hustruer [skal] underordne jer jeres egne mænd, for at de af dem som ikke er lydige mod ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd og dybe respekt.“ Og den unge Jearim har fulgt det der står i Femte Mosebog 5:16: „Ær din fader og din moder, sådan som Jehova din Gud har påbudt dig.“ Ved at følge disse principper og vente tålmodigt på Jehova er Jearim og hendes familie blevet rigt velsignet.