Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Læg vægt på lydighed nu hvor afslutningen er nær

Læg vægt på lydighed nu hvor afslutningen er nær

 Læg vægt på lydighed nu hvor afslutningen er nær

„Silo . . . vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ — 1 MOSEBOG 49:10.

1. (a) Hvad har lydighed mod Jehova ofte været forbundet med? (b) Hvilken profeti om lydighed fremsatte Jakob?

LYDIGHED mod Jehova har ofte været forbundet med lydighed mod dem han har betroet en opgave, for eksempel engle, patriarker, dommere, præster, profeter og konger. Israels kongetrone blev endog kaldt „Jehovas trone“. (1 Krønikebog 29:23) Sørgeligt nok var mange af Israels herskere ulydige mod Gud og bragte derved ulykke over sig selv og deres undersåtter. Men Jehova lod ikke sine loyale være uden håb. Han trøstede dem med løftet om at han ville indsætte en konge der var hævet over alt fordærv, en som retfærdige mennesker med glæde ville adlyde. (Esajas 9:6, 7) På sit dødsleje udtalte patriarken Jakob følgende profeti om den fremtidige hersker: „Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ — 1 Mosebog 49:10.

2. Hvad betyder „Silo“, og hvad skulle hans kongedømme omfatte?

„Silo“ er et hebraisk udtryk der betyder „han hvis den er“ eller „han som den tilhører“. Scepteret betegnede at Silo skulle arve den uindskrænkede ret til at herske, og  kommandostaven symboliserede at han ville få magt til at befale. Desuden skulle hans kongedømme ikke blot omfatte Jakobs efterkommere, men alle ’folkeslagene’. Profetien bekræftede Jehovas løfte til Abraham: „Dit afkom vil tage sine fjenders port i besiddelse. Og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 22:17, 18) I år 29 e.v.t. udpegede Jehova ’afkommet’ ved at salve Jesus fra Nazaret med hellig ånd. — Lukas 3:21-23, 34; Galaterne 3:16.

JESU KONGEDØMME BEGYNDER

3. Hvilket herredømme modtog Jesus da han steg op til himmelen?

Da Jesus steg op til himmelen, tog han ikke straks herredømmets scepter i hånden og begyndte at herske over jordens folkeslag. (Salme 110:1) Dog modtog han et „rige“ med undersåtter der adlød ham. Apostelen Paulus beskrev det sådan: „[Gud] har udfriet os [de salvede kristne] fra mørkets myndighed og overført os til sin elskede søns rige.“ (Kolossenserne 1:13) Udfrielsen begyndte på pinsedagen i år 33, da den hellige ånd blev udgydt over Jesu trofaste disciple. — Apostelgerninger 2:1-4; 1 Peter 2:9.

4. Hvordan viste Jesu første disciple lydighed, og hvordan betegnede Jesus dem kollektivt?

Som „ambassadører på Kristi vegne“ begyndte de salvede disciple lydigt at indsamle andre der skulle være „medborgere“ i dette åndelige rige. (2 Korinther 5:20; Efeserne 2:19; Apostelgerninger 1:8) De skulle desuden „være helt forenede i samme sind og i samme tankegang“ for at blive godkendt af deres konge, Jesus Kristus. (1 Korinther 1:10) Som skare udgjorde de ’en trofast og klog træl’, en kollektiv ’trofast husholder’. — Mattæus 24:45; Lukas 12:42.

VELSIGNET FOR AT ADLYDE GUDS „HUSHOLDER“

5. Hvordan har Jehova altid undervist sit folk?

Jehova har altid undervist sit folk ved hjælp af lærere. Da jøderne var vendt hjem fra Babylon, benyttede han for eksempel Ezra og nogle andre kvalificerede mænd. De nøjedes ikke med at læse Guds lov højt for folket. De ’fortolkede’ Loven og „gav det læste mening; således forklarede de det oplæste“. — Nehemias 8:8.

6, 7. Hvordan har trælleskaren sørget for åndelig mad i rette tid gennem sit styrende råd, og hvorfor er det på sin plads at vi underordner os trælleskaren?

Da emnet omskærelse kom til debat i år 49 e.v.t., overvejede trælleskarens styrende råd sagen under bøn og drog en konklusion på grundlag  af De Hellige Skrifter. Rådet meddelte sin afgørelse i et brev, og menighederne adlød vejledningen og kunne glæde sig over Guds rige velsignelse. (Apostelgerninger 15:6-15, 22-29; 16:4, 5) Tilsvarende har vor tids trofaste træl gennem sit styrende råd givet klar vejledning om vigtige emner som kristen neutralitet, blodets hellighed og brugen af narkotika og tobak. (Esajas 2:4; Apostelgerninger 21:25; 2 Korinther 7:1) Jehova har velsignet sine tjenere fordi de har været lydige mod hans ord og den trofaste træl.

Ved at underordne sig trælleskaren viser Guds tjenere samtidig at de underlægger sig Herren, Jesus Kristus. I vor tid er det blevet endnu vigtigere, for som Jakob forudsagde på dødslejet, har Jesus fået udvidet myndighed.

SILO BLIVER JORDENS RETMÆSSIGE HERSKER

8. Hvordan og hvornår fik Kristus udvidet myndighed?

Jakob profeterede at „folkeslagenes lydighed“ ville tilhøre Silo. Det er derfor klart at Kristi herredømme skulle omfatte mere end det åndelige Israel. Hvad skulle det omfatte? Åbenbaringen 11:15 svarer: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ Bibelen oplyser at Jesus modtog denne myndighed ved afslutningen af de profetiske „syv tider“, „nationernes fastsatte tider“. Det skete i 1914. * (Daniel 4:16, 17; Lukas 21:24) Det år begyndte Jesu usynlige „nærværelse“ som messiansk konge. Samtidig var tiden inde til at han skulle ’herske midt blandt sine fjender’. — Mattæus 24:3; Salme 110:2.

9. Hvad gjorde Jesus da han modtog kongemagten, og hvordan påvirkede det indirekte menneskeheden, især Jesu disciple?

Jesu første handling efter at han havde modtaget kongemagt, var at kaste Satan, den personificerede ulydighed, „ned til jorden“ sammen med hans dæmoner. Siden da har disse onde åndevæsener bragt veer uden fortilfælde over menneskeheden. Desuden har de frembragt et åndeligt nedbrydende miljø hvor det er svært at adlyde Jehova. (Åbenbaringen 12:7-12; 2 Timoteus 3:1-5) Hovedmålet for Satans åndelige krigsførelse er Jehovas salvede, „som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“, og deres medtjenere, de „andre får“. — Åbenbaringen 12:17; Johannes 10:16.

10. Hvilke bibelprofetiers opfyldelse giver vished for at Satans angreb på de sande kristne vil slå fejl?

10 Satans forehavende vil dog slå fejl, for vi lever på „Herrens dag“, og intet kan hindre Jesus i at „fuldende sin sejr“. (Åbenbaringen 1:10; 6:2) Han vil blandt andet sikre at de 144.000 åndelige israelitter bliver endeligt  beseglet. Desuden vil han beskytte „en stor skare, som ingen [vil være] i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åbenbaringen 7:1-4, 9, 14-16) De vil blive Jesu lydige undersåtter på jorden, hvorimod deres salvede medtjenere får himmelsk liv. (Daniel 7:13, 14) At der findes jordiske undersåtter, udgør i sig selv et håndgribeligt bevis for at Silo virkelig har modtaget „verdensherredømmet“. — Åbenbaringen 11:15.

PÅ HØJE TID AT ’ADLYDE DEN GODE NYHED’

11, 12. (a) Hvem vil som de eneste overleve afslutningen på denne tingenes ordning? (b) Hvilke egenskaber fremmes af „verdens ånd“?

11 Alle der gerne vil leve evigt, må lære lydighed, for Bibelen viser tydeligt at man ikke vil overleve Guds hævns dag hvis man hører til „dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. (2 Thessaloniker 1:8) Men det nuværende ugudelige miljø er præget af en oprørskhed mod Bibelens love og principper der gør det svært at adlyde den gode nyhed.

12 Bibelen kalder denne trodsige indstilling til Gud for „verdens ånd“. (1 Korinther 2:12) Om dens virkning på mennesker skrev apostelen Paulus til datidens kristne i Efesus: „I [vandrede] tidligere . . . i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden, i overensstemmelse med herskeren over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner. Ja, blandt dem har vi alle tidligere færdedes i harmoni med vort køds ønsker, idet vi gjorde hvad kødet og tankerne ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.“ — Efeserne 2:2, 3.

13. Hvordan kan kristne modstå verdens ånd, og hvordan gavner det dem?

13 Glædeligvis blev de kristne i Efesus ikke ved med at være trælbundet af ulydighedens ånd. De blev Guds lydige børn ved at lade sig påvirke af hans ånd og høste dens gode og rigelige frugt. (Galaterne 5:22, 23) Også i dag får Guds ånd, den stærkeste virkekraft i universet, millioner af mennesker til at være lydige mod Jehova. Af den grund kan de „til det sidste [have] fuld forvisning i håbet“. — Hebræerne 6:11; Zakarias 4:6.

14. Hvordan gjorde Jesus alle kristne i de sidste dage opmærksomme på specifikke problemer der ville sætte deres lydighed på prøve?

14 Husk også at vi har en stærk hjælper, Silo, der sammen med sin Fader vil hindre enhver fjende, det være sig dæmon eller menneske, i at prøve vores lydighed ud over hvad vi kan tåle. (1 Korinther 10:13) I den hensigt at udruste os til vores åndelige krigsførelse beskrev Jesus en række specifikke problemer som ville præge de sidste dage. Det gjorde han ved hjælp af syv breve, som han dikterede til apostelen Johannes i et syn. (Åbenbaringen 1:10, 11) Vejledningen var naturligvis vigtig for datidens kristne, men den henvender sig især til dem der lever på „Herrens dag“, tiden siden 1914. Lad os derfor give nøje agt på budskaberne! *

UNDGÅ SLØVHED, UMORALITET OG MATERIALISME

15. Hvorfor må vi være på vagt over for det der kendetegnede menigheden i Efesus, og hvad kræver det? (2 Peter 1:5-8)

15 Det første brev Jesus dikterede, var stilet til menigheden i Efesus. Efter at have rost menigheden for dens udholdenhed erklærede Jesus: „Dog har jeg det imod dig at du har forladt din første kærlighed.“ (Åbenbaringen 2:1-4) Også i dag har nogle kristne mistet nidkærheden og den stærke kærlighed til Gud, og derved er deres forhold til ham blevet svækket. Det er vigtigt at man hurtigst muligt gør noget for at genoplive kærligheden. Hvordan kan man gøre det? Ved regelmæssigt at fordybe sig i Bibelen, overvære  møderne, bede til Jehova og grunde over det vi har lært. (1 Johannes 5:3) Det kræver „iver og alvor“, men det er anstrengelserne værd. (2 Peter 1:5-8) Hvis vi ved ærlig selvransagelse bliver klar over at vores kærlighed til Gud er kølnet, bør vi straks følge Jesu formaning: „Du må . . . huske hvorfra du er faldet, og ændre sind og gøre de tidligere gerninger.“ — Åbenbaringen 2:5.

16. Hvilke åndeligt nedbrydende personer prægede menighederne i Pergamum og Tyatira, og hvorfor er Jesu ord højaktuelle i dag?

16 De kristne i Pergamum og Tyatira blev rost fordi de havde bevaret deres uangribelighed, udholdenhed og nidkærhed. (Åbenbaringen 2:12, 13, 18, 19) Men de lå under for påvirkningen fra nogle der viste den samme onde indstilling som Bileam og Jesabel, der ved hjælp af umoralitet og ba’alsdyrkelse havde fordærvet israelitterne. (4 Mosebog 31:16; 1 Kongebog 16:30, 31; Åbenbaringen 2:14, 16, 20-23) Hvordan ser det ud i vor tid — på „Herrens dag“? Gør de samme tendenser sig gældende? Ja. Umoralitet er langt den hyppigste årsag til at nogle må udelukkes fra Guds menighed. Det er derfor særdeles vigtigt at vi undgår nær kontakt med alle, både inden for og uden for menigheden, der nedbryder andres moral! (1 Korinther 5:9-11; 15:33) De der ønsker at være Silos lydige undersåtter, vil også sky tvivlsom underholdning og alle former for pornografi, det være sig på tryk eller på internettet. — Amos 5:15; Mattæus 5:28, 29.

17. Hvad mente menighederne i Sardes og Laodikea om sig selv, men hvad mente Jesus om deres åndelige tilstand?

17 Kun nogle ganske få i Sardesmenigheden blev rost. Menigheden havde ry for at være levende, men den var blevet så gennemsyret af åndelig sløvhed at den i Jesu øjne var „død“. Det var kun overfladisk at den adlød den gode nyhed. Ja, der var meget at udsætte på menigheden. (Åbenbaringen 3:1-3) Lignende tilstande rådede i Laodikeamenigheden. Den pralede af sin rigdom og sagde: „Jeg er rig.“ Men i Kristi øjne var den „elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen“. — Åbenbaringen 3:14-17.

18. Hvordan kan vi undgå at blive åndeligt lunkne i Guds øjne?

18 Også i dag har nogle der engang var trofaste kristne, tillagt sig en ulydig adfærd. I mange tilfælde har de ladet sig påvirke af verdens ånd og derfor mistet  fornemmelsen af tidens alvor. Deres holdning til bibelstudium, bøn, de kristne møder og forkyndelsen er blevet lunken. (2 Peter 3:3, 4, 11, 12) Det er vigtigt at de adlyder Kristus ved at investere i åndelige rigdomme. De bør „købe guld lutret i ild“ hos Kristus. (Åbenbaringen 3:18) Åndelig rigdom indbefatter at være ’rig på gode gerninger, gavmild, rede til at dele med andre’. Hvis vi investerer i disse ægte og dyrebare aktiver, vil vi „samle [os] værdier som en god grundvold for den kommende tid, så [vi] kan få et fast greb om det virkelige liv“. — 1 Timoteus 6:17-19.

ROST FOR DERES LYDIGHED

19. Hvilken ros og hvilke tilskyndelser gav Jesus de kristne i Smyrna og Filadelfia?

19 Menighederne i Smyrna og Filadelfia var gode eksempler med hensyn til lydighed. Jesu breve til dem indeholdt ingen irettesættelser. Til menigheden i Smyrna sagde han: „Jeg kender din trængsel og fattigdom — men du er rig.“ (Åbenbaringen 2:9) Den var en modsætning til menigheden i Laodikea, der pralede med sin materielle velstand, men i virkeligheden var fattig. Det behagede naturligvis ikke Djævelen at se nogen være trofaste og lydige mod Kristus. Derfor advarede Jesus: „Vær ikke bange for det du vil komme til at lide. Se! Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud, og for at I kan have trængsel i ti dage. Vis dig trofast indtil døden, og jeg vil give dig livets krone.“ (Åbenbaringen 2:10) Jesus havde en lignende ros til menigheden i Filadelfia. Han sagde: „Du har overholdt mit ord [eller adlydt mig] og [har] ikke fornægtet mit navn. Jeg kommer hurtigt. Bliv ved med at holde fast ved det du har, for at ingen skal tage din krone.“ — Åbenbaringen 3:8, 11.

20. Hvordan har millioner i dag overholdt Jesu ord, og på trods af hvilke forhold?

20 På „Herrens dag“, der begyndte i 1914, har en trofast rest og deres medarbejdere blandt de „andre får“ også overholdt Jesu ord ved at være nidkære i tjenesten og bevare deres uangribelighed. Nogle af dem har ligesom deres brødre i det første århundrede måttet lide for deres lydighed mod Kristus. En del af dem har endda været kastet i fængsler og koncentrationslejre. Andre har overholdt Jesu ord ved at ’bevare øjet klart’ til trods for at de lever i et materialistisk forbrugssamfund. (Mattæus 6:22, 23) Ja, uanset deres omgivelser og livsbetingelser bliver de sande kristne ved med at fryde Jehovas hjerte. — Ordsprogene 27:11.

21. (a) Hvilken åndelig forpligtelse vil ’trælleskaren’ blive ved med at varetage? (b) Hvordan kan vi vise at vi virkelig ønsker at adlyde Silo?

21 Nu mens den store trængsel nærmer sig, har „den trofaste og kloge træl“ det faste forsæt ikke at slække på sin lydighed mod Herren, Jesus Kristus. Det indbefatter at den lydigt tilbereder åndelig mad i rette tid til Guds husstand. Lad os derfor til stadighed værdsætte Jehovas storslåede teokratiske organisation og det den giver os. På den måde viser vi at vi underlægger os Silo, som vil belønne alle sine lydige undersåtter med evigt liv. — Mattæus 24:45-47; 25:40; Johannes 5:22-24.

[Fodnoter]

^ par. 8 En redegørelse for de „syv tider“ findes i kapitel 10 i bogen Kundskab der fører til evigt liv, som er udgivet af Jehovas Vidner.

^ par. 14 En detaljeret gennemgang af alle syv breve findes fra og med side 33 i bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! Bogen er udgivet af Jehovas Vidner.

Husker du?

• Hvilken myndighed forudsagde Jakob på sit dødsleje at Jesus ville få?

• Hvordan viser vi at vi anerkender Jesus som Silo, og hvilken indstilling må vi undgå?

• Hvilken relevant vejledning til os indeholder brevene til de syv menigheder der omtales i Åbenbaringens Bog?

• Hvordan kan vi efterligne menighederne i Smyrna og Filadelfia?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 18]

Jehova velsigner sine tjenere fordi de adlyder den trofaste „husholder“

[Illustration på side 19]

Satan gør det svært for os at adlyde Gud

[Illustrationer på side 21]

Et nært forhold til Jehova vil gøre det lettere for os at være lydige mod ham