Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Septuaginta“ — Nyttig i fortid og nutid

„Septuaginta“ — Nyttig i fortid og nutid

 „Septuaginta“ — Nyttig i fortid og nutid

PÅ VEJ hjemad fra Jerusalem sad en indflydelsesrig ætiopier i sin vogn og læste højt af en bogrulle med hellige skrifter. Da han fik forklaret det han læste, talte det så stærkt til ham at hans liv fra da af blev helt forandret. (Apostelgerninger 8:26-38) Manden havde læst Esajas 53:7, 8 fra den første oversættelse af Bibelens Hebraiske Skrifter — den græske Septuaginta. Den har i tidens løb bidraget så meget til udbredelsen af Bibelens  budskab at den er blevet kaldt en bibeloversættelse der forandrede verden.

Hvornår og under hvilke omstændigheder blev Septuaginta udarbejdet? Hvilket behov dækkede denne oversættelse? Hvor nyttig har den vist sig at være gennem tiden? Er den interessant i dag? I givet fald hvordan?

UDARBEJDET TIL GRÆSKTALENDE JØDER

Da Alexander den Store i 332 f.v.t. holdt sit indtog i Ægypten efter at have ødelagt den fønikiske by Tyrus, blev han hilst som befrier. I Ægypten grundlagde han byen Alexandria, der blev et lærdomssæde i oldtiden. Det var hans ambition at udbrede den græske kultur i de erobrede lande, og derfor indførte han det fællesgræske (koinégræske) sprog overalt i sit vidtstrakte rige.

Mange jøder som efter landflygtigheden i Babylon havde boet i spredte kolonier uden for Palæstina, flyttede med tiden til Alexandria, hvor de i det tredje århundrede før vor tidsregning udgjorde en stor del af befolkningen. Hvor godt kunne de hebraisk? I McClintock og Strongs Cyclopedia står der: „Det er en kendt sag at jøderne efter deres hjemvenden fra fangenskabet i Babylon havde mistet meget af deres kendskab til datidens hebraiske sprog. I Palæstinas synagoger forklarede man derfor de oplæste tekster fra Mosebøgerne for dem på kaldæisk . . . Jøderne i Alexandria kendte sandsynligvis endnu mindre til hebraisk; deres dagligsprog var græsk som det blev talt i Alexandria.“ Åbenbart skabte det åndelige klima i byen forudsætninger for en græsk oversættelse af De Hebraiske Skrifter.

Ifølge Aristobul, en jøde der levede i det andet århundrede før vor tidsregning, blev en græsk oversættelse af den hebraiske lov fuldført mens Ptolemaios Filadelfos regerede (285-246 f.v.t.). Der er delte meninger om hvad Aristobul hentydede til. Nogle antager at han kun talte om Mosebøgerne; andre hævder at han tænkte på alle De Hebraiske Skrifter.

Under alle omstændigheder siger overleveringen at cirka 72 jødiske lærde i fællesskab udarbejdede denne første skrevne oversættelse af Skrifterne fra hebraisk til græsk. Senere rundede man antallet ned til 70. Det er herfra man har navnet Septuaginta, der betyder „70“. Den betegnes ofte med bogstaverne LXX, tallet 70 skrevet med romertal. Sidst i det andet århundrede før vor tidsregning var alle De Hebraiske Skrifter tilgængelige på græsk. Sådan kom betegnelsen Septuaginta til at omfatte den græske oversættelse af alle daværende bibelbøger.

NYTTIG I DET FØRSTE ÅRHUNDREDE EFTER VOR TIDSREGNING

Septuaginta blev flittigt benyttet af de græsktalende jøder før og på Jesu og apostlenes tid. Mange af de jøder og proselytter der var samlet i Jerusalem på pinsedagen i år 33, var fra Ægypten, Libyen, Rom, Kreta og provinsen Asien, som alle var græsksprogede områder. Uden tvivl var de godt kendt med Septuaginta. (Apostelgerninger 2:9-11) Denne oversættelse var derfor et vigtigt redskab i udbredelsen af den gode nyhed i det første århundrede.

For eksempel sagde Stefanus under en diskussion med mænd fra Kyrene, Alexandria, Kilikien og Asien: „Josef [sendte] bud og kaldte sin fader Jakob og alle sine slægtninge til sig, i alt femoghalvfjerds sjæle.“ (Apostelgerninger 6:8-10; 7:12-14) Den hebraiske tekst i Første Mosebog, kapitel 46, oplyser derimod at Josef havde halvfjerds slægtninge. Septuaginta angiver tallet 75, så det er sikkert den Stefanus har citeret fra. — 1 Mosebog 46:20, 26, 27 samt fodnote til vers 27.

Da apostelen Paulus på sin anden og tredje missionsrejse kom gennem Lilleasien og Grækenland, forkyndte han for mange  gudfrygtige ikkejøder, deriblandt „grækere som dyrkede Gud“. (Apostelgerninger 13:16, 26; 17:4) De var begyndt at tilbede Gud fordi de havde fået en vis kundskab om ham ved hjælp af Septuaginta. Paulus citerede eller gengav ofte passager derfra når han forkyndte for disse græsktalende. — 1 Mosebog 22:18, fodnote; Galaterne 3:8.

De Kristne Græske Skrifter indeholder cirka 320 direkte citater fra De Hebraiske Skrifter. I alt er der måske 890 citater og henvisninger, og de fleste bygger på Septuaginta. Det er interessant at det blev dens tekst frem for de hebraiske håndskrifters ordlyd der kom med i de inspirerede Kristne Græske Skrifter. Jesus havde forudsagt at den gode nyhed om Riget skulle forkyndes på hele den beboede jord. (Mattæus 24:14) I den hensigt tillod Jehova at hans inspirerede ord blev oversat til de forskellige sprog som hele jordens befolkning talte.

NYTTIG I DAG

Septuaginta er værdifuld den dag i dag. Ved hjælp af den kan man finde de afskriverfejl der sneg sig ind i nogle hebraiske bibelhåndskrifter som blev fremstillet efter at Septuaginta var udarbejdet. For eksempel står der i Første Mosebog 4:8: „Senere sagde Kain til sin broder Abel: [’Lad os gå over på marken.’] Og det var mens de var på marken at Kain overfaldt sin broder Abel og dræbte ham.“

Den indklammede sætning „lad os gå over på marken“ forekommer i ældre håndskrifter til Septuaginta og i nogle få andre gamle kilder, men ikke i hebraiske håndskrifter fra og med det tiende århundrede efter vor tidsregning. I den hebraiske tekst står der umiddelbart forinden et ord der normalt bliver fulgt af direkte tale, men der følger ingen udtalelse. Hvorfor er den blevet overset? Det skyldes sikkert at det hebraiske udtryk der betyder „på marken“, optræder to steder i Første Mosebog 4:8. McClintock og Strongs Cyclopedia angiver denne mulige forklaring: „Den hebraiske afskrivers blik blev sandsynligvis distraheret af at det [samme] ord . . . afslutter begge sætningsled.“ Han kan derfor være kommet til at overse det første led der indeholder ordlyden „lad os gå over på marken“. Det er et eksempel på at Septuaginta og andre gamle håndskrifter har gjort det muligt at påvise fejl i sene afskrifter af den hebraiske tekst.

Der er imidlertid også forekommet fejl i afskrifter af Septuaginta, og dem har man kunnet rette takket være den hebraiske tekst. Sammenligninger mellem de hebraiske håndskrifter og oversættelser til græsk og andre sprog har blotlagt de fejl som oversættere og afskrivere har begået. Det giver sikkerhed for at vi har en nøjagtig gengivelse af Guds ord.

De ældste fuldstændige udgaver af Septuaginta stammer fra det fjerde århundrede. Hverken disse eller nyere eksemplarer indeholder Guds navn, Jehova. Septuaginta-afskriverne indsatte de græske ord for „Gud“ og „Herre“ de steder hvor navnet forekommer i den hebraiske tekst. Men en opdagelse i Palæstina for cirka 50 år siden viste noget interessant. Under udforskningen af nogle huler nær Det Døde Havs vestlige kyst fandt man nogle fragmenter af en gammel skindrulle med de 12 profetiske bøger fra Hoseas’ Bog til Malakias’ Bog på græsk. De er blevet dateret til tiden mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t., og i disse ældre fragmenter stod Guds navn i form af de fire hebraiske konsonanter (det såkaldte tetragram, JHWH). Dette bekræftede at Guds navn fandtes i de tidlige udgaver af Septuaginta.

I 1971 blev nogle fragmenter af en gammel papyrusrulle (Papyrus Fouad 266) fra det andet eller det første århundrede før vor tidsregning frigivet til offentliggørelse. Også de indeholdt Guds navn. Gamle fragmenter  af Septuaginta indeholder således et tungtvejende vidnesbyrd om at Jesus og hans disciple i det første århundrede kendte og brugte Guds navn.

I dag kan man konstatere at Bibelen er historiens mest oversatte bog. Over 90 procent af alle jordens indbyggere har adgang til i det mindste en del af den på deres eget sprog. Det er værd at nævne Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, der både er nøjagtig og nutidig i sit ordvalg. Den foreligger i sin helhed eller delvis på over 40 sprog. Studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen indeholder flere hundrede fodnotehenvisninger til Septuaginta og andre gamle håndskrifter. Ja, Septuaginta bliver ved med at være interessant og værdifuld for bibellæsere i dag.

[Illustration på side 26]

Disciplen Filip forklarede en passage der blev læst fra „Septuaginta“

[Illustrationer på side 29]

Apostelen Paulus citerede ofte fra „Septuaginta“