Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Aldrig har noget andet menneske talt således“

„Aldrig har noget andet menneske talt således“

 „Aldrig har noget andet menneske talt således“

„De begyndte alle at give ham godt vidnesbyrd og at undre sig over de vindende ord der kom fra hans mund.“ — LUKAS 4:22.

1, 2. (a) Hvorfor vendte de betjente der var sendt ud for at arrestere Jesus, tomhændede tilbage? (b) Hvoraf fremgår det at betjentene ikke var de eneste der var imponerede over Jesu undervisning?

BETJENTENE udførte ikke den opgave de havde fået. De var blevet sendt ud for at arrestere Jesus Kristus, men vendte tomhændede tilbage. De øverste præster og farisæerne krævede at få en forklaring: „Hvordan kan det være at I ikke har ham med?“ Ja, hvorfor havde de ikke anholdt Jesus, en mand som ikke engang ville gøre modstand? Betjentene forklarede: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ De var så imponerede over Jesu undervisning at de ikke kunne få sig selv til at pågribe ham. * — Johannes 7:32, 45, 46.

Betjentene var ikke de eneste der var imponerede over Jesu måde at undervise på. Bibelen beretter at folk strømmede til i hobetal blot for at høre ham tale. Folk i hans hjemby undrede sig over „de vindende ord der kom fra hans mund“. (Lukas 4:22) Mere end én gang talte han fra en båd til store folkemængder der var forsamlet ved bredden af Galilæas Sø. (Markus 3:9; 4:1; Lukas 5:1-3) I ét tilfælde blev „en stor folkemængde“ hos ham i flere dage, endog uden at få noget at spise. — Markus 8:1, 2.

3. Hvad var den væsentligste grund til at Jesus var så dygtig til at undervise?

Hvad var det der gjorde Jesus til så enestående en lærer? Det var først og fremmest hans kærlighed. * Han elskede den sandhed han forkyndte, og de mennesker han underviste. Men Jesus havde også et fantastisk greb om undervisningens kunst. I studieartiklerne i dette blad vil vi gennemgå nogle af de effektive metoder han brugte, og se på hvordan vi kan efterligne dem.

ENKELT OG KLART

4, 5. (a) Hvorfor brugte Jesus et jævnt sprog i sin undervisning, og hvorfor er det bemærkelsesværdigt? (b) Hvordan er Bjergprædikenen et eksempel på at Jesu undervisning var enkel?

Det er ikke ualmindeligt at veluddannede mennesker bruger et sprog som går hen over hovedet på deres tilhørere. Men hvis vi taler på en måde så andre ikke kan forstå det vi siger, hvordan skal de så kunne få gavn af det vi ved? Jesus talte aldrig hen over hovedet på dem han underviste, selv om han kunne have brugt et meget omfattende ordforråd. Til trods for den enorme kundskab han var i besiddelse af, tænkte han altså først og fremmest på sine tilhørere og ikke på sig selv. Han vidste at mange af dem var „ulærde og almindelige mennesker“. (Apostelgerninger  4:13) For at nå dem brugte han et sprog som de kunne forstå. Ordene har måske nok været enkle, men tankerne var dybsindige.

Vi kan tage Bjergprædikenen i Mattæus 5:3–7:27 som eksempel. Måske har det kun taget Jesus 20 minutter at holde denne prædiken, men den rummer dybe sandheder som går lige til sagens kerne i spørgsmål om ægteskabsbrud, skilsmisse og materialisme. (Mattæus 5:27-32; 6:19-34) Han bruger ingen højtravende eller indviklede udtryk. Faktisk er der næppe ét ord som et barn ikke med lethed ville kunne forstå! Det er ikke så underligt at folkeskarerne — der sikkert bestod af mange landmænd, hyrder og fiskere — ’var helt forbløffede over Jesu måde at undervise på’. — Mattæus 7:28.

6. Nævn nogle eksempler på Jesu enkle, men magtfulde udtalelser.

Jesus kom ofte med klare, fyndige udsagn der var nemme at forstå og fulde af mening. I en tid hvor der ikke fandtes skrevne bøger, sikrede han sig på denne måde at hans budskab prentede sig uudsletteligt i hans tilhøreres sind og hjerte. Her er nogle eksempler på Jesu udsagn: „Ingen kan trælle for to herrer; . . . I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom.“ „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt.“ „Det er . . . på deres frugter I skal kende disse mennesker.“ „De raske trænger ikke til læge, men det gør de syge.“ „Alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ * (Mattæus 6:24; 7:1, 20; 9:12; 26:52; Markus 12:17; Apostelgerninger 20:35) Helt frem til i dag, næsten 2000 år efter at Jesus udtalte disse magtfulde ord, er det stadig nemt at huske dem.

BRUG AF SPØRGSMÅL

7. Hvorfor stillede Jesus spørgsmål?

Jesus gjorde i bemærkelsesværdig grad brug af spørgsmål selv om det måske ville have været hurtigere blot at fortælle tilhørerne pointen. Der var flere grunde til at Jesus brugte denne metode. Indimellem stillede han skarpsindige spørgsmål for at afsløre sine modstanderes motiver og bringe  dem til tavshed. (Mattæus 12:24-30; 21:23-27; 22:41-46) Men i mange tilfælde tog Jesus sig tid til at stille spørgsmål for at lære sine tilhørere noget grundlæggende og få dem til at give udtryk for hvad der boede i deres hjerte. Spørgsmålene var også med til at stimulere og opøve disciplenes tænkeevne. Vi vil se på to eksempler hvor apostelen Peter var inddraget.

8, 9. Hvilke spørgsmål hjalp Peter til at nå til den rette slutning angående betaling af tempelskatten?

Lad os først genkalde os den situation hvor nogle skatteopkrævere spurgte Peter om Jesus ikke betalte tempelskatten. * Peter, der til tider var temmelig impulsiv, svarede: „Jo.“ Men kort tid efter ræsonnerede Jesus med ham: „’Hvad mener du, Simon? Hvem får jordens konger afgifter eller kopskat af? Af deres egne sønner eller af de fremmede?’ Da han sagde: ’Af de fremmede,’ sagde Jesus til ham: ’Så er sønnerne altså fritaget.’“ (Mattæus 17:24-27) Pointen i Jesu spørgsmål burde have været indlysende for Peter. Hvorfor?

På Jesu tid var kongefamilierne fritaget for at betale skat. Som den enestefødte søn af den himmelske Konge der blev tilbedt i templet, burde Jesus derfor ikke have været forpligtet til at betale skatten. Læg mærke til at Jesus ikke blot gav Peter det rette svar. På en virkningsfuld, men venlig måde stillede han derimod Peter nogle spørgsmål som skulle hjælpe ham til at nå frem til den rette slutning — og måske få ham til at indse at han burde tænke sig bedre om før han talte.

10, 11. Hvordan reagerede Jesus da Peter huggede øret af en mand påskenat år 33, og hvordan viser det at Jesus forstod værdien af at stille spørgsmål?

10 Den anden situation opstod påskenat år 33. Da en skare kom for at arrestere Jesus, spurgte disciplene om de skulle kæmpe for at forsvare ham. (Lukas 22:49) Uden at vente på svar trak Peter sit sværd og huggede øret af en mand (måske havde det endda været hans hensigt at volde endnu større skade). Peter handlede i modstrid med sin herres vilje, for Jesus var helt indstillet på at lade sig arrestere. Hvordan reagerede Jesus? Tålmodig som altid stillede han Peter tre spørgsmål: „Det bæger som Faderen har givet mig, skulle jeg ikke for enhver pris drikke det?“ „Mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle? Men hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt, som siger at det nødvendigvis må ske på denne måde?“ — Johannes 18:11; Mattæus 26:52-54.

11 Tænk lidt over beretningen. Jesus var omringet af en vred folkemængde. Han vidste at han snart skulle dø, og at ansvaret for at rense hans Faders navn og frelse menneskeslægten hvilede på hans skuldre. Alligevel tog han sig tid til at ræsonnere med Peter ved hjælp af spørgsmål og indprente ham noget meget vigtigt. Er det ikke tydeligt at Jesus forstod  værdien af at bruge spørgsmål i sin undervisning?

UDTRYKSFULDE HYPERBLER

12, 13. (a) Hvad er en hyperbel? (b) Hvordan gjorde Jesus brug af en hyperbel for at understrege hvor tåbeligt det er at kritisere andre for deres mindre fejl?

12 Jesus gjorde ofte brug af en anden god undervisningsmetode i sin tjeneste — hyperbler. Det er overdrivelser der anvendes for at fremhæve noget og give det eftertryk. Ved hjælp af hyperbler malede Jesus levende billeder i menneskers sind som var næsten umulige at glemme. Lad os se på nogle få eksempler.

13 Da Jesus i Bjergprædikenen understregede at man måtte ’holde op med at dømme andre’, sagde han: „Hvorfor ser du da splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje?“ (Mattæus 7:1-3) Kan du se det for dig? En der er tilbøjelig til at være kritisk over for andre, tilbyder at tage en splint ud af sin broders „øje“. Han hævder at hans broder ikke kan se klart nok til at bedømme tingene rigtigt. Men hans egen dømmekraft er svækket af en ’bjælke’ — et langt, kraftigt stykke tømmer der kan bruges til at understøtte et tag. Hvilken uforglemmelig måde at understrege hvor tåbeligt det er at kritisere sine brødres mindre fejl når ens egne fejl måske er langt større.

14. Hvorfor var Jesu ord om at si myggen fra og sluge kamelen en særlig stærk hyperbel?

14 Ved en anden lejlighed anklagede Jesus farisæerne for at være „blinde vejledere, som sier myggen fra men sluger kamelen“. (Mattæus 23:24) Dette var en særlig stærk hyperbel. Hvorfor? Der var en slående kontrast mellem en lille myg og en kamel, som var et af de største dyr Jesu tilhørere kendte til. Man har regnet ud at en kamel i gennemsnitsstørrelse vejer det der svarer til 70 millioner myg! Jesus vidste også at de pedantiske farisæere filtrerede deres vin gennem et klæde for at undgå at sluge en myg og derved blive ceremonielt urene. Men i overført betydning slugte de kamelen, som også var uren. (3 Mosebog 11:4, 21-24) Jesu pointe var klar. Farisæerne fulgte omhyggeligt Lovens mindste krav, men tilsidesatte de vigtigere ting — „ret og barmhjertighed og trofasthed“. (Mattæus 23:23) Jesus afslørede deres sande jeg!

15. Nævn nogle af de hyperbler Jesus brugte.

15 Gennem hele sin tjeneste brugte Jesus ofte hyperbler. Her er nogle flere eksempler. „Tro på størrelse med et sennepsfrø“ som kunne flytte bjerge — Jesus kunne næppe på en bedre måde have understreget at selv lidt tro kan udrette meget. (Mattæus 17:20) En stor kamel der prøver at mase sig igennem et nåleøje, illustrerer på en god måde hvor vanskeligt det er for en rig person at tjene Gud samtidig med at han holder fast ved en materialistisk livsstil! (Mattæus 19:24) Forundres du ikke over Jesu farverige billedsprog og hans evne til med få ord at opnå en stor virkning?

UIGENDRIVELIG LOGIK

16. Hvordan brugte Jesus altid sine forstandsevner?

16 Med sin fuldkomne forstand var Jesus en mester i at ræsonnere med folk, men han misbrugte aldrig denne evne. I sin undervisning brugte han altid sin skarpsindighed til at fremme sandheden. Ved hjælp af uigendrivelig logik tilbageviste han nogle gange sine religiøse modstanderes falske anklager. Desuden underviste han ofte sine disciple i vigtige lærepunkter ved hjælp af logiske ræsonnementer. Lad os se lidt nærmere på Jesu mesterlige evne til at bruge logiske argumenter.

17, 18. Med hvilke logiske argumenter gendrev Jesus farisæernes falske anklage?

17 Tænk over episoden hvor Jesus helbredte en dæmonbesat mand som var blind og stum. Da farisæerne hørte om det, sagde de: „Dette menneske uddriver ikke dæmonerne uden ved Beelzebub [Satan], dæmonernes hersker.“ Farisæerne indrømmede altså at man ikke  kunne uddrive Satans dæmoner uden at have en overmenneskelig kraft. Men for at hindre folket i at få tro på Jesus påstod de at hans kraft stammede fra Satan. I sit logiske svar på anklagen afslørede Jesus at de ikke havde tænkt deres argument ordentligt igennem. Han sagde: „Ethvert rige som er kommet i splid med sig selv lægges øde, og ingen by og intet hus som er kommet i splid med sig selv vil bestå. På samme måde her: Hvis Satan uddriver Satan er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige da bestå?“ (Mattæus 12:22-26) Jesus sagde i virkeligheden: ’Hvis jeg, som I påstår, er en Djævelens tjener der gør Satans værk til intet, modarbejder Satan sig selv og vil snart falde.’ Logisk ræsonnement, ikke?

18 Jesus fortsatte sin argumentation. Han var klar over at nogle fra farisæernes egne rækker også havde uddrevet dæmoner, og stillede derfor et enkelt, men altafgørende spørgsmål: „Hvis jeg uddriver dæmonerne ved hjælp af Beelzebub, ved hvem uddriver jeres sønner [eller disciple] dem da?“ (Mattæus 12:27) Jesu argument var: ’Hvis det i virkeligheden er i kraft af Satan at jeg uddriver dæmoner, så må det være den samme kraft jeres egne disciple benytter.’ Hvad kunne farisæerne sige til det? De ville under ingen omstændigheder indrømme at deres disciple var under påvirkning af Satan. Med uigendrivelig logik reducerede Jesus således deres anklage mod ham til noget helt absurd.

19, 20. (a) På hvilken positiv måde benyttede Jesus logiske ræsonnementer? (b) Hvilken type ræsonnement benyttede Jesus da hans disciple ønskede at han skulle lære dem at bede?

19 Det var ikke kun når modstanderne skulle bringes til tavshed, at Jesus betjente sig af logiske, overbevisende argumenter. Han gjorde det også når han ville fremhæve Jehovas egenskaber. I den forbindelse benyttede han ofte en argumentation hvori han først lod tilhørerne drage en slutning ud fra noget de vidste var rigtigt. Derefter førte han det over på noget andet der logisk set måtte være mindst lige så rigtigt. I det følgende vil vi se på to eksempler.

20 Disciplene ønskede at Jesus skulle lære dem at bede. Han svarede ved at fortælle om en mand der bad en modvillig ven om noget og til sidst blev bønhørt på grund af sin „dristige vedholdenhed“. Han mindede dem også om at forældre ønsker at give deres børn „gode gaver“. Og så konkluderede han: „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Lukas 11:1-13) Her bygger ræsonnementet snarere på en modsætning end på en lighed. Hvis en modstræbende ven kan overtales til at give sin nabo det han behøver, og hvis ufuldkomne forældre er parate til at give deres børn det de beder om, hvor langt snarere vil da ikke vor kærlige og fuldkomne Fader i himmelen give hellig ånd til sine trofaste tjenere der ydmygt beder ham om det!

21, 22. (a) Hvilket ræsonnement brugte Jesus i forbindelse med ikke at bekymre sig om det materielle? (b) Hvilken slutning kan vi drage efter at have set på nogle få af Jesu undervisningsmetoder?

21 Jesus brugte et lignende ræsonnement da han kom med nogle råd om hvordan man  kan klare bekymringer vedrørende det materielle. Han sagde: „Læg nøje mærke til at ravnene hverken sår eller høster, og de har hverken magasin eller forrådshus, og dog giver Gud dem føde. Hvor meget mere er I ikke værd end fuglene? Læg nøje mærke til hvordan liljerne vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke . . . Når Gud nu således klæder planterne på marken, som er her i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor langt snarere vil han da ikke sørge for tøj til jer, I småttroende!“ (Lukas 12:24, 27, 28) Ja, hvis Jehova tager sig af fugle og blomster, hvor meget mere vil han så ikke tage sig af sine tjenere! Der er ingen tvivl om at Jesus med så kærligt og magtfuldt et ræsonnement rørte sine tilhøreres hjerte.

22 Efter at vi nu har set nærmere på nogle af Jesu undervisningsmetoder, forstår vi at betjentene som undlod at pågribe Jesus, på ingen måde overdrev da de sagde: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ Men den undervisningsmetode Jesus måske er bedst kendt for, er hans brug af illustrationer, eller lignelser. Hvorfor brugte han denne metode? Og hvorfor gjorde hans illustrationer så stort indtryk på folk? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.

[Fodnoter]

^ par. 1 Betjentene gjorde sandsynligvis tjeneste for Sanhedrinet og var underlagt de øverste præsters myndighed.

^ par. 3 Se artiklerne ’Jeg har givet jer et forbillede’ og ’Følg mig til stadighed’ i Vagttårnet for 15. august 2002.

^ par. 6 Den sidstnævnte udtalelse, der findes i Apostelgerninger 20:35, citeres kun af apostelen Paulus, men samme tanke findes i evangelierne. Paulus kan have fået kendskab til udtalelsen gennem en discipel som har hørt den af Jesu egen mund, eller han kan have hørt den fra den opstandne Jesus selv. Han kan også have fået kendskab til den gennem inspiration fra Gud. — Apostelgerninger 22:6-15; 1 Korinther 15:6, 8.

^ par. 8 Jøderne skulle betale en årlig tempelskat på to drakmer (omkring to dages løn). Skattepengene blev brugt til at betale for vedligeholdelse af templet, den tjeneste der blev forrettet dér, og de ofre der daglig blev bragt på nationens vegne.

Husker du?

• Hvoraf fremgår det at Jesu undervisning var enkel og klar?

• Hvorfor brugte Jesus spørgsmål i sin undervisning?

• Hvad er hyperbler, og hvordan gjorde Jesus brug af dem i sin undervisning?

• Hvordan brugte Jesus logiske ræsonnementer når han ville fremhæve Jehovas egenskaber?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 9]

Jesus brugte et jævnt sprog som almindelige mennesker kunne forstå

[Illustration på side 10]

Farisæerne ’siede myggen fra, men slugte kamelen’