Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

’Så retfærdighed, høst Guds loyale hengivenhed’

’Så retfærdighed, høst Guds loyale hengivenhed’

 ’Så retfærdighed, høst Guds loyale hengivenhed’

„DET vil afgjort gå én dårligt når man har stillet sikkerhed for en fremmed, men den der hader håndslag er tryg.“ (Ordsprogene 11:15) Israelitterne beseglede aftaler ved at give håndslag, så ordsproget er en velbegrundet opfordring til at bære sig ansvarligt ad. Hvis man kautionerer for et risikabelt lån, skaffer man sig problemer på halsen; men hvis man afslår det, undgår man økonomiske faldgruber.

Det demonstrerer gyldigheden af princippet: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Galaterne 6:7) Profeten Hoseas skrev: „Så jeres sæd med retfærdighed; høst i forhold til loyal hengivenhed.“ (Hoseas 10:12) Ja, vi bør så retfærdighed ved at følge Guds anvisninger. Da vil vi høste hans loyale hengivenhed. Kong Salomon gentog dette flere gange som en magtfuld tilskyndelse til at handle ret, tale retskaffent og nære den rigtige indstilling. Når vi grundigt undersøger hans vise ord, vil vi føle os opmuntret til at ’så vores sæd med retfærdighed’. — Ordsprogene 11:15-31.

SÅ YNDE — HØST ÆRE

„En yndefuld kvinde opnår ære; tyranner opnår rigdom,“ siger den vise konge. (Ordsprogene 11:16) Dette vers beskriver modsætningen mellem den varige ære en kvinde med yndefulde egenskaber kan opnå, og den flygtige rigdom som en tyran samler sig.

Hvordan opnår man ynde der medfører ære? Salomon svarer: „Værn om praktisk visdom og evnen til at tænke; så vil de blive . . . ynde om din hals.“ (Ordsprogene 3:21, 22) Og salmisten siger om en konge: „Ynde er udgydt på dine læber.“ (Salme 45:1, 2) Ja, praktisk visdom, tænkeevne og den rette brug af tungen giver et menneske værd og ynde. Det gælder ikke mindst en klog kvinde. Et eksempel er Abigajil, den tåbelige Nabals hustru. Hun „havde god indsigt og en smuk skikkelse“, og kong David priste hendes fornuft. — 1 Samuel 25:3, 33.

En gudfrygtig og yndefuld kvinde vil ganske givet blive æret og rost af andre. Hvis hun er gift, vil hun være ærefuld i sin mands øjne. Ja, hun vil være til ære for hele sin familie. Og hendes egen ære er ikke forbigående. „Et navn er at foretrække frem for stor rigdom; yndest er bedre end sølv og  guld.“ (Ordsprogene 22:1) Hendes gode navn hos Gud har varig værdi.

Det forholder sig modsat med en tyran — „en ubarmhjertig mand“. (Ordsprogene 11:17, da. aut.) Tyrannen hører hjemme i samme kategori som de ugudelige og modstanderne af Jehovas tilbedere. (Job 6:23; 27:13) Han ’holder sig ikke Gud for øje’. (Salme 54:3) Det kan ske at en tyran „hober sølv op som var det støv“ ved at undertrykke og selvisk udnytte de uskyldige. (Job 27:16) Men på et eller andet tidspunkt vil det være forbi med ham. Hver dag kan være hans sidste. (Job 27:19) Da er hans rigdom og bedrifter intet værd. — Lukas 12:16-21.

Ordsprogene 11:16 kan derfor lære os en vigtig lektie. Ved at præcisere hvad man vil høste af henholdsvis yndefulde egenskaber og tyrannisk adfærd, tilskynder Israels konge os til at så retfærdighed.

„LOYAL HENGIVENHED“ BELØNNES

Salomon giver endnu en lektion i hvordan man omgås andre: „En mand der har loyal hengivenhed handler vel mod sin sjæl, men den grusomme styrter sin krop i ulykke.“ (Ordsprogene 11:17) En bibelforsker skriver: „Tanken i ordsproget er at ens adfærd over for andre, god såvel som dårlig, har utilsigtede eller uventede følger for en selv.“ Det fremgår af eksemplet med en ung kvinde ved navn Lisa. * Trods sin gode vilje kommer hun næsten altid for sent. Ofte er hun mindst en halv time forsinket til sine aftaler i forkyndelsen. Lisa handler ikke „vel mod sin sjæl“. Kan hun bebrejde andre det hvis de bliver trætte af at spilde tiden og undgår at træffe aftaler med hende?

Også perfektionisten er med sine urimelige krav til sig selv grusom mod sig selv. I sin ustandselige stræben efter at opfylde uopnåelige mål risikerer han at blive udmattet og skuffet. Vi handler derimod vel mod os selv når vi sætter os realistiske, rimelige mål. For eksempel behøver nogle tid til at forstå noget nyt, og andre er måske hæmmet af sygdom eller alder. Alligevel bør vi aldrig blive trætte af at gøre åndelige fremskridt. Lad os til hver en tid være rimelige og tage hensyn til vores begrænsninger. Vi er lykkelige når vi ’gør vort yderste’ inden for rammerne af det vi formår. — 2 Timoteus 2:15; Filipperne 4:5.

Den vise konge uddyber hvordan den retfærdige gavner sig selv, hvorimod den grusomme skader sig selv: „Den ugudelige opnår en løn som er falsk, men den der sår retfærdighed, en belønning som er sand. Den der står fast for retfærdighed, har liv i vente; men den der jager efter det onde, har døden i vente. De der har et uredeligt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova, men han har behag i dem hvis vej er uangribelig. Skønt hånd rækkes til hånd, vil den onde ikke slippe for straf, men de retfærdiges afkom vil undslippe.“ — Ordsprogene 11:18-21.

Det gennemgående budskab i denne passage er at vi bør så retfærdighed — det vil blive belønnet. Den ugudelige forsøger måske at få noget for ingenting ved at bedrage eller spille hasard. Da det er „en løn som er falsk“, risikerer han at blive skuffet. Den der udfører en ærlig dags arbejde, får „en belønning som er sand“ i form af tryghed. Den hvis vej er uangribelig, godkendes af Gud og har derfor liv i vente. Hvordan vil det gå den onde? „Skønt hånd rækkes til hånd“ i forræderisk hensigt, slipper den ugudelige ikke for straf. (Ordsprogene 2:21, 22) Det er en tankevækkende opfordring til at så retfærdighed.

DEN FORSTANDIGES ÆGTE SKØNHED

„Som guldring i svinetryne er en kvinde som er smuk men vender sig fra fornuft,“  fortsætter Salomon. (Ordsprogene 11:22) På Bibelens tid var det almindeligt at gå med næsering. En gylden ring i næsefløjen eller i skillevæggen mellem næseborene var et iøjnefaldende smykke på en kvinde. Hvor upassende hvis en så udsøgt pryd blev sat i trynen på en gris! Sådan forholder det sig også med den der har et smukt ydre, men mangler „fornuft“. Hverken mænd eller kvinder der savner fornuft, kan skjule det ved at smykke sig. Pynt gør dem ikke mere tiltalende og nytter derfor intet som helst.

Det er naturligt at tænke på hvilket indtryk vi gør på andre. Men hvorfor gå overdrevent op i eller være utilfreds med vores ansigtstræk og figur? Det kan vi ikke gøre meget ved. Og udseendet er ikke alt. Er det ikke sandt at de fleste af dem vi holder af og beundrer, ser ganske almindelige ud? Fysisk tiltrækningskraft er ikke ensbetydende med lykke. Det der virkelig tæller, er den varige indre skønhed der skyldes at man genspejler Guds egenskaber. At opdyrke dem er et udtryk for virkelig fornuft.

„DEN GAVMILDE SJÆL BLIVER SELV FED“

„De retfærdiges ønske fører kun til godt; de ugudeliges håb fører til heftig vrede,“ siger kong Salomon. Det illustrerer han ved at tilføje: „Der findes den som spreder, men får endnu mere, mens en anden er tilbageholdende med at gøre det rette, og alligevel kommer der armod.“ — Ordsprogene 11:23, 24.

Når vi villigt spreder kundskaben om Guds ord til andre, får vi selv lettere ved at „fatte hvad bredden og længden og højden og dybden“ i Bibelen er. (Efeserne 3:18) Den der passivt holder sin kundskab for sig selv, risikerer derimod at miste hvad han har. Ja, „den der sår sparsomt, skal også høste sparsomt; og den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt“. — 2 Korinther 9:6.

Kongen fortsætter: „Den gavmilde sjæl bliver selv fed,“ det vil sige velhavende, „og den der giver rigeligt at drikke, vil også få rigeligt at drikke.“ (Ordsprogene 11:25) Når vi gavmildt bruger vores tid og vores ressourcer til at fremme den sande tilbedelse, har vi Jehovas velbehag. (Hebræerne 13:15, 16) Så vil han ’åbne himmelens sluser for os og tømme velsignelse i overmål ud over os’. (Malakias 3:10) Det er hans tjeneres åndelige velstand et tydeligt vidnesbyrd om.

Salomon nævner endnu et eksempel på modsætningen mellem de retfærdiges og de ugudeliges ønsker: „Den som holder korn tilbage vil folk udtale en forbandelse over, men velsignelse kommer over den som sælger ud.“ (Ordsprogene 11:26) Spekulanter køber varer op mens de er billige, og holder dem ude af markedet indtil knapheden får priserne til at stige. Det kan være fornuftigt at begrænse et forbrug og oplagre et overskud, men folk foragter generelt den der selvisk hamstrer. Men den der undlader  at tjene på andres nød, vinder derimod sympati.

Som tilskyndelse til at gøre det der er godt eller retfærdigt, fortsætter Israels konge: „Den der leder efter det gode søger velvilje, men den der søger efter det onde, ham kommer det over. Den der stoler på sin rigdom, han falder, men de retfærdige skyder frem som løvet.“ — Ordsprogene 11:27, 28.

DEN RETFÆRDIGE VINDER SJÆLE

Som illustration af hvordan tåbelige handlinger medfører noget dårligt, erklærer Salomon: „Den der styrter sit hus i ulykke får vind i eje.“ (Ordsprogene 11:29a) Akans overtrædelse ’styrtede ham i ulykke’, og både han og hans familie blev stenet til døde. (Josua, kapitel 7) I dag kunne det ske at et kristent familieoverhoved og andre i hans familie begår overtrædelser der fører til at de bliver udelukket af den kristne menighed. Hvis en mand vrager Guds bud og ser igennem fingre med alvorlige overtrædelser i sin familie, ’styrter han sit hus i ulykke’. De der synder uden at ændre sind, afskærer sig fra samkvem med kristne. (1 Korinther 5:11-13) Hvad får man ud af det? Ikke andet end vind — noget der mangler indhold og værdi.

„Dåren bliver tjener for den hvis hjerte er víst,“ fortsætter verset. (Ordsprogene 11:29b) Eftersom en dåre mangler praktisk visdom, kan man ikke betro ham noget stort ansvar. Desuden vil hans dårlige forvaltning af sit liv bringe ham i en eller anden form for gæld til eller afhængighed af andre. Vedkommende bliver let „tjener for den hvis hjerte er víst“. Det er tydeligvis vigtigt at vi anvender god dømmekraft og praktisk visdom i alle forhold.

Den vise konge giver denne forsikring: „Den retfærdiges frugt er et livets træ, og den der vinder sjæle er vís.“ (Ordsprogene 11:30) Hvordan skal det forstås? Jo, ved sin tale og adfærd bringer den retfærdige andre åndelig næring. De bliver opmuntret til at tjene Jehova og kan se frem til det liv som Gud har gjort muligt.

’SYNDEREN VIL BLIVE GENGÆLDT ENDNU MERE’

Det foregående er en magtfuld formaning til at så retfærdighed. Salomon giver endnu et eksempel på gyldigheden af princippet om at „hvad et menneske end sår, dette skal han også høste“. Han siger: „Se, den retfærdige vil blive gengældt på jorden; hvor meget mere den ugudelige og synderen!“ — Ordsprogene 11:31.

Selv om den retfærdige anstrenger sig for at gøre det der er rigtigt, fejler han nu og da. (Prædikeren 7:20) Det bliver „gengældt“ ham i form af tugt. Hvordan forholder det sig da med den ugudelige der med overlæg giver sig af med uret adfærd og forhærdet nægter at ændre sig? Fortjener han ikke at blive „gengældt“ med en endnu strengere straf? Apostelen Peter skrev: „Hvis den retfærdige bliver frelst med besvær, hvor vil den ugudelige og synderen så vise sig?“ (1 Peter 4:18) Lad os derfor være besluttet på altid at ’så vores sæd med retfærdighed’.

[Fodnote]

^ par. 11 Navnet er ændret.

[Illustration på side 28]

Abigajil havde ynde og opnåede ære

[Illustrationer på side 30]

’Den ugudelige opnår en løn som er falsk, men den retfærdige en belønning som er sand’

[Illustration på side 31]

„Den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt“