Føj gudhengivenhed til din udholdenhed
Føj gudhengivenhed til din udholdenhed
’Til jeres tro skal I føje . . . udholdenhed, til jeres udholdenhed gudhengivenhed.’ — 2 PETER 1:5, 6.
1, 2. (a) Hvad forventer man af et barn? (b) Hvor vigtig er åndelig vækst?
DET er vigtigt at et barn vokser, men der forventes mere end legemlig vækst. Barnet må også vokse mentalt og følelsesmæssigt. Med tiden vil det aflægge de barnlige træk og udvikle sig til en voksen mand eller kvinde. Det var denne udvikling apostelen Paulus henviste til da han skrev: „Da jeg var mindreårig, plejede jeg at tale som en mindreårig, at tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig; men nu da jeg er blevet mand, har jeg aflagt de træk der hører den mindreårige til.“ — 1 Korinther 13:11.
2 Paulus peger her på noget vigtigt i forbindelse med åndelig vækst. Kristne må gøre fremskridt fra at være åndelige spædbørn til at blive „fuldvoksne i forstandighed“. (1 Korinther 14:20) De må stræbe efter at nå „det mål af vækst som hører Messias’ fylde til“. Da vil de ikke længere være „spædbørn, der kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind“. — Efeserne 4:13, 14.
3, 4. (a) Hvad må vi gøre for at blive åndeligt fuldvoksne? (b) Hvilke egenskaber bør vi opdyrke, og hvor vigtigt er det?
3 Hvordan kan vi blive fuldvoksne i åndelig forstand? Mens den legemlige vækst sker mere eller mindre automatisk, sker den åndelige vækst kun ved at vi gør en bevidst indsats. Den begynder med at vi tilegner os nøjagtig kundskab om Guds ord og handler efter det vi lærer. (Hebræerne 5:14; 2 Peter 1:3) Så vil vi efterhånden opdyrke flere af de egenskaber der glæder Gud. Ligesom flere dele af legemet vokser samtidig, sådan sker væksten af de åndelige egenskaber normalt også samtidig. Apostelen Peter skrev: „I [skal], ved at anvende al iver og alvor, til jeres tro føje dyd, til jeres dyd kundskab, til jeres kundskab selvbeherskelse, til jeres selvbeherskelse udholdenhed, til jeres udholdenhed gudhengivenhed, til jeres gudhengivenhed broderlig hengivenhed, til jeres broderlige hengivenhed kærlighed.“ — 2 Peter 1:5-7.
4 Alle de egenskaber Peter her omtaler, er vigtige, og ingen af dem kan undværes. Han siger videre: „Hvis disse egenskaber er i jer og strømmer over, vil de afholde jer fra at blive uvirksomme eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus.“ (2 Peter 1:8) Lad os se på hvorfor vi må føje gudhengivenhed til vores udholdenhed.
UDHOLDENHED ER NØDVENDIG
5. Hvorfor har vi brug for udholdenhed?
5 Både Peter og Paulus forbinder gudhengivenhed med udholdenhed. (1 Timoteus 6:11) At være udholdende kræver mere end at man viser styrke og holder stand når man udsættes for trængsler. Man må være modig, standhaftig og tålmodig når der opstår hindringer, forfølgelse, prøvelser eller fristelser. Eftersom vi lever „gudhengivent i samfund med Kristus Jesus“, kan vi forvente at blive forfulgt. (2 Timoteus 3:12) Vi må holde ud hvis vi skal bevise vores kærlighed til Jehova og opdyrke de egenskaber der er nødvendige for at blive frelst. (Romerne 5:3-5; 2 Timoteus 4:7, 8; Jakob 1:3, 4, 12) Hvis ikke vi ejer udholdenhed, vil vi ikke opnå evigt liv. — Romerne 2:6, 7; Hebræerne 10:36.
6. Hvad vil det sige at holde ud til enden?
6 Uanset hvor godt vi er begyndt, så er det i sidste instans et spørgsmål om udholdenhed. Jesus sagde: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Ja, vi må holde ud til enden, uanset om det er enden på vores nuværende liv eller på denne onde tingenes ordning. Under alle omstændigheder må vi forblive loyale over for Gud. Men hvis ikke vi føjer gudhengivenhed til vores udholdenhed, kan vi ikke glæde Jehova, og vi vil ikke opnå evigt liv. Lad os se på hvad gudhengivenhed indebærer.
HVAD ER GUDHENGIVENHED?
7. Hvad er gudhengivenhed, og hvad motiverer denne egenskab os til?
7 Gudhengivenhed er ærefrygt, tilbedelse og tjeneste rettet mod Gud, forbundet med loyalitet over for hans suveræne herredømme. For at vise gudhengivenhed over for Jehova har vi brug for nøjagtig kundskab om ham og hans vilje. Vi bør ønske at lære Gud personligt at kende og få et fortroligt forhold til ham. Så vil vi blive nært knyttet til ham, og det vil afspejle sig i vores handlinger og livsførelse. Vi må stræbe efter at ligne Jehova så meget som muligt — efterligne hans måde at være på og genspejle hans egenskaber og personlighed. (Efeserne 5:1) Gudhengivenhed giver os et ønske om at glæde Gud i alt hvad vi gør. — 1 Korinther 10:31.
8. Hvordan er gudhengivenhed forbundet med udelt hengivenhed?
8 For at vise ægte gudhengivenhed må vi tjene Jehova helt og fuldt og ikke lade noget som helst andet indtage den plads i vores hjerte der tilkommer ham. Som Skaberen har han ret til vores udelte hengivenhed. (5 Mosebog 4:24; Esajas 42:8) Men Jehova tvinger os ikke til at tjene ham. Han ønsker at vi viser ham hengivenhed af egen fri vilje. Kærlighed til Gud, baseret på nøjagtig kundskab om ham, er det der får os til at ændre vores tidligere levevis, foretage en uforbeholden indvielse til ham og derefter leve op til den.
OPBYG ET NÆRT FORHOLD TIL GUD
9, 10. Hvordan kan vi opdyrke og bevare et nært forhold til Gud?
9 Efter at vi har indviet os til Gud og ladet os døbe, må vi opdyrke et stadig nærmere forhold til ham. Ønsket om dette og om at tjene Jehova trofast får os til at blive ved med at studere hans ord og grunde over det. Når vi lader Guds ånd virke på vores sind og hjerte, vil kærligheden til Jehova blive stadig dybere. Så vil forholdet til ham blive ved med at være det vigtigste i livet. Vi vil betragte Jehova som vores bedste ven og altid ønske at gøre det han synes om. (1 Johannes 5:3) Glæden over vores nære forhold til Gud bliver større, og vi er taknemmelige for at han kærligt vejleder og tugter os når det er nødvendigt. — 5 Mosebog 8:5.
10 Medmindre vi hele tiden gør noget for at styrke vores dyrebare forhold til Jehova, kan vi risikere at det svækkes. Hvis det skete, ville det ikke være Guds skyld, for ’han er ikke langt borte fra en eneste af os’. (Apostelgerninger 17:27) Vi er lykkelige for at Jehova ikke gør det vanskeligt for os at komme nær til ham! (1 Johannes 5:14, 15) Når vi gør en indsats for at bevare det nære forhold til Jehova, vil han hjælpe os til at komme nær til ham ved at give os al den hjælp vi behøver for at kunne opdyrke og bevare gudhengivenhed. (Jakob 4:8) Hvordan kan vi få fuld gavn af denne kærlige hjælp?
FORBLIV ÅNDELIGT STÆRK
11. Hvordan kommer vores gudhengivenhed til udtryk?
11 Når vi har et nært forhold til Jehova, vil vores gudhengivenhed komme til udtryk på den måde Paulus opfordrede os til: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ (2 Timoteus 2:15) Det kræver at vi har en god rutine hvad angår studium af Bibelen, de kristne møder og forkyndelsen. Vi må også holde os nær til Jehova ved at ’bede uophørligt’. (1 Thessaloniker 5:17) Det er alt sammen et udtryk for gudhengivenhed. Hvis vi blot på ét af disse områder forsømmer at vise gudhengivenhed, kan vi blive åndeligt syge og sårbare over for Satans angreb. — 1 Peter 5:8.
12. Hvordan kan vi klare prøvelser?
12 Når vi forbliver aktive og åndeligt stærke, vil det også hjælpe os til at klare de mange prøvelser vi udsættes for, selv når de kommer fra en kant som gør det særlig svært for os. Det kan være vanskeligere at klare ligegyldighed, modstand og forfølgelse når det kommer fra den nærmeste familie, slægtninge eller naboer. Vores kolleger eller skolekammerater forsøger måske at få os til at slække på de kristne principper. Modløshed, sygdom og depression kan svække os fysisk og gøre det sværere for os at udholde trosprøver. Men vi vil kunne klare alle de prøvelser vi møder, når vi viser udholdenhed „med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens [vi] venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke“. (2 Peter 3:11, 12) Og vi kan bevare glæden i tillid til at Gud er med os. — Ordsprogene 10:22.
13. Hvad må vi gøre for at bevare vores gudhengivenhed?
13 Selv om Satan angriber dem der viser gudhengivenhed, behøver vi ikke at være bange. Hvorfor ikke? Fordi „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse“. (2 Peter 2:9) For at udholde prøvelser og blive udfriet af Jehova må vi „sige nej til ugudelighed og verdslige ønsker og . . . leve efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent midt i den nuværende tingenes ordning“. (Titus 2:12) Som kristne må vi passe på at urette ønsker og kødelige svagheder ikke får lov at svække vores gudhengivenhed og til sidst gøre det af med den. Lad os se på nogle af de trusler vi står over for.
PAS PÅ DET DER TRUER GUDHENGIVENHEDEN
14. Hvad må vi huske hvis vi er ved at blive lokket i materialismens snare?
14 Materialisme er en snare for mange. Vi kan narre os selv ved at ’mene at gudhengivenhed er et middel til [materiel] vinding’, og nogle udnytter måske oven i købet deres trosfællers tillid. (1 Timoteus 6:5) De drager måske endda den fejlagtige slutning at det vil være helt i orden at presse en velhavende broder til at yde dem et lån, som de sandsynligvis ikke vil være i stand til at betale tilbage. (Salme 37:21) Men det er gudhengivenhed, ikke materielle ting, der „indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme“. (1 Timoteus 4:8) Eftersom vi ’ikke har bragt noget med ind i verden og heller ikke kan bringe noget med ud’, bør vi være fast besluttede på at jage efter „gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad [vi] har“, og være ’tilfredse med føde og klæder’. — 1 Timoteus 6:6-11.
15. Hvad kan vi gøre hvis fornøjelser truer med at fortrænge vores gudhengivenhed?
15 Fornøjelser kan fortrænge vores gudhengivenhed. Har vi brug for at gøre nogle forandringer i den forbindelse? Fysisk træning og adspredelse har ganske vist nogle gavnlige virkninger, men de tåler ingen sammenligning med det evige livs velsignelser. (1 Johannes 2:25) I dag er mange „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft“. Vi må undgå at komme sammen med den slags mennesker. (2 Timoteus 3:4, 5) De der lægger vægt på gudhengivenhed, ’samler sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, så de kan få et fast greb om det virkelige liv’. — 1 Timoteus 6:19.
16. Hvilke syndige tilbøjeligheder afholder nogle fra at leve op til Guds retfærdige krav, og hvordan overvinder man dem?
16 Alkohol- og stofmisbrug, umoralitet og syndige tilbøjeligheder kan kvæle vores gudhengivenhed. Hvis vi giver efter for den slags, kan det hindre os i at leve op til Guds retfærdige krav. (1 Korinther 6:9, 10; 2 Korinther 7:1) Selv Paulus måtte kæmpe en vedvarende kamp mod det syndige kød. (Romerne 7:21-25) Der skal skrappe midler til for at få bugt med forkerte ønsker. Vi må først og fremmest være fast besluttede på at bevare os moralsk rene. Paulus siger: „I skal . . . gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse.“ (Kolossenserne 3:5) At gøre vores lemmer døde med hensyn til sådanne syndige tilbøjeligheder kræver at vi udsletter disse tilbøjeligheder, tilintetgør dem. Oprigtig bøn om Guds hjælp vil sætte os i stand til at afvise forkerte ønsker og jage efter retfærdighed og gudhengivenhed midt i en verden der er ond.
17. Hvordan bør vi se på tugt?
17 Modløshed kan svække både vores udholdenhed og vores gudhengivenhed. Mange af Jehovas tjenere har været ramt af modløshed. (4 Mosebog 11:11-15; Ezra 4:4; Jonas 4:3) En sådan modløshed kan være særlig destruktiv hvis vi samtidig føler os forbigået eller er blevet alvorligt retledt eller tugtet. Men tugt og retledning er et bevis på at Gud interesserer sig for os og nærer kærlig omsorg for os. (Hebræerne 12:5-7, 10, 11) Tugt skal ikke opfattes blot som en straf, men som en oplæring i retfærdighed. Hvis vi er ydmyge, vil vi være taknemmelige for retledningen og tage imod den, idet vi forstår at „tugten som retleder er livets vej“. (Ordsprogene 6:23) Det kan hjælpe os til at gøre gode åndelige fremskridt og jage efter gudhengivenhed.
18. Hvilket ansvar har vi i forbindelse med personlige uoverensstemmelser?
18 Misforståelser og personlige fornærmelser kan være en udfordring for vores gudhengivenhed. Sådanne ting kan skabe uro og få nogle til at isolere sig fra deres åndelige brødre og søstre. Men det er uklogt. (Ordsprogene 18:1) Vi må ikke glemme at bitterhed og fjendtlige følelser over for andre kan skade vores forhold til Jehova. (3 Mosebog 19:18) Bibelen siger faktisk: „Den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.“ (1 Johannes 4:20) I sin bjergprædiken understregede Jesus at det er vigtigt at gøre noget for at løse personlige konflikter så snart de opstår. Han sagde til sine tilhørere: „Derfor, hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“ (Mattæus 5:23, 24) En oprigtig undskyldning kan være med til at råde bod på den skade uvenlige ord eller handlinger har forvoldt. Hvis vi beder om tilgivelse og indrømmer at vi har grebet noget forkert an, kan det løse konflikten, og freden kan genoprettes. Jesus gav også andre gode råd om hvad man skal gøre når der opstår uoverensstemmelser. (Mattæus 18:15-17) Det er en stor glæde når det lykkes at finde en løsning på de problemer man kommer ud for. — Romerne 12:18; Efeserne 4:26, 27.
FØLG JESU EKSEMPEL
19. Hvorfor er det så vigtigt at efterligne Jesu eksempel?
19 Vi vil helt sikkert komme ud for prøvelser, men de behøver ikke at aflede vores opmærksomhed i det løb der gælder det evige liv. Husk at Jehova kan udfri os af prøvelse. Lad os „aflægge enhver vægt“ og „med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os“ idet vi „ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus“. (Hebræerne 12:1-3) Når vi nøje betragter Jesu eksempel og bestræber os for at efterligne ham i ord og gerning, vil det hjælpe os til at opdyrke gudhengivenhed og i højere grad lade den komme til udtryk.
20. Hvilken belønning får vi når vi opdyrker udholdenhed og gudhengivenhed?
20 Udholdenhed og gudhengivenhed er egenskaber der er nært forbundet med vores frelse. Ved at opdyrke dem kan vi trofast udføre vores hellige tjeneste for Gud. Selv under prøvelser kan vi bevare glæden fordi vi erfarer Jehovas kærlige omsorg og velsignelse når vi holder ud og viser gudhengivenhed. (Jakob 5:11) Jesus selv giver os desuden følgende løfte: „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“ — Lukas 21:19.
Hvad vil du svare?
• Hvorfor er det vigtigt at være udholdende?
• Hvad er gudhengivenhed, og hvordan kommer den til udtryk?
• Hvordan kan vi opdyrke og bevare et nært forhold til Gud?
• Hvad kan true vores gudhengivenhed, og hvad kan vi gøre for at undgå disse farer?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 12, 13]
Gudhengivenhed kommer til udtryk på mange måder
[Illustrationer på side 14]
Vær på vagt over for det der truer din gudhengivenhed
