Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vil menneskenes problemer nogen sinde blive løst?

Vil menneskenes problemer nogen sinde blive løst?

 Vil menneskenes problemer nogen sinde blive løst?

„EN FJERDEDEL af verdens befolkning lever i fattigdom, 1,3 milliarder mennesker må klare sig for mindre end 1 dollar om dagen, 1 milliard er analfabeter, 1,3 milliarder mangler rent drikkevand, og 1 milliard er konstant underernærede.“ Det oplyser en irsk rapport om verdens tilstand.

De sørgelige forhold er en anklage mod det menneskesamfund der ikke har magtet at løse verdens problemer. Særlig tragisk er det at langt de fleste nødlidende ifølge rapporten er hjælpeløse kvinder og børn. Det er forfærdende at deres rettigheder selv nu, i det 21. århundrede, „daglig bliver krænket i et omfang som umuligt kan gøres op“. — The State of the World’s Children 2000.

„EN NY VERDEN INDEN FOR EN GENERATION“

FN’s Børnefond har udtrykt tillid til at „den dystre skygge som disse misforhold . . . har kastet over folks liv i hele verden, kan fordrives“. Organisationen nævner at de frygtelige forhold som milliarder af nødstedte må udholde, „hverken er uundgåelige eller uforanderlige“. Den har opfordret „alle til at virkeliggøre en ny verden inden for en generation“ i håb om at alle vil blive „befriet for fattigdom, diskrimination, vold og sygdom“.

Forhåbningerne får næring af den kæmpemæssige indsats medfølende mennesker allerede yder for at lindre de sørgelige følger af „en tilsyneladende endeløs række konflikter og kriser“. For eksempel har organisationen Chernobyl Children’s Project gennem de seneste 15 år „mindsket lidelserne hos hundreder af børn der blev ramt af kræft som følge af det radioaktive udslip“. (Avisen The Irish Examiner, 4. april 2000) Store som små hjælpeorganisationer har afgjort udrettet meget til gavn for talløse ofre for krige og katastrofer.

De der deltager i humanitært arbejde, er samtidig realister. De er ganske klar over at de aktuelle problemer „er mere omfattende og stikker langt dybere end for ti år siden“. David Begg, der er direktør for den irske hjælpeorganisation Concern, siger at „medarbejdere, sympatisører og bidragydere reagerede beundringsværdigt“ da Mocambique blev ramt af omfattende oversvømmelser. Men han tilføjer: „Katastrofer af det omfang kan vi ikke klare alene.“ Om hjælpearbejdet i Afrika siger han ærligt: „De få lysglimt af håb der findes, er på nippet til at slukkes.“ Mange vil sikkert mene at det er en rammende beskrivelse af den globale situation.

Er det realistisk at forvente at håbet om „en ny verden inden for en generation“ vil blive opfyldt? Den humanitære indsats er i høj grad prisværdig, men det er værd at hæfte sig ved hvad Bibelen siger om hvordan vi vil få en retfærdig og fredelig verden. Det vil vi komme ind på i næste artikel.

 [Kildeangivelse på side 2]

Side 3, foto af børn: UN/DPI-foto: James Bu