Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Lovpris Jehova ved at gøre det han forventer af dig

Lovpris Jehova ved at gøre det han forventer af dig

 Lovpris Jehova ved at gøre det han forventer af dig

„Jeg vil lovprise ham med taksigelse.“ — SALME 69:30.

1. (a) Hvorfor fortjener Jehova at blive lovprist? (b) Hvordan lovpriser vi ham med taksigelse?

JEHOVA er den almægtige Gud, universets Suveræn, Skaberen af alting. Derfor fortjener han at man lovpriser hans navn og hensigter. At gøre det „med taksigelse“ kræver at vi altid er taknemmelige for det han gør for os nu, og for det han vil gøre i fremtiden. Den indstilling vi bør have, er beskrevet i Åbenbaringen 4:11, hvor trofaste åndeskabninger i himmelen erklærer: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ Hvordan kan vi lovprise Jehova? Ved at lære ham at kende og derefter gøre det han forventer af os. Vi burde have den samme indstilling som salmisten der sagde: „Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud.“ — Salme 143:10.

2. Hvad gør Jehova for dem der lovpriser ham, og hvad vil der ske med dem der ikke gør det?

2 Jehova har behag i dem der lovpriser ham, og „belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Hvilken belønning giver han dem? Jesus sagde i en bøn til sin himmelske Fader: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Ja, de der ’lovpriser Jehova med taksigelse’, vil ’tage jorden i besiddelse og skal bo for evigt på den’. (Salme 37:29) Derimod „er [der] ingen fremtid for den onde“. (Ordsprogene 24:20) Og her i de sidste dage er det vigtigere end nogen sinde at vi lovpriser Jehova, for han vil inden længe udslette de ugudelige og lade de retfærdige bestå. „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17; Ordsprogene 2:21, 22.

3. Hvorfor bør vi give agt på Malakias’ Bog?

3 Bibelen fortæller os hvad Jehovas vilje er, for „hele Skriften er inspireret af Gud“. (2 Timoteus 3:16) Guds ord indeholder mange beretninger om hvordan Jehova velsigner dem der lovpriser ham, og om hvordan det går dem der ikke gør det. En af disse beretninger handler om det der foregik i Israel på profeten Malakias’ tid. Omkring år 443 f.v.t., da Nehemias var landshøvding i Juda, skrev Malakias bogen som bærer hans navn. Denne spændende bog indeholder et magtfuldt budskab med oplysninger og profetier som „blev  skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet“. (1 Korinther 10:11) At give agt på Malakias’ ord kan forberede os til „Jehovas store og frygtindgydende dag“ hvor han vil ødelægge denne onde ordning. — Malakias 4:5.

4. Hvilke seks punkter behandles i Malakias, kapitel 1?

4 Hvordan kan Malakias’ Bog, som blev skrevet for mere end 2400 år siden, forberede os her i det 21. århundrede på Jehovas store og frygtindgydende dag? Det første kapitel understreger mindst seks punkter der er vigtige for at vi kan vinde Guds gunst og opnå evigt liv: (1) Jehova elsker sit folk. (2) Vi må have ærefrygt for Jehova og værdsætte det der er helligt. (3) Jehova forventer at vi giver ham det bedste vi har. (4) Sand tilbedelse er motiveret af kærlighed, ikke begærlighed. (5) Det er ikke et byrdefuldt ritual at yde Gud en antagelig tjeneste. (6) Vi skal hver især aflægge regnskab over for Gud. Lad os derfor her, i den første af tre artikler om Malakias’ Bog, gennemgå disse punkter ved at se nærmere på det første kapitel i Malakias’ Bog.

JEHOVA ELSKER SIT FOLK

5, 6. (a) Hvorfor elskede Jehova Jakob? (b) Hvad kan vi forvente hvis vi ligesom Jakob forbliver trofaste?

5 Jehovas kærlighed kommer tydeligt til udtryk allerede i de første vers i Malakias’ Bog, der indledes med ordene: „Et budskab: Jehovas ord om Israel.“ Ifølge vers 2 siger Gud til israelitterne: „Jeg elsker jer.“ Idet Jehova henviser til et eksempel siger han videre i samme vers: „Jeg elskede Jakob.“ Jakob troede på Gud. Med tiden ændrede Jehova Jakobs navn til Israel, og han blev forfader til Israels nation. Jehova elskede Jakob fordi han var en troens mand, og han elskede de israelitter der havde den samme indstilling til ham som Jakob havde. — Malakias 1:1, 2.

6 Hvis vi elsker Jehova og loyalt holder os til hans folk, kan vi finde trøst i ordene i Første Samuelsbog 12:22: „For sit store navns skyld [vil Jehova] ikke svigte sit folk.“ Jehova elsker sit folk og belønner det, i sidste instans med evigt liv, for vi læser: „Stol på Jehova og gør det gode; bo på jorden og udvis trofasthed. Ja, lad Jehova være din største glæde, og han vil give dig hvad dit hjerte beder om.“ (Salme 37:3, 4) I Malakias, kapitel 1, bliver vi gjort opmærksomme på endnu et aspekt af kærligheden til Jehova.

VÆRDSÆT DET DER ER HELLIGT

7. Hvorfor hadede Jehova Esau?

7 Ifølge Malakias 1:2, 3 siger Jehova: „Jeg elskede Jakob og hadede Esau.“ Hvorfor denne forskel? Jakob ophøjede og lovpriste Jehova, men det gjorde hans tvillingebror, Esau, ikke. Esau blev også kaldt Edom. I Malakias 1:4 kaldes Edoms land ugudelighedens område, og landets indbyggere fordømmes. Esau fik tilnavnet Edom (der betyder „rød“) fordi han solgte sin dyrebare førstefødselsret for en ret rødlige linser. „Således ringeagtede Esau førstefødselsretten,“ står der i Første Mosebog 25:34. Apostelen Paulus gav sine trosfæller følgende tilskyndelse: „Se til . . . at der ikke er  nogen utugtig eller nogen som ikke værdsætter det der er helligt, som Esau, der i bytte for ét måltid gav sine rettigheder som førstefødt bort“. — Hebræerne 12:14-16.

8. Hvorfor sammenlignede Paulus Esaus handlemåde med utugt?

8 Hvorfor nævner Paulus Esau i forbindelse med utugt? Fordi en mentalitet som Esaus kan føre til at man ikke værdsætter det der er helligt. Det kan igen føre til at man begår alvorlige synder, som for eksempel utugt. Vi kan derfor spørge os selv: ’Føler jeg mig somme tider fristet til at bytte min kristne arv — det evige liv — med noget der er lige så forgængeligt som en ret linser? Ringeagter jeg det der er helligt, måske uden selv at erkende det?’ Esau var utålmodig — han ville have et fysisk behov dækket her og nu. Han sagde jo til Jakob: „Hurtigt, lad mig dog sluge noget af det røde.“ (1 Mosebog 25:30) Sørgeligt nok har nogle af Guds tjenere i realiteten sagt: „Hurtigt! Hvorfor vente til vi bliver gift?“ Et begær efter seksuel tilfredsstillelse for enhver pris er blevet lige så stærkt for dem som Esaus begær efter „en ret linser“.

9. Hvordan kan vi bevare ærefrygten for Jehova?

9 Lad os aldrig ringeagte det der er helligt — seksuel renhed, uangribelighed og vores åndelige arv. Frem for at være som Esau så lad os efterligne den troende og trofaste Jakob og bevare ærefrygten for Gud ved at vise dyb værdsættelse af det der er helligt. Hvordan? Ved omhyggeligt at gøre det Jehova forventer af os. Det fører os frem til et tredje punkt i Malakias, kapitel 1.

GIV JEHOVA DET BEDSTE

10. Hvordan viste præsterne foragt for Jehovas bord?

10 Judas præster der på Malakias’ tid tjente i templet i Jerusalem, gav ikke Jehova det bedste de havde. Malakias 1:6-8 siger: „’En søn ærer sin fader, og en tjener sin herre. Hvis jeg er fader, hvor er da min ære? Og hvis jeg er herre, hvor er da frygten for mig?’ siger Hærstyrkers Jehova til jer, I præster som viser foragt for mit navn.“ „Hvordan har vi vist foragt for dit navn?“ spurgte præsterne. „Ved at frembære besmittet brød på mit alter,“ svarede Jehova. „Hvordan har vi besmittet dig?“ spurgte præsterne. Jehova sagde til dem: „Ved at I siger: ’Jehovas bord er foragteligt.’ Og når I frembærer et blindt dyr som offer: ’Det er ikke galt.’“

11. (a) Hvad sagde Jehova om uantagelige ofre? (b) Hvordan syndede israelitterne?

11 Jehova ræsonnerede videre med dem om deres uacceptable offergaver: „Bring det engang hen til din landshøvding. Vil han bryde sig om dig, eller vil han tage venligt imod dig?“ Nej, selvfølgelig ville deres landshøvding ikke bryde sig om sådan en gave. Hvordan kunne de da forestille sig at universets Suveræn ville modtage mangelfulde offergaver? Og det var ikke kun præsterne der begik alvorlige fejl. De viste ganske vist foragt for Jehova ved at bringe ofrene på alteret. Men israelitterne i almindelighed var på ingen måde skyldfri. Det var trods alt dem der bragte de blinde, halte og syge dyr hen til præsterne,  der så skulle ofre dem til Jehova. Derved begik de en alvorlig synd.

12. Hvordan bliver vi hjulpet til at give Jehova det bedste vi har?

12 Vi kan vise Jehova at vi virkelig elsker ham, ved at give ham det bedste vi har. (Mattæus 22:37, 38) I modsætning til de selvrådige præster på Malakias’ tid giver den menighed Jehova benytter i dag, megen god bibelsk undervisning som hjælper os til at ophøje og lovprise Jehova og gøre det han forventer af os. Det leder os frem til et fjerde vigtigt punkt som kan udledes af det første kapitel i Malakias’ Bog.

SAND TILBEDELSE ER MOTIVERET AF KÆRLIGHED, IKKE BEGÆRLIGHED

13. Hvordan viste præsterne at de var begærlige?

13 På Malakias’ tid var præsterne selviske, ukærlige og pengegriske. Hvordan ved vi det? Jo, der står i Malakias 1:10: „’Hvem er der vel iblandt jer som vil lukke dørene? Og I vil ikke tænde op på mit alter for ingenting. Jeg har ikke behag i jer,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’og jeg bryder mig ikke om nogen offergave fra jeres hånd.’“ Disse griske præster ville have penge for at gøre selv de simpleste ting i templet. De ville endda have et gebyr for at lukke dørene og tænde ilden på alteret. Der er ikke noget at sige til at Jehova ’ikke brød sig om nogen offergave fra deres hånd’!

14. Hvorfor kan vi sige at Jehovas Vidner er motiveret af kærlighed?

14 De begærlige og selviske præster i fortidens Jerusalem minder os om at ’havesyge mennesker ikke skal arve Guds rige’. (1 Korinther 6:9, 10) Når vi tænker på de egoistiske præsters handlemåde, kan det også give os større værdsættelse af det forkyndelsesarbejde Jehovas Vidner udfører i hele verden. Det udføres frivilligt, og vi kræver aldrig penge for vores forkyndelse. Nej, „vi er ikke kræmmere der handler med Guds ord“. (2 Korinther 2:17) Ligesom Paulus kan vi sige: ’Jeg forkyndte uden omkostninger med glæde Guds gode nyhed for jer.’ (2 Korinther 11:7) Læg mærke til at Paulus „med glæde forkyndte Guds gode nyhed“. Det henleder tanken på et femte punkt som fremgår af Malakias, kapitel 1.

TJENESTEN FOR GUD ER IKKE ET BYRDEFULDT RITUAL

15, 16. (a) Hvilken indstilling havde præsterne til at bringe ofre? (b) Hvordan bringer Jehovas Vidner ofre?

15 De troløse præster i fortidens Jerusalem betragtede det som en trættende formalitet at bringe ofre til Gud. Det var en byrde for dem. Som der står i Malakias 1:13, sagde Gud til dem: „I siger: ’Se! Hvor trættende!’ og fnyser ad det.“ Præsterne fnyste ad, eller viste foragt for, de hellige ting i Guds tempel. Lad os bede til at vi aldrig bliver ligesom dem. Vi skulle i stedet have den indstilling der beskrives i Første Johannesbrev 5:3: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“

 16 Lad os glæde os over at bringe Gud åndelige ofre og aldrig betragte det som en trættende byrde. Lad os give agt på de profetiske ord: „Sig alle til [Jehova]: ’Tilgiv brøde, og tag imod det der er godt, ja, vi vil betale med vore læbers tyre.“ (Hoseas 14:2) Udtrykket „vore læbers tyre“ sigter til åndelige ofre, altså det at vi lovpriser Jehova i ord og fortæller andre om hans hensigter. Der står i Hebræerbrevet 13:15: „Lad os gennem [Jesus Kristus] altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ Vi er glade for at de åndelige ofre vi bringer, ikke blot er en formssag, et tomt ritual, men at de er et helhjertet udtryk for vores kærlighed til Gud! Det fører os frem til et sjette punkt som kan udledes af det første kapitel i Malakias’ Bog.

VI SKAL HVER ISÆR AFLÆGGE REGNSKAB

17, 18. (a) Hvorfor forbander Jehova „den der handler lusket“? (b) Hvad havde de der handlede lusket, ikke taget i betragtning?

17 De der levede på Malakias’ tid, bar selv ansvaret for deres gerninger, og det samme gælder os. (Romerne 14:12; Galaterne 6:5) Derfor står der i Malakias 1:14: „Forbandet være den der handler lusket når der i hans flok findes et [fejlfrit] handyr og han aflægger et løfte men ofrer et mangelfuldt dyr til Jehova.“ Her tales om en der havde en hel flok dyr. Når han valgte et dyr der skulle ofres, behøvede han derfor ikke at vælge et der var blindt, halt eller sygt. Hvis han valgte et sådant mangelfuldt dyr, vidnede det om at han foragtede Jehovas offerordning, for en mand der havde en hel flok dyr, skulle vel nok kunne finde et der ikke havde nogen mangler.

18 Det var derfor med god grund at Jehova forbandede „den der handler lusket“; den der havde et passende handyr, men i stedet bragte — måske endda med magt måtte trække — et blindt, halt eller sygt dyr hen til præsten for at han kunne bringe det som offer. Der er desuden heller intet i Malakias’ profeti der tyder på at nogle af præsterne citerede Guds lov for at minde om at dyr med legemsfejl ikke var antagelige for Jehova. (3 Mosebog 22:17-20) Israelitterne burde have indset at det ikke ville gå dem godt hvis de prøvede at prakke deres landshøvding en sådan mangelfuld gave på. Men i virkeligheden var det Jehova, universets Suveræn, som er langt mere ophøjet end nogen menneskelig hersker, de gav mangelfulde gaver. I Malakias 1:14 siges det på denne måde: „’Jeg er en stor konge,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’og mit navn vil indgyde frygt blandt nationerne.’“

19. Hvad længes vi efter, og hvad bør vi gøre?

19 Som loyale tjenere for Gud længes vi efter den dag hvor den store Konge, Jehova Gud, bliver æret af hele menneskeheden. Til den tid vil „jorden . . . være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. (Esajas 11:9) Indtil det sker, må vi efter bedste evne gøre det Gud forventer af os, ved at efterligne salmisten der sagde: „Jeg vil lovprise [Jehova] med taksigelse.“ (Salme 69:30) I den forbindelse indeholder Malakias’ profeti mere vejledning til gavn for os. Lad os derfor se nærmere på de to næste artikler som behandler andre dele af Malakias’ Bog.

Husker du?

• Hvorfor bør vi lovprise Jehova?

• Hvorfor var præsternes ofre på Malakias’ tid uantagelige for Jehova?

• Hvordan bringer vi Jehova lovprisningsofre?

• Hvad bør være motivet til sand tilbedelse?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 9]

Malakias’ profeti pegede frem til vor tid

[Illustration på side 10]

Esau værdsatte ikke det der er helligt

[Illustration på side 11]

Præsterne og folket bragte uantagelige ofre

[Illustration på side 12]

Verden over bringer Jehovas Vidner frivilligt lovprisningsofre