Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jehova hader troløshed

Jehova hader troløshed

 Jehova hader troløshed

’Vi bør ikke handle troløst mod hinanden.’ — MALAKIAS 2:10.

1. Hvad kræver Gud af os for at vi kan opnå evigt liv?

VIL du gerne have evigt liv? Hvis du tror på Bibelens løfter, vil du sikkert svare: ’Ja, selvfølgelig.’ Men hvis vi ønsker at Gud skal give os evigt liv i sin nye verden, må vi gøre det han forventer af os. (Prædikeren 12:13; Johannes 17:3) Er det et urimeligt krav til ufuldkomne mennesker? Nej, for Jehova siger meget opmuntrende: „Det er loyal hengivenhed jeg har behag i, og ikke slagtoffer, ja kundskab om Gud, snarere end brændofre.“ (Hoseas 6:6) Selv ufuldkomne mennesker kan altså leve op til det Gud forventer af os.

2. Hvordan handlede mange israelitter troløst mod Jehova?

2 Det er dog ikke alle der ønsker at gøre Jehovas vilje. Hoseas viser at selv mange af israelitterne ikke ønskede det. Som nation betragtet havde de indgået en pagt, eller aftale, om at adlyde Guds love. (2 Mosebog 24:1-8) Men inden længe brød de disse love og ’overtrådte pagten’. Jehova sagde derfor at israelitterne havde „handlet troløst“ mod ham. (Hoseas 6:7) Og det har mange mennesker siden hen også gjort. Men Jehova hader at man handler troløst, både over for ham og over for dem der elsker og tjener ham.

3. Hvilken analyse vil vi foretage?

3 Hvis vi ønsker at leve et lykkeligt liv, må vi have samme syn på troløshed som Gud. Hoseas var ikke den eneste profet der forklarede hvordan Gud ser på det. I den foregående artikel begyndte vi at analysere Malakias’ profetiske budskab, idet vi så på det første kapitel i hans bog. Lad os nu gå til bogens andet kapitel og se hvad der her siges om Guds syn på troløshed. Skønt Malakias skrev om den situation der rådede blandt Guds folk mange år efter hjemkomsten fra Babylon, har kapitel 2 også stor betydning for os i dag.

DADELVÆRDIGE PRÆSTER

4. Hvilken advarsel gav Jehova præsterne?

4 Kapitel 2 indledes med at Jehova kritiserer de jødiske præster fordi de har forladt hans retfærdige veje. Hvis ikke de tog hans vejledning til hjerte og ændrede kurs, ville det få alvorlige konsekvenser. Læg mærke til de to første vers Mal 2:1, 2: „’Dette påbud er til jer, I præster. Hvis I ikke hører, og hvis I ikke tager det til hjerte at give mit navn ære,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’vil jeg sende forbandelsen over jer, og jeg vil forbande jeres velsignelser.’“ Hvis præsterne havde undervist folket i Guds lov og overholdt den, ville de være blevet velsignet. Men fordi de havde ignoreret Guds vilje, ville de i stedet blive ramt af en forbandelse. Selv de velsignelser præsterne udtalte, ville blive vendt til en forbandelse.

5, 6. (a) Hvorfor var især præsterne dadelværdige? (b) Hvordan udtrykte Jehova foragt for præsterne?

5 Hvorfor var præsterne i særlig grad dadelværdige? Det får vi et fingerpeg om i Mal 2 vers 7: „Præstens læber bør vogte på kundskab, og loven bør man søge af hans mund, for han er Hærstyrkers Jehovas sendebud.“ Mere end tusind år tidligere havde Guds love som blev givet til Israel gennem Moses, sagt at præsterne var forpligtede til at „lære Israels sønner alle de forordninger som Jehova [havde] talt“. (3 Mosebog 10:11) Senere måtte  den der skrev Anden Krønikebog 15:3 sørgeligt nok sige: „I mange dage var Israel uden sand Gud og uden præst der underviste, og uden lov.“

6 På Malakias’ tid, i det femte århundrede før vor tidsregning, var situationen den samme. Præsterne forsømte at undervise folket i Guds lov, så derfor fortjente de at blive draget til ansvar. Læg mærke til de fordømmende ord Jehova udtaler mod dem. I Malakias 2:3 siges der: „Jeg spreder skarn på jeres ansigter, skarnet fra jeres højtider.“ Det kan man da kalde en irettesættelse! Skarnet fra offerdyrene skulle normalt bæres uden for lejren og brændes. (3 Mosebog 16:27) Men når Jehova siger til dem at skarnet i stedet ville blive spredt på deres ansigter, viser det tydeligt at han foragtede og afviste ofrene og dem der frembar dem.

7. Hvorfor var Jehova vred på dem der underviste i Loven?

7 Århundreder før Malakias’ tid havde Jehova givet levitterne den opgave at tage sig af teltboligen og senere templet og den hellige tjeneste som foregik dér. De var lærere for Israels nation. Hvis de havde udført deres opgave tilfredsstillende, ville det have betydet liv og fred både for dem selv og for resten af folket. (4 Mosebog 3:5-8) Men levitterne mistede den gudsfrygt de havde haft i begyndelsen. Jehova sagde derfor til dem: ’I er veget bort fra vejen. I har fået mange til at snuble over loven. I har ødelagt pagten med Levi. I har ikke holdt jer til mine veje.’ (Malakias 2:8, 9) Ved deres forsømmelighed med hensyn til at undervise i sandheden og ved deres dårlige eksempel vildledte præsterne mange israelitter, så Jehova var med rette vred på dem.

ER DET MULIGT AT LEVE OP TIL GUDS NORMER?

8. Er det for meget at forvente at mennesker kan leve op til Guds normer? Forklar.

8 Lad os nu ikke tro at levitterne på Malakias’ tid fortjente sympati og tilgivelse fordi de var ufuldkomne mennesker der ikke kunne leve op til Guds normer. Sagen er den at mennesker kan leve op til Guds krav, for Jehova forventer ikke noget af os som vi ikke kan. Sandsynligvis var der også enkelte præster dengang der levede op til Guds normer, men vi ved i hvert fald at der senere kom en som opfyldte alle Guds krav: Jesus, den store „ypperstepræst“. (Hebræerne 3:1) Om ham kan det med rette siges: „Sandhedens lov var i hans mund, og der fandtes ikke uretfærdighed på hans læber. Han vandrede med mig i fred og retskaffenhed, og mange fik han til at vende om fra brøde.“ — Malakias 2:6.

9. Hvem har trofast forkyndt sandheden i vor tid?

9 På samme måde har Jesu salvede brødre der har et himmelsk håb, nu i mere end et århundrede tjent som „et helligt præsteskab, der skal bringe åndelige ofre, velbehagelige for Gud“. (1 Peter 2:5) De har ført an  i arbejdet med at fortælle andre om Bibelens sandheder. Efterhånden som du har lært disse sandheder at kende, har du sikkert lagt mærke til at „sandhedens lov“ er i de salvede kristnes mund. De har hjulpet mange til at vende om fra religiøse vildfarelser, så der nu er millioner ud over hele jorden der har lært sandheden fra Bibelen at kende og har fået håb om evigt liv. Disse har så den store forret at undervise millioner af andre i sandhedens lov. — Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9.

GRUND TIL AT VÆRE PÅ VAGT

10. Hvorfor har vi grund til at være på vagt?

10 Vi har dog grund til at være på vagt. Vi kunne gå glip af den vejledning der ligger i Malakias 2:1-9. Er vi hver især opmærksomme på at der ’ikke må findes uretfærdighed på vores læber’? Kan vores nærmeste for eksempel virkelig stole på det vi siger? Kan vores brødre og søstre i menigheden? Man kan let få for vane at udtrykke sig sådan at man med overlæg vildleder andre, selv om det man siger, teknisk set er sandt. Eller man kunne overdrive eller skjule nogle detaljer i et forretningsanliggende. Men mon ikke Jehova lægger mærke til det? Og vil han mon tage imod lovprisning fra ens læber hvis man gør det?

11. Hvem må især være på vagt?

11 For dem der i dag har den forret at undervise menighedens medlemmer i Guds ord, indeholder Malakias 2:7 en advarsel. Der siges at deres læber „bør vogte på kundskab og loven bør man søge“ af deres mund. Lærerne bærer et stort ansvar, for det fremgår af Jakob 3:1 at de „vil få en tungere dom“. De bør undervise med ildhu og begejstring, men deres undervisning skal være solidt baseret på Guds skrevne ord og den vejledning der kommer gennem Jehovas organisation. På den måde vil de være „tilstrækkelig egnede til at undervise andre“. De får derfor tilskyndelsen: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ — 2 Timoteus 2:2, 15.

12. Hvad må de der underviser, passe på?

12 Hvis ikke man er forsigtig, kunne man i sin undervisning blive fristet til at sige hvad man personligt mener eller foretrækker. Det er især en fare for dem der har stærke meninger, eller som er tilbøjelige til at stole på deres egne konklusioner, selv når disse er i modstrid med det der kommer fra Jehovas organisation. Men kapitel 2 i Malakias’ Bog viser at vi skal kunne stole på at menighedens lærere fremholder kundskaben om Gud og ikke deres egne meninger, som kunne få fårene til at snuble og falde. Jesus sagde: „Enhver som bringer en af disse små som tror på mig, til snublen og fald, for ham er det bedre at få en af de møllesten der drejes af et æsel, hængt om halsen og blive sænket i det store, åbne hav.“ — Mattæus 18:6.

ÆGTESKAB MED IKKETROENDE

13, 14. Hvad var en af de troløse handlemåder Malakias pegede på?

13 Fra vers 10 og frem kommer Malakias,  kapitel 2, endnu mere direkte ind på hvad troløshed er. Malakias fokuserer på to beslægtede handlemåder, og gang på gang siger han at israelitterne er ’troløse’. Læg mærke til at Malakias stiller nogle spørgsmål før han giver sin vejledning: „Har vi ikke alle én fader? Er det ikke én Gud der har skabt os? Hvorfor handler vi da troløst mod hinanden og vanhelliger vore forfædres pagt?“ I Mal 2 vers 11 tilføjes så at israelitternes troløshed var så slem at de havde „vanhelliget Jehovas hellighed“. Hvad havde de gjort som var så alvorligt? Verset peger på en af de forkerte ting: De havde „giftet sig med en fremmed guds datter“.

14 Nogle af israelitterne, der var indviet til Jehova, havde altså giftet sig med kvinder der ikke tilbad ham. Sammenhængen hjælper os til at forstå hvorfor det var så alvorligt. Mal 2 Vers 10 siger at de havde én fælles fader. Det sigter hverken til Jakob (der fik navnet Israel) eller til Abraham eller Adam. Malakias 1:6 viser at deres Fader var Jehova. Israels nation var nært knyttet til ham og var med i den pagt der var blevet indgået med deres forfædre. En af denne pagts love lød: „Du må ikke besvogre dig med dem. Din datter må du ikke give til hans søn, og hans datter må du ikke tage til din søn.“ — 5 Mosebog 7:3.

15. (a) Hvordan prøver nogle at retfærdiggøre ægteskab med en ikketroende? (b) Hvad er Jehovas syn på ægteskab?

15 Nogle i dag tænker måske: ’Den person jeg er forelsket i, er et godt menneske. Med tiden vil han (eller hun) sikkert tage imod den sande tro.’ En sådan tankegang bekræfter den inspirerede advarsel om at „hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat“. (Jeremias 17:9) Guds syn på det at gifte sig med en ikketroende bliver udtrykt i Malakias 2:12: „Jehova vil udrydde enhver der gør det.“ Kristne får derfor en kraftig tilskyndelse til kun at gifte sig „i Herren“. (1 Korinther 7:39) Under den kristne ordning bliver en troende ikke ’udryddet’ for at gifte sig med en ikketroende. Men den troende må jo tænke på hvordan det går den ikketroende når Gud inden længe bringer denne tingenes ordning til ophør. — Salme 37:37, 38.

DÅRLIG BEHANDLING AF ENS ÆGTEFÆLLE

16, 17. Hvordan viste nogle sig troløse?

16 Malakias fortsætter nu med at beskrive en anden forkert handlemåde der er et udtryk for troløshed: at man behandler sin ægtefælle dårligt, især ved at lade sig skille på et forkert grundlag. Vers 14 i kapitel 2 siger: ’Jehova har selv vidnet mellem dig og din ungdoms hustru som du har handlet troløst imod, skønt hun er din medforbundne og din pagtshustru.’ Ved at handle troløst mod deres hustruer blev de jødiske ægtemænd skyld i at Jehovas alter blev ’dækket med tårer’. (Malakias 2:13) Disse mænd lod sig skille på et forkert grundlag og forlod deres ungdoms hustruer, sandsynligvis for at gifte sig med yngre eller hedenske kvinder. Og de fordærvede præster så gennem fingre med det. Men i Malakias 2:16 står der: „’Han hader skilsmisse,’ siger Jehova, Israels Gud.“ Senere viste Jesus at utugt er den eneste skilsmissegrund som giver den uskyldige part lov til at gifte sig igen. — Mattæus 19:9.

 17 Tænk lidt over Malakias’ ord, og se hvordan de appellerer til hjertet og til det bedste i mennesket. Han bruger udtryk som „din medforbundne og din pagtshustru“. Alle de pågældende mænd havde giftet sig med en trosfælle, en israelitisk kvinde, og valgt hende som en elsket livsledsager, en medforbunden. Skønt ægteskabet sandsynligvis blev indgået mens de begge var unge, burde det at de nu var kommet op i årene og var begyndt at ældes ikke ugyldiggøre den pagt de havde indgået, nemlig ægteskabet.

18. Hvorfor er Malakias’ vejledning om troløshed aktuel i dag?

18 Vejledningen om disse ting er lige så aktuel i dag. Det er sørgeligt at nogle ignorerer Guds bud om kun at gifte sig i Herren. Og ligeledes er det beklageligt at nogle holder op med at gøre en indsats for at bevare et stærkt ægteskab. I stedet finder de på undskyldninger for at gøre noget som Gud hader, ved at lade sig skille på et ubibelsk grundlag og gifte sig med en anden. Derved har de „trættet Jehova“. På Malakias’ tid formastede de der ignorerede Guds vejledning, sig endog til at mene at Jehovas syn på sagen ikke var berettiget. De sagde i realiteten: „Hvor er rettens Gud?“ Hvilken forkvaklet tankegang! Lad os ikke gå i samme fælde. — Malakias 2:17.

19. Hvordan kan ægtemænd og hustruer få Guds ånd?

19 Det fremgår dog af Malakias’ ord at der var nogle mænd på hans tid som ikke havde handlet troløst over for deres hustruer. De ’havde en rest af Guds hellige ånd’. (Mal 2 Vers 15) Heldigvis er der i dag mange mænd af denne  støbning i Guds organisation. Det er mænd som ’viser deres hustruer ære’. (1 Peter 3:7) De mishandler ikke deres hustruer, hverken fysisk eller verbalt, gennemtvinger ikke nedværdigende seksuelle handlinger eller vanærer deres hustruer ved at flirte med andre kvinder eller ved at se pornografi. I Jehovas organisation er der også mange trofaste kristne hustruer der er loyale mod Gud og hans love. Disse mænd og kvinder véd hvad Gud hader, og tænker og handler i overensstemmelse dermed. Lad os fortsat være som dem, „adlyde Gud som vor hersker“ og blive rigt velsignet med Guds hellige ånd. — Apostelgerninger 5:29.

20. Hvilken tid nærmer sig for hele menneskeheden?

20 Snart vil Jehova dømme denne verden. Alle må stå til ansvar for deres tro og handlinger, for ’hver enkelt af os skal aflægge regnskab for sig selv over for Gud.’ (Romerne 14:12) Et interessant spørgsmål vil derfor være: Hvem vil overleve Jehovas dag? Det vil den tredje og sidste af disse artikler komme ind på.

Kan du forklare?

• Af hvilken grund kritiserede Jehova præsterne i Israel?

• Hvorfor er Guds normer ikke for høje til at mennesker kan leve op til dem?

• Hvad må vi passe på i forbindelse med vores undervisning?

• Hvilke to ting har Jehova i særlig grad fordømt?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 15]

På Malakias’ tid blev præsterne kritiseret for ikke at holde sig til Jehovas veje

[Illustration på side 16]

Vi må undervise i Jehovas normer og ikke søge at fremme vores egne idéer

[Illustrationer på side 18]

Jehova fordømte de israelitter der lod sig skille fra deres hustruer på et forkert grundlag og giftede sig med hedenske kvinder

[Illustration på side 18]

Kristne i dag holder deres ægteskabspagt i ære