Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Skal tro bygge på fornuft?

Skal tro bygge på fornuft?

 Skal tro bygge på fornuft?

„Alt for mange der betragter sig som troende, bekender sig blot til en tro for at blive fri for at skulle tænke selv,“ skriver dekanen ved et teologisk fakultet i USA. „De ønsker ganske enkelt at godtage alt kritikløst,“ tilføjer han.

DERMED siger han i virkeligheden at flertallet af dem der bekender sig til en religiøs opfattelse, ikke tænker dybere over hvorfor de tror som de gør, eller over om der findes grundlag for deres tro. Det er derfor ikke mærkeligt at religion er blevet noget som mange nødig vil tale om.

Den praksis at gøre brug af religiøse billeder og at gentage udenadlærte bønner fremmer desværre heller ikke logisk tænkning. Manges kendskab til religion begrænser sig til sådanne skikke tillige med imponerende arkitektur, kunstfærdigt udsmykkede kirkeruder og stemningsfuld musik. Nogle kirkesamfund hævder at deres tro er funderet på Bibelen, men deres budskab ’tro på Jesus og bliv frelst’ tilskynder ikke til seriøst bibelstudium. Andre er gået over til at forkynde et socialt eller politisk evangelium. Hvad er der kommet ud af dette?

Om situationen i Nordamerika siger en religionsskribent: „Kristendommen . . . er ved at blive overfladisk, [og] tilhængernes religiøse oplæring er meget dårlig.“ På baggrund af en opinionsundersøgelse gik man så vidt som til at beskrive USA som „en nation af analfabeter på bibelområdet“. Denne beskrivelse kunne også med rette møntes på andre såkaldt kristne lande. Mange af de ikkekristne religioner undlader ligeledes at tilskynde medlemmerne til logisk og konstruktivt at overveje deres tro. I stedet lægger de hovedvægten på ensformig messen, rituelle bønner og forskellige former for meditation forbundet med mystik.

Men de selv samme mennesker som ikke bekymrer sig så meget om hvorvidt deres religiøse opfattelse er rigtig og logisk, overvejer i hverdagen ofte mindre vidtrækkende anliggender meget omhyggeligt. Er det ikke selvmodsigende at nogle foretager tilbundsgående undersøgelser blot for at købe en bil — som alligevel en dag skal skrottes — men siger om deres religion: ’Var den god nok til mine forældre, er den også god nok til mig’?

Hvis vi er oprigtigt interesserede i at behage Gud, bør vi så ikke alvorligt undersøge om vores tro på ham er velfunderet? Apostelen Paulus sagde om visse religiøse mennesker på hans tid at de havde „nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab“. (Romerne 10:2) Man kan sammenligne dem med en maler der er ansat til at male et hus, men som anvender de forkerte farver  fordi han ikke har lyttet til ejerens anvisninger. Maleren er måske nok tilfreds med sit arbejde, men kan ejeren acceptere det?

Hvordan behager det Gud at blive tilbedt? Bibelen siger: „Dette er smukt og velbehageligt i Guds, vor Frelsers, øjne, han som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden.“ (1 Timoteus 2:3, 4) Nogle mener måske at det er umuligt at finde denne nøjagtige kundskab blandt de mange religioner der findes i dag. Men hvis det er Guds vilje at folk skal komme til nøjagtig kundskab om sandheden, vil han da holde den skjult for dem? Nej, det ville være uretfærdigt. Bibelen siger desuden om Gud: „Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig.“ — 1 Krønikebog 28:9.

Hvordan gør Gud sig kendt for dem der oprigtigt søger ham? Det vil vi se på i næste artikel.