Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hold jer vågne, gå modigt fremad!

Hold jer vågne, gå modigt fremad!

 Hold jer vågne, gå modigt fremad!

Rapport fra særlige møder

HVEM kan med rette benægte at vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“? Som Jehovas Vidner er vi ikke upåvirkelige af det pres det medfører at leve i „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-5) Men vi er klar over at folk har brug for hjælp. De forstår ikke betydningen af det der sker i verden. De har behov for trøst og håb. Hvad er vores primære opgave i forbindelse med denne hjælp?

Gud har bemyndiget os til at dele den gode nyhed om Guds oprettede rige med vores medmennesker. (Mattæus 24:14) Vi må informere dem om at dette himmelske rige er menneskehedens eneste håb. Men vores budskab bliver ikke altid positivt modtaget. Nogle steder er arbejdet forbudt, og de lokale brødre bliver forfulgt. Men vi giver ikke op. I fuld tillid til Jehova er vi besluttede på at holde os vågne og blive ved med at gå modigt fremad mens vi forkynder den gode nyhed uden ophør. — Apostelgerninger 5:42.

Denne faste beslutning kom tydeligt til udtryk ved nogle særlige møder som blev holdt i oktober 2001. Lørdag den 6. oktober blev årsmødet for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania holdt i Jehovas Vidners stævnehal i Jersey City, New Jersey. * Den følgende dag blev der holdt supplerende møder fire andre steder, tre i USA og et i Canada. *

I sine indledende bemærkninger ved årsmødet henviste ordstyreren, Samuel F. Herd, der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, til Salme 92:1, 4 og sagde: „Vi vil gerne vise vores taknemmelighed.“ Og rapporterne fra fem forskellige steder på jorden viste at vi i høj grad har grund til at være taknemmelige.

RAPPORTER FRA NÆR OG FJERN

Broder Alfred Kwakye fortalte om fremgangen i forkyndelsesarbejdet i Ghana, som omfatter det tidligere Guldkysten. I Ghana var Jehovas Vidners arbejde forbudt i flere år. Folk spurgte: „Hvorfor dette forbud? Hvad har I gjort?“ Det gav brødrene mulighed for at  aflægge et vidnesbyrd, sagde broder Kwakye. Da forbudet blev hævet i 1991, var der 34.421 Jehovas Vidner i Ghana. I august 2001 var tallet nået op på 68.152, en forøgelse på 98 procent. I øjeblikket planlægger man at bygge en stævnehal med plads til 10.000 tilhørere. Det er tydeligt at vores åndelige brødre i Ghana bruger deres religionsfrihed fuldt ud.

Trods den politiske uro er vores brødre i Irland nidkære i tjenesten, og man har respekt for deres neutrale standpunkt. I Irland er der 115 menigheder fordelt på 6 kredse, oplyste afdelingskontorets koordinator, Peter Andrews. Broder Andrews fortalte en oplevelse om Liam, en tiårig dreng der frygtløst forkynder i skolen. Liam afsatte Min bibelhistoriebog (udgivet af Jehovas Vidner) til 25 af sine klassekammerater og sin lærer. Liam ville gerne døbes, men der var én der spurgte om han ikke var for ung. Liams svar lød: „Det er min kærlighed til Jehova og ikke min alder der bør være det afgørende. Min dåb vil vise hvor højt jeg elsker ham.“ Liams mål er at blive missionær.

I 1968 var der 5.400 forkyndere af den gode nyhed i Venezuela. Men i dag er der over 88.000, fortalte Stefan Johansson, afdelingskontorets koordinator. Og der er gode muligheder for yderligere vækst. Ved mindehøjtiden i 2001 var der over 296.000 til stede. I december 1999 var voldsomme regnskyl årsag til mudderskred som medførte at omkring 50.000 mennesker, deriblandt flere Jehovas Vidner, mistede livet. I én rigssal nåede mudderet så højt et niveau at der kun var en halv meter til loftet. Da en eller anden foreslog at man skulle opgive at renovere bygningen, sagde brødrene: „Under ingen omstændigheder! Det er vores rigssal, og vi vil ikke bare opgive den nu.“ De gik i gang med at fjerne mange tons mudder, sten og andet affald. Derefter blev rigssalen ombygget, og brødrene hævder at den tager sig bedre ud nu end før katastrofen.

Broder Denton Hopkinson, koordinator på det filippinske afdelingskontor, oplyste at man i Filippinerne taler 87 sprog og dialekter. I løbet af det sidste tjenesteår har man udgivet hele Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter på landets tre hovedsprog — cebuano, iloko, og tagalog. Broder Hopkinson fortalte en oplevelse om en niårig dreng som havde læst bogen Den gode nyhed der gør os lykkelige, udgivet af Jehovas Vidner. Drengen fik fat  i flere andre publikationer fra afdelingskontoret, og også dem læste han. Men han mødte modstand fra sin familie. Mange år senere mens han læste medicin, kontaktede han afdelingskontoret og bad om et bibelstudium. Han blev døbt i 1996 og begyndte i heltidstjenesten kort efter. Nu tjener både han og hans hustru på afdelingskontoret.

Koordinatoren på Puerto Ricos afdelingskontor, Ronald Parkin, sagde: „Puerto Rico ’eksporterer Jehovas Vidner’.“ Der er cirka 25.000 forkyndere på øen, og det tal har været uforandret i mange år. Hvordan kan det være? Man anslår at Puerto Rico hvert år „eksporterer“ hen ved 1000 forkyndere til USA. Mange af dem flytter af økonomiske grunde. Broder Parkin fortalte om en skelsættende retsafgørelse angående 17-årige Luis, et af Jehovas Vidner, der led af leukæmi. Da Luis afviste blodtransfusion, blev hans sag bragt for retten. Dommeren ville gerne have en personlig samtale med Luis og besøgte ham derfor på hospitalet. Luis spurgte hende: „Hvis jeg havde begået en alvorlig forbrydelse, ville jeg blive behandlet som en voksen. Hvorfor behandler I mig så som en mindreårig, blot fordi jeg gerne vil adlyde Gud?“ Dommeren følte sig overbevist om at Luis var en moden mindreårig og derfor i stand til selv at træffe afgørelse angående blodtransfusion.

Efter rapporterne udefra interviewede Harold Corkern som er medlem af afdelingskontorets udvalg i USA, fire brødre med en lang og trofast tjeneste bag sig. Arthur Bonno har været i heltidstjenesten i 51 år og er i dag medlem af udvalget på afdelingskontoret i Ecuador. Angelo Catanzaro har tilbragt 59 år i heltidstjenesten, de fleste af dem som rejsende tilsynsmand. Richard Abrahamson gennemgik Gileadskolen i 1953 og fik det privilegium at føre tilsyn med arbejdet i Danmark i 26 år. Derefter vendte han tilbage til Betel i Brooklyn. Endelig glædede det alle de tilstedeværende at lytte til broder Carey W. Barber som nu er 96 år. Broder Barber der blev døbt i 1921, har været i heltidstjenesten i 78 år og har været medlem af Det Styrende Råd siden 1978.

EN RÆKKE SPÆNDENDE FOREDRAG

På årsmødet blev der også holdt en række tankevækkende foredrag. Broder Robert W. Wallen talte over emnet „Et folk for sit navn“. Vi er Guds navnfolk, og vi findes i dag i mere end 230 lande. Jehova har givet os „en fremtid og et håb“. (Jeremias 29:11) Vi må fortsat gøre Guds rige kendt vidt og bredt og dele det vidunderlige, trøstende budskab med andre. (Esajas 61:1) Broder Wallen afsluttede sit foredrag med ordene: „Lad os fortsat, dag for dag, leve op til vort navn, Jehovas Vidner.“ — Esajas 43:10.

Det sidste punkt på programmet var et symposium som blev fremholdt af tre medlemmer af Det Styrende Råd. Det overordnede tema var: „Tiden er inde til at holde sig vågen, stå fast og blive stærk.“ — 1 Korinther 16:13.

Først talte broder Stephen Lett over emnet „Hold jer vågne på dette sene tidspunkt“. Broder Lett forklarede at fysisk søvn er en gave som giver os ny styrke. Åndelig søvn er derimod aldrig gavnlig. (1 Thessaloniker 5:6) Men hvordan kan vi holde os åndeligt vågne? Broder Lett omtalte tre åndelige „vitaminpiller“: (1) Hav rigeligt at gøre i Herrens gerning. (1 Korinther 15:58) (2) Erkend dit åndelige behov. (Mattæus 5:3) (3) Vær modtagelig over for vejledning baseret på Bibelen så du kan handle med visdom. — Ordsprogene 13:20.

Broder Theodore Jaracz holdt et stærkt foredrag med temaet: „Stå fast under prøvelse.“ Med henvisning til Åbenbaringen 3:10 spurgte broder Jaracz: „Hvad er ’prøvelsens time’?“ Denne prøvelse ville komme „på Herrens dag“, som vi nu befinder os på. (Åbenbaringen 1:10) Prøvelsen drejer sig om det centrale spørgsmål — er vi for Guds oprettede rige eller Satans onde tingenes ordning? Så længe prøvelsens time varer ved, kan vi ikke undgå trængsler og vanskeligheder. Vil vi bevare  loyaliteten over for Jehova og hans organisation? ’Vi må vise denne loyalitet som enkeltpersoner’, sagde broder Jaracz.

Til sidst holdt broder John E. Barr et foredrag med temaet: „Bliv et åndeligt stærkt menneske.“ Med henvisning til Lukas 13:23-25 understregede han at vi må kæmpe energisk „for at komme ind gennem den snævre dør“. For mange vil det mislykkes, fordi de ikke i tilstrækkeligt omfang fokuserer på at blive åndeligt stærke. For at blive fuldvoksne som kristne må vi lære at anvende de bibelske principper på alle livets områder. Broder Barr sagde tilskyndende: „Jeg er sikker på at I er enige med mig i at det nu er tid til (1) fortsat at sætte Jehova på førstepladsen; (2) at blive stærke; og (3) at kæmpe energisk for at gøre Jehovas vilje. Gør vi det, vil vi være i stand til at komme ind gennem den snævre dør der fører til et evigt liv i lykke.“

Ved årsmødets afslutning var der ét spørgsmål som endnu ikke var blevet besvaret. Hvilken årstekst havde man valgt for tjenesteåret 2002? Svaret kom den følgende dag.

ET SUPPLERENDE MØDE

Forventningerne var store da programmet for det supplerende møde tog sin begyndelse søndag morgen. Mødet begyndte med en opsummering af ugens pensum fra Vagttårnet, efterfulgt af en kort præsentation af nogle højdepunkter fra årsmødet. Derefter var alle glade for at lytte til et foredrag bygget over årsteksten for 2002: „Kom til mig, . . . og jeg vil give jer ny styrke.“ (Mattæus 11:28) Foredraget var baseret på studieartikler som blev bragt i Vagttårnet for 15. december 2001.

Derefter fortalte nogle af de delegerede som i august 2001 havde overværet de særlige stævner med temaet „Vi underviser i Guds ord“ i Frankrig og Italien, om de indtryk det havde gjort på dem. * Endelig blev der, som højdepunktet på dagens program, holdt to afsluttende foredrag af gæstetalere fra Betel i Brooklyn.

Temaet for det første var „Sæt modigt din lid til Jehova i disse kritiske tider“. Foredraget havde følgende hovedpunkter: (1) At stole modigt på Jehova har altid været livsvigtigt for Guds folk. Bibelen indeholder mange eksempler på nogle som viste mod og tro når de mødte modstand. (Hebræerne 11:1–12:3) (2) Jehova giver os et solidt grundlag for at stole ubetinget på ham. Hans gerninger og hans ord er en garanti for at han har omsorg for sine tjenere og aldrig vil glemme dem. (Hebræerne 6:10) (3) I dag er der i særlig grad behov for mod og tillid. Vi er „genstand for alle nationernes had“, som Jesus forudsagde. (Mattæus 24:9) For at kunne holde ud må vi stole på Guds ord, have tillid til at vi har hans ånd og modigt fortsætte med at forkynde den gode nyhed. (4) Der er mange eksempler på at vi møder modstand på nuværende tidspunkt. Alle blev dybt rørt da taleren fortalte hvad vores brødre i Armenien, Frankrig, Georgien, Kasakhstan, Rusland og Turkmenistan havde været igennem. Ja, det er nu vi skal vise at vi er modige og har tillid til Jehova!

Den sidste foredragsholder talte over temaet „Gå i forening fremad sammen med Jehovas organisation“. Foredraget kom ind på flere betimelige punkter. (1) At Jehovas folk går fremad, er almindeligt kendt. Forkyndelsesarbejdet og vore stævner har tiltrukket sig offentlighedens  opmærksomhed. (2) Jehova har oprettet en organisation præget af enhed. I år 29 blev Jesus salvet med hellig ånd med henblik på „at sammenfatte alt igen“ — både dem der har udsigt til et himmelsk liv, og dem der har et jordisk håb — i Guds forenede familie. (Efeserne 1:8-10) (3) Stævnerne er et tydeligt bevis på international enhed. Dette fremgik klart af de særlige stævner der blev holdt i Frankrig og Italien i august 2001. (4) En tilskyndende resolution blev vedtaget i Frankrig og Italien. Taleren citerede nogle få uddrag fra resolutionen. Resolutionens fulde ordlyd kan læses nedenfor.

Som afslutning på det sidste foredrag oplæste taleren fra Betel i Brooklyn en bekendtgørelse udarbejdet af Det Styrende Råd. Meddelelsen lød i uddrag: „Det er nu vi må holde os vågne og være på vagt og lægge mærke til hvordan begivenhederne på verdensskuepladsen udvikler sig. . . . Vi kan forvisse jer om at Det Styrende Råd har kærlig omsorg både for jer og for resten af Guds folk. Måtte Jehova velsigne jer i rigt mål mens I helhjertet gør hans vilje.“ I disse kritiske tider er Jehovas folk overalt i verden besluttede på at holde sig vågne og fortsætte med at gå modigt fremad sammen med Jehovas organisation.

[Fodnoter]

^ par. 5 Årsmødets program, der blev transmitteret til flere andre steder, blev i alt overværet af 13.757.

^ par. 5 De supplerende møder blev holdt i Long Beach i Californien, Pontiac i Michigan, Uniondale i New York og Hamilton i Ontario. Det samlede antal tilstedeværende, inklusive dem der nød godt af at programmet blev transmitteret til andre steder, var på 117.885.

^ par. 23 I Frankrig blev der holdt tre særlige stævner — i Paris, Bordeaux og Lyon. I Italien overværede delegerede fra USA stævnerne i Rom og Milano, men i alt blev der afholdt ni stævner samtidig.

[Ramme/illustrationer på side 29-31]

Resolution

I august 2001 blev der i Frankrig og Italien afholdt særlige stævner med temaet „Vi underviser i Guds ord“. Ved disse stævner forelagde man en tankevækkende og tilskyndende resolution for stævnedeltagerne. Resolutionen lød i sin helhed som følger:

„SOM JEHOVAS VIDNER har alle vi der er forsamlet til stævnet ’Vi underviser i Guds ord’, modtaget en oplæring der vil være til stor gavn for os. Hvem der er kilden til denne undervisning, har der ikke været tvivl om. Den er ikke af menneskelig oprindelse, men stammer fra den som fortidens profet Esajas omtalte som vores ’store Lærer’. (Esajas 30:20) Læg mærke til den påmindelse vi får i Esajas 48:17: ’Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.’ Hvordan bærer Jehova sig ad med det? Først og fremmest gør han brug af Bibelen, verdens mest udbredte og oversatte bog, som utvetydigt siger: ’Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig.’ — 2 Timoteus 3:16.

Menneskeheden har et desperat behov for en sådan gavnlig oplæring. Hvorfor kan vi med rette påstå det? Hvad må oplyste mennesker indrømme, i betragtning af verdensskuepladsens foranderlige og forvirrende forhold? Ganske enkelt at der, til trods for at millioner af mennesker er blevet oplært via denne verdens undervisningssystemer, er en sørgelig mangel på fornuftige værdinormer og en manglende evne til at skelne mellem hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. (Esajas 5:20, 21) Kun få har kendskab til Bibelen og dens indhold. Teknologien giver os via computere adgang til en overflod af oplysninger, men hvor kan man få svar på vitale spørgsmål som Hvad er meningen med livet? Hvilken betydning har de verdensbegivenheder der indtræffer her i vor tid? Er der et sikkert håb for fremtiden? Vil fred og sikkerhed nogen sinde blive en realitet? På bibliotekernes hylder findes der millioner af sider i opslagsværker som praktisk talt kommer ind på alle områder af menneskets tilværelse. Alligevel gentager menneskeheden fortidens fejltagelser. Kriminaliteten vokser. Sygdomme som man mente var udryddet, vender tilbage. Andre, som for eksempel aids, spredes med alarmerende hastighed.  Familiebåndene nedbrydes i foruroligende grad. Miljøet ødelægges af forurening. Terrorisme og masseødelæggelsesvåben truer fred og sikkerhed. Uløste problemer hober sig op. Hvad kan vi gøre for at hjælpe vores medmennesker i disse kritiske tider? Findes der en undervisning der kan forklare hvorfor menneskeheden befinder sig i så sørgelig en tilstand? En undervisning der kan vise os vejen til en bedre tilværelse nu og samtidig give os et sikkert og lovende håb for fremtiden?

Den opgave Jehova har givet os gennem sit ord, består i at ’gå ud og gøre disciple af folk af alle nationerne, idet vi lærer dem at holde alt det Kristus har befalet os’. (Mattæus 28:19, 20) Jesus gav os dette hverv efter sin død og opstandelse da han fik overdraget al myndighed i himmelen og på jorden. Denne opgave går forud for alle menneskelige aktiviteter. Set fra Jehovas synspunkt har dette projekt som fokuserer på det åndelige behov hos dem der hungrer efter retfærdighed, førsteprioritet. Vi har et solidt bibelsk grundlag for at tage opgaven alvorligt.

Vi må derfor også give denne gerning førstepladsen i vores tilværelse. Med Guds velsignelse og hjælp vil dette arbejde blive fuldført selv om det vrimler med distraherende faktorer, hindringer og modstand fra religiøse og politiske elementer, som forsætligt har iværksat den slags for at vanskeliggøre arbejdet med at udføre det globale undervisningsprogram. Vi har tillid til og tro på at arbejdet fortsat vil have fremgang, og at det vil blive fuldført på en storslået måde. Hvordan kan vi være så sikre på det? Fordi Jesus Kristus har lovet at være med os i den tjeneste Gud har pålagt os at udføre, helt frem til afslutningen på denne tingenes ordning.

Tiden er ved at rinde ud for den nødstedte menneskehed. Vi må fuldføre vores opgave før den endelige afslutning kommer. Derfor vedtager vi som Jehovas Vidner følgende:

For det første: Som indviede forkyndere er vi besluttede på fortsat at sætte Rigets interesser først i vores liv og fortsat at vokse åndeligt. For at nå det mål beder vi som salmisten i Salme 143:10: ’Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud.’ For at kunne lære at gøre Guds vilje må vi flittigt bestræbe os på at læse i Bibelen hver dag og være optaget af personligt studium. For at vores fremgang kan være tydelig for alle, vil vi gøre os enhver rimelig bestræbelse for at forberede os til og få fuld gavn af den teokratiske undervisning vi modtager ved vores menighedsmøder, kredsstævner, områdestævner, landsstævner og internationale stævner. — 1 Timoteus 4:15; Hebræerne 10:23-25.

For det andet: For at sikre os at vi bliver undervist af Gud, vil vi udelukkende spise ved hans bord og omhyggeligt give agt på Bibelens advarsel imod at lytte til dæmoners vildledende lærdomme. (1 Korinther 10:21; 1 Timoteus 4:1) Vi vil i særlig grad sikre os imod skadelige elementer, deriblandt falske religiøse påstande, formålsløse ræsonnementer, vanærende seksuelle perversiteter, pornografiens pest, nedværdigende underholdning og alt hvad der ikke er i harmoni med ’den sunde lære’. (Romerne 1:26, 27; 1 Korinther 3:20; 1 Timoteus 6:3; 2 Timoteus 1:13) Vores ærbødighed for og værdsættelse af de ’gaver i form af mennesker’ som er egnede til at undervise i den sunde lære, vil gøre at vi oprigtigt respekterer deres indsats og helhjertet samarbejder med dem om at holde fast ved Bibelens rene og retfærdige moral og de åndelige normer den fremholder. — Efeserne 4:7, 8, 11, 12; 1 Thessaloniker 5:12, 13; Titus 1:9.

For det tredje: Som kristne forældre vil vi helhjertet bestræbe os på at oplære vores børn, ikke blot ved hjælp af ord, men også ved at være gode eksempler. Vores største ønske er at de allerede ’fra deres spæde barndom skal få kendskab til de hellige skrifter, som kan gøre dem vise til frelse’. (2 Timoteus 3:15) Vi vil altid huske på at vi ved at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning giver dem de bedste muligheder for at komme til at opleve indfrielsen af Guds løfte om ’at det vil gå dem godt og de må leve lang tid på jorden’. — Efeserne 6:1-4.

 For det fjerde: Bliver vi bekymrede eller støder på alvorlige problemer, vil vi som det første ’lade vores anmodninger blive gjort kendt for Gud’ i forvisning om at ’Guds fred, som overgår al forstand’, vil beskytte os. (Filipperne 4:6, 7) Under Kristi åg vil vi finde ny styrke. Eftersom vi ved at Gud nærer omsorg for os, vil vi ikke tøve med at kaste alle vores bekymringer på ham. — Mattæus 11:28-30; 1 Peter 5:6, 7.

For det femte: Som udtryk for vores taknemmelighed over at Jehova har givet os det privilegium at undervise andre i hans ord, vil vi fortsat bestræbe os på at ’behandle Guds sandhedsord på rette måde’ og ’fuldføre vores tjeneste’. (2 Timoteus 2:15; 4:5) Vi er os i høj grad bevidst hvad der står på spil, og derfor ønsker vi inderligt at finde frem til dem der fortjener det, og opdyrke den sæd der er sået. Derudover vil vi forbedre vores undervisning ved at lede flere og mere målrettede bibelstudier. Det vil bringe os mere i harmoni med Guds vilje, som er at ’alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden’. — 1 Timoteus 2:3, 4.

For det sjette: I hele det foregående århundrede og frem til i dag har Jehovas Vidner i mange lande været udsat for forskellige former for modstand og forfølgelse. Men Jehova har været med os. (Romerne 8:31) Hans ufejlbarlige ord forsikrer os om at ’intet våben der dannes imod os vil du’ — hvad enten formålet er at hindre, forsinke eller stoppe vores forkyndelse af Riget og vores undervisningsarbejde. (Esajas 54:17) Uanset om tiden er gunstig eller ugunstig, kan vi ikke holde op med at tale om sandheden. Vi har besluttet os for at fuldføre vores presserende opgave med at forkynde og undervise. (2 Timoteus 4:1, 2) Det er vores mål at dele den gode nyhed om Guds rige med folk fra alle nationerne i så høj grad som overhovedet muligt. På den måde vil de fortsat have mulighed for at lære om den foranstaltning der kan føre til evigt liv i en retfærdig ny verden. Som en stor forenet skare af undervisere i Guds ord er det vores faste beslutning at blive ved med at følge det eksempel vor store Lærer, Jesus Kristus, har sat, og genspejle hans egenskaber som vidnede om sand gudsfrygt. Alt dette vil vi gøre til ære og pris for vor største Lærer og Livgiver, Jehova Gud.

Alle de der er til stede ved dette stævne, og som ønsker at støtte vedtagelsen af denne resolution, bedes højt og tydeligt sige ’JA!’“

Da det afsluttende spørgsmål om vedtagelse af resolutionen blev stillet de 160.000 stævnedeltagere ved de tre stævner i Frankrig og de 289.000 tilstedeværende ved de ni stævner i Italien, blev det besvaret med et rungende ’JA’ på de mange sprog der var repræsenteret blandt de delegerede.