Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan man lever med „en torn i kødet“

Hvordan man lever med „en torn i kødet“

 Hvordan man lever med „en torn i kødet“

„Min ufortjente godhed er dig nok.“ — 2 KORINTHER 12:9.

1, 2. (a) Hvorfor skulle det ikke overraske os at vi kommer ud for prøver og vanskeligheder? (b) Hvad kan vi have tillid til når vi udsættes for prøver?

„ALLE de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:12) Hvorfor er det sådan? Fordi Satan påstår at vi kun tjener Gud af selviske grunde og desperat prøver at bevise det. Jesus advarede engang sine trofaste apostle: „Satan har forlangt at få jer for at sigte jer som hvede.“ (Lukas 22:31) Jesus var klar over at Gud tillader at Satan prøver os ved hjælp af modgang og vanskeligheder. Det betyder naturligvis ikke at hver eneste hindring stammer fra Satan og hans dæmoner. (Prædikeren 9:11) Men Satan er opsat på at udnytte enhver situation for at få os til at give slip på vores uangribelighed.

2 Som Bibelen viser, skal vi ikke blive overraskede over de prøvelser vi bliver udsat for. Hvad der end sker os, er det hverken mærkeligt eller uventet. (1 Peter 4:12) Der siges jo: „Det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden.“ (1 Peter 5:9) I dag sætter Satan ind på hver eneste tjener for Gud. Det fryder ham at se så mange problemer og vanskeligheder som muligt pine os som ’torne i kødet’. Derfor bruger han denne onde tingenes ordning til enten at føje nye ’torne’ til eller at intensivere dem der allerede plager os. (2 Korinther 12:7) Men Satans angreb behøver ikke at få os til at give slip på vores uangribelighed. Ligesom Jehova vil „skabe en udvej“ for os når vi bliver fristet, vil han også gøre det når vi udsættes for problemer og vanskeligheder der er som torne i kødet. — 1 Korinther 10:13.

HVORDAN MAN LEVER MED „EN TORN I KØDET“

3. Hvad svarede Jehova da Paulus bad ham om at fjerne hans „torn i kødet“?

3 Apostelen Paulus bad Jehova om at fjerne hans „torn i kødet“. Han siger: „I den anledning har jeg tre gange indtrængende bedt Herren om at den måtte vige fra mig.“ Hvad var svaret på Paulus’ indtrængende bøn? „Min ufortjente godhed er dig nok; for min kraft gøres fuldkommen i svaghed.“ (2 Korinther 12:8, 9)  Lad os analysere dette svar for at se hvordan det kan hjælpe os til at leve med de vanskeligheder og problemer der kan være som torne for os.

4. På hvilke måder havde Paulus erfaret Jehovas ufortjente godhed?

4 Læg mærke til at Jehova opfordrede Paulus til at værdsætte den ufortjente godhed der allerede var vist ham gennem Jesus Kristus. Paulus var virkelig blevet velsignet, og dét på mange måder. Selv om han havde været en fanatisk modstander af Jesu disciple, skænkede Jehova ham i sin godhed det privilegium at blive en Jesu Kristi discipel. (Apostelgerninger 7:58; 8:3; 9:1-4) Derefter gav han ham mange spændende opgaver og tjenesteforrettigheder at tage vare på. Det vi kan lære heraf, er at selv under de sværeste forhold er der meget vi kan være taknemmelige for. De prøver vi udsættes for, skulle aldrig få os til at glemme Jehovas overvældende godhed. — Salme 31:19.

5, 6. (a) Hvordan lærte Paulus at Guds kraft „gøres fuldkommen i svaghed“? (b) Hvordan viste Paulus ved sit eksempel at Satan er en løgner?

5 Jehovas ufortjente godhed er også tilstrækkelig på en anden måde. Guds kraft er mere end nok til at hjælpe os igennem vore prøvelser. (Efeserne 3:20) Jehova lærte Paulus at hans kraft „gøres fuldkommen i svaghed“. Hvordan? Ved at han i sin kærlighed gav Paulus al den kraft han havde brug for, så han kunne stå prøven igennem. På den anden side var Paulus’ udholdenhed og absolutte tillid til Jehova et vidnesbyrd om at det var Guds kraft der sejrede i denne svage og syndige mand. Tænk over hvordan dette virkede på Djævelen, som påstår at mennesker kun tjener Gud når tilværelsen er let og uden problemer. Paulus’ uangribelighed var som et slag i ansigtet på denne bagvasker!

6 Her har vi Paulus, en tidligere forbundsfælle af Satan i dennes kamp mod Gud. Han var en hårdnakket forfølger af de kristne og en nidkær farisæer som uden tvivl havde nydt mange af livets goder fordi han hørte til en privilegeret klasse. Og nu tjente han Jehova og Kristus som „den ringeste af apostlene“. (1 Korinther 15:9) Som sådan underordnede han sig ydmygt de kristnes styrende råd og holdt trofast ud i sin tjeneste trods sin „torn i kødet“. Til Satans store ærgrelse fik Paulus’ prøvelser ikke hans nidkærhed til at kølnes. Han tabte aldrig målet af syne, at få en plads i Kristi himmelske rige. (2 Timoteus 2:12; 4:18) Ingen „torn“, hvor smertelig den end var, kunne kølne hans nidkærhed. Måtte vores nidkærhed også forblive stærk! Ved at holde os oppe under vore prøvelser lader Jehova os få den ære og forret at være med til at bevise at Satan er en løgner. — Ordsprogene 27:11.

JEHOVAS OMSORG ER LIVSVIGTIG

7, 8. (a) Hvordan giver Jehova sine tjenere kraft i dag? (b) Hvorfor er daglig bibellæsning og regelmæssigt studium af Guds ord af betydning for at vi kan udholde „en torn i kødet“?

7 I dag giver Jehova trofaste kristne kraft gennem sin hellige ånd, sit ord og det kristne brodersamfund. Ligesom apostelen Paulus kan vi kaste vore byrder på Jehova i bøn. (Salme 55:22) Selv om Jehova måske ikke fjerner vore prøvelser, kan han give os visdom til at leve med dem, selv dem der er særlig svære at udholde. Jehova kan også give os styrke — „den kraft som er ud over det normale“ — for at hjælpe os til at holde ud. — 2 Korinther 4:7.

8 Hvordan får vi denne hjælp? Ved flittigt at studere Guds ord, for dér finder vi den trøst Gud giver. (Salme 94:19) I Bibelen læser vi Guds tjeneres inderlige bønner om hjælp. Jehovas svar, som ofte indeholder trøstende ord, vil give anledning til nærmere eftertanke. Studium af Guds ord vil styrke os så „den kraft som er ud over det normale, [vil] være Guds og ikke fra os selv“. Ligesom vi må have bogstavelig mad hver dag for at få næring og styrke, må vi regelmæssigt tage  åndelig føde til os fra Guds ord. Gør vi det, vil vi erfare at „den kraft som er ud over det normale“, vil hjælpe os til at udholde de ’torne’ der i billedlig forstand måtte plage os nu.

9. Hvordan kan ældste hjælpe dem der har problemer og vanskeligheder at kæmpe med?

9 Gudfrygtige kristne ældste kan være som „et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen“, det vil sige en beskyttelse mod de vanskeligheder og problemer vi møder. Ældste, som jo gerne vil leve op til denne beskrivelse, beder derfor ydmygt og oprigtigt Jehova om at give dem „de oplærtes tunge“ så de kan bruge de rette ord når de trøster dem der har modgang. De ældstes ord, der virker lindrende på et fortvivlet sind, er som en mild regn der falder på den tørre jord. Ved at trøste „de modfaldne sjæle“ hjælper de dem som er ved at blive trætte og modløse på grund af „en torn i kødet“. — Esajas 32:2; 50:4; 1 Thessaloniker 5:14.

10, 11. Hvordan kan Guds tjenere være til opmuntring for nogle som har „en torn i kødet“ at kæmpe med?

10 Alle Jehovas tjenere er en del af hans forenede kristne familie. Vi er „lemmer som hver for sig tilhører hinanden“, og vi er derfor „skyldige at elske hinanden“. (Romerne 12:5; 1 Johannes 4:11) Hvordan viser vi det? Ifølge Første Petersbrev 3:8 ved at vi „viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed“ og har „inderlig medlidenhed“ med alle der er beslægtede med os i troen. Der er imidlertid nogle som må kæmpe med en særlig smertefuld „torn i kødet“, såvel unge som ældre, og de har brug for særlig opmærksomhed. Hvordan viser vi den?

11 Vi må bestræbe os for at have en fintmærkende fornemmelse for hvad de må udholde. Hvis vi er ufølsomme, kolde eller ligegyldige, kunne vi uforvarende gøre ondt værre. Hvis vi gør os klart at de har modgang at kæmpe med, vil vi passe på hvad vi siger, hvordan vi siger det, og hvad vi gør. Hvis vi er optimistiske og opmuntrende, kan det mindske smerten af den „torn i kødet“ der plager dem. På den måde kan vi være „en styrkende hjælp“ for dem. — Kolossenserne 4:11.

HVORDAN NOGLE HAR LEVET MED „EN TORN I KØDET“

12-14. (a) Hvad gjorde en søster da hun fik at vide at hun havde kræft? (b) Hvordan støttede og opmuntrede hendes åndelige brødre og søstre hende?

12 Efterhånden som vi nærmer os afslutningen på disse sidste dage, tager ’veerne’ til for hver dag der går. (Mattæus 24:8) Der vil derfor komme prøvelser for alle her på jorden,  men især for Jehovas trofaste tjenere, som søger at gøre hans vilje. En søster der var heltidsforkynder, fik for eksempel stillet den diagnose at hun havde kræft og skulle have de angrebne spytkirtler og de nærliggende lymfeknuder fjernet. Da hun og hendes mand fik dette at vide, vendte de sig straks til Jehova i en lang og inderlig bøn. Hun fortalte senere at det bevirkede at de blev fyldt med en ubeskrivelig fred. I tidens løb havde hun skiftevis gode og dårlige perioder, det sidste især som følge af bivirkningerne af de behandlinger hun fik.

13 For helt at kende sin situation søgte søsteren at få så meget som muligt at vide om sin kræftsygdom. Hun talte med lægerne. I Vagttårnet og Vågn op! og andre af vore publikationer fandt hun beretninger om hvordan andre havde klaret at leve med denne sygdom. Hun fandt også frem til steder i Bibelen som viste hvordan Jehova støtter og hjælper sine tjenere i vanskelige situationer, ligesom hun fandt andre nyttige oplysninger.

14 I en artikel om hvordan man overvinder fortvivlelse, fandt hun disse vise ord: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter.“ (Ordsprogene 18:1) Artiklen gav derfor rådet: „Undgå at isolere dig!“ * Søsteren fortæller: „Mange sagde at de nævnte mig i deres bønner. Andre ringede til mig. To ældste telefonerede regelmæssigt for at høre hvordan jeg havde det. Jeg fik blomster og masser af kort med hilsener. Der var endda nogle der lavede mad til mig, og mange tilbød at køre mig til behandling.“

15-17. (a) Hvordan lykkedes det et Jehovas vidne som havde været ude for en bilulykke, at leve med sin svækkede tilstand? (b) Hvilken hjælp fik hun i menigheden?

15 Et ældre Jehovas vidne i New Mexico, USA, kom ud for to bilulykker hvorved hendes nakke og skuldre tog skade og forværrede en gigtsygdom som hun havde kæmpet med i over 25 år. Hun fortæller: „Jeg havde meget vanskeligt ved at holde hovedet oprejst og at bære noget som vejede mere end to kilo. Men inderlig bøn til Jehova har holdt mig oppe. De artikler i Vagttårnet som vi har studeret, har også været til hjælp. En af dem kommenterede Mika 6:8 og sagde at det at vandre beskedent med Gud betyder at man kender sin begrænsning. Det hjalp mig til at forstå at jeg ikke skulle miste modet på grund af min svækkede tilstand selv om jeg ikke brugte så meget tid i forkyndelsen som jeg gerne ville. Det er motivet til at tjene der betyder noget.“

16 Hun fortæller videre: „De ældste roste mig altid fordi jeg bestræbte mig for at overvære møderne og gå ud i forkyndelsen. De unge gav mig et knus når vi mødtes. Pionerforkynderne var så tålmodige og var villige til at lave om på deres planer på mine dårlige dage. Når vejret var dårligt, lod de mig komme med på deres genbesøg eller bibelstudier. Og da jeg ikke kunne bære en taske, tog de forkyndere jeg arbejdede sammen med, mine bøger og blade i deres taske.“

17 Læg mærke til hvordan menighedens ældste og andre forkyndere hjalp disse to søstre der havde „en torn i kødet“ at kæmpe med. De tilbød kærlig og praktisk hjælp til disse søstre, som havde stærkt brug for den både åndeligt, fysisk og følelsesmæssigt. Tilskynder det ikke os alle til at hjælpe brødre og søstre som har problemer af den ene eller anden art? De unge kan også være til hjælp for dem i menigheden der har „en torn i kødet“ at kæmpe med. — Ordsprogene 20:29.

18. Hvad fortæller livsberetningerne i Vagttårnet og Vågn op! os undertiden, og hvilken opmuntring indeholder de?

18 Vagttårnet og Vågn op! har bragt mange artikler og beretninger om hvordan nogle Jehovas Vidner har haft — og måske stadig har — forskellige problemer at kæmpe med. Vi  bliver herigennem gjort opmærksomme på at mange af vore åndelige brødre og søstre rundt om i verden har været udsat for økonomiske vanskeligheder, katastrofer hvorunder de har mistet nogle af deres kære, og farerne ved at måtte leve i en krigszone. Andre lever med invaliderende sygdom. Nogle kan ikke gøre de simpleste ting, som de der er raske, klarer uden mindste besvær. Deres sygdom sætter dem på en hård prøve, især når de ikke kan deltage i de kristne aktiviteter lige så meget som de gerne ville. De værdsætter i høj grad den hjælp og støtte deres brødre og søstre, gamle såvel som unge, yder dem.

UDHOLDENHED FØRER TIL GLÆDE OG TILFREDSHED

19. Hvorfor var Paulus glad og tilfreds trods prøvelser og vanskeligheder der var som „en torn i kødet“ for ham?

19 Paulus glædede sig over at se hvordan Gud gav ham kraft og styrke. Han sagde: „Med største glæde vil jeg . . . hellere rose mig af mine svagheder, for at Messias’ kraft kan være over mig som et telt. Derfor synes jeg godt om svagheder, om fornærmelser, om tilfælde af nød, om forfølgelser og vanskeligheder, for Kristus. For når jeg er svag, så er jeg stærk.“ (2 Korinther 12:9, 10) Som følge af sine personlige erfaringer kunne Paulus med overbevisning sige: „Ikke at jeg taler om at mangle, for jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har. Jeg kender jo til at være langt nede med fornødenheder, og jeg kender jo til at have rigeligt. I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød. Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:11-13.

20, 21. (a) Hvorfor er det en glæde at tænke på de ting som er „usynlige“? (b) Nævn nogle af de ’usynlige ting’ som du håber at komme til at se i det jordiske paradis.

20 Hvis vi i billedlig forstand har „en torn i kødet“, kan vi altså finde glæde og tilfredshed ved at vise at Jehovas kraft gøres fuldkommen i svaghed. Paulus skrev: „Derfor giver vi ikke op; nej, . . . vort indre menneske [fornys jo] fra dag til dag. For skønt trængselen er kortvarig og let, udvirker den for os en mere og mere overvældende vægt af herlighed som er evig, mens vi holder vort blik rettet . . . mod de usynlige [ting]. For . . . de usynlige er evige.“ — 2 Korinther 4:16-18.

21 De fleste blandt Jehovas folk i dag har et jordisk håb og ser hen til at komme til at leve på en paradisisk jord, hvor de vil opleve de velsignelser som Gud har lovet. Disse velsignelser kunne man betragte som „usynlige“ i dag, men den tid nærmer sig hastigt da vi vil komme til at se dem med egne øjne og vil kunne glæde os over dem for evigt. En af dem vil være aldrig mere at skulle leve med „en torn i kødet“. Guds søn vil „nedbryde Djævelens gerninger“ og vil „gøre ham til intet som har magt til at forårsage død“. — 1 Johannes 3:8; Hebræerne 2:14.

22. Hvilken tillid kan vi have, og hvad bør vi være besluttede på?

22 Lad os derfor blive ved med at udholde den „torn i kødet“ vi måske må kæmpe med nu. Ligesom Paulus vil vi få styrke til at gøre det ved Jehovas hjælp, for han giver den svage en kraft som er ud over det normale. I det jordiske paradis vil vi velsigne Jehova vor Gud hver eneste dag for alle de velgerninger han vil gøre for os. — Salme 103:2.

[Fodnote]

^ par. 14 Se artiklen „Hvad gør man ved fortvivlelse?“ i Vågn op! for 8. maj 2000.

Hvordan vil du svare?

• Hvorfor og hvordan prøver Djævelen at få sande kristne til at give slip på deres uangribelighed?

• Hvordan bliver Jehovas kraft ’gjort fuldkommen i svaghed’?

• Hvordan kan ældste og andre opmuntre dem der må kæmpe med problemer og vanskeligheder?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 18]

Paulus bad tre gange Gud om at fjerne hans „torn i kødet“