Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvor stor betydning har renlighed?

Hvor stor betydning har renlighed?

 Hvor stor betydning har renlighed?

FOLK har ikke alle den samme opfattelse af hvad renlighed indebærer. Når en mor for eksempel siger til sin lille søn at han skal vaske sine hænder og sit ansigt, mener han måske at det er nok at holde hænderne under vandhanen og tørre sig om munden. Men moderen er af en anden mening. Hun tager ham med tilbage til badeværelset, hvor hun, trods højlydte protester, vasker hans hænder og ansigt med masser af vand og sæbe.

Normerne for renlighed er naturligvis ikke ens i hele verden, og folk vokser op med forskellige opfattelser af hvad renlighed er. Før i tiden var orden og renlighed noget der kendetegnede skolerne i mange lande, og det lærte eleverne gode vaner. På nogle skolers områder ligger der i dag så meget affald at det snarere ligner en losseplads end et sted hvor man kan lege og dyrke sport. Hvordan forholder det sig med klasseværelserne? Darren, som er pedel på en high-school i Australien, siger: „Nu er svineriet også nået ind i klasseværelserne.“ Nogle af eleverne opfatter det som en straf når man beder dem samle noget op eller rydde op efter sig. Det skyldes måske at lærerne i visse tilfælde bruger dét at gøre rent som en form for straf.

Men heller ikke de voksne er altid gode eksempler når det gælder renlighed, hverken på hjemmefronten eller på arbejdspladsen. Mange offentlige områder efterlades snavsede og uordentlige. Nogle virksomheder forurener omgivelserne. Det er dog ikke upersonlige fabrikker der kan lastes for det; skylden ligger hos mennesker. Selv om det verdensomspændende forureningsproblem og de skader der følger med, måske først og fremmest skyldes begærlighed, har dårlig personlig hygiejne også sin del af skylden. En tidligere generaldirektør i det australske statsforbund har støttet denne tanke med udtalelsen: „Alle spørgsmål angående folkesundhed har i sidste instans noget at gøre med hvordan hver enkelt mand, kvinde og barn ser på renlighed.“

Nogle mener dog stadig at renlighed er en personlig sag som andre ikke skal blande sig i. Men kan det være rigtigt?

Betydningen af renlighed kan ikke understreges kraftigt nok når det drejer sig om vores fødevarer — hvad enten de købes på et torv, serveres på en restaurant eller tilberedes i et privat hjem. Man må  forvente at de der tilbereder eller serverer den mad vi spiser, selv sætter renlighed højt. Snavsede fingre — hvad enten det er andres eller ens egne — kan være årsag til mange sygdomme. Og hvad med hospitalerne? Skulle man ikke forvente at man dér, frem for noget andet sted, kunne finde renlighed? The New England Journal of Medicine oplyser imidlertid at lægers og sygeplejerskers forsømmelighed med hensyn til at vaske hænder måske kan forklare hvorfor hospitalspatienter i USA pådrager sig infektioner som det koster op til 83 milliarder kroner årligt at behandle. Det kan ikke være rigtigt at nogle skal bringe andres sundhed i fare ene og alene på grund af deres manglende hygiejne.

Det er også en meget alvorlig sag når nogen forsætligt eller tankeløst forurener vores drikkevand. Og hvor trygt er det at slentre barfodet langs en strand hvor der ligger brugte kanyler? Noget som måske har endnu større betydning for den enkelte, er standarden for renlighed i vedkommendes eget hjem.

Suellen Hoy spørger i sin bog Chasing Dirt: „Er vi lige så renlige som førhen?“ Hun svarer: „Sikkert ikke.“ Hun begrunder det først og fremmest med de ændrede samfundsforhold. Da folk tilbringer stadig mindre tid i hjemmet, betaler de simpelt hen andre for at gøre rent. Rene omgivelser er ikke længere noget man prioriterer højt. „Det er ikke brusekabinen jeg vasker, det er mig selv,“ siger en mand. „Det kan da godt være at mit hjem ikke er rent, men det er jeg.“

Renlighed har dog ikke kun noget med det ydre at gøre. Det omfatter alle sider af en sund levevis, også sinds- og hjertetilstanden, der igen har indflydelse på vores moralnormer og vores gudsdyrkelse. Lad os se hvordan.