Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

De gavnlige virkninger af den gode nyhed

De gavnlige virkninger af den gode nyhed

 De gavnlige virkninger af den gode nyhed

„Jehova har salvet mig til at bringe godt nyt til de sagtmodige. Han har sendt mig for at forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt, . . . for at trøste alle de sørgende.“ — ESAJAS 61:1, 2.

1, 2. (a) Hvordan pegede Jesus på hvem han var? (b) Hvilke velsignelser ville være forbundet med den gode nyhed som Jesus forkyndte?

PÅ ET tidligt tidspunkt under sin tjeneste var Jesus på en sabbatsdag gået ind i synagogen i Nazaret. Ifølge beretningen „rakte man ham profeten Esajas’ skriftrulle, og han åbnede skriftrullen og fandt det sted hvor der stod skrevet: ’Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt.’“ Jesus læste videre i profetien, hvorefter han satte sig og sagde: „I dag er det skriftsted I lige har hørt, blevet opfyldt.“ — Lukas 4:16-21.

2 På denne måde pegede Jesus på at han var den evangelieforkynder der skulle komme, den der skulle forkynde godt nyt og bringe trøst. (Mattæus 4:23) Og det var en virkelig god nyhed Jesus havde at fortælle! Han sagde til sine tilhørere: „Jeg er verdens lys. Den der følger mig vil afgjort ikke vandre i mørket, men vil eje livets lys.“ (Johannes 8:12) Han sagde også: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:31, 32) Ja, Jesus havde „det evige livs ord“. (Johannes 6:68, 69) Lys, liv, frihed — det er i sandhed velsignelser vi må værdsætte.

3. Hvilken god nyhed forkyndte Jesu disciple?

3 Efter pinsedagen i år 33 fortsatte disciplene med det forkyndelsesarbejde som Jesus havde  sat i gang. De forkyndte ’den gode nyhed om riget’ for både jøder og folk fra nationerne. (Mattæus 24:14; Apostelgerninger 15:7; Romerne 1:16) De der tog imod den gode nyhed, lærte Jehova Gud at kende. De blev frigjort fra religiøs trældom og blev en del af den nye åndelige nation, „Guds Israel“, hvis medlemmer har udsigt til at herske for evigt sammen med deres Herre, Jesus Kristus, i himmelen. (Galaterne 5:1; 6:16; Efeserne 3:5-7; Kolossenserne 1:4, 5; Åbenbaringen 22:5) Det var bestemt store velsignelser.

EVANGELIEFORKYNDELSE I DAG

4. Hvordan bliver arbejdet med at forkynde den gode nyhed videreført i dag?

4 I dag fortsætter salvede kristne, støttet af en voksende „stor skare“ af „andre får“, med at udføre det arbejde som Jesus oprindelig blev bemyndiget til at udføre. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) Som følge heraf forkyndes den gode nyhed i et omfang som aldrig før. I 235 lande og områder går Jehovas Vidner nu ud for at „bringe godt nyt til de sagtmodige . . ., for at forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt, for at udråbe frihed for de fangne, og at øjnene skal åbnes helt for de fængslede; for at udråbe et velviljens år fra Jehova og en hævnens dag fra vor Gud; for at trøste alle de sørgende.“ (Esajas 61:1, 2) Den kristne evangelieforkyndelse er således stadig til gavn for mange og er til trøst og lindring for „dem som er i al slags trængsel“. — 2 Korinther 1:3, 4.

5. Hvordan adskiller Jehovas Vidner sig fra kristenhedens kirker med hensyn til at forkynde den gode nyhed?

5 Det er sandt at kristenhedens kirker har fremmet forskellige former for evangelisering. For eksempel sender mange kirker missionærer ud for at hverve proselytter i andre lande. Bladet The Orthodox Christian Mission Center Magazine rapporterer at der er ortodokse missionærer på Madagaskar, i det sydlige Afrika, i Tanzania og i Zimbabwe. Men i lighed med medlemmer af andre såkaldt kristne kirker tager størstedelen af de ortodokse kirkemedlemmer ikke del i et sådant arbejde. I modsætning hertil bestræber alle indviede vidner for Jehova sig for at tage del i evangelieforkyndelsen. De forstår at deres forkyndelse af den gode nyhed er et vidnesbyrd om ægtheden af deres tro. Paulus sagde: „Med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“ En tro der ikke tilskynder til handling, er i realiteten død. — Romerne 10:10; Jakob 2:17.

EN GOD NYHED DER ER TIL VARIG GAVN

6. Hvilken god nyhed bliver forkyndt i dag?

6 Jehovas Vidner forkynder den bedste af alle nyheder. Ud fra Bibelen viser de dem der vil lytte, at Jesus ofrede sit liv for at give mennesker mulighed for at nærme sig Gud, få deres synder tilgivet og få håb om evigt liv. (Johannes 3:16; 2 Korinther 5:18, 19) De forkynder at Guds rige er blevet oprettet i himmelen under den salvede konge, Jesus Kristus, og at dette rige snart vil fjerne ondskaben fra jorden og sørge for at Paradiset bliver genoprettet. (Åbenbaringen 11:15; 21:3, 4) Som en opfyldelse af Esajas’ profeti fortæller de deres medmennesker at det nu er „et velviljens år fra Jehova“, og at folk stadig kan nå at tage imod den gode nyhed. De advarer også om at der snart vil komme „en hævnens dag fra vor Gud“ hvor Jehova vil gøre det af med onde mennesker som ikke angrer deres handlinger. — Salme 37:9-11.

7. Hvilken beretning viser at Jehovas Vidner udgør et enigt samfund, og hvad er grunden til denne enhed?

7 I en verden der oplever tragedier og katastrofer, er det kun denne gode nyhed som vil være til varig gavn for menneskene. De der tager imod den, bliver en del af et forenet, verdensomspændende brodersamfund af kristne som ikke lader sig splitte af nationale, stammemæssige eller økonomiske forskelle. De har ’iført sig kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd’. (Kolossenserne 3:14; Johannes 15:12) Det fik man et klart bevis for i et afrikansk  land sidste år. En morgen blev hovedstadens indbyggere vækket af geværild. Et statskup var i gang. Da begivenhederne senere udviklede sig til etniske kampe, blev en familie af Jehovas Vidner kritiseret for at huse nogle af deres trosfæller fra en anden etnisk gruppe. Familien svarede på anklagen med ordene: „Vi har kun Jehovas Vidner boende i huset.“ For dem var etniske forskelle uden betydning; det vigtigste for dem var kristen kærlighed — at trøste og hjælpe dem der var i nød. En i deres familie som ikke er et af Jehovas Vidner, bemærkede: „I alle kirker forrådte man rask væk sine trosfæller. Jehovas Vidner var de eneste der ikke gjorde det.“ Rapporter fra andre lande som har været splittet af borgerkrige, indeholder lignende beretninger der viser at Jehovas Vidner ’elsker hele brodersamfundet’. — 1 Peter 2:17.

DEN GODE NYHED FORANDRER MENNESKER

8, 9. (a) Hvilke forandringer gør de der tager imod den gode nyhed? (b) Nævn eksempler på hvad den gode nyhed kan udvirke.

8 Den gode nyhed har at gøre med det Paulus kaldte „livet nu og . . . det som skal komme“. (1 Timoteus 4:8) Den giver os ikke kun et skønt og sikkert håb for fremtiden, men gør også „livet nu“ bedre. Som enkeltpersoner lader Jehovas Vidner sig lede af Guds ord, Bibelen, for at bringe deres liv i overensstemmelse med Guds vilje. (Salme 119:101) Hele deres personlighed gøres ny når de opdyrker egenskaber som retfærdighed og loyalitet. — Efeserne 4:24.

9 Som eksempel kan nævnes Franco. Han havde svært ved at styre sin vrede. Når noget gik skævt, hidsede han sig voldsomt op og begyndte at slå ting i stykker. Hans kone læste Bibelen sammen med Jehovas Vidner, og deres kristne væremåde hjalp efterhånden Franco til at indse at han måtte forandre sig. Han begyndte derfor at læse Bibelen sammen med dem og nåede til sidst frem til at bære åndens frugt fred og selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23) Franco var en af de 492 der blev døbt i Belgien i tjenesteåret 2001. Der var også den unge mand Alejandro. Han var blevet så afhængig af stoffer at han nedværdigede sig til at bo på en losseplads og finansiere sit misbrug ved at sælge de ting han kunne finde der. Da Alejandro var 22 år, tilbød Jehovas Vidner at studere Bibelen med ham, og det sagde han ja til. Han læste i Bibelen hver dag og kom til de kristne møder. Han var så hurtig til at rette op på sit liv at han kunne være med i forkyndelsen inden der var gået et halvt år — og dermed var han en af de 10.115 forkyndere i Panama sidste år.

DEN GODE NYHED — TIL GAVN FOR DE SAGTMODIGE

10. Hvem tager imod den gode nyhed, og hvordan ændrer det deres livssyn?

10 Esajas profeterede at den gode nyhed ville blive forkyndt for de sagtmodige. Hvem er de? Det er dem der ifølge Apostelgerninger er „ret indstillet til evigt liv“. (Apostelgerninger 13:48) Det er ydmyge mennesker i alle samfundslag som åbner deres hjerte for budskabet om sandheden. De erfarer at det at gøre Guds vilje fører til noget langt bedre end det denne verden kan tilbyde. (1 Johannes 2:15-17) Men hvordan når Jehovas Vidner ind til folks hjerte når de forkynder?

11. Hvordan skulle den gode nyhed forkyndes ifølge Paulus?

11 Som eksempel kan nævnes apostelen Paulus, der skrev til korintherne: „Da jeg . . . kom til jer, brødre, kom jeg ikke med fremragende tale eller visdom og forkyndte jer Guds hellige hemmelighed, for jeg besluttede at jeg blandt jer ikke ville kende til noget andet end Jesus Kristus, og det som pælfæstet.“ (1 Korinther 2:1, 2) Paulus prøvede ikke på at imponere sine tilhørere med sin lærdom. Han underviste dem kun i sandheder af guddommelig oprindelse, sandheder som i dag findes nedskrevet i Bibelen. Læg også mærke til Paulus’ opfordring til sin medarbejder Timoteus: „Forkynd ordet, vær på færde når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig.“ (2 Timoteus 4:2) Timoteus skulle forkynde „ordet“, budskabet fra Gud. Paulus skrev også til Timoteus: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ — 2 Timoteus 2:15.

12. Hvordan følger Jehovas Vidner i dag Paulus’ råd og eksempel?

12 Jehovas Vidner følger Paulus’ eksempel og de råd han gav Timoteus. De anerkender kraften i Guds ord og gør god brug af Bibelen når de søger at finde de rigtige ord som kan trøste og give håb. (Salme 119:52; 2 Timoteus 3:16, 17; Hebræerne 4:12) Det er sandt at de tilbyder bibelske publikationer for at de interesserede på egen hånd kan lære mere om Bibelen. Men de prøver altid at vise folk nogle tanker fra Guds ord. De ved at det vil tale til de ydmyges hjerte, og når de bruger Bibelen på denne måde, styrker det samtidig deres egen tro.

’TRØST DE SØRGENDE’

13. Hvilke begivenheder i 2001 gjorde at der opstod et stort behov for at trøste de sørgende?

13 I 2001 indtraf der store katastrofer, og mange har haft brug for trøst. I september blev USA især hårdt ramt da terrorister angreb World Trade Center i New York og Pentagon i nærheden af Washington, D.C. Disse angreb kom som et chok for hele nationen. Men også under sådanne begivenheder bestræber Jehovas Vidner sig for at udføre den opgave at forkynde og „trøste alle de sørgende“. Her følger nogle få oplevelser der viser hvordan de gør det.

14, 15. Hvordan var nogle Jehovas Vidner ved to forskellige lejligheder i stand til at trøste sørgende ved hjælp af Bibelen?

14 En søster der er heltidsforkynder, henvendte sig til en dame på fortovet og spurgte hvilke tanker hun gjorde sig om de terrorangreb der for nylig havde fundet sted. Damen begyndte at græde. Hun sagde at hun havde det elendigt og ville ønske at hun på en eller anden måde kunne gøre noget for at hjælpe. Forkynderen fortalte hende at Gud er meget interesseret i os alle, og så læste hun Esajas 61:1, 2. Hun forstod nu disse ord fra Bibelen og gav udtryk for at alle sørgede. Hun tog imod en traktat og bad forkynderen om at besøge hende der hvor hun boede.

15 To Jehovas Vidner der var ude at forkynde, henvendte sig til en mand som arbejdede i sit værksted. I relation til tragedien der ramte World Trade Center, tilbød de at vise ham nogle trøstende ord fra Bibelen. Det sagde han  ja tak til, og de læste Andet Korintherbrev 1:3-7, som blandt andet siger at der ved Messias er ’en overflod af trøst’. Manden var taknemmelig for forkyndernes besøg og for at de havde nogle trøstende ord at vise andre, og han sagde: „Gud velsigne jer for det gode arbejde I udfører.“

16, 17. Nævn to oplevelser der viser hvordan Bibelen kan trøste dem der sørger eller er blevet foruroliget over begivenhederne.

16 En forkynder kom på genbesøg hos nogle interesserede og traf sønnen til den dame han tidligere havde talt med. Forkynderen forklarede at han var bekymret for hvordan de der boede i nærheden, havde det efter tragedien for nylig. Manden var forbavset over at broderen brugte tid på at besøge folk for at finde ud af hvordan det stod til. Han fortalte at han havde arbejdet tæt ved World Trade Center da terrorangrebet kom, og havde set det hele ske. Da han spurgte hvorfor Gud tillader lidelser, læste broderen nogle vers fra Bibelen, deriblandt Salme 37:39, som siger: „De retfærdiges frelse er fra Jehova; han er deres fæstning i trængselstiden.“ Manden spurgte venligt til hvordan broderen og hans familie havde det, indbød ham til at komme igen og takkede for besøget.

17 Endnu en af de tusinder af sørgende der blev trøstet af Jehovas Vidner i dagene efter terrorangrebene, var en kvinde som nogle forkyndere mødte da de gik fra hus til hus. Hun var meget oprevet over det der var sket, og lyttede da de læste Salme 72:12-14: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ Ordene gjorde et stærkt indtryk på damen, som bad forkynderne læse dem én gang til, hvorefter hun inviterede dem ind for at fortsætte samtalen. Ved slutningen af besøget blev der påbegyndt et bibelstudium.

18. Hvad gjorde et af Jehovas Vidner da han blev anmodet om at træde frem og bede en bøn?

18 Et af Jehovas Vidner arbejder i en restaurant  i et ret velhavende kvarter hvor folk ikke tidligere har vist særlig interesse for den gode nyhed om Riget. Efter terrorangrebene var beboerne i området fuldstændig rystede. Fredag aften efter angrebet opfordrede restaurantens indehaver alle til at gå udenfor med et stearinlys i hånden for at mindes ofrene ved nogle få minutters stilhed. Af respekt for de andres følelser gik broderen med ud og stod stille på fortovet. Da indehaveren vidste at han var et af Jehovas Vidner, bad hun ham efter et par minutters stilhed om at lede dem alle i en bøn. Det indvilligede broderen i. Han nævnte i bønnen de mange der sørgede, men sagde at de ikke behøvede at sørge uden håb. Han talte om den tid hvor sådanne frygtelige begivenheder ikke længere ville finde sted, og sagde at alle ville kunne komme nærmere trøstens Gud ved at få nøjagtig kundskab fra Bibelen. Efter at der var sagt „amen“, gik indehaveren — fulgt af mere end 60 andre som stod uden for restauranten — hen til broderen, takkede ham og omfavnede ham, hvorefter hun sagde at det var den bedste bøn hun nogen sinde havde hørt.

TIL GAVN FOR SAMFUNDET

19. Hvilken oplevelse viser at nogle har lagt mærke til Jehovas Vidners gode moral?

19 Især i denne tid giver folk mange steder udtryk for at de har gavn af at have Jehovas Vidner som naboer. Man kan godt forstå at det må have en positiv indvirkning at der findes nogle som fremmer fred, ærlighed og en høj moral. I et centralasiatisk land traf nogle Jehovas Vidner en tidligere embedsmand i statens daværende sikkerhedstjeneste. Han sagde at han engang havde haft til opgave at undersøge forskellige religiøse organisationer. Da han så nærmere på Jehovas Vidner, gjorde deres ærlighed og gode adfærd indtryk på ham. Han beundrede dem for deres faste tro og for at deres lære er bygget på Bibelen. Manden sagde ja tak til et bibelstudium.

20. (a) Hvad viser rapporten over Jehovas Vidners virksomhed sidste år? (b) Hvad viser at der endnu er meget at gøre, og hvordan ser vi på den opgave vi har?

20 Af de få oplevelser der er nævnt i denne artikel, som kun er et udpluk af de tusinder der kunne fortælles, ses det at Jehovas Vidner har haft travlt i tjenesteåret 2001. * De har talt med millioner af mennesker og trøstet mange sørgende, og deres evangelieforkyndelse har givet gode resultater. Der var 263.431 der symboliserede deres indvielse til Gud ved at lade sig døbe. På verdensplan er antallet af forkyndere steget med 1,7 procent. Og at 15.374.986 overværede højtiden til minde om Jesu død, tyder på at der endnu er meget at gøre. (1 Korinther 11:23-26) Måtte vi fortsætte med at søge efter sagtmodige som vil tage imod den gode nyhed. Og måtte vi — så længe „velviljens år fra Jehova“ varer ved — fortsætte med at trøste dem „hvis hjerte er sønderbrudt“. Det er en stor glæde at udføre dette arbejde! Der er ingen tvivl om at vi alle føler som Esajas, der sagde: „Jeg vil visselig glæde mig over Jehova. Min sjæl vil juble over min Gud.“ (Esajas 61:10) Måtte Jehova fortsat gøre brug af os mens han opfylder disse profetiske ord: „Den suveræne Herre Jehova [vil] få retfærdighed og lovsang til at spire foran alle nationerne.“ — Esajas 61:11.

[Fodnote]

^ par. 20 Den samlede rapport over Jehovas Vidners virksomhed i tjenesteåret 2001 findes på side 19-22.

Husker du?

• Hvilken gavn havde de sagtmodige af at høre den gode nyhed som Jesus forkyndte?

• Hvilke velsignelser erfarede de der lyttede til Jesu disciples forkyndelse i det første århundrede?

• Hvordan har de der er lydhøre i dag, fået gavn af den gode nyhed?

• Hvordan ser vi på den opgave det er at være evangelieforkyndere?

[Studiespørgsmål]

 [Oversigt på side 19-22]

Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 2001

 (Se den trykte publikation)

[Illustrationer på side 15]

Jehovas Vidner glemmer ikke det ansvar de har for at forkynde

[Illustrationer på side 17]

De der tager imod den gode nyhed, bliver en del af et forenet, verdensomspændende brodersamfund