Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Alle sande kristne er evangelieforkyndere

Alle sande kristne er evangelieforkyndere

 Alle sande kristne er evangelieforkyndere

„Syng for Jehova, velsign hans navn. Fortæl dag efter dag den gode nyhed om hans frelse.“ — SALME 96:2.

1. Hvilken god nyhed har folk brug for at høre, og med hvilken indstilling har Jehovas Vidner forkyndt den?

I EN verden hvor der daglig sker katastrofer, er det en stor trøst at vide at krig, kriminalitet, sult og undertrykkelse snart vil forsvinde. (Salme 46:9; 72:3, 7, 8, 12, 16) Er det ikke en god nyhed som alle har behov for? Det mener Jehovas Vidner. De er kendt overalt som nogle der forkynder „godt nyt om noget bedre“. (Esajas 52:7) Sandt nok er mange Jehovas Vidner blevet forfulgt fordi de er besluttede på at forkynde den gode nyhed; men de ønsker det bedste for deres medmennesker, og de er kendt for deres nidkærhed og udholdenhed.

2. Hvad er en af grundene til Jehovas Vidners iver og nidkærhed?

2 Jehovas Vidners nidkærhed svarer til den de kristne i det første århundrede lagde for dagen. Om dem skrev den romersk-katolske avis L’Osservatore Romano: „Så snart de første kristne var blevet døbt, følte de det som deres pligt at udbrede evangeliet. Slaver viderebragte evangeliet, som gik fra mund til mund.“ Hvorfor er Jehovas Vidner lige så ivrige som de første kristne? En vigtig grund er at den gode nyhed de forkynder, stammer fra Jehova Gud selv. Kunne der være nogen bedre grund til at vise iver og nidkærhed? Ved deres forkyndelse følger de salmistens opfordring: „Syng for Jehova, velsign hans navn. Fortæl dag efter dag den gode nyhed om hans frelse.“ — Salme 96:2.

3. (a) Nævn endnu en grund til at Jehovas Vidner er nidkære. (b) Hvori består ’frelsen fra Gud’?

Salmistens ord minder os om endnu en grund til at Jehovas Vidner er nidkære: De forkynder et budskab om frelse. Nogle søger at hjælpe deres medmennesker sundhedsmæssigt, socialt, økonomisk eller på andre måder, og det er prisværdigt. Men det som mennesker kan gøre for andre, er meget begrænset i sammenligning med ’frelsen fra Gud’. Gennem Jesus Kristus vil Jehova frelse de sagtmodige fra synd, sygdom og død. De der tager imod frelsen, vil få evigt liv! (Johannes 3:16, 36; Åbenbaringen 21:3, 4) I dag er frelsen et af de „undere“ som kristne ’forkynder om’ når de følger opfordringen: „Forkynd om [Guds] herlighed blandt nationerne, om hans undere blandt alle folkeslagene. For Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål. Han er mere frygtindgydende end alle andre guder.“ — Salme 96:3, 4.

JESU EKSEMPEL

4-6. (a) Hvad er den tredje grund til at Jehovas Vidner er nidkære? (b) Hvordan viste Jesus nidkærhed for arbejdet med at forkynde den gode nyhed?

4 Der er en tredje grund til at Jehovas Vidner er nidkære: De følger Jesu Kristi eksempel. (1 Peter 2:21) Jesus, der var fuldkommen, tog helhjertet imod den opgave at „bringe godt nyt til de sagtmodige“. (Esajas 61:1; Lukas 4:17-21) Derved blev han en evangelieforkynder, en der forkynder godt nyt. Han rejste gennem hele Galilæa og Judæa  og „forkyndte den gode nyhed om riget“. (Mattæus 4:23) Og fordi han vidste at mange ville tage imod den gode nyhed, sagde han til sine disciple: „Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ — Mattæus 9:37, 38.

5 Jesus handlede i overensstemmelse med sin bøn ved at oplære andre til at blive evangelieforkyndere. Da tiden var inde, sendte han sine apostle ud på egen hånd og sagde til dem: „Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’“ Havde det været bedre hvis de havde søgt at afhjælpe datidens sociale problemer? Eller skulle de have engageret sig i politik for at bekæmpe den tids udbredte korruption? Nej. Jesus angav normen for hvad alle sande kristne skulle gøre, da han sagde til sine disciple: „Mens I nu går, skal I forkynde.“ — Mattæus 10:5-7.

6 Senere sendte Jesus en anden gruppe disciple ud for at forkynde og sige: „Guds rige er kommet nær.“ Da de vendte tilbage og fortalte om hvor godt det var gået, udtrykte Jesus sin glæde og herliggjorde Gud med ordene: „Jeg priser dig offentligt, Fader, himmelens og jordens Herre, fordi du omhyggeligt har skjult disse ting for vise og intellektuelle og åbenbaret dem for spædbørn.“ (Lukas 10:1, 8, 9, 21) Jesu disciple, der tidligere havde været fiskere, landmænd og lignende, var som spædbørn sammenlignet med nationens højtuddannede religiøse ledere. Men disciplene var blevet oplært til at forkynde den bedste af alle nyheder.

7. Hvem var de første som Jesu disciple forkyndte for, efter at Jesus var steget til himmelen?

7 Efter at Jesus var steget til himmelen, fortsatte hans disciple med at forkynde den gode nyhed om frelse. (Apostelgerninger 2:21, 38-40) Hvem forkyndte de først for? Var det for de nationer der ikke kendte Gud? Nej, de forkyndte først for Israels folk, som havde kendt Jehova i over 1500 år. Havde de ret til at forkynde i et land hvor man allerede tilbad Jehova? Ja. Jesus havde sagt til dem: „I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) Israel havde lige så meget brug for at høre den gode nyhed som enhver anden nation.

8. Hvordan efterligner Jehovas Vidner i dag Jesu disciple i det første århundrede?

 8 På samme måde forkynder Jehovas Vidner i dag over hele jorden. De samarbejder med den engel i Johannes’ syn der „havde en evigvarende god nyhed at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk“. (Åbenbaringen 14:6) I år 2001 forkyndte de i 235 lande og områder, også på steder der sædvanligvis bliver betragtet som kristne. Er det forkert af Jehovas Vidner at forkynde i områder hvor der allerede er veletablerede kirkesamfund? Det mener nogle, og de siger måske oven i købet at de der forkynder på denne måde, „stjæler får“. Men Jehovas Vidner husker hvordan Jesus havde medfølelse med de ydmyge jøder der levede på hans tid. Selv om jøderne allerede havde et præsteskab, tøvede Jesus ikke med at fortælle dem den gode nyhed. Han ’fik inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde’. (Mattæus 9:36) Når Jehovas Vidner finder ydmyge mennesker der ikke kender noget til Jehova og hans rige, skulle de så undlade at fortælle dem den gode nyhed fordi en eller anden kirke gør krav på dem? Naturligvis ikke, for vi følger Jesu apostles eksempel. Den gode nyhed må forkyndes „blandt alle nationerne“ uden undtagelse. — Markus 13:10.

DE FØRSTE KRISTNE VAR ALLE EVANGELIEFORKYNDERE

9. Hvem deltog i forkyndelsesarbejdet i den første kristne menighed?

9 Hvem deltog i forkyndelsesarbejdet i det første århundrede? Bibelen og kirkehistorien viser at alle kristne var evangelieforkyndere. Forfatteren W.S. Williams bemærker: „Det samlede vidnesbyrd peger på at alle kristne i oldkirken . . . forkyndte evangeliet.“ Om begivenhederne på pinsedagen i år 33 siger Bibelen: „De blev alle [mænd og kvinder] fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre tungemål, sådan som ånden lod dem udtrykke sig.“ Det var både mænd og kvinder, unge og gamle, trælle og frie der forkyndte. (Apostelgerninger 1:14; 2:1, 4, 17, 18; Joel 2:28, 29; Galaterne 3:28) Da forfølgelse tvang mange kristne til at flygte fra Jerusalem, ’gik de der var blevet spredt, gennem landet og forkyndte ordets gode nyhed’. (Apostelgerninger 8:4) Det var alle dem „der var blevet spredt“, som forkyndte, og ikke kun nogle få som var blevet udnævnt til det.

10. Hvilket tosidet hverv havde de kristne fuldført inden ødelæggelsen af den jødiske tingenes ordning?

10 Sådan var det i disse første år. Jesus havde profeteret og sagt: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) I opfyldelsen af disse ord i det første århundrede blev den gode nyhed i stor udstrækning  forkyndt før romerne ødelagde jødernes religiøse og politiske system. (Kolossenserne 1:23) Endvidere var det alle Jesu disciple der adlød hans bud: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) De første kristne opfordrede ikke de retsindige til at tro på Jesus for derefter at overlade dem til sig selv, sådan som nogle prædikanter gør i dag. De underviste dem i Jesu lære, organiserede dem i menigheder og oplærte dem så de selv kunne forkynde den gode nyhed og gøre disciple. (Apostelgerninger 14:21-23) Jehovas Vidner i dag følger det samme mønster.

11. Hvem er i dag med til at forkynde den bedste af alle nyheder?

11 Mange Jehovas Vidner har efterlignet Paulus, Barnabas og andre fra det første århundrede og er rejst ud til fremmede lande som missionærer. Deres arbejde har været til stor gavn, eftersom de ikke har engageret sig i politik eller på andre måder er afveget fra befalingen om at forkynde den gode nyhed. De har ganske enkelt adlydt Jesu ord: „Mens I nu går, skal I forkynde.“ De fleste Jehovas Vidner er dog ikke missionærer i fremmede lande. Mange af dem tjener til livets opretholdelse ved at have et almindeligt job, og andre er stadig under uddannelse. Nogle har også børn. Men alle Jehovas Vidner fortæller andre om den gode nyhed de har lært at kende. Unge og gamle, mænd og kvinder, følger med glæde den bibelske opfordring: „Forkynd ordet, vær på færde når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig.“ (2 Timoteus 4:2) På samme måde som deres forgængere bliver de ved med „uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus“. (Apostelgerninger 5:42) De forkynder den bedste nyhed der findes.

FORKYNDELSE ELLER HVERVNING AF PROSELYTTER?

12. Hvad er proselytisme, og hvilken klang har ordet fået?

12 Det græske ord prosēʹlytos betyder „en der er blevet omvendt“. Derfra stammer ordet „proselytisme“, som betyder „det at hverve proselytter“. I dag hævder nogle at proselytisme er skadeligt. Et dokument som er offentliggjort af Kirkernes Verdensråd, taler endog om „proselytismens synd“. Hvorfor? Catholic World Report siger: „Som følge af den stadige strøm af klager fra den ortodokse kirke har ordet ’proselytisme’ fået klang af tvangsomvendelse.“

13. Nævn nogle eksempler på skadelig proselytisme.

13 Skader det at hverve proselytter? Ja, i visse tilfælde. Jesus sagde at de skriftlærdes og farisæernes hvervning af proselytter var til skade for dem de omvendte. (Mattæus 23:15) „Tvangsomvendelse“ er naturligvis forkert. Som eksempel kan nævnes makkabæeren Johannes Hyrkan, der underlagde sig idumæerne og ifølge Flavius Josefus „tillod dem at forblive i landet på betingelse af at de  lod sig omskære og overholdt jødernes love“. Hvis idumæerne ville forblive i live under det jødiske styre, måtte de antage jødernes religion. I det 8. århundrede undertvang Karl den Store de hedenske saksere i det der nu er Nordtyskland, og tvang dem brutalt til at omvende sig. * Men hvor meget var saksernes og idumæernes omvendelse værd? I hvor høj grad følte for eksempel idumæeren kong Herodes sig forpligtet over for den guddommeligt inspirerede Moselov da han forsøgte at få Jesus slået ihjel ved at myrde de små børn i Betlehem? — Mattæus 2:1-18.

14. Hvordan lægger nogle af kristenhedens missionærer pres på folk for at få dem til at omvende sig?

14 Forekommer der tvangsomvendelser i dag? Ja, på en måde. Man véd at visse af kristenhedens missionærer tilbyder dem der omvender sig, stipendier i udlandet. Andre missionærer får sultne flygtninge til at overvære en prædiken mod at de bagefter får et måltid mad. Ifølge en redegørelse der i 1992 blev udsendt af en forsamling af ortodokse biskopper, „lokker man med materielle goder eller tager forskellige former for vold i anvendelse for at hverve proselytter“.

15. Hverver Jehovas Vidner proselytter i ordets nutidige betydning? Forklar nærmere.

15 Det er forkert at tvinge folk til at ændre religion. Jehovas Vidner benytter sig ikke af en sådan fremgangsmåde. * Man kan derfor ikke kalde det hvervning af proselytter i den nutidige betydning af ordet. Men som de kristne i det første århundrede forkynder de den gode nyhed for alle. Enhver der har lyst, opfordres til at få mere kundskab gennem et studium af Bibelen. De der tager imod denne undervisning, får en tro der hviler på nøjagtig kundskab om Gud og hans hensigter. Det fører til at de påkalder Guds navn, Jehova, for at blive frelst. (Romerne 10:13, 14, 17) Det er et personligt valg om de vil tage imod den gode nyhed eller ej. Der er ingen tvang. Hvis der var det, ville omvendelsen være uden betydning. For at tilbedelsen kan være antagelig for Gud, må den udspringe af hjertet. — 5 Mosebog 6:4, 5; 10:12.

EVANGELIEFORKYNDELSE I DAG

16. Hvilken vækst har Jehovas Vidner haft i nyere tid?

16 I nyere tid har Jehovas Vidner forkyndt den gode nyhed om Riget som en større opfyldelse af Mattæus 24:14. Bladet Vagttårnet har været et vigtigt redskab i deres forkyndelsesarbejde. * Da de første numre af Vagttårnet udkom i 1879, blev bladet trykt på ét sprog i et oplag på omkring 6000. I 2001, mere end 122 år senere, er oplaget steget til 23.042.000 eksemplarer, og bladet udkommer på 141 sprog. Denne vækst er sket i takt med Jehovas Vidners indsats i forkyndelsen. Sammenlign engang de få tusind timer der årligt blev  brugt i forkyndelsen i det 19. århundrede, med de 1.169.082.225 timer der blev brugt i 2001. Samtidig blev der hver måned i gennemsnit ledet 4.921.702 gratis bibelstudier. I sandhed et enormt arbejde! Og det blev udført af 6.117.666 aktive forkyndere af Riget.

17. (a) Hvilken form for afguder bliver tilbedt i dag? (b) Hvad har alle uanset sprog, nationalitet eller social status brug for at lære at kende?

17 Salmisten siger: „Alle folkeslagenes guder er afguder; men Jehova har frembragt himmelen.“ (Salme 96:5) I verden i dag er nationalisme, nationale symboler, fremtrædende personer, materielle ting og selv rigdom blevet gjort til genstand for tilbedelse. (Mattæus 6:24; Efeserne 5:5; Kolossenserne 3:5) Mohandas K. Gandhi har engang sagt: „Det er min faste overbevisning at . . . europæerne i dag kun er kristne af navn. I realiteten er det Mammon [rigdom] de tilbeder.“ Sagen er at folk overalt har brug for at høre den gode nyhed. Alle uanset sprog, nationalitet eller social status har brug for at lære Jehova og hans hensigter at kende. Vi ønsker at mange flere vil følge salmistens opfordring: „Tilskriv Jehova herlighed og styrke. Tilskriv Jehova hans navns herlighed.“ (Salme 96:7, 8) Jehovas Vidner hjælper andre til at lære Jehova at kende så de kan ’tilskrive ham herlighed’ på rette måde. Og de der følger opfordringen, nyder stor gavn af det. I den følgende artikel vil vi komme ind på hvordan.

[Fodnoter]

^ par. 13 Ifølge The Catholic Encyclopedia tvang man under reformationen folk til at følge en bestemt religion under mottoet: Cuius regio, illius et religio. („Den der regerer, bestemmer folkets religion.“)

^ par. 15 På et møde i De Forenede Staters Kommission for International Religionsfrihed den 16. november 2000 understregede et medlem den forskel der er mellem Jehovas Vidner og dem der forsøger at tvangsomvende folk. Det blev fremhævet at den måde Jehovas Vidner forkynder på, giver folk mulighed for at sige at de ikke er interesserede — og derpå lukke døren.

^ par. 16 Bladets fulde titel er Vagttårnet, Forkynder af Jehovas rige.

Kan du forklare?

• Hvorfor er Jehovas Vidner nidkære evangelieforkyndere?

• Hvorfor forkynder Jehovas Vidner endog der hvor kristenheden allerede har etableret sine kirker?

• Hvorfor hverver Jehovas Vidner ikke proselytter i den nutidige betydning af ordet?

• Hvilken vækst har Jehovas Vidner haft i nyere tid?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 9]

Jesus var en nidkær evangelieforkynder der oplærte andre til at udføre det samme arbejde som han

[Illustration på side 10]

Alle kristne i det første århundrede deltog i forkyndelsen

[Illustration på side 11]

Det er forkert at tvangsomvende folk