Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Frygt Jehova, og hold hans bud

Frygt Jehova, og hold hans bud

 Frygt Jehova, og hold hans bud

„Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — PRÆDIKEREN 12:13.

1, 2. (a) Hvordan kan frygt beskytte os fysisk? (b) Hvorfor forsøger kloge forældre at indgive deres børn en sund frygt?

„MOD bringer livet i fare, frygt beskytter det,“ skrev Leonardo da Vinci. Dumdristighed og overmod gør os blinde for eventuelle farer, mens frygt minder os om at vi skal være forsigtige. Hvis vi for eksempel går hen til kanten af en klippe og ser at der er meget langt ned, vil de fleste af os instinktivt træde et skridt tilbage. På samme måde kan en sund frygt ikke blot give os et godt forhold til Gud, som vi lærte i den foregående artikel, men også beskytte os mod at komme til skade.

2 Frygten for mange af vor tids farer er imidlertid noget der skal læres. Små børn ved ikke noget om farerne ved elektricitet eller trafik, og derfor kan de let komme alvorligt til skade. * Kloge forældre forsøger at give deres børn en sund frygt ved at advare dem igen og igen mod de farer der omgiver dem. Forældre ved at denne frygt kan redde børnenes liv.

3. Hvorfor og hvordan advarer Jehova os mod åndelige farer?

3 Jehova nærer en lignende omsorg for os. Som en kærlig far lærer han os gennem sit ord og sin organisation hvad der er til gavn for os. (Esajas 48:17) En del af dette undervisningsprogram fra Gud består i at vi „igen og igen“ bliver advaret mod åndelige farer, sådan at vi kan opdyrke en sund frygt for dem. (2 Krønikebog 36:15; 2 Peter 3:1) Op gennem historien kunne mange lidelser og åndelige katastrofer have været undgået hvis blot folk havde haft et hjerte som fik dem til at ’frygte Gud og holde hans bud’. (5 Mosebog 5:29) Hvordan kan vi få et hjerte der frygter Gud, og undgå åndelige farer i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“? — 2 Timoteus 3:1.

Afvis det onde

4. (a) Hvilken form for had bør kristne opdyrke? (b) Hvordan betragter Jehova en syndig adfærd? (Se fodnoten.)

4 Bibelen forklarer at „frygt for Jehova er at hade det onde“. (Ordsprogene 8:13) Et bibelleksikon beskriver dette had som „en følelsesmæssig holdning til personer og ting som man tager afstand fra, afskyr, foragter og ikke ønsker at have nogen kontakt med eller noget forhold til“. Gudsfrygt omfatter derfor en dyb modvilje mod eller væmmelse ved alt  hvad der er ondt i Jehovas øjne. * (Salme 97:10) Denne følelse får os til at vende os bort fra det der er ondt, på samme måde som vi træder tilbage fra kanten af en klippe når den instinktive frygt får alarmklokkerne til at ringe i os. „Ved at frygte Jehova vender man sig fra ondt,“ siges der i Bibelen. — Ordsprogene 16:6.

5. (a) Hvordan kan vi opdyrke større gudsfrygt og et mere intenst had til det onde? (b) Hvad kan Israels folks historie lære os i den forbindelse?

5 Vi kan forstærke en sådan sund frygt for det onde og lære at hade det mere intenst ved at grunde over de uundgåelige og skadelige konsekvenser af synd. Ifølge Bibelen vil vi høste hvad vi sår — uanset om vi sår med henblik på kødet eller med henblik på ånden. (Galaterne 6:7, 8) Derfor har Jehova tydeligt beskrevet de uundgåelige følger af at ignorere hans bud og forlade den sande tilbedelse. Uden Guds beskyttelse ville Israel, der var et lille, sårbart land, være overladt til mægtige og grusomme nabolandes nåde og barmhjertighed. (5 Mosebog 28:15, 45-48) Det sørgelige resultat af Israels ulydighed er nøje beskrevet i Bibelen „til advarsel for os“, sådan at vi kan lære af det og opdyrke gudsfrygt. — 1 Korinther 10:11.

6. Hvilke bibelske eksempler kan vi grunde over som en hjælp til at opdyrke gudsfrygt? (Se fodnoten.)

6 Foruden beretningen om hvordan det gik Israels folk som helhed, indeholder Bibelen også beretninger om enkeltpersoner der blev overvældet af misundelse, et uret seksuelt begær, grådighed og stolthed. * Nogle af dem havde tjent Jehova i mange år, men på et afgørende tidspunkt i deres liv var deres gudsfrygt ikke stærk nok, og de måtte høste de tragiske konsekvenser. At tænke dybt over bibelske eksempler som disse kan styrke os i beslutningen om at vi aldrig vil begå lignende fejltrin. Hvor ville det være sørgeligt hvis vi først tog Guds vejledning til os når vi havde været igennem en personlig tragedie! I modsætning til hvad mange tror, er erfaring ikke den bedste læremester, og da slet ikke når man har været for svag over for sig selv. — Salme 19:7.

7. Hvem vil Jehova byde indenfor i sit symbolske telt?

 7 En anden god grund til at opdyrke gudsfrygt er at vi gerne vil værne om vort forhold til Gud. Vi er bange for at mishage Jehova fordi vi værdsætter venskabet med ham. Hvem vil Gud byde indenfor i sit symbolske telt som sin ven? Kun den „som vandrer uangribeligt og øver retfærdighed“. (Salme 15:1, 2) Hvis vi sætter pris på dette dyrebare forhold til Skaberen, vil vi gøre os umage for at vandre uangribeligt i hans øjne.

8. Hvordan viste nogle af israelitterne på Malakias’ tid at de tog venskabet med Gud for givet?

8 På Malakias’ tid var der sørgeligt nok nogle israelitter som tog venskabet med Gud for givet. I stedet for at frygte og ære Jehova bragte de syge og halte dyr som ofre på hans alter. Deres mangel på gudsfrygt afspejlede sig også i deres indstilling til ægteskabet. De brugte ethvert påskud for at blive skilt fra deres ungdoms hustru så de kunne gifte sig med yngre kvinder. Malakias sagde til dem at Jehova „hader skilsmisse“, og at deres troløse ånd havde ødelagt deres forhold til Gud. Hvordan kunne Gud tage imod deres ofre med velvilje når alteret billedligt talt var dækket med tårer — bitre tårer udgydt af deres forladte hustruer? Denne grove mangel på respekt for Jehovas normer fik ham til at spørge: „Hvor er da frygten for mig?“ — Malakias 1:6-8; 2:13-16.

9, 10. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter Jehovas venskab?

9 Også i dag lægger Jehova mærke til den hjertesorg der overvælder de mange uskyldige ægtefæller og børn som er blevet forladt af selviske og umoralske ægtemænd og fædre eller endda af hustruer og mødre. Der er ingen tvivl om at det bedrøver ham. En ven af Gud vil have samme syn på tingene som Gud har, og gøre alt hvad han kan, for at styrke sit ægteskab, afvise en verdslig tankegang der nedvurderer ægteskabet, og ’flygte fra utugt’. — 1 Korinther 6:18.

10 Hvis vi værdsætter venskabet med Jehova og hader det han hader, vil det medføre hans godkendelse, og vi vil blive begunstiget både i ægteskabet og på andre af livets områder. Apostelen Peter sagde med eftertryk: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ (Apostelgerninger 10:34, 35) Vi har mange eksempler fra Bibelen som viser hvordan gudsfrygt har fået enkeltpersoner til at gøre det rette under vanskelige omstændigheder.

Tre mænd der frygtede Gud

11. Under hvilke omstændigheder blev Abraham erklæret „gudfrygtig“?

11 I Bibelen kalder Jehova patriarken Abraham sin ven. (Esajas 41:8) Abrahams gudsfrygt blev sat på prøve da Gud bad ham om at ofre sin eneste søn, Isak, gennem hvem Gud ville opfylde sit løfte om at Abrahams afkom skulle blive en stor nation. (1 Mosebog 12:2, 3; 17:19) Ville „Jehovas ven“ bestå denne vanskelige prøve? (Jakob 2:23) Netop som Abraham løftede kniven for at dræbe Isak, sagde Jehovas engel: „Ræk ikke din hånd ud mod drengen og gør ham ikke noget, for nu ved jeg at du er gudfrygtig idet du ikke har holdt din søn, din eneste, tilbage fra mig.“ — 1 Mosebog 22:10-12.

12. Hvad var motivet til Abrahams gudsfrygt, og hvordan kan vi vise en lignende indstilling?

12 Abraham havde tidligere vist at han frygtede Jehova, men ved denne lejlighed viste han sin gudsfrygt på en helt enestående måde. Det at han var villig til at ofre Isak, var langt mere end respektfuld lydighed. Motivet var en ubetinget tillid til at hans himmelske Fader ville opfylde sit løfte ved om nødvendigt at give Isak en opstandelse. Som Paulus skrev, var Abraham „fuldt ud overbevist om at det Gud havde lovet, var han også i stand til at gøre“. (Romerne 4:16-21) Er vi rede til at gøre Guds vilje, selv når det kræver store ofre? Nærer vi fuldstændig tillid til at det vil være  til varig gavn for os at være lydige, fordi vi ved at Jehova „belønner dem som ivrigt søger ham“? (Hebræerne 11:6) Dét er sand gudsfrygt. — Salme 115:11.

13. Hvorfor kunne Josef med rette sige om sig selv at han ’frygtede den sande Gud’?

13 Lad os betragte et andet eksempel på en gudfrygtig handlemåde, nemlig den som Josef lagde for dagen. Som træl i Potifars hus blev Josef hver eneste dag udsat for pres til at begå utugt. Han havde åbenbart ingen mulighed for at undgå sin herres hustru, der konstant gjorde umoralske tilnærmelser til ham. Da hun til sidst ’greb fat i ham’, „flygtede [han] og løb udenfor“. Hvad var det der fik ham til straks at afvise det onde? Den vigtigste faktor var uden tvivl frygten for Gud, ønsket om at undgå at „gøre noget så slet og derved synde mod Gud“. (1 Mosebog 39:7-12) Josef kunne med rette sige om sig selv at han ’frygtede den sande Gud’. — 1 Mosebog 42:18.

14. Hvorfor var Josefs barmhjertighed et udtryk for sand gudsfrygt?

14 Mange år senere traf Josef sine brødre, der hjerteløst havde solgt ham til trældom. Han kunne let have brugt deres desperate behov for mad som en lejlighed til at hævne den uret de havde begået mod ham. Men at behandle andre tyrannisk er ikke et udtryk for gudsfrygt. (3 Mosebog 25:43) Da Josef havde set tilstrækkelige vidnesbyrd om at hans brødre havde ændret indstilling, tilgav han dem derfor barmhjertigt. Gudsfrygt kan også hjælpe os til at overvinde det onde med det gode og beskytte os mod at falde for fristelser. — 1 Mosebog 45:1-11; Salme 130:3, 4; Romerne 12:17-21.

15. Hvorfor havde Jobs adfærd glædet Jehovas hjerte?

15 Også Job var et godt eksempel med hensyn til at frygte Gud. Jehova spurgte Djævelen: „Har du rettet dit hjerte mod min tjener Job? For der er ingen som han på jorden: en uangribelig og retskaffen mand som frygter Gud og viger fra det onde.“ (Job 1:8) Gennem mange år havde Jobs uangribelige adfærd glædet hans himmelske Faders hjerte. Job frygtede Gud fordi han vidste at det var rigtigt at gøre det, og at det var den bedste måde at leve på. „Se, frygt for Jehova — det er visdom, og at vende sig fra ondt er forstand,“ sagde Job. (Job 28:28) Eftersom Job var gift, viste han ikke en upassende opmærksomhed over for unge kvinder, og han lagde heller ikke umoralske planer i sit hjerte. Selv om han var en rig mand, satte han ikke sin lid til materielle værdier, og han tog afstand fra enhver form for afgudsdyrkelse. — Job 31:1, 9-11, 24-28.

16. (a) På hvilke måder viste Job loyal hengivenhed? (b) Hvordan viste Job at han ikke tøvede med at tilgive andre?

16 Frygt for Gud indebærer dog ikke blot at man viger fra det onde. Man må også gøre godt. Job viste for eksempel venlig omsorg for de blinde, de halte og de fattige. (3 Mosebog 19:14; Job 29:15, 16) Job forstod at „den som nægter sin næste loyal hengivenhed, . . . også [holder] op med at frygte den Almægtige“. (Job 6:14) At nægte sin næste loyal hengivenhed kunne indbefatte at man bærer nag til andre og ikke vil tilgive dem. På Guds anvisning gik Job i forbøn for sine tre venner, der havde voldt ham så stor sorg. (Job 42:7-10) Er vi lige så villige til at tilgive en trosfælle der er kommet til at såre os? Hvis vi beder oprigtigt for  den der har forset sig mod os, vil det hjælpe os til at overvinde krænkede følelser. De velsignelser Job fik på grund af sin gudsfrygt, giver os en forestilling om ’den store godhed Jehova har gemt til dem der frygter ham’. — Salme 31:19; Jakob 5:11.

Gudsfrygt kontra menneskefrygt

17. Hvordan kan menneskefrygt påvirke os, og hvorfor er en sådan frygt kortsynet?

17 Mens gudsfrygt kan få os til at gøre det der er rigtigt, kan menneskefrygt svække vores tro. Da Jesus tilskyndede apostlene til at være nidkære i forkyndelsen af den gode nyhed, sagde han derfor til dem: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet, men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“ (Mattæus 10:28) Menneskefrygt er kortsynet, forklarede Jesus, for mennesker kan ikke ødelægge vore fremtidsudsigter. Vi frygter desuden Gud fordi vi ved at hans ærefrygtindgydende magt får alle nationernes magt til at blegne i sammenligning. (Esajas 40:15) Ligesom Abraham stoler vi ubetinget på Jehovas magt til at oprejse sine trofaste tjenere. (Åbenbaringen 2:10) Derfor siger vi tillidsfuldt: „Når Gud er for os, hvem vil da være imod os?“ — Romerne 8:31.

18. Hvordan belønner Jehova dem der frygter ham?

18 Uanset om vi møder modstand fra familien eller bliver mobbet i skolen, vil vi opdage at ’der er stærk fortrøstning i frygt for Jehova’. (Ordsprogene 14:26) Vi kan bede Gud om styrke, i fuld tillid til at han vil høre os. (Salme 145:19) Jehova glemmer aldrig dem der frygter ham. Gennem sin profet Malakias giver han os denne forsikring: „Da talte de som frygter Jehova med hinanden, og Jehova gav agt og hørte efter, hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ — Malakias 3:16.

19. Hvilke former for frygt vil forsvinde, og hvilken form vil forblive for evigt?

19 Inden længe vil alle på jorden tilbede Jehova, og menneskefrygt vil høre fortiden til. (Esajas 11:9) Også frygten for sult, sygdom, kriminalitet og krig vil være borte. Men frygten for Gud vil forblive i al evighed, for hans trofaste tjenere i himmelen og på jorden vil fortsætte med at vise ham passende respekt, lydighed og ære. (Åbenbaringen 15:4) Lad os alle indtil da tage Salomons inspirerede vejledning til os: „Lad ikke dit hjerte misunde syndere, men nære frygt for Jehova dagen lang. For da er der en fremtid, og dit håb vil ikke blive brudt.“ — Ordsprogene 23:17, 18.

[Fodnoter]

^ par. 2 Det sker at voksne mister frygten for farer når de i deres arbejde rutinemæssigt bringes i farlige situationer. En garvet håndværker der blev spurgt om hvorfor så mange snedkere mangler en finger, svarede ganske enkelt: „De mister frygten for de hurtige rundsave.“

^ par. 4 Jehova nærer en sådan afsky. I Efeserbrevet 4:29 kaldes et dårligt sprog for eksempel „rådden tale“. Det græske ord der er gengivet med „rådden“, bruges i sin egentlige betydning om frugt, fisk eller kød der er ved at gå i forrådnelse. Det understreger hvor stor afsky vi bør føle for kraftudtryk og sjofelheder. Tilsvarende bliver afguder i Bibelen ofte beskrevet som „uhumske“. „Uhumske guder“ er en gengivelse af et hebraisk ord som er beslægtet med et ord der betyder „gødning“ eller „skarn“. (5 Mosebog 29:17; Ezekiel 6:9) Vores naturlige væmmelse ved gødning, eller ekskrementer, hjælper os til at forstå hvor meget Gud afskyr enhver form for afgudsdyrkelse.

^ par. 6 Eksempler på dette har vi i de bibelske beretninger om Kain (1 Mosebog 4:3-12), David (2 Samuel 11:2–12:14), Gehazi (2 Kongebog 5:20-27) og Uzzija (2 Krønikebog 26:16-21).

Kan du huske dette?

• Hvordan kan vi lære at hade det onde?

• Hvordan viste nogle af israelitterne på Malakias’ tid at de tog venskabet med Jehova for givet?

• Hvad kan Abrahams, Josefs og Jobs eksempel lære os om gudsfrygt?

• Hvilken frygt vil aldrig forsvinde, og hvorfor ikke?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 19]

Kloge forældre vil indgive deres børn en sund frygt

[Illustration på side 20]

Ligesom frygt beskytter os mod farer, kan gudsfrygt beskytte os mod det der er ondt

[Illustration på side 23]

Job bevarede sin frygt for Gud, selv under angreb fra tre falske venner

[Kildeangivelse]

Fra den latinske Vulgata-oversættelse, 1795