Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jehova lærer os at tælle vore dage

Jehova lærer os at tælle vore dage

 Jehova lærer os at tælle vore dage

„Lær os at tælle vore dage således at vi får visdom i hjertet.“ — SALME 90:12.

1. Hvorfor er det på sin plads at bede Jehova om at lære os „at tælle vore dage“?

JEHOVA GUD er vor Skaber og Livgiver. (Salme 36:9; Åbenbaringen 4:11) Han er derfor den der bedst kan lære os hvordan vi kan bruge vort liv med visdom. Med god grund kunne salmisten således rette denne bøn til Gud: „Lær os at tælle vore dage således at vi får visdom i hjertet.“ (Salme 90:12) Den 90. salme, hvor vi finder denne bøn, fortjener vores fulde opmærksomhed. Men lad os først få et kort overblik over denne sang som er inspireret af Gud.

2. (a) Hvem har affattet Salme 90, og hvornår er den sandsynligvis blevet skrevet? (b) Hvordan bør Salme 90 berøre vort syn på livet?

Salme 90 har følgende overskrift: „En bøn af den sande Guds mand Moses.“ Salmen understreger menneskelivets forgængelighed, og det er derfor tænkeligt at den blev skrevet efter at israelitterne var blevet udfriet fra trældommen i Ægypten, og under deres 40 år lange vandring i ørkenen, hvor i tusindvis døde og en troløs generation gik til grunde. (4 Mosebog 32:9-13) Men uanset hvornår Salme 90 blev skrevet, viser den at ufuldkomne menneskers liv er kort. Vi bør derfor bruge vort dyrebare liv med visdom.

3. Hvad er hovedindholdet af Salme 90?

3 I Salme 90, vers 1-6, omtales Jehova som vor evige bolig. Vers 7-12 viser hvad vi må gøre for at bruge vort korte liv på en måde som han kan godkende. Og som det udtrykkes i vers 13-17, ønsker vi inderligt at Jehova vil vise os loyal hengivenhed og velsigne os. Naturligvis forudsiger denne salme ikke hvad vi hver især vil komme ud for som  indviede tjenere for Gud, men vi bør lægge os ordene på sinde og handle efter dem. Lad os derfor se nøjere på Salme 90.

Jehova — vor „bolig“

4-6. Hvordan er Jehova „en bolig“ for os?

Salmen indledes med ordene: „Jehova, du har været en bolig for os i generation efter generation. Før bjergene fødtes, og før du som under veer frembragte jorden og det frugtbare land, ja, fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid er du Gud.“ — Salme 90:1, 2.

5 For os er ’den evige Gud’, Jehova, i billedlig forstand „en bolig“ — en åndelig tilflugt. (Romerne 16:26) Vi føler os trygge, for han som „hører bøn“, er altid parat til at hjælpe os. (Salme 65:2) Når vi kaster vore bekymringer på vor himmelske Fader ved at bede til ham gennem hans elskede Søn, vil ’Guds fred, som overgår al forstand, ved Kristus Jesus beskytte vore hjerter og sind’. — Filipperne 4:6, 7; Mattæus 6:9; Johannes 14:6, 14.

6 Som den trygge bolig Jehova er for os, har han også sørget for at vi kan gå ind i de „inderste kamre“ — sandsynligvis nært forbundet med hans folks menigheder. Disse menigheder er åndelige tilflugtssteder, hvor kærlige hyrder gør meget for at vi kan føle os trygge. (Esajas 26:20; 32:1, 2; Apostelgerninger 20:28, 29) Nogle af os kommer desuden fra familier der i mange år har tjent Gud, og vi har personligt mærket at han har været „en bolig for os i generation efter generation“.

7. I hvilken forstand blev bjergene ’født’ og jorden frembragt som under „veer“?

7 Jehova var til før bjergene „fødtes“, og før jorden frembragtes som under „veer“. Set med menneskers øjne har det krævet en enorm kraftanstrengelse at frembringe denne jord med dens livsformer, dens komplicerede opbygning og kemiske processer. Og ved at sige at bjergene „fødtes“, og at jorden blev frembragt som under „veer“, viser salmisten stor respekt for det vældige arbejde Jehova udførte da han skabte disse ting. Burde vi ikke i lige så høj grad respektere og værdsætte Skaberens værk?

Jehova — en evig Gud der hjælper os

8. Hvad menes der med at Jehova er Gud „fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid“?

8 „Fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid [eller: fra fjerne tider til fjerne tider] er du Gud,“ skriver salmisten. Det hebraiske ord for ’fjerne tider’, der her er benyttet, kan bruges om ting der får en ende, men hvis varighed ikke er angivet med bestemthed. (2 Mosebog 31:16, 17; Hebræerne 9:15) I Salme 90:2 og andre steder i De Hebraiske Skrifter betegner udtrykket imidlertid noget der er evigt, eller evindeligt. (Prædikeren 1:4) Vores hjerne kan ikke fatte at Gud altid har været til. Og dog har Jehova ingen begyndelse eller ende. (Habakkuk 1:12) Han vil altid være i live og parat til at hjælpe os.

9. Hvad ligestillede salmisten tusind år af menneskets tilværelse med?

Salmisten blev inspireret til at ligestille tusind år af menneskets tilværelse med en kort tid af Skaberens evige eksistens. Henvendt til Gud skrev han: „Du lader det dødelige menneske vende tilbage til støvet, og du siger: ’Vend tilbage, I menneskesønner.’ For tusind år er i dine øjne som dagen i går, når den er forbi, og som en nattevagt.“ — Salme 90:3, 4.

10. Hvordan lader Gud mennesket „vende tilbage til støvet“?

10 Mennesket er dødeligt, og Gud lader det „vende tilbage til støvet“. Jehova siger i virkeligheden: ’Vend tilbage til støvet som du er dannet af.’ (1 Mosebog 2:7; 3:19) Det gælder alle — stærke og svage, rige og fattige — for ingen ufuldkomne mennesker ’kan på  nogen måde løskøbe en broder, og ingen kan give Gud en løsesum for ham, så han kan blive i live for bestandig’. (Salme 49:6-9) Men hvor er vi taknemmelige for at ’Gud har givet sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, kan få evigt liv’. — Johannes 3:16; Romerne 6:23.

11. Hvorfor kan vi sige at lang tid for os er meget kort tid for Gud?

11 Set med Jehovas øjne levede selv den 969 år gamle Metusalem kortere end en dag. (1 Mosebog 5:27) For Gud er tusind år som dagen i går — en periode på kun 24 timer — når den er forbi. Salmisten nævner også at for Gud er tusind år som en nattevagt på fire timer. (Dommerne 7:19) Hvad der synes lang tid for os, er derfor meget kort tid for den evige Gud, Jehova.

12. Hvordan bliver mennesker ’revet bort’ af Gud?

12 I forhold til Guds evige eksistens er menneskers nuværende liv i sandhed meget kort. Salmisten siger: „Du har revet dem bort; de bliver en søvn; om morgenen er de som det grønne græs der fornyr sig. Om morgenen blomstrer det og fornyr sig; om aftenen visner det og tørrer bort.“ (Salme 90:5, 6) Moses så tusinder af israelitter dø i ørkenen, de blev ’revet bort’ af Gud. Denne del af salmen er også blevet oversat: „Du river mennesker bort i dødens søvn.“ (New International Version) Menneskers levetid kan imidlertid også siges at være kort som „en søvn“ — en kort blund.

13. Hvordan er vi „som det grønne græs“, og hvordan bør det påvirke vores tankegang?

13 Vi er ’som det grønne græs der blomstrer om morgenen’, men om aftenen er visnet på grund af solens stærke hede. Ja, vort liv er forgængeligt som græsset der visner på en enkelt dag. Lad os derfor ikke øde denne kostbare gave bort, men i stedet søge Guds ledelse i forbindelse med hvordan vi bruger de år vi har tilbage i denne tingenes ordning.

Jehova lærer os „at tælle vore dage“

14, 15. Hvordan blev Salme 90:7-9 opfyldt på israelitterne?

14 Henvendt til Gud siger salmisten videre: „Vi har mødt vort endeligt ved din vrede, og ved din forbitrelse er vi blevet forfærdede. Du har anbragt vore misgerninger lige foran dig, vore hemmeligheder foran dit lysende ansigt. For alle vore dage er gået på hæld ved din heftige vrede; vi har endt vore år som en hvisken.“ — Salme 90:7-9.

15 De troløse israelitter ’mødte deres endeligt ved Guds vrede’. De blev ’forfærdede ved hans forbitrelse’. Nogle blev som følge af Guds domme „fældet i ørkenen“. (1 Korinther 10:5) Jehova ’anbragte deres misgerninger foran sig’. Han krævede dem til regnskab for de åbenlyse synder de havde begået, men selv deres „hemmeligheder“, eller skjulte synder, var ’foran hans lysende ansigt’. (Ordsprogene 15:3) På grund af Guds vrede endte de israelitter der ikke angrede, ’deres år som en hvisken’. Man kan for så vidt også sige at vores korte levetid er som en næsten uhørlig hvisken.

16. Hvis nogen i hemmelighed øver synd, hvad bør de så gøre?

 16 Hvis nogen af os i hemmelighed øvede synd, kunne vi måske for en tid skjule det for andre mennesker. Men vores skjulte synd ville være ’foran Jehovas lysende ansigt’, og vores adfærd ville skade vores forhold til ham. For igen at få et nært forhold til Jehova måtte vi bede om hans tilgivelse, høre op med at begå de urette handlinger og taknemmeligt tage imod åndelig hjælp fra kristne ældste. (Ordsprogene 28:13; Jakob 5:14, 15) Hvor meget bedre er dét ikke end at måtte ’ende vore år som en hvisken’, med risiko for at miste håbet om det evige liv!

17. Hvad er den almindelige levetid, og hvad er vore år fyldt med?

17 Om ufuldkomne menneskers levetid siger salmisten: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd; for det er hurtigt forbi, og vi flyver af sted.“ (Salme 90:10) Halvfjerds år anses for at være den almindelige levetid, og da Kaleb var 85 år gammel, henviste han til sin usædvanlige styrke. Der har været undtagelser, såsom Aron (123 år), Moses (120 år) og Josua (110 år). (4 Mosebog 33:39; 5 Mosebog 34:7; Josua 14:6, 10, 11; 24:29) Men af den troløse generation der drog ud af Ægypten, døde alle de mønstrede fra 20-årsalderen og opefter inden der var gået 40 år. (4 Mosebog 14:29-34) I dag er den almindelige levetid i mange lande inden for de rammer salmisten nævnte. Vore år er fyldt med „elendighed og fortræd“. De svinder hurtigt, „og vi flyver af sted“. — Job 14:1, 2.

18, 19. (a) Hvad vil det sige at „tælle vore dage således at vi får visdom i hjertet“? (b) Hvad vil visdommen få os til at gøre?

18 Salmisten skriver videre: „Hvem kender styrken af din vrede, ja din heftige vrede, som svarer til frygten for dig? Lær os at tælle vore dage således at vi får visdom i hjertet.“ (Salme 90:11, 12) Ingen af os kender til fulde styrken af Guds vrede, og det skulle øge vores ærefrygt for Jehova. Ja, det skulle motivere os til at bede ham om at lære os hvordan ’vi kan tælle vore dage således at vi får visdom i hjertet’.

19 Salmistens ord er en bøn om at Jehova vil lære sine tjenere at værdsætte den tid de har tilbage at leve i, og at bruge denne tid med visdom, altså på en måde Gud kan godkende. En levetid på 70 år strækker sig over cirka 25.500 dage. Men uanset hvor gamle vi er, ’ved vi ikke hvad vort liv vil være i morgen, for vi er en tåge der viser sig for en kort tid og derefter forsvinder’. (Jakob 4:13-15) Eftersom ’tid og tilfælde berører os alle’, ved vi ikke hvor meget længere vi kommer til at leve. Lad os derfor bede om visdom til at klare prøvelser, til at behandle andre godt og til at gøre vort bedste i Jehovas tjeneste lige nu — i dag! (Prædikeren 9:11; Jakob 1:5-8) Jehova leder os ved hjælp af sit ord, sin ånd og sin organisation. (Mattæus 24:45-47; 1 Korinther 2:10; 2 Timoteus 3:16, 17) Hvis vi lægger visdom for dagen, vil vi ’først søge Guds rige’ og bruge vore dage på en måde der bringer Jehova ære og får hans hjerte til at fryde sig. (Mattæus 6:25-33; Ordsprogene 27:11) At tilbede Jehova af et helt hjerte vil naturligvis ikke fjerne alle vore problemer, men det vil helt sikkert føre til stor glæde.

Jehovas velsignelse giver glæde

20. (a) På hvilken måde ’forbarmer’ Gud sig over sine tjenere? (b) Hvordan vil Jehova være over for os hvis vi begår en alvorlig synd, men oprigtigt angrer og vender om?

20 Hvor ville det være skønt om vi resten af livet kunne være fyldt med glæde! I den forbindelse beder Moses: „Vend tilbage, Jehova! Hvor længe endnu? Ja, forbarm dig over dine tjenere. Mæt os om morgenen med din loyale hengivenhed, at vi kan råbe af glæde og fryde os alle vore dage.“ (Salme 90:13, 14) Gud ’forbarmer sig’ og ’vender sig fra’ at eksekvere  sin straf hvis hans advarsel får overtræderne til at ændre indstilling og adfærd. (5 Mosebog 13:17) Så selv hvis vi begår en alvorlig synd, men oprigtigt angrer og vender om, vil Jehova ’mætte os med sin loyale hengivenhed’, og vi vil have grund til at „råbe af glæde“. (Salme 32:1-5) Når vi følger en retfærdig levevis, vil vi mærke Jehovas loyale kærlighed til os, og vi vil kunne „fryde os alle vore dage“ — ja, resten af livet.

21. Hvad kan Moses have bedt om med ordene i Salme 90:15, 16?

21 Salmisten beder inderligt: „Giv os fryd så det svarer til de dage du har underkuet os, de år vi har set ulykke. Måtte dit værk blive synligt for dine tjenere og din pragt ses over deres sønner.“ (Salme 90:15, 16) Moses kan have bedt Gud velsigne israelitterne med en fryd der svarede til eller varede lige så længe som de dage de var blevet underkuet, og de år de havde været hjemsøgt af ulykke. Han bad om at Guds „værk“ med hensyn til at velsigne israelitterne måtte blive synligt for Hans tjenere, og om at Hans pragt måtte ses over deres sønner, eller afkom. Det vil også være på sin plads at vi beder Gud velsigne dem der adlyder ham, i hans lovede nye verden. — 2 Peter 3:13.

22. Hvad kan vi med rette bede om ifølge Salme 90:17?

22 Salme 90 slutter med denne bøn: „Måtte Jehova vor Guds liflighed være over os — frem vore hænders gerning for os, ja, frem vore hænders gerning.“ (Salme 90:17) Disse ord viser at vi med rette kan bede om at  Gud vil velsigne de bestræbelser vi gør os i hans tjeneste. Som salvede kristne eller deres medarbejdere, de „andre får“, glæder vi os over at ’Jehovas liflighed’ er over os. (Johannes 10:16) Vi er lykkelige over at Gud har ’fremmet vore hænders gerning’ som forkyndere af Guds rige og på andre måder.

Lad os blive ved med at tælle vore dage

23, 24. Hvordan kan vi have gavn af at grunde over Salme 90?

23 At grunde over Salme 90 skulle øge vores tillid til Jehova, som er en „bolig“ for os. Når vi tænker over hvad den siger om livets korthed, skulle det gøre os endnu mere opmærksomme på at vi har brug for Guds ledelse for at kunne tælle vore dage. Og hvis vi bliver ved med at søge visdom og at leve efter den, kan vi være sikre på at Jehova vil vise os loyal hengivenhed og velsigne os.

24 Jehova vil fortsat lære os at tælle vore dage. Og hvis vi søger hans ledelse, vil vi kunne blive ved med at tælle vore dage i al evighed. (Johannes 17:3) Hvis vi skal kunne holde os det evige liv for øje, må vi derfor lade Jehova være vor tilflugt. (Judas 20, 21) Som vi skal se i den næste artikel, kommer denne tanke tydeligt frem i de opmuntrende ord i Salme 91.

Hvad vil du svare?

• Hvordan er Jehova en „bolig“ for os?

• Hvorfor kan vi sige at Jehova altid er parat til at hjælpe os?

• Hvordan hjælper Jehova os til at „tælle vore dage“?

• Hvad sætter os i stand til at „fryde os alle vore dage“?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 10, 11]

Jehova var Gud „før bjergene fødtes“

[Illustration på side 12]

Set med Jehovas øjne levede den 969 år gamle Metusalem kortere end en dag

[Illustrationer på side 14]

Jehova har ’fremmet vore hænders gerning’