Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Jehovas velsignelse — den gør rig“

„Jehovas velsignelse — den gør rig“

 „Jehovas velsignelse — den gør rig“

EN VELSIGNELSE er ifølge Ordbog over det Danske Sprog ’noget som tjener til lykke og trivsel’, ’et gode som fremkalder glæde, velbehag og tilfredshed’. Hvem ønsker i betragtning heraf ikke at blive velsignet, især af Jehova? Da „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“ kommer fra ham, kan man sige at enhver virkelig og varig velsignelse stammer fra ham, vores kærlige Skaber. (Jakob 1:17) Han udøser velsignelser over alle mennesker, selv over dem der ikke kender ham. Jesus sagde om sin Fader: „Han lader . . . sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige.“ (Mattæus 5:45) Jehova har dog særlig omsorg for dem der elsker ham. — 5 Mosebog 28:1-14; Job 1:1; 42:12.

Salmisten skrev: „Jehova forholder ikke dem der vandrer uangribeligt, noget godt.“ (Salme 84:11) Derfor lever de der tjener Jehova, et rigt og meningsfyldt liv. De ved at „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den“. Der siges også at „de der velsignes af [Jehova] skal tage jorden i besiddelse“. (Ordsprogene 10:22; Salme 37:22, 29) Det kan man da kalde at blive velsignet!

Hvordan kan vi så opnå Jehovas velsignelse? Først og fremmest ved at opelske de egenskaber der behager ham. (5 Mosebog 30:16, 19, 20; Mika 6:8) Det kan vi se eksempler på i forbindelse med tre af Jehovas tjenere i fortiden.

Jehova velsigner sine tjenere

Noa udmærkede sig ved at tjene Gud. I Første Mosebog 6:8 hedder det: „Noa fandt yndest i Jehovas øjne.“ Hvorfor? Fordi han adlød Gud. Der siges i beretningen om ham: „Noa vandrede med den sande Gud.“ Noa fulgte Jehovas retfærdige principper og adlød hans bud. På et tidspunkt da verden var fyldt med vold og fordærv, „gjorde Noa ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ (1 Mosebog 6:9, 22) Jehova gav Noa befaling til at bygge „en ark til redning for sin husstand“. (Hebræerne 11:7) På denne måde overlevede Noa og hans familie — og dermed hele menneskeslægten — katastrofen. Noa døde med håbet om en opstandelse og udsigten til at kunne leve evigt på en paradisisk jord. Hvilken velsignelse!

Abraham havde også egenskaber der behagede Jehova. Den vigtigste af dem var hans tro. (Hebræerne 11:8-10) Abraham gav afkald på at leve et behageligt liv i Ur og senere i Karan fordi han troede på Jehovas løfte om at hans afkom ville blive talrigt og blive til velsignelse for alle jordens slægter. (1 Mosebog 12:2, 3) Efter at være blevet prøvet i mange år blev hans tro belønnet da sønnen Isak blev født. Gennem ham blev Abraham stamfader til Guds udvalgte folk, Israel, og med tiden også til Messias. (Romerne 4:19-21) Desuden blev han „fader til alle som tror“, og blev kaldt „Jehovas ven“. (Romerne 4:11; Jakob 2:23; Galaterne 3:7, 29) Han levede på den måde et meningsfyldt liv, og han blev rigt velsignet.

 Så var der den trofaste Moses. Blandt de egenskaber der kendetegnede ham, kan især nævnes hans værdsættelse af de åndelige værdier. Han gav afkald på al Ægyptens rigdom og „holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:27) Efter at have opholdt sig 40 år i Midjan vendte han tilbage til Ægypten som firsårig og trådte modigt frem for Farao, den mægtigste mand på den tid, for at kræve at israelitterne fik deres frihed. (2 Mosebog 7:1-7) Han var vidne til de ti plager over Ægypten, at Det Røde Havs vande skiltes, og at Faraos hær gik til grunde. Jehova brugte ham til at overbringe Israel sin lov og til at være mellemmand for sin pagt med den nyoprettede nation, og i 40 år førte han Israels folk i ørkenen. Hans liv havde virkelig en hensigt og en mening, og han blev belønnet af Jehova med storslåede og rige velsignelser i form af betydningsfulde opgaver.

Nutidige velsignelser

Ovennævnte beretninger viser at de der tjener Gud, får et liv der har sand mening. Egenskaber som lydighed, tro og værdsættelse af åndelige værdier fører til Guds velsignelse.

Hvordan bliver vi der lever i dag, så velsignet? Jo, mens millioner i kristenheden lider åndelig hunger, kan vi „råbe af glæde“ over Jehovas godhed. (Jeremias 31:12) Gennem Jesus Kristus og „den trofaste og kloge træl“ har  Jehova tilvejebragt en rigelig forsyning af åndelig føde som vil hjælpe os til at blive på „den vej som fører til livet“. (Mattæus 7:13, 14; 24:45; Johannes 17:3) Det kristne brodersamfund er en anden af disse velsignelser. Ved møder, stævner og andre lejligheder glæder vi os over at være sammen med trosfæller der viser kærlighed og oprigtigt bestræber sig for at iføre sig „den nye personlighed“. (Kolossenserne 3:8-10; Salme 133:1) Den største glæde og velsignelse opnår vi dog ved at have et personligt forhold til Jehova Gud og følge i hans søn Jesu Kristi fodspor. — Romerne 5:1, 8; Filipperne 3:8.

Når vi tænker nærmere over disse velsignelser, bliver vi klar over hvor værdifuld tjenesten for Jehova er. Måske kommer vi til at tænke på Jesu lignelse om den rejsende købmand der søgte efter smukke perler. Jesus sagde om ham: „Da han havde fundet én perle af stor værdi, gik han bort og solgte straks alt hvad han havde, og købte den.“ (Mattæus 13:46) Det er uden tvivl sådan vi føler med hensyn til vort forhold til Gud, den forret det er at tjene ham, samværet med kristne trosfæller, det kristne håb og alle de andre velsignelser vi oplever som følge af vores tro. Der findes intet som er mere dyrebart for os i vort liv.

Giv Jehova noget til gengæld

Når vi således bliver klar over at enhver god gave kommer fra Jehova, bliver vort hjerte fyldt med taknemmelighed og med ønsket om at vise vor værdsættelse. Hvordan kan vi gøre det? Vi kan gøre det ved blandt andet at  hjælpe andre til at få del i de samme velsignelser. (Mattæus 28:19) I over 230 lande er Jehovas Vidner nu travlt optaget af at besøge deres medmennesker med netop dette formål for øje. De bruger deres begrænsede personlige ressourcer — tid, kræfter og økonomiske midler — for at hjælpe andre til at „komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Timoteus 2:4.

Som eksempel kan nævnes de pionerer der bor i Glendale i Californien. Hver lørdag formiddag kører de 50 kilometer til et forbundsfængsel for at besøge de indsatte. Selv om de kun kan bruge nogle få timer hos dem, føler de alligevel at det er anstrengelserne værd. Den ene af pionererne siger: „Det er meget opmuntrende at forkynde i dette usædvanlige distrikt, og vi gør det med glæde. Der er så mange interesserede at det er svært at tage sig af dem alle. I øjeblikket har vi bibelstudium med fem, og vi har fire på venteliste.“

Nidkære kristne forkyndere er glade for at tilbyde deres tjeneste gratis. De forstår at de udfører et livreddende arbejde. De har samme indstilling som Jesus, der sagde: „I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ (Mattæus 10:8) Millioner rundt om i verden er optaget af den samme uselviske tjeneste, og som følge heraf er der mange retsindige der bliver disciple. I de sidste fem år alene har næsten 1,7 millioner indviet sig til Jehova. Denne stadige vækst kræver at der fremstilles bibler og bibelske publikationer, og at der bygges nye rigssale og stævnehaller. Hvor kommer pengene fra til alt dette? Udelukkende fra frivillige bidrag.

På grund af de dårlige økonomiske forhold nogle steder i verden er det en kamp for mange blot at skaffe det nødvendigste til livets opretholdelse til sig selv og deres familie. Ifølge tidsskriftet New Scientist bruger en milliard mennesker mindst 70 procent af familiens samlede indtægt til mad. Mange af vore kristne brødre og søstre befinder sig i den situation. Uden hjælp fra deres trosfæller ville de ikke have råd til at skaffe sig bibelske publikationer eller have ordentlige rigssale.

Det betyder naturligvis ikke at de er tilfredse med at lade andre bære byrden for dem, men de har brug for hjælp. Da Moses opfordrede israelitterne til at give bidrag i form af materielle gaver som en måde at takke Jehova på for de velsignelser de havde modtaget, sagde han: „Enhver skal komme med en gave som svarer til den velsignelse Jehova din Gud har givet dig.“ (5 Mosebog 16:17) Da Jesus så en enke lægge „to småmønter af meget ringe værdi“ i bidragsbøsserne i templet, fremhævede han hende over for disciplene. Hun lagde i efter sin formåen. (Lukas 21:2, 3) På samme måde giver fattige kristne i dag bidrag der svarer til deres formåen. Hvis de ikke har tilstrækkelige midler, opvejes det af bidrag fra medkristne som har bedre råd. — 2 Korinther 8:13-15.

Når man på denne måde giver Gud noget til gengæld for det man selv har modtaget, er det vigtigt at gøre det med det rette motiv. (2 Korinther 8:12) Paulus sagde: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 9:7) Når vi giver gavmildt og af hjertet, er vi med til at understøtte den vækst der nu finder sted, og samtidig øger vi vores egen glæde. — Apostelgerninger 20:35.

Der er to måder hvorpå vi kan give Jehova noget til gengæld for de velsignelser han skænker os, nemlig ved at deltage i forkyndelsen og ved at give frivillige bidrag. Og er det ikke dejligt at vide at Jehova vil udøse sin velsignelse over mange flere — nogle som måske endnu ikke kender ham? (2 Peter 3:9) Lad os derfor stadig bruge vore ressourcer i tjenesten for at finde de retsindige og hjælpe dem til at udvikle egenskaber som lydighed, tro og værdsættelse. Så vil vi erfare glæden ved at hjælpe dem til at ’smage og se at Jehova er god’. — Salme 34:8.

[Ramme på side 28, 29]

Hvordan nogle vælger at give bidrag til det verdensomspændende arbejde

Mange sætter et beløb af på deres budget til at lægge i den bidragsbøsse der er mærket „Bidrag til Rigets arbejde — Mattæus 24:14“. Menighederne sender hver måned de indkomne beløb til Vagttårnets Selskab.

GAVER

Frivillige pengebidrag kan sendes til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, giro 640-3468. Smykker og andre værdigenstande kan også gives som bidrag. Man bør dog i et medfølgende brev oplyse at der er tale om en gave.

Forsikringsordninger: Vagttårnets Selskab kan indsættes som begunstiget til en livsforsikring eller privattegnet pensionsordning. I sådanne tilfælde bør Selskabet altid informeres.

Bankkonti, værdipapirer og fast ejendom: Indeståender på bankkonti, værdipapirer samt letomsættelig fast ejendom kan overdrages til Vagttårnets Selskab. Også i disse tilfælde bør Selskabet først underrettes.

Testamenter: Man kan testamentere sin formue til Vagttårnets Selskab i kraft af et juridisk gyldigt testamente, som bør være et notartestamente. Det vil være praktisk at Selskabet og eventuelt menigheden modtager en kopi af dette dokument. Vi kan oplyse at Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ikke skal svare boafgift.

Andre muligheder (forpligtelseserklæringer og andet): Hos de ældste i den lokale menighed kan du få oplysning om andre muligheder for at yde bidrag.

Jehovas Vidners arbejde understøttes udelukkende af frivillige bidrag, hvilket fremgår af følgende citat: „Alt [dette] . . . udføres af frivillige medarbejdere, hvorved udgifterne holdes nede. Forkyndelsen fra hus til hus og uddelingen af bøger og blade udføres af ulønnede Jehovas Vidner som selv afholder deres udgifter. De ældste der fører tilsyn i menighederne, assisteret af menighedstjenerne, får heller ingen betaling for deres tjeneste. De bærer selv de omkostninger der er forbundet dermed.

Selv medlemmerne af Det Styrende Råd og alle andre som er fuldtidsbeskæftiget med at udarbejde og fremstille bibelsk læsestof, får kun kost og logi og en lille godtgørelse til personlige fornødenheder. Det samme gælder de heltidsbeskæftigede rejsende tilsynsmænd. . . .

Ved alle Jehovas Vidners møder, både i den lokale menighed og ved stævnerne, er der opsat bidragsbøsser hvor man kan lægge et bidrag hvis man ønsker det. Der optages ingen kollekt. Der opkræves ingen tiende, intet medlemsbidrag.“ — Fra brochuren Jehovas Vidner — forenede i hele verden for at gøre Guds vilje, side 28.