Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad vil det sige at være loyal?

Hvad vil det sige at være loyal?

 Hvad vil det sige at være loyal?

DE JØDISKE hasidim fra det 2. århundrede f.v.t. anså sig selv for at være virkelig loyale. Navnet er dannet af det hebraiske ord chasīdhʹ, der betyder „loyal“. Det kommer af navneordet chæʹsædh, som i ældre og nyere bibeloversættelser er gengivet med „miskundhed“, „godhed“, „trofasthed“, „barmhjertighed“, „loyalitet“ og „loyal hengivenhed“. Ifølge Theological Dictionary of the Old Testament er chæʹsædh en egenskab som er aktiv, udadvendt og vedvarende. . . . [Chæʹsædh] betegner ikke blot en holdning hos et menneske, men også de gerninger der udspringer af denne holdning. Der er tale om gerninger til bevarelse eller beskyttelse af liv; eller indgriben til gavn for nogle der er ramt af ulykke eller er i nød. Disse gerninger er et udtryk for venskab“.

Der synes ikke på dansk at være noget enkelt ord som nøjagtigt gengiver den fulde betydning af dette hebraiske ord som det bruges i Bibelen. Loyalitet i bibelsk betydning er mere end trofasthed mod en forpligtelse, på dansk ofte forklaret som „pagtstroskab“. Det indeholder tanken om inderlig hengivenhed forenet med positiv handling til gavn for den der omfattes af denne følelse. For helt at forstå hvad sand loyalitet er, vil det være en hjælp at se på hvordan Jehova har vist loyalitet over for Abraham, Moses, David, Israels folk og menneskeheden i almindelighed.

Jehovas loyalitet

Jehova sagde til sin ven Abraham: „Jeg er skjold for dig.“ (1 Mosebog 15:1; Esajas 41:8) Det var ikke blot noget Jehova sagde — han viste det også i handling. Jehova beskyttede og udfriede Abraham og hans husstand både fra Farao og fra Abimelek. Han var med Abraham da han udfriede Lot, som var blevet taget til fange af de fire forenede konger. Han gav den hundredårige Abraham og den halvfemsårige Sara forplantningsevnen tilbage så det lovede afkom kunne fødes gennem dem. Han kommunikerede med Abraham i syner og drømme og ved at sende engle til ham som sendebud. Ja, Jehova viste Abraham loyalitet både mens han levede og længe efter hans død. I mange hundrede år holdt Jehova sine løfter til Abrahams efterkommere, Israels folk, trods deres genstridighed. Jehovas forhold til Abraham var et vidnesbyrd om hvad sand loyalitet er — kærlighed vist i handling. — Første Mosebog, kapitlerne 12-25.

Der siges at „Jehova talte til Moses, ansigt til ansigt, ligesom den ene mand taler til den anden“. (2 Mosebog 33:11) Moses havde et mere fortroligt forhold til Jehova end nogen anden profet før Jesus Kristus. Hvordan viste Jehova loyalitet over for Moses?

Da Moses var fyrre år og havde både  magten og evnerne til det, tog han overmodigt skridt til på egen hånd at udfri sit folk. Men tiden var ikke inde endnu. Han måtte flygte for livet. I fyrre år vogtede han får i Midjan. (Apostelgerninger 7:23-30) Men Jehova svigtede ham ikke. Da tiden var inde, fik Moses besked på at vende tilbage og føre israelitterne ud af Ægypten.

Jehova viste ligeledes loyalitet over for David, Israels berømte anden konge. Endnu mens David var en ung mand, havde Jehova sagt til profeten Samuel: „Rejs dig, salv ham, for det er ham.“ Fra da af beskyttede og ledede Jehova loyalt David mens han modnedes til at blive Israels fremtidige konge. Jehova udfriede ham af „løvens vold og bjørnens vold“ og af filisterkæmpen Goliats hånd. Han lod David vinde den ene sejr efter den anden over Israels fjender, og han reddede ham fra den skinsyge og hadefulde Saul, der kastede sit spyd mod ham. — 1 Samuel 16:12; 17:37; 18:11; 19:10.

David var naturligvis ikke fuldkommen. Han begik synd, endog i meget alvorlig grad. Men Jehova forkastede ikke David. Han viste ham loyal hengivenhed på grund af hans dybe anger. Han greb gentagne gange ind for at bevare og beskytte Davids liv. Han greb ind til gavn for den der var i nød. Hvilken loyalitet! — 2 Samuel 11:1–12:25; 24:1-17.

Israels folk trådte ind i et særlig indviet forhold til Jehova da det sluttede pagt med ham ved Sinaj Bjerg og gik ind på at overholde Lovpagtens betingelser. (2 Mosebog 19:3-8) Forholdet mellem Jehova og Israel skildres i Bibelen billedligt som et ægteskab. Der blev sagt til Israel: „Jehova har kaldt på dig som på en hustru.“ Og Jehova sagde til denne hustru: „Med loyal hengivenhed vil jeg for stedse forbarme mig over dig.“ (Esajas 54:6, 8) Hvordan kom Jehovas loyalitet til udtryk i dette særlige forhold?

Jehova sørgede for israelitternes fornødenheder og styrkede de bånd der bandt dem til ham. Han udfriede dem fra Ægypten, organiserede dem som en nation og førte dem til ’et land der flød med mælk og honning’. (2 Mosebog 3:8) Han sørgede for at folket regelmæssigt blev undervist i hans lov gennem præsterne, levitterne og en lang række profeter og sendebud. (2 Krønikebog 17:7-9; Nehemias 8:7-9; Jeremias 7:25) Når israelitterne vendte sig til andre guder, tugtede Jehova dem. Når de angrede og omvendte sig, tilgav han dem. Det skal siges at Israels folk var en vanskelig „hustru“, men alligevel viste Jehova stor tålmodighed. På grund af løfterne til Abraham holdt han loyalt fast ved dette folk indtil hans hensigt med det var opfyldt. (5 Mosebog 7:7-9) Et godt eksempel for ægtefolk i dag!

Jehova har også vist loyalitet over for menneskeheden i almindelighed idet han har sørget for de grundlæggende fornødenheder til livets opretholdelse for alle mennesker, både retfærdige og uretfærdige. (Mattæus 5:45; Apostelgerninger 17:25) Og han har gjort mere end det. Han har givet sin søn som et genløsningsoffer så alle mennesker kunne blive udfriet fra  trældom under synd og død og få håb om evigt liv i fuldkommenhed på en paradisisk jord. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Genløsningsforanstaltningen er det ypperste middel til bevarelse og beskyttelse af liv. Den var virkelig en „indgriben til gavn for nogle der er ramt af ulykke eller er i nød“.

Vis loyalitet i handling!

Eftersom loyalitet er synonymt med loyal hengivenhed, vil gerninger der udspringer af loyalitet, være til gensidig gavn for parterne. Hvis nogen viser dig loyal hengivenhed, kan de forvente at du til gengæld viser dem loyal hengivenhed. Loyalitet betales tilbage med loyalitet. At David forstod dette, fremgår af salmens ord: „Jeg bøjer mig mod dit hellige tempel, og jeg priser dit navn for din loyale hengivenhed og for din sandfærdighed.“ (Salme 138:2) David havde mærket Jehovas loyale hengivenhed og følte sig derfor tilskyndet til at tilbede og prise ham. Når vi tænker på hvordan Jehova har vist os loyal hengivenhed, føler vi os så tilskyndet til at vise ham loyal hengivenhed til gengæld? Hvis der kastes smuds på Jehovas navn, vil vores oprigtige interesse for hans gode navn og rygte så tilskynde os til at forsvare ham?

Det følte en der var forholdsvis ny i sandheden, sig tilskyndet til. Sammen med sin kone overværede han begravelsen af en slægtning, en ung mand der var blevet dræbt ved en motorcykelulykke. Det var ikke nogen religiøs højtidelighed, og de tilstedeværende fik hver især lov til at sige nogle ord om den afdøde. En gav i sin tale Gud skylden for den unge mands død. Han sagde blandt andet at den unge mand var død i en alt for tidlig alder, men at Gud ønskede ham op til himmelen og derfor tog ham til sig. Den udtalelse kunne vores broder ikke sidde overhørig. Han stod frem og holdt en lille tale, selv om han hverken havde bibel eller notater med. Han stillede spørgsmålet: „Tror I at en barmhjertig, medfølende og almægtig Gud synes om en sådan død?“ Derefter holdt han en ti minutters improviseret tale hvori han citerede skriftsteder som forklarede hvorfor vi dør, hvad Gud har gjort for at frelse mennesker fra døden, og hvilket storslået håb vi har om en opstandelse til evigt liv på en paradisisk jord. Der var over hundrede til stede, og efter talen gav de spontant udtryk for deres følelser med et langt bifald. Broderen sagde bagefter: „Jeg følte en indre glæde som jeg aldrig før har oplevet. Jeg takkede Jehova for den undervisning han i sin visdom har tilvejebragt, og for at han gav mig mulighed for at forsvare hans hellige navn.“

Loyalitet over for Jehova indbefatter at man er loyal over for hans skrevne ord, Bibelen. Hvorfor? Fordi Jehova gennem Bibelen lærer os hvordan vi skal leve. Dens love og principper for hvordan man bør leve, er de bedste og mest gavnlige der findes. (Esajas 48:17) Lad ikke pres fra andre eller nogen svaghed hos dig selv få dig til at afvige fra Jehovas love. Forbliv loyal over for Guds ord!

Loyalitet over for Gud indbefatter også at man er loyal over for hans organisation. Det er rigtigt at der i årenes løb har været brug for korrektion og justering af vores forståelse af visse skriftsteder, men det er en kendsgerning at ingen får så god og nærende åndelig føde som vi. (Mattæus 24:45-47) Der er ingen tvivl om at Jehova loyalt har holdt fast ved sin organisation i nutiden. Kan vi ikke gøre det samme? Det gjorde A. H. Macmillan. Kort før sin død sagde han: „Jeg har set Jehovas organisation vokse fra en lille begyndelse, da jeg i september 1900 i en alder af treogtyve indviede mig til Gud, til et verdensomfattende samfund af lykkelige mennesker der nidkært forkynder hans sandheder. . . . Nu da jeg ser afslutningen på min tjeneste for Gud her på jorden nærme sig, er jeg mere end nogen sinde overbevist om at Jehova har ledet sit folk og givet det netop hvad  det behøvede til rette tid.“ Broder Macmillan tjente trofast og loyalt i næsten 66 år indtil sin død den 26. august 1966. Hans loyalitet over for Guds synlige organisation er et eksempel for os.

Vil vi — ud over at være loyale over for organisationen — også være loyale over for hinanden? Vil vi forblive loyale over for vore brødre og søstre når vi trues af voldsom forfølgelse? Under den anden verdenskrig var vore brødre i Holland et smukt eksempel i den henseende. En ældste fra menigheden i Groningen, Klaas de Vries, blev underkastet et ubarmhjertigt forhør af Gestapo, anbragt i enecelle i 12 dage på vand og brød og derefter forhørt igen. Truet på livet med en revolver rettet mod sig fik han to minutter til at fortælle hvor nogle ansvarlige brødre befandt sig, samt give andre vigtige oplysninger. Det eneste Klaas sagde, var: „I får ikke mere ud af mig . . . jeg vil ikke være forræder.“ Tre gange blev han truet med revolveren. Til sidst gav Gestapo op, og Klaas blev sendt til et andet fængsel. Han forrådte ikke sine brødre.

Vil vi være loyale over for den der står os nærmest, vores ægtefælle? Vil vi være tro mod vort ægteskabsløfte, ligesom Jehova var tro mod sin pagt med Israels folk? Ja, ud over at forblive urokkeligt tro mod din ægtefælle bør du gøre noget aktivt for at bevare det nære forhold. Tag initiativ til at styrke og befæste dit ægteskab. Brug tid sammen, tal frit og åbent med hinanden, støt og tilskynd hinanden, lyt til hinanden, le sammen, græd sammen, leg sammen, arbejd sammen på at nå fælles mål, glæd hinanden, vær venner! Pas især på ikke at opelske romantiske følelser for en anden. Selvfølgelig er det på sin plads at have nære venner og bekendte ud over sin ægtefælle, men romantiske følelser bør udelukkende være forbeholdt den man er gift med. Lad ikke nogen anden komme mellem dig og din ægtefælle! — Ordsprogene 5:15-20.

Forbliv loyal over for venner og familie i troen. Glem dem ikke som årene går. Bevar kontakten med dem, skriv til dem, ring til dem, aflæg dem besøg. Skuf dem ikke, hvad der end sker. Lad dem kunne sige at de er glade for at de kender dig eller er i familie med dig. Loyalitet over for dem vil gøre dig besluttet på at gøre det der er ret, og vil være en kilde til opmuntring for dig selv. — Ester 4:6-16.

Ja, sand loyalitet betyder at man gør noget positivt for at bevare et dyrebart venskab. Gør hvad du kan for at gengælde Jehovas loyale hengivenhed. Efterlign Jehovas loyalitet i dit forhold til den kristne menighed, over for din ægtefælle, din familie og dine venner. Forkynd loyalt Jehovas dyder for dine naboer og andre. Gør som salmisten, der udtrykte det på denne måde: „Om al Jehovas loyale hengivenhed vil jeg synge til fjerne tider. Generation efter generation gør jeg din trofasthed kendt med min mund.“ (Salme 89:1) Føler vi os ikke draget mod en sådan Gud? Jo, for „hans loyale hengivenhed varer evindelig“. — Salme 100:5.

[Illustration på side 23]

A. H. Macmillan