Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En ekstra indsats for at nå dem der er svære at træffe

En ekstra indsats for at nå dem der er svære at træffe

 Nyt fra Rigets arbejdsmark

En ekstra indsats for at nå dem der er svære at træffe

JEHOVAS VIDNER prøver at nå alle med Rigets budskab. Men indimellem skal der noget ekstra til for at nå dem der er svære at træffe. (Markus 13:10) Det kan en specialpioner i et sydamerikansk land tale med om.

„En dag blev jeg klar over at guvernøren skulle besøge det område hvor min kone og jeg havde fået tildelt distrikt. Da han sandsynligvis var en af dem der var svære at træffe, skrev jeg et brev til ham og vedlagde nogle bibelske publikationer, nemlig Hvad kræver Gud af os?, Menneskets søgen efter Gud og Kundskab der fører til evigt liv. I brevet fortalte jeg hvad der var formålet med hver enkelt publikation.

Jeg var spændt på hvordan han havde reageret på publikationerne, og bad derfor om et møde med ham, og svaret kom nogle uger senere. Han ville gerne mødes med mig. Jeg benyttede lejligheden til at tage videofilmen Jehovas Vidner og deres organisation med. Mødet varede omtrent to timer. Efter at vi havde set videofilmen sammen, spurgte jeg guvernøren hvad han syntes om den. Han svarede: ’Jeres organisation er enestående. Ingen steder på jorden findes der noget tilsvarende. Bare jeg havde folk som jer til at hjælpe med at få mine projekter for regeringen færdige.’ Derefter spurgte han mig om jeg nogen sinde selv havde set vores organisations hovedkontor i Brooklyn, New York. Jeg svarede at det havde været mit mål siden jeg var 14, men at det endnu ikke havde været muligt. For mig var det et uopnåeligt mål. Han så indtrængende på mig et øjeblik — og sagde så at han syntes jeg skulle have den oplevelse. Han sørgede for at vi fik de nødvendige papirer, og forærede os flybilletterne.

Guvernøren får nu regelmæssigt Vagttårnet og Vågn op! Vi håber at vi inden længe kan begynde at læse Bibelen sammen med ham.“