Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Lad vanens magt gøre arbejdet

Lad vanens magt gøre arbejdet

 Lad vanens magt gøre arbejdet

EN MAND der havde boet i en forstad til Athen i 12 år, tog hver dag samme vej hjem fra arbejde. Så flyttede han til den anden ende af byen. Da han en dag var på vej hjem, opdagede han pludselig at han befandt sig i nærheden af sin tidligere adresse. Af gammel vane var han taget i den forkerte retning.

Ja, vanens magt er stor og kan indvirke på hele vores tilværelse. Den kan sammenlignes med en ild. Et bål kan være et kærkomment lys i mørket, det kan give varme og vi kan tilberede mad på det. Men ild kan også være en grusom fjende der fortærer liv og ejendele. Det samme gælder vaner. Hvis vi tillægger os gode vaner, kan de være til stor gavn for os. Men vaner kan også være ødelæggende.

 Det eneste vanens magt kostede den førnævnte mand, var lidt ekstra tid i den tætte bytrafik. Når det drejer sig om vigtigere ting, kan vaner derimod få stor betydning — de kan bidrage til et godt liv eller styrte os i ulykke. Det kan belyses med nogle eksempler fra Bibelen der viser hvordan vaner kan hjælpe eller hæmme os i vort kristne liv og i vort forhold til Gud.

Bibelske eksempler på gode og dårlige vaner

Noa, Job og Daniel havde alle et godt forhold til Gud. Bibelen omtaler dem rosende „på grund af deres retfærdighed“. (Ezekiel 14:14) Deres livsløb viste tydeligt at de havde tillagt sig gode vaner.

Noa fik til opgave at bygge en ark, et fartøj der var længere end en fodboldbane og højere end en femetages bygning. Et sådant kæmpeprojekt ville have overvældet enhver skibsbygger i oldtiden. Noa og de syv andre i hans familie byggede arken uden brug af moderne hjælpemidler. Desuden blev Noa ved med at forkynde for sine samtidige. Vi kan være sikre på at han også sørgede for at dække sin families åndelige og fysiske behov. (2 Peter 2:5) For at kunne klare alt det må Noa have haft nogle gode vaner. I den bibelske beretning omtales han tilmed som en der ’vandrede med den sande Gud og gjorde ganske som Gud havde påbudt ham’. (1 Mosebog 6:9, 22; 7:5) Eftersom han i Bibelen kaldes „uangribelig“, må han have fortsat med at vandre med Gud efter Vandfloden og efter det oprør mod Jehova der opstod i Babel. Ja, han blev ved med at vandre med Gud lige til sin død, 950 år gammel. — 1 Mosebog 9:29.

Gode vaner hjalp også Job til at være „uangribelig og retskaffen“. (Job 1:1, 8; 2:3) Han plejede, eller havde for vane, som familiens præst at ofre brændofre på sine børns vegne efter hver af deres festdage. „’For,’ sagde Job, ’måske har mine sønner syndet og forbandet Gud i deres hjerte.’ Sådan plejede Job altid at gøre.“ (Job 1:5) I Jobs familie var tilbedelsen af Jehova tydeligvis lagt i faste rammer.

Om Daniel siges der at han „til stadighed“ tjente Gud hele sit lange liv. (Daniel 6:16, 20) Hvilke gode åndelige vaner havde han? For det første bad han regelmæssigt til Jehova. Selv om der blev udstedt et kongeligt dekret som forbød det, „faldt [Daniel] tre gange om dagen på knæ og bad og lovpriste foran sin Gud, sådan som han hidtil havde været vant til at gøre.“ (Daniel 6:10) Han ville ikke undlade at bede til Gud, heller ikke selv om det bragte ham i livsfare. Denne vane hjalp uden tvivl Daniel til at forblive uangribelig over for Gud. For det andet havde han åbenbart den gode vane at studere og tænke dybt over Guds storslåede løfter. (Jeremias 25:11, 12; Daniel 9:2) Disse gode vaner har afgjort hjulpet ham til at holde ud til enden og i trofasthed fuldføre det løb der gælder livet.

I modsætning hertil gik det Dina dårligt fordi hun havde en uvane. Hun „plejede . . . at gå ud for at besøge landets døtre“, som ikke tilbad Jehova. (1 Mosebog 34:1) Denne tilsyneladende uskyldige vane førte stor ulykke med sig. Først blev hun voldtaget af Sikem, en ung mand der omtales som den der „nød størst ære i hele sin faders hus“. Derefter hævnede to af hendes brødre det ved at slå enhver af mandkøn i byen ihjel.  Hvilke tragiske følger af en dårlig vane! — 1 Mosebog 34:19, 25-29.

Hvordan kan vi sikre os at vore vaner ikke vil skade, men gavne os?

Gør brug af vanens magt

„Dine vaner bliver din skæbne,“ skrev en filosof. Men det behøver ikke at føre til noget dårligt. Bibelen viser tydeligt at vi kan vælge at aflægge dårlige vaner og opdyrke gode.

Når man har gode vaner, vil man som kristen have lettere ved at nå sine mål. Alex, en broder fra Grækenland, siger: „Jeg har vænnet mig til at følge en plan for det jeg skal nå, og på den måde sparer jeg værdifuld tid.“ Theophilus, der er ældste, peger ligeledes på at planlægning hjælper ham til at nå tingene. Han siger: „Jeg ville helt sikkert have vanskeligere ved at klare mine kristne forpligtelser hvis jeg ikke havde gjort det til en vane at planlægge.“

Som kristne tilskyndes vi til „fortsat [at] vandre regelret i samme gænge“. (Filipperne 3:16) En gænge er en vane, en tilvant måde at gøre tingene på. Det kan være en stor lettelse for os at have bestemte fremgangsmåder eller faste vaner i dagligdagen — de betyder at vi ikke altid behøver at standse op og gruble over hvad vi skal gøre. Vi gør dét som vi allerede har indset er det bedste, og det er blevet til en god, fastlagt vane for os. Sådanne vaner kan få os til at gøre noget næsten automatisk. Ligesom sikre kørevaner kan hjælpe en bilist til at reagere hurtigt og rigtigt i en farlig situation, kan gode vaner hjælpe os til hurtigt at træffe de rette afgørelser i vort kristne liv.

Når vi har gode vaner, vil det kræve mindre af os at udrette mere. Hvis det er blevet en vane for os at tage regelmæssig del i forkyndelsen, vil det være lettere og mere fornøjeligt at gå i tjenesten. Om apostlene læser vi: „Hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ (Apostelgerninger 5:42; 17:2) Hvis vi derimod kun deltager i forkyndelsen en gang imellem, føler vi os usikre, og der går hver gang nogen tid før vi kommer ind i rytmen og finder glæde ved at udføre denne vigtige kristne gerning.

Det samme gælder andre sider af den kristne tilværelse. For eksempel vil det være en hjælp at gøre det til en vane regelmæssigt at ’læse dæmpet i Guds ord dag og nat’. (Josua 1:8; Salme 1:2) En broder fortæller at han læser i Bibelen 20 til 30 minutter inden han går i seng. Selv når han er meget træt, kan han ikke sove før han har læst i Bibelen. Han er nødt til at stå op og få dækket sit åndelige behov. Denne gode vane har hjulpet ham til i de senere år at læse hele Bibelen igennem en gang om året.

Vort største forbillede, Jesus Kristus, havde for vane at overvære møder hvor Bibelen blev drøftet. „Som han plejede på sabbatsdagen gik han ind i synagogen, og han rejste sig for at læse.“ (Lukas 4:16) Joe er ældste og må arbejde hårdt for at forsørge sin store familie. Men vanens magt bidrager til at han føler behov for og har lyst til at komme til alle de kristne møder. Han siger: „Mine mødevaner holder mig i gang og giver mig den  hårdt tiltrængte åndelige styrke der gør at jeg kan klare de udfordringer og vanskeligheder jeg kommer ud for.“ — Hebræerne 10:24, 25.

Sådanne vaner er uundværlige for kristne hvis de vil vinde livet. I en rapport fra et land hvor Jehovas folk er blevet forfulgt, stod der: „De der har gode åndelige vaner og en dyb forståelse af sandheden, har ikke problemer med at stå fast når prøvelserne kommer; det er ofte dem der bliver borte fra møderne ’når tiden er gunstig’, er uregelmæssige i tjenesten på arbejdsmarken og som går på kompromis når det gælder småting, der falder under en ’ildprøve’.“ — 2 Timoteus 4:2.

Undgå dårlige vaner, udnyt de gode

Det er blevet sagt at ’man kun skal tillægge sig de vaner man vil styres af’. Dårlige vaner kan være tyranniske, men deres magt kan brydes.

Stella var engang tv-narkoman. „Hver eneste af de dårlige vaner jeg har haft, er begyndt som noget ’uskyldigt’,“ fortæller hun. Det gjaldt også hendes vane med at se for meget tv. Hun sagde til sig selv at hun bare lige skulle „slappe lidt af“ eller have „lidt afveksling“. Men det blev efterhånden en vane for hende at sidde i timevis klistret til skærmen. „Denne dårlige vane hindrede mig i at gøre åndelige fremskridt,“ siger hun. Med beslutsomhed lykkedes det hende at skære ned på tv-kiggeriet og blive mere kritisk i sit valg af programmer. „Jeg minder hele tiden mig selv om hvorfor jeg brød vanen,“ siger Stella, „og jeg har tillid til at jeg med Jehovas hjælp kan holde fast ved min beslutning.“

En broder ved navn Charalambos fortæller at han havde for vane at udskyde tingene — og det hindrede ham i at gøre åndelige fremskridt. „Da det gik op for mig hvor skadelig vanen var, begyndte jeg at gøre noget ved det. Når jeg satte mig nogle mål, planlagde jeg nøjagtig hvornår og hvordan jeg ville gå i gang. Planlægning, beslutsomhed og handling var det der skulle til, og den gode vane har jeg holdt fast ved.“ Ja, det bedste man kan gøre, er at erstatte dårlige vaner med gode.

Vores omgangskreds har også stor betydning. Gode vaner smitter lige så vel som dårlige. Mens „dårligt selskab ødelægger gode vaner“, kan en god omgangskreds give os lyst til at efterligne gavnlige vaner. (1 Korinther 15:33) Men det allervigtigste er at vaner kan styrke eller svække vort forhold til Gud. Stella siger: „Hvis vi har gode vaner, vil kampen for at tjene Jehova blive lettere. Dårlige vaner vil modvirke vore bestræbelser.“

Opdyrk gode vaner, og lad dig lede af dem. De vil være en stærk og nyttig kraft i dit liv.

[Illustration på side 19]

Vaner kan, ligesom ild, være gavnlige eller ødelæggende

[Illustration på side 21]

Jesus plejede at være i synagogen på sabbatten, hvor Guds ord blev læst op

[Illustration på side 22]

Gode åndelige vaner styrker vort forhold til Gud