Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kundskab

Kundskab

Kundskab

AT HAVE kundskab vil sige at være fortrolig med oplysninger man har erhvervet sig ved personlig erfaring, iagttagelse eller studium. Bibelen anbefaler at man søger og samler sig den rette form for kundskab, og erklærer at den har større værdi end guld. (Ordsprogene 8:10; 20:15) Jesus understregede betydningen af at have sand kundskab om ham og hans Fader, og vigtigheden af kundskab fremhæves atter og atter i Bibelens græske skrifter. — Johannes 17:3; Filipperne 1:9; 2 Peter 3:18.

Den plads Jehova har tildelt sin søn i forbindelse med gennemførelsen af sine hensigter, er så betydningsfuld at det kan siges om ham: „Omhyggeligt skjult i ham er alle visdommens og kundskabens værdier.“ (Kolossenserne 2:3) Hvis ikke man tror på Jesus Kristus som Guds søn, vil man ikke kunne fatte den dybere betydning der ligger gemt i Skriftens ord, og se hvordan Guds hensigter opfyldes i overensstemmelse med hvad han har forudsagt.